august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘unge’

Alena af Kim W. Andersson

Alena af Kim W. AnderssonFlot tegneserie-thriller om ulykkelig kærlighed og ondskabsfuld mobning i det svenske kostskolemiljø

Svenske Kim W. Andersson debuterede i 2006 med en romantisk horrorserie kaldet “Love Hurts”. Serien blev fremragende modtaget og vandt Svenska Serieakademins Adamsonpris i 2011. “Alena” ligger i naturlig forlængelse af “Love Hurts” fortællingerne, og er ligesom dem blevet en succes i Sverige med en filmatisering i 2015 og udgivelse i flere lande, bl.a. USA, Frankrig og Spanien.

Alena og Josefine var tætte veninder. Måske mere. Det ville Josefine i hvert fald gerne. Men så dør Josefine i en tragisk ulykke, og nu er Alena begyndt på en ny skole, som ellers er forbeholdt rige og talentfulde elever.

Alena kan slet ikke falde til på skolen. Hun bliver mobbet af de andre piger, og særligt anføreren af lacrosseholdet, Filippa, er efter hende. Så Alena holder sig for sig selv. Det vil sige – hun taler stadig hver dag med Josefine. Selv døden kan ikke bryde deres bånd, og deres venskab er stærkere end nogensinde før.

Josefine vil have, at Alena skal stå op for sig selv. Det tør hun dog ikke – og så må Josefine tage over. Men da den lækre Fabian pludselig fatter interesse for Alena, glider forholdet til Josefine i baggrunden. Spørgsmålet er dog, om Alena kan kontrollere Josefine …

Kim W. Anderssons tegnestil beskrives som en blanding af den klassiske stil fra amerikanske 50’er-serier med ele­menter fra alternative 90’er-serier, som “Tank Girl” af Jamie Hewlett. Illustrationerne er realistiske og detaljerede, med en farvelægning der bruges visuelt til at underbygge stemningen i fortællingen.

Andersson leger med perspektivet og skifter mellem oversigtsbilleder og ‘helt nede i detaljen’-rammer, og selvom “Alena” måske ikke har verdens mest originale plot, så sørger den skarpe billedside for, at også ikke-teenagere alligevel fanges 100% ind af historien.

Blandingen af ulykkelig kærlighed, mobning og ren horror er meget vellykket, og jeg følte mig underholdt hele vejen. Nu håber jeg bare at forlaget Forlæns også får lyst til at udgive “Astrid : cult of the volcanic moon”, som er Anderssons nyeste projekt, og beskrives som en blanding af “Firefly” og “Mass Effect“.

 

Om bogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Forlæns, 120 sider

Tak til forlaget Forlæns for læseeksemplaret

Læs mere:

Læs en anmeldelse af The Complete Love Hurts
Kim W. Anderssons hjemmeside
Interview med Kim W. Andersson på Art Bubble

Himlen brænder af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 2)

Himlen brænder af Line Kyed Knudsen (Hvidt Støv; 2)Line Kyed Knudsens zombie-serie Hvidt støv fortsætter med en nærmest endnu bedre toer: Himlen brænder.

Et par dage før Emilys 18 års fødselsdag brød en dødelig epidemi ud, der dræbte en stor del af befolkningen og efterfølgende forvandlede dem til zombier. Emily overlevede, og sammen med bl.a. skolekammeraten Palina nåede hun i slutningen af De døde vågner frem til hospitalet i Lindestead, hvor en gruppe overlevende forsøger at finde en kur mod LS-24, som virussen kaldes.

Det viser sig, at Emilys far, som hun ikke har haft kontakt med i mange år, arbejder på hospitalet. Her forsker han i virussen og forsøger at finde en kur. Emily og hendes gruppe indgår (ikke helt gnidningsløst) i hospitalets hierarki, hvor alle skal udføre deres for det fælles bedste.

Mens Emilys kæreste Anthony bliver sat til at hjælpe i laboratoriet, kommer Emily på aktionsteamet, der tager ud i byen for at skaffe mad og vand. Det er absolut ikke en ufarlig opgave, og det finder Emily ud af allerede på sin første tur.

Som dagene går, bliver det klart, at gruppen ikke kan blive på hospitalet, og da en madtur mislykkes, sættes en evakuering i gang. Den går dog ikke helt efter planen, og pludselig er Emily og Liam efterladt i Lindestead. Nu må de selv forsøge at nå frem til Nationalparken, hvor de håber på at gense gruppen. Men en ny slags zombier er begyndt at dukke op. Og der er også de andre overlevende at tage sig i agt for…

Line Kyed Knudsen fortsætter de gode takter her i Himlen brænder. Emily har udviklet sig yderligere i forhold til første bind, og er nu en rigtig sej ung kvinde med ben i næsen, der ikke lader Milla Jovovich fra Resident Evil-filmene meget tilbage. Trods zombier og kampen for overlevelse er der dog også plads til lidt romantik, og Emily står splittet mellem Anthony og den lidt ældre Liam, der står for sikkerheden på hospitalet. Men hovedparten af historien handler stadigvæk om overlevelse, og om hvor langt man kan presses.

Himlen brænder er spændende og velskrevet, så den voksne læser skal ikke lade sig afskrække af ungdomsroman-mærkatet. Som jeg også skrev om De døde vågner, er plottet måske nok set før, men Line Kyed Knudsen fortæller så overbevisende, at serien holder hele vejen. En absolut læseværdig fortsættelse til elskere af zombie-romaner.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 242 sider
Omslag: Mette Breth Klausen

 

Vand til blod af Morten Dürr

Vand til blod af Morten DürrStemningsfyldt og barsk tegneserie om Lea, der en dag bliver bolig for Guds stemme

Lea bor alene sammen med sin far og storebroren Lukas efter morens død. De arbejder alle hårdt på gården, men hver dag kl. 16 står den på en halv times bibellæsning, for den lille familie tilhører Guds Udvalgte, og faren holder strengt på reglerne. Da Lea bliver inviteret med til en fest hos klassekammeraten Anna, behøver hun ikke engang at spørge faren om lov. Hun VED, at han vil sige nej, og så vil det gå ud over Lukas.

Så hun spørger ikke, men klarer sine pligter og sidder efterfølgende og dagdrømmer lidt om festen. Imens trækker et uvejr op. Da Lea kommer til sig selv igen, har Gud mærket hende med et mirakel, og hans stemme har taget bolig i hendes krop. En stemme, der tvinger alle til at adlyde.

Vand til blod er skrevet af Morten Dürr, som er forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Lars Gabel står for illustrationerne.

Historien fortælles med Lea som jeg-fortæller. Hun beretter nøgternt og i korte sætninger om sin hverdag, hvor troen – og farens humør – fylder alt. Hvordan hun savner sin mor, og drømmer om at være som de andre piger. Men en dag rammer “miraklet” hende, og alt ændres. Pludselig har hun magt til at ødelægge, for Gud taler gennem hende.

Morten Dürr rammer præcist Leas tone, og ordene står skarpe for læseren. Men Lars Gabels illustrationer er det, der løfter Vand til blod langt over en almindelig ungdomsroman. For der er arbejdet rigtig meget med bogens grafiske udtryk. F.eks. er formatet ikke den store A4-side, som graphic novels ofte udgives i. I stedet er her tale om en bog nærmest i lommeformat, hvor de enkelte illustrationer fylder hele siden og ofte også hele opslaget, så her slet ikke er tale om den ramme-opbygning, der er almindelig i tegneserier.

Gabels illustrationer er en blanding af skitse-agtige tegninger holdt i hårde, kantede streger og næsten poetiske illustrationer malet med bløde linjer, mens farvepaletten ændrer sig efter stemningen i fortællingen. Nogen steder holdes alt i blåt, andre steder i grønt, og få steder skriger rødt og sort sorg og rædsel i hovedet på læseren. Det er aldeles fremragende, og jeg er ked af, at jeg ikke har bedre ord til at beskrive Lars Gabels præstation.

Om man vil læse historien bogstaveligt eller som en allegori, må være op til den enkelte læser. Men et er sikkert. Alene for tegningernes skyld bør man unde sig at læse Vand til blod. Dürrs manuskript er dog bestemt også læseværdig, så lad ikke bibliotekets ungdoms-label forhindrer dig i at gribe denne intense og stemningsfulde graphic novel.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Carlsen
Illustrator: Lars Gabel

Besøg Lars Gabels hjemmeside

Eller læs Kulturkapellets anmeldelse

Hundene af Allan Stratton

HundeneCameron bor alene med sin mor, efter at de for flere år siden forlod faren, som var voldelig. Nu lever de i under skjult identitet, og flytter jævnligt for at undgå at faren finder dem igen. Men Cameron er træt af at rejse, hver gang han lige er faldet til. Oveni savner han sin far, og er begyndt at tvivle på om moren nu også er helt sandfærdig om, hvor forfærdelig faren var.

Nu er de to igen flyttet, denne gang til den lille by Wolf Hollow, hvor de lejer en gammel gård af den ældre Mr. Sinclair, der bor på nabogården. Gården er ret forfalden, og på skolen bliver Cameron drillet for at bo der. Snart hører han også rygter om, at den tidligere ejer blev spist af sine hunde, og da han finder nogle kasser med legetøj i kælderen, samt nogle skræmmende tegninger af en dreng ved navn Jacky McTavish, begynder historien at forfølge ham. Hvem var Jacky? Hvad skete der med ham og med hans mor? Og hvad er det for noget med de hunde, Cameron hører hyle om natten?

Jeg var ret begejstret for ”Hundene”, som kan læses på flere plan og af både unge og voksne. Historien er både letlæst og underholdende og med en stadigt stigende spændingskurve. Allan Stratton fortæller historien fra Camerons synsvinkel, og vi kommer helt tæt på hans tanker både vedrørende hans forsøg på at forstå Jackys historie, men også i forhold til forholdet til faren og til morens nye ”ven”.

Stemningen i ”Hundene” er knuget, og efterhånden som romanen skrider frem, går det op for én, at Cameron også slås med andre problemer. Langsomt udviskes grænserne mellem fantasi og virkelighed, og hverken læseren eller Cameron kan skelne mellem de natlige mareridt og virkelighedens. Dermed kan historien både læses som en spøgelseshistorie og som en psykologisk fortælling om en ung drengs opvækst i en dysfunktionel familie, uden at det virker kunstigt.

Alt i alt en vellykket og spændende roman, som også er solgt til udgivelse i en lang række lande. Anbefales

Besøg Allan Strattons hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: James Fraser
ISBN-13: 9788740606270
Sideantal: 284
Forlag: Turbine

Regnen af Virginia Bergin

Regnen”The Rain” is a sci-fi apocalyptic/dystopian horror-thriller – with comedy, unsuitable footwear and a bacterium from outer space. It is also a story about love; love for your home, for your family, for your friends; love for strangers . . . for the planet we live on . . . and for the wrong guy. (Possibly.)

Alle ved, at livet på jorden er afhængig af vand; at regn er en livsnødvendighed for planter, dyr og mennesker. Hvad nu hvis en dag regnen forvandles til flydende død?

15-årige Ruby bor sammen med sin mor, stedfaren Simon og lillebroren Henry i den lille by Dartbridge. Hverdagen går med skolen, veninderne og skænderier med stedfaren. Ruby er med andre ord en helt almindelig teenager, men en aften under en fest hos en af kammeraterne ændres alt.

Det er en varm sommeraften i England. Stort set alle griller og hygger sig i haverne, da det pludselig begynder at regne. Og verden forvandles til et blodigt kaos. I starten forstår ingen, hvad der foregår, blot at regnen tilsyneladende dræber. Senere kommer det frem, at der i regnen gemmer sig en extremofil rumbakterie, som, når den rammer mennesker, graver sig ind i blodet, hvor den kopierer sig uhæmmet, hvilket til sidst dræber én under voldsomme smerter.

Ruby og hendes stedfar er heldige at overleve den første byge, men hvordan klarer man sig i en verden, hvor selv den mindste dråbe vand kan dræbe dig?

Jeg læste ”Regnen” nærmest i et stræk og var helt fanget trods visse usandsynligheder. Det er godt nok en ungdomsbog, men jeg finder det nu alligevel svært at tro, at makeup og om man er hip eller ej vil fylde så meget, som det gør for Ruby, hvis alle omkring én dør.

Ligeledes er der detaljer, som virker uigennemtænkte eller endda modstidende, som f.eks. når Ruby et sted fortæller, at hvis man drikker bakterien, dør man meget hurtigt, og 60 sider senere er der en, der drikker bakteriefyldt vand og alligevel overlever et stykke tid. Eller at de eneste væsner, der rammes af bakterien, er mennesker – hverken hunde, fugle, katte eller køer bliver tilsyneladende påvirket.

Alligevel var jeg som sagt dybt fascineret af fortællingen, hovedsageligt fordi Virginia Bergin virkelig formår at folde gruen ved det dødbringende vand ud. Det er f.eks. ikke nok at holde sig indenfor, mens det regner. Hvad nu hvis du går ud i vådt græs bagefter og får våde sko, så vandet når huden? Eller hvis du har gemt dig i en bil under en byge, og så falder der en dræbe vand fra karmen, når du åbner døren? Og når grundvandet bliver forgiftet, hvor længe kan menneskene så overleve?

”Regnen” er en velfortalt og yderst grum katastroferoman, som fortælles i tilbageblik en måneds tid efter den første regnbyge, og trods mine ankepunkter var jeg både underholdt og skræmt af fortællingen. Virginia Bergin debuterede med ”Regnen”, og på engelsk er der udkommet en fortsættelse med titlen ”The Storm”. Jeg håber, vi også får den på dansk.

Besøg Virginia Bergins hjemmeside

Læs mere på forlaget Turbines hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Karin Hald
ISBN-13: 9788740607352
Sideantal: 408
Forlag: Turbine

 

Darlah : 172 timer på månen af Johan Harstad

DarlahDet er 40 år siden, NASA sidst sendte mennesker til månen, men nu planlægger de pludselig en ny ekspedition derop. For at skaffe pengene udskriver de en konkurrence, hvor tre unge mellem 14 og 18 år kan vinde en tur med astronauterne og tilbringe en uge på NASA’s månebase Darlah 2. Interessen er enorm, og ingen spekulerer synderligt over, at der pludselig befinder sig en base på månen.

Blandt de mange millioner unge, der har tilmeldt sig konkurrencen, bliver norske Mia udtrukket. Mia spiller i et punkband, og hun vil egentlig slet ikke af sted men er blevet tilmeldt af sine velmenende forældre. Derudover udtrækkes japanske Midori, som bare ønsker at slippe væk fra Tokyo, mens franske Antoine fra Paris lider af kærlighedssorger og også drømmer om at komme væk fra det hele.

Hele verden lider af månefeber, og interessen for rejsen er enorm. Men måske var det ikke en god idé at vende tilbage, for da astronauterne og de unge lander på månen, går der ikke lang tid, før problemerne begynder. Så hvorfor er det pludselig så vigtigt for NASA at sende en ekspedition til månen? Hvorfor har ingen hørt om månebasen Darlah 2 før nu, når den blev bygget i 1970’erne? Og hvad er det for en hemmelighed, NASA har gemt på i alle årene siden den sidste månelanding?

Johan Harstad debuterede som 22-årig i 2001, men slog for alvor igennem i 2005 – også internationalt – med romanen ”Buzz Aldrin, hvor blev du af?” om den evige toer Buzz, som stod i skyggen af Neil Armstrongs første skridt på månen, og med ”Darlah” vender Harstad tilbage til månen.

”Darlah” udkom i Norge i 2008 med handlingen henlagt til 2011-2012, og her er tale om scifi-horror af høj klasse fra vores norske naboer. Selvom romanen (som i øvrigt har modtaget flere priser) i første omgang blev udgivet som ungdomsbog, er den bestemt også læseværdig for voksne, og Klim udgiver den da også som en voksenroman.

Historien er velskrevet og super underholdende med masser af referencer til genre-fiction fra 70’erne og 80’erne, som når Mia undrer sig over den manglende lyd efter landingen på månen, og pludselig får tanken ”I verdensrummet kan ingen høre dig skrige”. Filmen ”Alien” fra 1979 havde en tagline, der hed: In space no one kan hear you scream. Også den klaustrofobiske stemning i Darlah 2 vækker mindelser om rumskibet Nostromos mørke, labyrintiske gange, og i det hele taget bliver stemningen efter ankomsten til månen mere og mere dyster og ubehagelig.

En anden lækker detalje er de mange manipulerede fotos, bl.a. Mias øvelokale, månekratere, bygningstegninger af Darlah 2 osv., der er indsat undervejs i romanen, og som får den til at fremstå nærmest dokumentarisk.

I det hele taget er ”Darlah” en rigtig vellykket roman, som både favner ungdomspublikummet, science fiction entusiasterne og horror-fansene. En stor anbefaling herfra med håbet om at Johan Harstad vil skrive mere scifi-horror i fremtiden.

Artikel om Johan Harsted

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: The Lacktr Prpgnda Community
ISBN-13: 9788779557734
Sideantal: 317
Forlag: Klim

Dødsspillet af Suzanne Collins

DødsspilletI ruinerne af det, der engang var Nordamerika og nu kaldes Panem, vokser den 16-årige Kattua op i Distrikt 12, et fattigt minedistrikt, der er plaget af sult. I Panem hersker Capitol, og de kræver ubetinget lydighed. Den får de ved at holde de 12 distrikter i uvidenhed, og ved rå magt. En magt som de demonstrerede ved at udrydde Distrikt 13 fuldstændigt, da de for nogle år tilbage gjorde oprør.

Et andet tiltag, som skal sikre distrikternes lydighed, er Dødsspillet. Hvert år udvælges en dreng og en pige mellem 12 og 16 år fra hvert distrikt til spillet, som i korthed går ud på at overleve. Den sidste, der står på benene, vinder titlen, pengene og en sorgløs fremtid.

Da Kattuas lillesøster bliver udtrukket, vælger Kattua at melde sig som frivillig for at redde søsteren fra en sikker død. Sammen med Kattua udtrækkes bagerens søn Peeta. De to må forlade det kendte og drage til Capitol, hvor de skal kæmpe til døden mod hinanden og 22 andre unge.

Dødsspillet er en underholdende og velskrevet ungdomsroman, som dog sagtens kan læses af voksne læsere. Kattua er en intelligent hovedperson, som allerede før hun udvælges til Dødsspillet sætter spørgsmålstegn ved samfundets orden. Hvorfor skal Capitol bestemme alt? Hvorfor er nogen distrikter så rige, mens andre er ved at gå til i fattigdom? Under spillet møder hun bl.a. pigen Rude, der kommer fra et landbrugsdistrikt, men også her er sult og fattigdom dagligdag, og det undrer Kattua sig over.

Suzanne Collins har skabt en skræmmende fremtid, som læseren drages ind i. Historien om Dødsspillet er set i andre former før. Bl.a. har Stephen King skrevet romanerne Den lange vandring og Den løbende mand (som Richard Bachman), der også bruger idéen om en tv-begivenhed, der ender med kun en overlevende. Men Collins tager sin historie skridtet videre, idet de unge er nødt til selv at dræbe deres modstandere, hvis de vil overleve. Det giver fortællingen et endnu barskere udgangspunkt, og får også læseren til at heppe på Kattua endnu mere inderligt.

Dødsspillet er første del af en trilogien, som også er blevet filmatiseret.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Hunger Games
Forlag: Gyldendal, 307 sider

NYX – Wannabe af Joe Quesada

NYX - Wannabe af Joe QuesadaFlot illustreret og fint fortalt tegneserie fra Marvel om pigen Kiden, der som barn ser sin far blive skudt, og som teenager finder ud af, at hun har mutantkræfter

Det er aldrig nemt at være teenager, men det bliver ikke lettere, hvis man for alvor er anderledes end de andre.

Kiden vokser op til en utilpasset teenager, der tager stoffer og hænger ud med veninden Kara. En dag kommer de to piger i en alvorlig knibe, da Kiden kommer i slagsmål med skolens machofyr nr. 1, Hector som ønsker at få hævn efter en anden episode mellem ham og Kiden.

Under slagsmålet sker noget mærkeligt. Tiden stopper, og den pistolkugle, der var tiltænkt Kiden, rammer i stedet hendes lærerinde. I panik stikker Kiden af, og først efter et halvt år vender hun tilbage. Men det er ikke for at flytte hjem. Kiden har fundet ud af, at hun mutant, og hun har fået besked på at hente sin lærerinde. Det lykkes Kiden at overtale lærerinden, og på vejen samler de to andre mutanter op, men det går ikke uden problemer. Den ene er nemlig alvorligt eftersøgt af sin alfons.

At nogen af figurerne er mutanter, betyder ikke, at de er superhelte. De er helt almindelige mennesker med usædvanlige evner. Og evnerne giver dem ofte mere besvær end fordele. Først da de slår kræfterne sammen, finder de frem til en fælles styrke, som hjælper dem på vej.

NYX – Wannabe er en spændende og veltegnet historie, som i en blanding af socialrealisme og fantasy fører læseren ind i en til tider ubarmhjertig teenage-verden. Det er en historie om vold og svigt, men den handler også om venskab og tillid.

Joe Quesada fortæller sin historie med en god indlevelse i de svigtedes situation, mens tegnerne Middelton og Teranishi leverer en flot billedside. Tegningerne minder lidt om den japanske mangastil, men med dæmpede farver der indimellem nærmest er gennemsigtige.

NYX – Wannabe er endnu en anbefalelsesværdig udgivelse fra G. Floy Studio.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2006
Forlag: G. Floy Studio, 190 sider
Illustratorer: Joshua Middleton, Robert Teranishi

Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro

slipmigaldrigSlip mig aldrig er en af den slags romaner, hvor man ikke helt ved, hvad den handler om, før man er et godt stykke inde i den. Men det er også en af den slags romaner, som er så velskrevet, at man nyder at finde frem til handlingen, og ikke et øjeblik overvejer at lægge bogen fra sig.

Kath er blevet voksen og fortæller om sin barndom og sin tid på Hailsham, det sted hun voksede op. Fra starten af er man klar over, at Hailsham ikke er et almindeligt børnehjem. Her er børn og her er værger, og vejen ud til omverdenen er spærret af hegn.

På hjemmet undervises børnene i alle de almindelige fag, og samtidig opfordres de kraftigt til at udfolde sig kunstnerisk. Ingen vil dog sige, hvorfor det er så vigtigt.

I tilbageblik fortæller Kath om hverdagen, og hvordan børnene selv prøver at finde ud af mysterierne om deres opvækst. Især Kath og Tommy har masser af teorier, men også deres fælles ven Ruth er med i fortællingen.

Det er svært at anbefale Slip mig aldrig uden at afsløre for meget, så jeg vil ikke gå i detaljer med handlingen. Blot sige at Ishiguro har skrevet en ualmindelig god roman, som fortjener masser af læsere.

Læs den…

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Never Let Me Go
Forlag: Gyldendal, 287 sider