december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘vampyrer’

Rød høst af Lars Ahn

Rød høst af Lars AhnEn ung kvinde findes halshugget i en lejlighed, hvor hendes morder stadig befinder sig. Det burde være en let sag, men intet er let når mennesker og vampyrer lever side om side.

Rød høst af Lars Ahn er seneste udspil i H. Harksens serie med gotiske krimier, og her viser Ahn, at det ikke kun er som novelleforfatter, han kan fange læseren.

Romanen udspiller sig i et Danmark, der på mange måder er anderledes, end det vi kender. Teknisk er man ikke nær så langt fremme som vi er (f.eks. er smartphones ikke-eksisterende), men mere bemærkelsesværdigt er en ny slags mennesker opstået. Mennesker som kun kan overleve ved at spise blod, som lever længere end normale mennesker og som ikke tåler sollys.

Efter en turbulent periode er samfundet faldet til ro, og natteren Gabriel, der er født i tiden efter omvæltningerne, arbejder som politibetjent. En nat bliver han og makkeren Meyer tilkaldt til en lejlighed, hvor en ung kvinde findes død. Morderen er stadig i lejligheden, og han tilstår straks, idet han påstår, at den unge kvinde var en vampyr, og at det var hans pligt at dræbe hende.

Sagen virker således klokkeklar, men skindet bedrager. Da Gabriel møder på job næste nat, er morderen selv død, og Gabriel har pludselig fået en ‘bløder’ til makker, kriminalassistent Helene Ravn. Ingen af dem er begejstret for samarbejdet, men det går snart op for dem, at drabssagen har langt videre konsekvenser end nogen af dem kunne forudse. Spændingerne mellem mennesker og nattere er på bristepunktet, og ikke alle vil være kede af at se volden bryde løs igen.

Lars Ahn fortæller på sin hjemmeside om tankerne bag Rød høst. Bl.a. kommer han ind på titlen, som er enslydende med Dashiell Hammetts klassiker fra 1929, og på valget af vampyrer som en del af handlingen. Vampyrer har nærmest været overeksponerede, men Ahn har opfundet sin egen type, og samtidig giver valget ham mulighed for at se nærmere på temaer som diskrimination og fordomme, men også samarbejde og fredelig sameksistens.

Som et særligt Lars Ahn træk indledes hvert kapitel med et uddrag, bl.a. af den fiktive historiske beretning ‘Nat vs. Dag: Kampen om blodet’. Her får vi mange interessante detaljer om samfundsforholdene og grundene til det anspændte forhold mellem mennesker og nattere.

Jeg læste Rød høst nærmest i et stræk. Man kan læse den som en underholdende og letlæst krimi sat i et eksotisk miljø, men den er også et bidrag i debatten om fremmedhed og frygten herfor. Det er jo let nok at forstå, at mennesker er bange for væsener, der kan slå dem ihjel og drikke deres blod. Men er natterne i virkeligheden så anderledes? Almindelige mennesker er jo i den grad også i stand til gøre de mest grufulde ting mod hinanden.

Lars Ahn er en af mine yndlingsforfattere indenfor de fantastiske genrer, så der var noget at leve op til. Heldigvis har han klaret spinget fra novelle til en roman med bravour, og Rød høst kan absolut anbefales både til krimielskere og til horrorfans. Jeg var i hvert fald vældig begejstret for både set-up og plot, og vil med glæde læse flere gotiske krimier om Gabriel og Helene.

Uddrag fra Rød Høst:

“Vi lever i en verden delt i to. Os og dem. Det har end ikke utallige gode hensigter og aftaler kunnet ændre på. Hvis jeg skal tage de positive briller på, bør jeg glæde mig over at bo i et land og leve i en tidsalder, hvor fredelig sameksistens fortsat er en mulighed, selvom der er kræfter på begge sider, som konstant forsøger at skabe uro.

Ingen kender det præcise antal, men det anslås, at en femtedel af verdens befolkning befinder sig i en tilstand, hvor de har brug for at indtage blod fra andre for at overleve. Det skabte selvsagt en vis panik i den første tid. jeg er selv for ung til at have oplevet det, men jeg har hørt fortællinger fra ældre, og historiebøgerne er fyldt med ulyksalige beretninger om vilkårlige henrettelser, dødslejre og klapjagt på uskyldige. Der blev også gjort forsøg på at finde på konstruktive løsninger, men menneskeheden har det med at lade frygten dominere, så duerne har svært ved at komme til orde over for høgene.

Det var først med opfindelsen af ArtSangre, at det lykkedes dem at få ørenlyd. ArtSangre – i daglig tale AS – er et kunstigt blodprodukt, der gør, at vi ikke behøver drikke menneskeblod. AS er midlet, der skaber balance i samfundet. (s. 32)

Om Rød høst:

Udgivelsesår: 28.09.2018
Forlag: H. Harksen Productions, 285 sider
Omslag: Shutterstock.com

Læs også:

Den nat vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Lad den rette komme ind af John Ajvide Lindqvist
Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
Blodig arv af Matt Haig
Død indtil solnedgang af Charlaine Harris
Heksejagt af Kim Harrison
Randvad af Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen
Udrensning af Patrick Leis
Vampyr af Michael Romkey
En sag for Luckner af Per Sanderhage
Bid af Rikke Schubart
Al kødets gang af A. Silvestri
Fuldmånens magt af Kit Whitfield

Vampyrens kød og blod (R.I.P 3) af Lasse Bo Andersen

Vampyrens kød og blod af Lasse Bo AndersenSommerferien i Krejlby udvikler sig alt andet end kedeligt for Rasmus, der ellers havde forberedt sig på den værste ferie EVER.

Krejlbys kirkegård hærges af hærværk. Rasmus finder sammen med sin fætter Philip, nabopigen Isabella og den sære romadreng Bozidar ud af, at nogen forsøger at vække en vampyr til live, der i generationer har ligget begravet her. De tre venner er overbeviste om, at baronen fra Krejlby gods er ansvarlig for hærværket, men bind tre Vampyrens kød og blod afslører nye overraskelser.

Man skulle næsten ikke tro, at det var muligt, men Lasse Bo Andersen sætter tempoet endnu et nyk op her i tredje del af R.I.P.-trilogien. Vores unge helte er blevet delt i to grupper, og ved at krydsklippe mellem skiftevis Rasmus og Philip og Isabella og Bozidar, forstærkes spændingen til det yderste.

Der er fuldfed action for den +9-årige målgruppe, når vennerne slås mod horder af zombie-vampyrer, og dramaet udvikler sig, da de opdager, at vampyrtjeneren slet ikke er den, de troede. Heldigvis giver vores unge helte ikke lige op, og mon ikke det ender med, at Krejlby bliver reddet?

Vampyrens kød og blod er ligesom de to første bind i serien fyldt med action og uhygge fortalt i et let forståeligt sprog. Det er underholdende og lidt klamt, og jeg er sikker på, at seriens unge målgruppe vil elske R.I.P. Selvom jeg er voksen, hyggede jeg i hvert fald vældig under læsningen.

Tak til forlaget Tekst & Tegning som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

– For helvede, det vrimler jo med de zombie-vampyrer! Philips ansigt var kridhvidt. Han stirrede med vidtåbne øjne. Rasmus var klistret ind i mudder. Han rystede over hele kroppen. Sværdet i hans hånd dirrede.

De var begge skræmt fra vid og sans. Lige for øjnene af dem var deres værste mareridt pludselig blevet til virkelighed. Vejen på den anden side af hækken var fyldt med levende døde.

Rasmus underlæbe bævede. 
– Se, hviskede han. – De har alle sammen mundene syet sammen. (side 9)

Om Vampyrens kød og blod:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tekstogtegning.dk, 92 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-trilogien:
Vampyrjægernes klub (27.09.2018)
Den forsvundne vampyr (11.10. 2018)
Vampyrens kød og blod (31.10.2018)

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Den forsvundne vampyr (R.I.P. 2) af Lasse Bo Andersen

Den forsvundne vampyr af Lasse Bo Andersen

Rasmus var sikker på, at det ville blive den værste sommerferie EVER, da hans fætter Philip uventet kom på besøg i første bind, Vampyrjægernes klub, i Lasse Bo Andersens nyeste serie R.I.P.

Men sjældent har Rasmus taget så meget fejl. Det viser sig nemlig, at der ligger en vampyr begravet på Krejlby kirkegård, og Rasmus og Philip begynder sammen med nabopigen Isabella at undersøge sagen, da kirkegården pludselig rammes af hærværk.

Her i bind to, Den forsvundne vampyr, har trioen fundet ud af, at der er noget skummelt med baronen på Krejlby Gods. De beslutter sig for at tjekke ham ud, og lister sig ind på slottet. Her opdager de baronen i fuld gang med at messe på et uforståeligt sprog. Men han opdager dem og jager dem bort med sine hunde.

For at finde ud af hvad baronen har gang i, opsøger børnene vikaren Leif, der i første omgang fortalte Isabella om den gamle dagbog i bind et. Han fortæller videre på historien om baronens oldefar, og det går op for Rasmus, Philip og Isabella, at sagen er langt mere alvorlig, end de troede. Det er nemlig ikke bare vampyren på kirkegården, som snart genopstår, med mindre de bremser baronen. Hele Krejlby er fyldt begravede med vampyrer. Og selvom børnene får hjælp af den mystiske romadreng Bozidar, er oddsene ikke gode.

Den forsvundne vampyr er anden del i LBAs vampyr-trilogi for de +9-årige, og handlingen fortsætter lige, hvor bind et slutter. Det kan derfor anbefales at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge.

Tempoet er næsten endnu højere her i bind to, hvor de tre venner har slået sig sammen med Bozidar for at stoppe vampyrerne. Vores unge helte går fra den ene dramatiske situation til den anden, så læseren konstant sidder med hjertet i halsen. Teksten er letlæst og sat i korte, læsevenlige kapitler, men LBA formår alligevel at lade uhyggen sive ud fra siderne. Og så er slutningen på Den forsvundne vampyr noget af en cliffhanger, så jeg venter spændt på at få fingrene i Vampyrens kød og blod.

Tak til forlaget Tekstogtegning.dk der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Den forsvundne vampyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tekstogtegning.dk, 92 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-serien:

Vampyrens kød og blod
Den forsvundne vampyr
Vampyrjægernes klub

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Vampyrjægernes klub (R.I.P. 1) af Lasse Bo Andersen

Vampyrjægernes klub af Lasse Bo AndersenEn gammel dagbog. En begravet vampyr. En sommerferie der pludselig udvikler sig alt andet end kedeligt…

Rasmus bor alene med sin mor i den lille by Krejlby. Her sker aldrig noget, og da hans bedste ven, Viggo, ovenikøbet tager på ferie med sine forældre og efterlader Rasmus alene, er han overbevist om, at det bliver den værste sommerferie EVER! Den frygt forøges, da hans mor fortæller, at de skal have Rasmus’ fætter Philip på besøg, for Philip er en arrogant blæremås, der synes Krejlby er et dødssygt sted at bo.

Men da drengene hører om et omfattende hærværk på den lokale kirkegård og beslutter sig for at efterforske sagen på egen hånd, begynder der at ske ting og sager. Ikke mindst da de støder ind i nabopigen Isabella, som kan fortælle dem et og andet om byens historie. En gammel dagbog beretter nemlig, at der ligger en vampyr begravet i Krejlby. Og Isabella er overbevist om, at hærværket på kirkegården hænger sammen med vampyren.

Vampyrjægernes klub er første del i den nye trilogi R.I.P. af Lasse Bo Andersen. Serien er rettet mod de +9 årige, og jeg må sige, at historien tegner rigtig godt.

Indledningsvis får vi et smugkig i den føromtalte dagbog fra 1858, som straks fra start af slår en uhyggelig stemning an. I nutiden møder vi så Rasmus, Isabella og Philip, og introduceres også for den mystiske romadreng, Bozidar, der pludselig dukker op i Krejlby. Der lægges med andre ord an til både spænding og uhygge i plottet, som helt sikkert vil fange de unge læseres opmærksomhed.

LBA skriver et letforståeligt sprog, ligesom historien er opdelt i overkommelige kapitler for de lidt mindre øvede læsere. Det læsevenlige format gør dog ikke underholdningsværdien mindre, og selvom jeg er voksen, har jeg såmænd også fået ‘blod på tanden’ efter at læse de følgende bind.

Tak til forlaget Tekst & Tegning som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Vampyrjægernes klub:

Udgivelsesår: 27.09.2018
Forlag: Tekst & Tegning, 80 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-trilogien:
Vampyrjægernes klub (27.09.2018)
Den forsvundne vampyr (11.10. 2018)
Vampyrens kød og blod (31.10.2018)

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Også anmeldt på Bogrummet.dk

Alverdens vampyrer af Dan Turéll

Alverdens vampyrer af Dan TuréllPå en måde er jeg lidt flov over, at jeg aldrig har været opmærksom på, at Dan Turéll var vampyr-entusiast. På den anden side er det jo herligt at finde gemt og glemt guld. I hvert fald faldt jeg over Alverdens vampyrer, som Dan Turéll skrev i 1978, og det var en udsøgt fornøjelse.

I Alverdens vampyrer gennemgår Turéll fakta og myter om vampyren fra A til Å. Han inddeler bogen i 3 overordnede kapitler: Myte-vampyren, Menneske-vampyren og Medie-vampyren og afslutter med et appendix, der bl.a. indeholder artikler om sportsfolk og bloddoping; vampyren og udødelighed/genopstandelse; Kronologi og til sidst en opdatering fra 1. udgave i 1978 til 2. udgaven i 1993.

Myte-vampyren

Ifølge Turéll begynder vampyrmyten i jødedommen. I den ældste hebræiske tradition var Lilith Adams første kone, men hun forlod ham og blev stammoder til et utal af djævelske skabninger,fordi hun “lystent parrede sig med ubeskrivelige dæmoner“. Siden blev hun bl.a. kendt for at stjæle børn og drikke deres blod. Men Lilith var blot én myte blandt mange i fortidskulturerne. Rom, Grækenland og Babylon havde også hver deres myte om bloddrikkende gengangere, og det er via dem, at vampyrmyten i vor tid samler sig i én definitiv blodsuger – vampyren.

Herefter fortæller Turéll mere om forskellige typer vampyrer, om hvem der bliver vampyr, om hvordan man udsletter vampyren, om vampyren i middelalderen og meget  mere.

Menneske-vampyren

I næste kapitel ser Turéll nærmere på virkelige personer, der gennem historien er blevet anset som en slags vampyrer. Han starter med Marquis de Sade, som han kalder “den teoretiske vampyr: erkenderen af grusomheden lov.” De Sade har lagt navn til sadisme, og han betegnede lidenskab som naturens lov, hvor “total hensynsløshed er ubegrænset renhed.”

Den tese lever de følgende portrætter op til. Her fortæller Turéll nemlig om massemordere som Gilles de Rais, der i 1400-tallet misbrugte og myrdede mindst 140 børn, og i de sidste år også drak deres blod. En anden massemorder var adelskvinden Elizabeth Báthory, som i slutningen af 1500-tallet i håb om evig skønhed torturede og myrdede et ukendt antal unge kvinder for at bade i deres blod. Báthory menes at være ophav til myten om den onde dronning, der fordømmer eventyrets Snehvide.

Udover Gilles de Rais og Elizabeth Báthory har Turéll indsat en Vampyrens Who’s Who, hvor vi hører om sergent Bertrand der i 1800-tallets Paris hjemsøgte byens kirkegårde. Om Hannover-vampyren Fritz Haarmann, der var slagter og solgte sine ofres kød i sin butik. Om John G. Haigh, der blev hængt i 1949 efter at have myrdet et ukendt antal personer og drukket deres blod og om flere andre.

Medie-vampyren

Sidste kapitel handler om vampyren i medierne, startende med litteraturen. Vampyrens nedskrevne fortælling ses helt tilbage til de allerældste sanskrit-legender. I nordisk litteratur fortælles i den islandske saga Eyrbyggia Saga om, hvordan vampyrer slog 18 tjenestefolk ihjel.

I nyere tid har både Goethe, John Keats, Sir Walter Scott, Lord Byron og Sheridan Le Fanu (blandt andre) skrevet om vampyren, men det blev med Bram Stokers Dracula i 1897, at vampyren for alvor i masseskala blev udbredt i medierne over hele verden som en entydig, samlet figur.

Kapitlet indeholder også historien om den rumænske Vlad Tepes, der er blevet kendt som Spidderen, og som levede i 1400-tallet. Her bringer Turéll også kilder fra samtiden, hvor bl.a. en tysk munks oplevelser i 1462 dannede baggrund for et digt af Michael Beheim, der også blev solgt som skillingstryk.

Endelig fortæller Turéll om tiden efter Stoker, hvor romaner, teater, film og billedkunst har gjort vampyren mainstream.

Hvis du har bare en smule interesse i vampyrmyten og gerne vil vide mere, end hvad Twilight-universet har forvansket vampyren til, så er Alverdens vampyrer informativ, letlæst og spændende læsning. Jeg fik i hvert fald både genopfrisket min hukommelse og tilføjet en hel del nyt til min viden om vampyren.

Om Alverdens vampyrer:

Udgivelsesår: 1978/1993
Forlag: Borgen, 127 sider
Omslag: Peder “Mein Freund” Bundgaard

Læs også:

Vampyr – forløb i medier af Henrik Rytter og Andreas Halskov
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Monstre af Mathias Clasen
Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier / red. Michael Sims
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Om vampyren på wikipedia

Varulvens forbandelse af Mette Sejrbo

Varulvens forbandelse af Mette SejrboLow dark mytologisk horror fantasy med lidt paranormal romance, erotik og slikken på ruder.” Sådan beskriver Mette Sejrbo selv sin mytologiske fantasy-serie for voksne. Og det er faktisk lige på kornet

Varulvens forbandelse er anden del i Ulfhedin-sagaen. Første bind hedder Heksens kald, og her blev vi introduceret for Emilie en stille og genert pige, der i løbet af første bog både forelskede sig i HF-kammeraten Jonas, mødte den fascinerende natklub-ejer Sebastian, og fandt ud af, at hun var kaldet som vølve.

Heksens kald sluttede med noget af en cliffhanger. Emilies veninde Maria blev myrdet, og samtidig opdagede Emilie, at Jonas var en varulv – eller hamramme som vølverne kalder dem, og som de har forpligtet sig til at udrydde.

Varulvens forbandelse starter umiddelbart efter. Jonas er fuldstændig ødelagt over Emilies reaktion, og føler ikke at livet er værd at leve. Derudover har han frygtelig dårlig samvittighed overfor sin familie, som nu er nødt til at flytte endnu en gang, fordi han har eksponeret dem for vølverne.

For at gøre ondt værre ser det ud til, at også Jonas lillebror, Andreas, bærer varulvegenet, så midt i flytningen må Jonas sammen med sin onkel Martin tage med Andreas til Norge. Her har Andreas fået kontakt med en gruppe, der ved rigtig meget om varulvenes historie, og Jonas håber på, at de kan give et svar på, hvordan han slipper af med forbandelsen.

Imens prøver Emilie at finde balancen og komme sig over både Marias død og afsløringen af Jonas’ hemmelighed. Som vølve er det hendes pligt at udslette alle varulve, men kan hun se ud over sine følelser for Jonas? For at komme videre sætter Emilie alle kræfter ind på at finde Marias morder, og det fører vølverne i kontakt med en hidtil ukendt kraft – den mørke.

Ligesom i første bind er Varulvens forbandelse en blanding af action, spænding, erotik og masser af spændende detaljer fra den nordiske mytologi tvistet med hekse, varulve og vampyrer. Det lyder måske umiddelbart som et Twilight rip off, men det er det bestemt ikke. Mette Sejrbo giver læseren smæk for skillingen både hvad angår action og erotik, så serien er bestemt for voksne, selvom her også bliver plads til lidt romantik.

Bortset fra min personlige fordom mod en ung, kvindelig hovedperson, der tiltrækker mænd og væsener en masse, så er jeg blevet godt grebet af Ulfhedin-sagaen. Sejrbo skriver flydende og med sans for at fremmane historien nærmest som en film for læserens indre blik. Her i Varulvens forbandelse kommer vi mere ind i Jonas’ historie, hvor Sejrbo åbner for en interessant forbindelse mellem vikingernes bersærkere og varulvemyten. Og ligesom i bind et lader Sejrbo en bombe falde til slut.

Trods mine forbehold før jeg begyndte at læse serien, må jeg sige, at Mette Sejrbo kan sit kram. Ulfhedin-sagaen er underholdende fantasy for voksne, som både er spændende og til tider næsten fik mig til at rødme.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 53)

Om Varulvens forbandelse:

Udgivelsesår: 2016
Serie: Ulfhedin-saga, 2
Forlag: Candied Crime, 470 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

Håb – Død verden 3 af Louise Haiberg

Håb - Død verden 3 af Louise HaibergEr det muligt at bevare håbet i en verden, hvor selv din nærmeste kan vise sig at blive din død?

Nera og Aidan nåede i Utopia sammen med deres gruppe frem til den sikre zone kaldet Vita, og blev indplaceret i det nye, trygge samfund. Aidan faldt hurtigt til, men Nera er kun i ro, når hun er sammen med Bane. Han giver hende tryghed og holder hendes mareridt på afstand.

Men Bane drager stadigvæk ud for at redde flere mennesker fra zombierne, og overlader Nera til at kæmpe mod sine indre dæmoner. Hun hader de mange hemmeligheder, vampyrelverne har for menneskene, og selvom hun burde føle sig tryg i Vita, så er hun i stedet for bange for, at hun er ved at blive sindssyg.

Så da hun får en idé, der kan give hende et nyt formål i livet, sætter hun alt ind på at føre den ud i livet. Også selvom Bane ikke just klapper i hænderne over den.

Håb – Død verden er tredje og sidste bind i Louise Haibergs trilogi om Nera, en overlevende i en zombiinficeret verden. Jeg synes, tempoet har holdt hele vejen, og selvom der også er blevet plads til en kærlighedshistorie undervejs, forfalder Haiberg bestemt ikke til sukkersød romantik.

Personerne virker troværdige, og Haiberg har i alle bindene haft sans for detaljerne. F.eks. synes jeg, at det har været forfriskende at læse en zombiroman, hvor den kvindelige hovedperson har nederdel på – fordi det gør det nemmere at komme væk, hvis man bliver overfaldet af zombier, mens man tisser eller skider!

Ligeledes er jeg imponeret over det store arbejde forfatteren har lagt i dagbogssiderne. Alle er håndskrevne og illustreret af Louise Haiberg og efterfølgende skannet ind i bøgerne. Det er meget virkningsfuldt, og igen har Haiberg tjek på detaljerne, for da Nera får en ny pen at skrive med, ændres skriften en smule.

Jeg kunne godt have tænkt mig at lære mere om vampyrelverne, men bortset fra det synes jeg, at Haiberg får samlet trådene op fra de forgående bind. Vi finder ud af, hvordan zombiepidemien startede, og Nera finder tilbage til sit tidligere handlekraftige jeg. Samtidig er slutningen forholdsvis åben, hvilket jeg personligt godt kan lide.

Håb – Død verden lever helt op til de forgående bind, og hvis du er til zombier, action, lidt kærlighed og en god historie, så kan jeg kun anbefale Louise Haibergs trilogi.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Håb – Død verden:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 288 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Utopia – Død verden 2 af Louise Haiberg

Utopia - Død verden 2 af Louise HaibergI en verden overløbet af zombier, hvor mennesker ikke engang kan stole på hinanden, dukker en ny allieret op i kampen mod de udøde.

Da vi forlod Nera og Aidan i første bind, var de og deres gruppe netop blevet reddet ud af den mugbefængte kælder, hvor de ellers havde været sikre på at skulle dø. Men pludselig hørte de kamptummel udenfor døren, og ind væltede to overnaturligt smukke mennesker i højt humør.

Kirsta og Bane, som de to hedder, tilbyder gruppen en handel. De vil sørge for at få dem alle levende med til en sikker zone, de har oprettet sammen med deres fæller. Det eneste menneskene skal gøre til gengæld er at afgive lidt blod. Det viser sig nemlig, at gruppen er blevet reddet af vampyrelvere, som er blevet tvunget til at handle, hvis ikke de selv skal uddød sammen med menneskene.

Spørgsmålet er, om gruppen overhovedet kan stole på vampyrelverne? Og hvad er det for en underlig påvirkning de har på mennesker. Nera kan nærmest ikke tænke, når Bane er i nærheden af hende, og Aidan har det på samme måde med Kirsta.

Men i virkeligheden er der ikke så meget at vælge imellem. Enten dør de i kælderen eller følger med til vampyrelvernes by. Og for Nera gælder det om at leve så længe så muligt. For så længe der er liv, er der håb.

Men selv hvis det lykkes gruppen at nå frem til den sikre zone, og hvis de kan stole på vampyrelvernes løfte, om at de kan leve frit her – er det så muligt at glemme årene med mistro, frygt og evig vagtsomhed?

Utopia – Død verden 2 er andet bind i Louise Haibergs zombi-trilogi. Den startede ud som en “almindelig” zombifortælling, men med vampyrelvernes ankomst er vi pludselig over i noget helt nyt. Og det er bestemt ikke dårligt.

Haiberg skriver godt. Hun får sine personer til at fremstå levende og troværdige, og den stædige, modige Nera er en sympatisk hovedperson, som jeg ikke kunne lade være med at holde af. Hun er ikke ufejlbarlig, og det er interessant at følge hendes forsøg på at modstå vampyrelvernes påvirkning, fordi noget, der er så godt, kan umuligt være sandt.

Det er også godt fundet på, at introducere et nyt væsen ind i zombiuniverset, og jeg glæder mig til at få afdækket flere hemmeligheder om denne race, der har levet skjult blandt menneskene, længe før zombierne dukkede op.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Utopia – Død verden 2:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 255 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg

Monstre - Død verden 1 af Louise HaibergVerden er gået ad helvede til. Zombier har overstrømmet jorden, og menneskene overlever i små grupper rundt omkring på evig flugt fra de udøde.

Nera mistede – som så mange andre – sin familie, da samfundet brød sammen. Det lykkedes hende dog at overleve den første tid, og da hun mødte Aidan, slog de sig sammen i en ubrydelig enhed. Siden har de gjort, hvad der skulle til for at overleve. Mange af dem, de har fulgtes med undervejs, er nu døde, men selvom det har været tæt på flere gange, har Nera og Aidan klaret skærene.

Men da de med deres gruppe bliver fanget af en sværm zombier i en ildelugtende, våd og muggen kælder, lader det til at deres held er løbet ud. Indtil de pludselig hører kamptummel og latter udenfor døren. En ny spiller har meldt sig på banen, og menneskene har fået overraskende allierede. Spørgsmålet er bare, om de kan stole på deres nye “venner”?

Monstre – Død verden er første bind i Louise Haibergs trilogi, der udspiller sig nogle år efter, zombierne væltede ind over den gamle verden og udslettede civilisationen og det meste af menneskeheden. Hovedpersonen Nera er midt i 20’erne, og i denne nye verden er hun en overlever – villig til at gøre hvad som helst for at holde Aidan og sig selv i live. Historien fortælles delvist gennem hendes dagbogsnoter, der er håndskrevne og skannet ind, inklusive små tegninger, overstregninger, beskidte pletter m.m. Det virker godt, og er med til at tegne portrættet af Nera.

Første halvdel af Monstre – Død verden er underholdende, men ikke meget anderledes end så mange andre zombiromaner jeg har læst. Men midtvejs vender Louise Haiberg pludselig op og ned på det hele, og pludselig udvikler historien sig i en – i hvert fald for mig – fuldstændig uforudset retning. Det er rigtig fedt fundet på, og gør med ét fortællingen til noget helt andet.

Heldigvis udkommer alle tre bind i serien samtidig, for første bog slutter med noget af et spørgsmålstegn, og jeg er rigtig spændt på at finde ud af, hvad der fremover bliver af Nera.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Monstre – Død verden:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 254 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Heksens Kald af Mette Sejrbo

Heksens kald af Mette SejrboBegær, blod og fantasygenrens svar på Romeo og Julie – 1. bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga har det hele

18-årige Emilie er en stille og genert pige. Hun er netop startet på HF og møder her sin nærmest diametrale modsætning, Maria, der dyrker Goth og er både selvstændig og udadvendt. De to bliver mod alle odds veninder, og det er Maria, der endelig overtaler Emilie til en bytur i Grotten, et discotek for Gothic-entusiaster med en særlig afdeling for De Royale – de smukke og rige, som alle misunder.

Under besøget i Grotten får Emilie for første gang øje på den karismatiske Sebastian, og han tænder helt nye fornemmelser i hende. Samtidig begynder hun at se lidt til den nye HF-studerende, Jonas, som hun hjælper med at læse op på pensum.

Men Sebastian er langt over Emilies liga, og Jonas sender miksede signaler, så Emilie er ved at blive rundtosset. Værre bliver det, da hun tager med til en Wicca-sabbat med én af Marias bekendte, og opdager at hun tilsyneladende besidder kræfter, hun slet ikke var klar over.

Så da hun dagen efter nærmest bliver bortført af tre kvinder, der påstår, at Emilie er Kaldet, og at et ondt, ukendt Mørke truer, ved hun ikke sine levende råd. Skal hun følge vølverne, der arbejder for at opretholde naturens balance? Eller skal hun glemme alt og følge sit hjerte? Og hvad er det for et Mørke, der truer balancen, og som vølverne mener, at Emilie har en plads i kampen mod?

Heksens kald er første bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, en mytologisk fantasyserie for unge og voksne. Fortællingen er bygget op omkring den nordiske mytologi med dens sagnvæsener og Wicca-kulten med sin forankring i naturmagi og ønsket om at leve i harmoni med omverdenen. Oveni smider Sejrbo så både vampyrer og varulve ind i ligningen, og laver således en krølle på det vi tror, vi ved.

Det mærkes tydeligt, at Mette Sejrbo har lagt et kæmpearbejde i researchen til bogen. Hun får flettet et hav af detaljer ind om Wicca kulten, om runetegn, om urters helbredende virkninger (og det modsatte), om jætter, elvere, lygtemænd og så videre, uden at det på noget tidspunkt føles opremsende eller bliver kedeligt.

Hun er også en underholdende forfatter, der skriver levende, og får scenarierne til at køre som en indre film bag øjenlåget under læsningen. Her er både spænding, erotik, humor og gys, og historien fortælles flydende med spændende skift i fortælle-stemmen, som meget vellykket opbygger suspensen undervejs.

Det, jeg står lidt af på, er Emilie som det attråværdige omdrejningspunkt for alle de overnaturlige væseners interesse. Det er langt fra fair overfor Mette Sejrbo, hvis hovedperson er langt mere nuanceret og interessant, men jeg får simpelthen Bella-fobi over det set-up. Jeg er dog samtidig sikker på, at alle fans af Twilight m.m. ikke har det mindste imod det, så jeg er godt klar over, at det er min helt personlige fordom, som ikke bør tælle negativt her.

Langt det meste af Heksens kald læste jeg med stor fornøjelse, og det var fedt at nå slutningen og blive snydt. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men Sejrbo smed lige et twist ind, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Så selvom jeg tror, at jeg ved, hvad bind 2, Varulvens forbandelse handler om, så kan det være, at jeg tager helt fejl.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 52)

Om Heksens kald:

Serie: Ulfhedin-saga, 1
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Candied Crime, 478 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside