Indlæg tagget med ‘ungdomsbøger’

Da Davies læremester blev dræbt af et slægtsskelet i bind 2, overlevede Davie kun med nød og næppe. Han er sikker på, at det er politikeren Adamo, der står bag mordet på både Davies læremester og vennen Gawins bror, Samuel.

Men Davies hænder er bundne. Adamo truer med at slå hans forældre ihjel, hvis han ikke makker ret, og oven i købet sørger Adamo også for, at Davie får en ny læreplads. Denne gang som flammetæmmer, et højrisikojob hvor man nemt kan blive slået ihjel.

Davies nye læremester, Nila, tager ham med ud på en rejse, hvor de skal aflevere flammer til de andre bystater. Det bliver en begivenhedsfuld tur, hvor Davie opdager, at livet i de andre bystater er meget anderledes end i Zantora. Han møder også Devon igen, og bliver bekræftet i at Devon på en eller anden måde er i ledtog med Adamo. Og som i de første bind slutter Nicole Boyle Rødtnes også denne gang på toppen. Vi får besvaret en del spørgsmål, men ligeså mange må vi vente med til sidste bind.

Vi er nået til bind 3 i serien, og der bliver kastet mange bolde op i luften, men det lader ikke til, at Rødtnes har besvær med at gribe dem igen. Jeg er i hvert fald blevet stor fan af Rødtnes’ univers med flammetæmmere, ildøgler, slægtsskeletter, dødsbørn og levende flammer.

Rødtnes skriver fantasifuldt, men stadig troværdigt, og historien om Davie holder både tempoet og kvaliteten fra de første bind. Det er underholdning i topklasse for både unge og voksne, og jeg glæder mig til bind 4.

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Rasmus Jensen

Skeletter i skabet-serien:

Dødsbørn (2010)
Blodtåge (2011)
Ildfugl (2012)

Læs mere om serien ”Skeletter i skabet” på Forlaget Facets hjemmeside

Besøg Nicole Boyle Rødtnes hjemmeside

Se traileren for ”Ildfugl – Skeletter i skabet 3”

Besøg seriens hjemmeside

Her på det seneste har jeg fået læst en del ungdomshorror – noget bedre end andet.  “Porcelænsdukken” af Bjarne Dalsgaard Svendsen og Henrik Einspor hører til i den bedre ende.

De to kammerater Emil og Otto kommer på sporet af en vaskeægte hjemsøgt lejlighed, da de efter en guidet spøgelsesrundtur i København støder på hr. Meincke. Emil er ikke den store spøgelsesfan, men Otto har gennem mange år interesseret sig for det overnaturlige, og han får overtalt Emil til at tage med derhen. Men da døren går op til lejligheden, går den også op for noget ondt fra en anden verden.

Dalsgaard og Einspor skriver godt. Historien føres hele tiden fremad med antydninger, twists og flashbacks, og selvom hovedpersonerne er et par 13-årige drenge, så var det alligevel let for mig at identificere mig med dem. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om slutningen, men jeg blev i hvert fald underholdt hele vejen igennem.

“Det var damen fra toget. DET VAR DEN DØDE DAME FRA TOGET! Emil isnede fuldstændig. For Otto var chokket knap så stort, han havde jo kun set hende på et billede og ikke i virkeligheden. Men dette var virkelighed. Eller var det?
- Tak, fremstammede Otto. Emil var fuldkommen lammet.
- Kom og sæt jer. Damen gjorde en håndbevægelse hen mod langbordet med de utydelige skikkelser.
- Nej tak, vi er ikke sultne, svarede Otto. – Vi kom blot for at aflevere denne her. Han tog dukken fra Emil og rakte den mod hende.
- Såh, I er ikke sultne? Men det er vi! Damen smilede. Først med tænder, der var alt for kridhvide til et så gammel, rynket ansigt, men så gulnedes de langsomt og spidsede sig til. Hendes overmund skød ud, og hendes hjørnetænder blev til hugtænder. Hun rakte hænderne frem mod dem, hænder der ikke længere havde fingre, men klør.”

Udgivelsesår: 2009
Omslag: Klaus Westh

Nick Clausen har efterhånden et par gode ungdomsgysere bag sig, og “De sorte symboler” føjer sig fint til rækken af letlæste uhyggelige fortællinger.

Jennie og lillebroren Markus skal på sommerferie hos mormoren i Jylland. De har ikke været der længe, før det går op for dem, at mormoren ikke er en helt almindelig ældre dame. De øvrige beboere i byen virker nærmest bange for hende, og rygterne går om, at morfarens død ikke var helt naturligt. Så opdager Markus et mystisk symbol under sengen, som Jennie sover i, og langsomt går det op for dem, at noget er helt galt i huset.

Nick Clausen bygger historien godt op, og skaber bl.a. suspense ved at indsætte Jennies noter mellem nogle af kapitlerne. Hun er nemlig ved at skrive en opgave om hekse og sort og hvid magi, og på den måde gøres det også troværdigt, at de to børn så hurtigt finder ud af hvad der foregår. Jeg gætter på, at den voksne læser ikke har det store besvær med at gennemskue plottet, men derfor kan man jo godt føle sig underholdt alligevel, så det skal ikke ødelægge det samlede indtryk af en udmærket ungdomsgyser.

Den stemningsfulde forside er tegnet af Christian Guldager, der også tidligere har illustreret Nick Clausens bøger med stort held.

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Christian Guldager

Andre bøger af Nick Clausen:

De døde brødre
Ulm
Tidevandet

Se mere på Tellerup.dk og på Nick Clausens hjemmeside

Nogen gange er det bare misvisende, når man på et bibliotek inddeler romanerne i børnebøger og voksenbøger. På mit bibliotek står Carina Evytts debutroman i børnebiblioteket, men jeg synes bestemt ligeså godt, at den kunne placeres blandt voksenbøgerne.

Mathias på 6 år er en helt almindelig dreng – og så alligevel ikke. Han er nemlig det, man kalder et vidunderbarn, dvs. langt mere intelligent end de fleste. Samtidig har han også en evne til at fornemme ting. F.eks. vidste han, at hans mor var syg, længe før det gik op for de voksne. Nu er han sammen med sin far flyttet til en ny by, hvor de skal forsøge at få en hverdag til at hænge sammen.

Men samtidig med deres ankomst dukker også noget andet op. Noget med skarpe tænder og en glubende appetit. Noget som er lynende intelligent – og som hurtigt opdager, at mennesket er et let bytte.

Carina Evytt fortæller sin historie ud fra forskellige vinkler. Vi hører både gennem Mathias og andre børn, men fortællingen vinkles også til den voksne læser via betjenten Jesper og læreren Kirsten. Sproget er godt, og tempoet varierer, så man aldrig falder i staver. Her er tale om en klassisk monstergyser med et twist, for det viser sig, at monstret og Mathias har en forbindelse, og på den måde udbygges både Mathias og monstrets figurer. Her er det ikke bare sort og hvidt, ondt og godt. Virkeligheden er mere kompleks end som så, og ingen kan aldrig vide sig sikker.

“Let bytte” er en slags blanding af “Predator” og “Når knoglerne fryser“, og jeg læste den i et stræk. Måske er det ikke dybdepsykologi på højt plan, men det er glimrende underholdning for både unge og voksne, som holder af “hyggelig uhygge”.

Jeg har tidligere læst novellen “Stevie” af Carina Evytt, og hun er netop nu aktuel med endnu en roman “Jack the Rippers lærling”, som jeg vil glæde mig til at få fingre i.

Udgivelsesår: 2006
Omslag: Stefan Rosenbech

Læs mere om Carina Evytt på Horrorsiden.dk

Find bøgerne på Tellerup.dk

Malthe er en lidt nørdet 16-årig, som er vild med bøger og med piger, og sammen med bedstevennen Chris har besluttet sig for, at denne sommer skal være sommeren hvor mødommen ryger. Til en fest møder han den søde Lisbeth, og hun lader heldigvis også til at synes, at Malthe er sød. Men om aftenen bliver Malthe slået ned, og må indlægges med hjernerystelse.

Efter et par dage er han dog klar igen og kan starte på sit sommerferiejob med at katalogisere en bogsamling på slottet Traumenborg. Et job han faldt over ved et heldigt tilfælde, og som bliver ualmindelig godt betalt af ejeren Hübner. Men Malthe har ikke været længe på slottet, før det går op for ham, at noget ikke er helt rigtigt. Det føles som om gangene ændrer sig, og så får Malthe den mest skræmmende drøm, der næsten virker virkelig …

“Hvorfor skriger paven?” er underholdende gys for teenagedrenge. Her er masser af snak om babser og sex, og samtidig sørger B. D. S. også for at smøre historien med et par gode gys. Her refereres til flere genreklassikere på både film og bog, så måske kan den unge læser få lidt inspiration til videre læsning med i købet.

Jeg synes måske nok, at starten er lidt lang med sin festbeskrivelse osv., og slutningen bliver lidt letkøbt, men historien er også rettet mod et yngre publikum end mig, og de vil sikkert synes, det er hyleskægt at læse om. På plus-siden er, at B. D. S. også har lidt alvorligt indhold med i romanen, for Malthes mor er nemlig død for et år siden, og han har svært ved at bearbejde sorgen. Den historie fortælles troværdigt, uden at det virker påklistret, ligesom kærlighedshistorien mellem Malthe og Lisbeth også skildres fint.

Selvom “Hvorfor skriger paven?” ikke helt når på højde med “Khi-ritualet” efter min mening, så er her tale om en ganske underholdende ungdomsroman med et gyser-islæt.

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Anders Walter

Jakob og Viktor er tvillinger. Da de var knap 2 år gamle, blev Viktor væk på en sommerferie. Deres mor fandt ham i en brønd, hvor dækslet var skubbet på plads over ham. Ingen skade var sket, og alle troede, at Viktor på en eller anden måde selv var kravlet derned. Men Viktor har i alle årene haft en erindring om et kvindeansigt, som stirrede ned på ham fra toppen af brønden, og da han og Jakob får chancen til at gense stedet, hvor det skete, er han ivrig efter at finde ud af, hvad der virkelig skete dengang.

”I brøndens mørke” er måske nok en ungdomsroman, men det er også en spændende historie. Den fortælles skiftevis af Viktor og Jakob, og så bryder en ukendt kvindestemme ind med jævne mellemrum og giver sit besyv med. Denne kvindestemme bliver mere og mere ustabil, og mod slutningen begynder læseren for alvor at frygte for drengenes liv.

Jakob og Viktor besøger deres ven, Sammy, som er på sommerferie hos sin bedstefar. Denne bedstefar er en interessant figur, som jeg godt ville have hørt lidt mere om. Han har nogle teorier om primtal, og virker som om han måske ved mere om sagen, end Viktor og Jakob er klar over. Det kunne Herzog godt have brugt lidt mere i fortællingen, ligesom jeg også godt ville have haft lidt mere baggrund på kvindestemmen. Men som sagt er den en ungdomsroman, og det er sikkert derfor, at der ikke er gjort mere ud af det omkringliggende.

Herzog har skrevet en del gyser-fortællinger for børn. Hun blev født i DDR men flyttede efter murens fald til Danmark sammen med sin familie. ”I brøndens mørke” bygger på en virkelig oplevelse, for Herzog har selv oplevet at finde den ene af sin halvandet-årige tvillinger i bunden af en brønd med et tungt jerndæksel på. I virkelighedens verden fik Herzog ingen forklaring, men det gør vi heldigvis i fiktionens udgave.

En underholdende og velfortalt roman som både har detektivtoner, lidt romantik og gys og spænding i sig.

Besøg Annette Herzogs hjemmeside

Originaludgave: 2005
Omslag: Rolf Kuchling

Da jeg læste første bind i Nicole Boyle Rødtnes serie “Skeletter i skabet”, følte jeg mig rigtig godt underholdt. Historien fængede fra første side, og Rødtnes skabte et spændende og anderledes univers, der dannede en fin kulisse for plottet. Nu er bind to i serien så udkommet: “Blodtåge”.

Davie har mistet sin læreplads som kloakpasser, da hans mester blev arresteret for at have gemt et dødsbarn i kælderen. Det lykkes for Davie at klare frisag, men nu går han hjemme uden læreplads, og det er ikke godt for hans fremtid. Samtidig truer familiens slægtsskelet ham med, at det snart vil afsløre alle hans hemmeligheder. Når han har boet hjemme i en måned, kan slægtsskelettet nemlig igen læse hans tanker. Men Davie vil meget nødig have afsløret de ting, han var nødt til at gøre i bind et.

Så falder der pludselig en blodtåge over byen. En blodtåge er det værste advarselssignal, der findes, og den opstår ved, at et slægtsskelet brækker sine knogler i stykker og lægger sit rituelle blod omkring byen for at advare om, at hele byen er i fare. Nærmest samtidig får Davie en ny læreplads – som skeletinspektør! Og så finder han ud af, at Devon er tilbage, og at han har kidnappet Temate fra dødsbørnenes institution. Davie bliver viklet mere og mere ind i byens hemmeligheder, og det er svært at se, hvordan han skal klare sig ud af problemerne.

Rødtnes holder stilen og tempoet fra første bind, og jeg slugte også bind to i stort set et hug. Her er underholdning for både unge og voksne, som holder af en god fantasy-historie. Og så synes jeg, det var en ekstra bonus, at slægtsskeletterne her i andet bind bliver mere farlige og dermed også lidt uhyggelige, hvilket forside-illustrationen af Rasmus Jensen understreger.

Der kommer yderligere to bind i serien, og jeg glæder mig til at høre mere.

Besøg seriens hjemmeside og læs mere på forlaget Facet

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Rasmus Jensen

Skeletter i skabet-serien:

Dødsbørn (2010)
Blodtåge (2011)
Ildfugl (2012)

7-årige Timmy bor sammen med sine forældre og lillesøster. Hun er kun en baby, og forældrene er meget optagede af hende, men også af deres arbejde og af at gå i teatret osv. Faktisk overser de Timmy lidt, så  han har ingen, han kan fortælle om monsteret i kælderen. Monsteret er sultent, og hvis ikke Timmy sørger for, at det får noget at spise, så bliver han næste ret på menuen …

Dennis Jürgensen har skrevet en underholdende gyser om det klassiske monster i kælderen. Historien er letlæst, og med en 7-årig hovedperson må fortællingen også nødvendigvis være lidt naiv. Men jeg må indrømme, at slutningen faktisk overraskede mig ved at være ualmindelig grum, så “Monsteret i kælderen” kan bestemt også sagtens læses af voksne.

Udgivelsesår: 1993
Omslag: Leif Rosby

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

Jeg har tidligere læst ”Tidevandet” og ”Ulm” (sidstnævnte er udkommet efter ”De døde brødre”) af Nick Clausen, og jeg må indrømme, at jeg synes hans forfatterskab bliver bedre og bedre. Selvom ”De døde brødre” er en ungdomsbog, så er den både underholdende og overraskende også for den voksne læser.

De to venner, Adam og Troels, møder en ældre mand foran den lokale Netto. Han bor i et gammelt hus ude i Præsteskoven, men han kan snart ikke holde det ud mere, for huset bliver hjemsøgt af et par tvillinge-drenge. Adam er meget skeptisk overfor alt overnaturligt og tror slet ikke på Bent, som den gamle mand hedder. Men Troels er fyr og flamme. Han er overbevist om, at der både findes ånder og andre overnaturlige ting, og det lykkes ham at overtale både Bent og Adam til, at han og Adam må overnatte i huset den efterfølgende weekend.

Som sagt så gjort. Adam og Troels tager ud til Præsteskoven, og efter at Bent har fortalt dem historien om tvillingerne, tager han på weekend-ophold hos sin søster, mens drengene bliver i huset. Og der er ikke gået længe, før Troels føler, at der er andre i huset end dem. Men Adam lader sig ikke overbevise – i hvert fald ikke til at begynde med …

Det lykkes Nick Clausen at fremmane en troværdig og lidt skræmmende atmosfære i fortællingen om de to døde brødre. Det er godt gået, da den ene hovedperson er meget skeptisk anlagt, og dermed hele tiden finder logiske forklaringer på alt, hvad der sker i huset. Alligevel opbygges der en fin stemning, og mod slutningen laver forfatteren lige et par twists med plottet, som faktisk virker ganske overbevisende. Den fede forside er tegnet af Christian Guldager, og jeg synes, den er utrolig flot og stemningsfuld.

Man skal selvfølgelig ikke læse ”De døde brødre” med forventningen om at få en oplevelse á la ”Rosemarys baby”, men ønsker man sig lidt let og uforpligtende gys, så brug et par timer i selskab med Adam og Troels og de to døde brødre. Det kan godt betale sig.

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Læs et interview med Nick Clausen på Fantastiske Forfattere

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Christian Guldager

Adelene bor alene sammen med Edderkoppen i Vampyrernes Æresbolig, eller det er i hvert fald, hvad plageånden Freja kalder Adelenes hus, mens Adelene selv har givet moren øgenavnet Edderkoppen. Moren drikker, ryger for meget og er også begyndt at bruge narkotika, som hendes elsker/pusher Asgar forsyner hende med. Så Adelene holder sig for sig selv. Hun er flov over moren og bange for, at omverdenen skal finde ud af, hvor galt det står til derhjemme.

Men en dag bliver hun forfulgt af tre drenge og falder i et dårligt afskærmet hul i tunnellen under motorvejen. I første omgang vil drengene ikke hjælpe hende op, og mens Adelene kold, våd og bange står nede i hullet, dukker en mystisk skikkelse op, som hun siden døber Tunnelmanden. Tunnelmanden kan forudse fremtiden, og han har besluttet sig for at hjælpe Adelene, så hun kan få ryddet nogle af de værste forhindringer af vejen mod et lykkeligt liv. Det lyder jo umiddelbart godt, men Tunnelmandens middel er mord! Og hvis Adelene ikke selv vil sige, hvem hun vil af med, så skal Tunnelmanden nok sørge for at finde egnede kandidater …

Jeg kan godt lide de fleste af Dennis Jürgensens romaner, og “Tunnelmanden” er ingen undtagelse. Her er tale om en letlæst og underholdende ungdomsroman med et twist af gys. Adelene er en yderst sympatisk hovedperson, der næsten er mere overbærende og forstående end menneskeligt muligt. Selvom hun lider under de daglige forfølgelser i skolen og morens evige ydmygelser, så er hun ikke særligt utilfreds med sit liv, før Tunnelmanden kommer ind i billedet. Nok savner hun sin far, og ind i  mellem drømmer hun også om at få venner, men dem har hun hovedsageligt selv valgt fra af angsten for at binde sig til en, som måske kommer til at forlade hende ligesom faren. Da Tunnelmanden dukker op, går det dog op for hende, at man aldrig kan vælge andre mennesker 100% fra, og hun må vælge mellem mennesker, som hun langt fra mener fortjener døden.

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Peter Nielsen

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben