januar 2018
M T O T F L S
« dec    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘vampyrer’

Håb – Død verden 3 af Louise Haiberg

Håb - Død verden 3 af Louise HaibergEr det muligt at bevare håbet i en verden, hvor selv din nærmeste kan vise sig at blive din død?

Nera og Aidan nåede i Utopia sammen med deres gruppe frem til den sikre zone kaldet Vita, og blev indplaceret i det nye, trygge samfund. Aidan faldt hurtigt til, men Nera er kun i ro, når hun er sammen med Bane. Han giver hende tryghed og holder hendes mareridt på afstand.

Men Bane drager stadigvæk ud for at redde flere mennesker fra zombierne, og overlader Nera til at kæmpe mod sine indre dæmoner. Hun hader de mange hemmeligheder, vampyrelverne har for menneskene, og selvom hun burde føle sig tryg i Vita, så er hun i stedet for bange for, at hun er ved at blive sindssyg.

Så da hun får en idé, der kan give hende et nyt formål i livet, sætter hun alt ind på at føre den ud i livet. Også selvom Bane ikke just klapper i hænderne over den.

Håb – Død verden er tredje og sidste bind i Louise Haibergs trilogi om Nera, en overlevende i en zombiinficeret verden. Jeg synes, tempoet har holdt hele vejen, og selvom der også er blevet plads til en kærlighedshistorie undervejs, forfalder Haiberg bestemt ikke til sukkersød romantik.

Personerne virker troværdige, og Haiberg har i alle bindene haft sans for detaljerne. F.eks. synes jeg, at det har været forfriskende at læse en zombiroman, hvor den kvindelige hovedperson har nederdel på – fordi det gør det nemmere at komme væk, hvis man bliver overfaldet af zombier, mens man tisser eller skider!

Ligeledes er jeg imponeret over det store arbejde forfatteren har lagt i dagbogssiderne. Alle er håndskrevne og illustreret af Louise Haiberg og efterfølgende skannet ind i bøgerne. Det er meget virkningsfuldt, og igen har Haiberg tjek på detaljerne, for da Nera får en ny pen at skrive med, ændres skriften en smule.

Jeg kunne godt have tænkt mig at lære mere om vampyrelverne, men bortset fra det synes jeg, at Haiberg får samlet trådene op fra de forgående bind. Vi finder ud af, hvordan zombiepidemien startede, og Nera finder tilbage til sit tidligere handlekraftige jeg. Samtidig er slutningen forholdsvis åben, hvilket jeg personligt godt kan lide.

Håb – Død verden lever helt op til de forgående bind, og hvis du er til zombier, action, lidt kærlighed og en god historie, så kan jeg kun anbefale Louise Haibergs trilogi.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Håb – Død verden:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 288 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Utopia – Død verden 2 af Louise Haiberg

Utopia - Død verden 2 af Louise HaibergI en verden overløbet af zombier, hvor mennesker ikke engang kan stole på hinanden, dukker en ny allieret op i kampen mod de udøde.

Da vi forlod Nera og Aidan i første bind, var de og deres gruppe netop blevet reddet ud af den mugbefængte kælder, hvor de ellers havde været sikre på at skulle dø. Men pludselig hørte de kamptummel udenfor døren, og ind væltede to overnaturligt smukke mennesker i højt humør.

Kirsta og Bane, som de to hedder, tilbyder gruppen en handel. De vil sørge for at få dem alle levende med til en sikker zone, de har oprettet sammen med deres fæller. Det eneste menneskene skal gøre til gengæld er at afgive lidt blod. Det viser sig nemlig, at gruppen er blevet reddet af vampyrelvere, som er blevet tvunget til at handle, hvis ikke de selv skal uddød sammen med menneskene.

Spørgsmålet er, om gruppen overhovedet kan stole på vampyrelverne? Og hvad er det for en underlig påvirkning de har på mennesker. Nera kan nærmest ikke tænke, når Bane er i nærheden af hende, og Aidan har det på samme måde med Kirsta.

Men i virkeligheden er der ikke så meget at vælge imellem. Enten dør de i kælderen eller følger med til vampyrelvernes by. Og for Nera gælder det om at leve så længe så muligt. For så længe der er liv, er der håb.

Men selv hvis det lykkes gruppen at nå frem til den sikre zone, og hvis de kan stole på vampyrelvernes løfte, om at de kan leve frit her – er det så muligt at glemme årene med mistro, frygt og evig vagtsomhed?

Utopia – Død verden 2 er andet bind i Louise Haibergs zombi-trilogi. Den startede ud som en “almindelig” zombifortælling, men med vampyrelvernes ankomst er vi pludselig over i noget helt nyt. Og det er bestemt ikke dårligt.

Haiberg skriver godt. Hun får sine personer til at fremstå levende og troværdige, og den stædige, modige Nera er en sympatisk hovedperson, som jeg ikke kunne lade være med at holde af. Hun er ikke ufejlbarlig, og det er interessant at følge hendes forsøg på at modstå vampyrelvernes påvirkning, fordi noget, der er så godt, kan umuligt være sandt.

Det er også godt fundet på, at introducere et nyt væsen ind i zombiuniverset, og jeg glæder mig til at få afdækket flere hemmeligheder om denne race, der har levet skjult blandt menneskene, længe før zombierne dukkede op.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Utopia – Død verden 2:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 255 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg

Monstre - Død verden 1 af Louise HaibergVerden er gået ad helvede til. Zombier har overstrømmet jorden, og menneskene overlever i små grupper rundt omkring på evig flugt fra de udøde.

Nera mistede – som så mange andre – sin familie, da samfundet brød sammen. Det lykkedes hende dog at overleve den første tid, og da hun mødte Aidan, slog de sig sammen i en ubrydelig enhed. Siden har de gjort, hvad der skulle til for at overleve. Mange af dem, de har fulgtes med undervejs, er nu døde, men selvom det har været tæt på flere gange, har Nera og Aidan klaret skærene.

Men da de med deres gruppe bliver fanget af en sværm zombier i en ildelugtende, våd og muggen kælder, lader det til at deres held er løbet ud. Indtil de pludselig hører kamptummel og latter udenfor døren. En ny spiller har meldt sig på banen, og menneskene har fået overraskende allierede. Spørgsmålet er bare, om de kan stole på deres nye “venner”?

Monstre – Død verden er første bind i Louise Haibergs trilogi, der udspiller sig nogle år efter, zombierne væltede ind over den gamle verden og udslettede civilisationen og det meste af menneskeheden. Hovedpersonen Nera er midt i 20’erne, og i denne nye verden er hun en overlever – villig til at gøre hvad som helst for at holde Aidan og sig selv i live. Historien fortælles delvist gennem hendes dagbogsnoter, der er håndskrevne og skannet ind, inklusive små tegninger, overstregninger, beskidte pletter m.m. Det virker godt, og er med til at tegne portrættet af Nera.

Første halvdel af Monstre – Død verden er underholdende, men ikke meget anderledes end så mange andre zombiromaner jeg har læst. Men midtvejs vender Louise Haiberg pludselig op og ned på det hele, og pludselig udvikler historien sig i en – i hvert fald for mig – fuldstændig uforudset retning. Det er rigtig fedt fundet på, og gør med ét fortællingen til noget helt andet.

Heldigvis udkommer alle tre bind i serien samtidig, for første bog slutter med noget af et spørgsmålstegn, og jeg er rigtig spændt på at finde ud af, hvad der fremover bliver af Nera.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Monstre – Død verden:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Tellerup, 254 sider
Omslag: Danielle Finster
Bind: Monstre, Utopia, Håb

Død verden-serien:

Monstre
Utopia
Håb

Heksens Kald af Mette Sejrbo

Heksens kald af Mette SejrboBegær, blod og fantasygenrens svar på Romeo og Julie – 1. bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga har det hele

18-årige Emilie er en stille og genert pige. Hun er netop startet på HF og møder her sin nærmest diametrale modsætning, Maria, der dyrker Goth og er både selvstændig og udadvendt. De to bliver mod alle odds veninder, og det er Maria, der endelig overtaler Emilie til en bytur i Grotten, et discotek for Gothic-entusiaster med en særlig afdeling for De Royale – de smukke og rige, som alle misunder.

Under besøget i Grotten får Emilie for første gang øje på den karismatiske Sebastian, og han tænder helt nye fornemmelser i hende. Samtidig begynder hun at se lidt til den nye HF-studerende, Jonas, som hun hjælper med at læse op på pensum.

Men Sebastian er langt over Emilies liga, og Jonas sender miksede signaler, så Emilie er ved at blive rundtosset. Værre bliver det, da hun tager med til en Wicca-sabbat med én af Marias bekendte, og opdager at hun tilsyneladende besidder kræfter, hun slet ikke var klar over.

Så da hun dagen efter nærmest bliver bortført af tre kvinder, der påstår, at Emilie er Kaldet, og at et ondt, ukendt Mørke truer, ved hun ikke sine levende råd. Skal hun følge vølverne, der arbejder for at opretholde naturens balance? Eller skal hun glemme alt og følge sit hjerte? Og hvad er det for et Mørke, der truer balancen, og som vølverne mener, at Emilie har en plads i kampen mod?

Heksens kald er første bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, en mytologisk fantasyserie for unge og voksne. Fortællingen er bygget op omkring den nordiske mytologi med dens sagnvæsener og Wicca-kulten med sin forankring i naturmagi og ønsket om at leve i harmoni med omverdenen. Oveni smider Sejrbo så både vampyrer og varulve ind i ligningen, og laver således en krølle på det vi tror, vi ved.

Det mærkes tydeligt, at Mette Sejrbo har lagt et kæmpearbejde i researchen til bogen. Hun får flettet et hav af detaljer ind om Wicca kulten, om runetegn, om urters helbredende virkninger (og det modsatte), om jætter, elvere, lygtemænd og så videre, uden at det på noget tidspunkt føles opremsende eller bliver kedeligt.

Hun er også en underholdende forfatter, der skriver levende, og får scenarierne til at køre som en indre film bag øjenlåget under læsningen. Her er både spænding, erotik, humor og gys, og historien fortælles flydende med spændende skift i fortælle-stemmen, som meget vellykket opbygger suspensen undervejs.

Det, jeg står lidt af på, er Emilie som det attråværdige omdrejningspunkt for alle de overnaturlige væseners interesse. Det er langt fra fair overfor Mette Sejrbo, hvis hovedperson er langt mere nuanceret og interessant, men jeg får simpelthen Bella-fobi over det set-up. Jeg er dog samtidig sikker på, at alle fans af Twilight m.m. ikke har det mindste imod det, så jeg er godt klar over, at det er min helt personlige fordom, som ikke bør tælle negativt her.

Langt det meste af Heksens kald læste jeg med stor fornøjelse, og det var fedt at nå slutningen og blive snydt. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men Sejrbo smed lige et twist ind, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Så selvom jeg tror, at jeg ved, hvad bind 2, Varulvens forbandelse handler om, så kan det være, at jeg tager helt fejl.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 52)

Om Heksens kald:

Serie: Ulfhedin-saga, 1
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Candied Crime, 478 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

De utilpassede af John Kenn Mortensen

De utilpassede af John Kenn MortensenEt blodigt eventyr fra Udkantsdanmark” er undertitlen på John Kenn Mortensens vampyrroman fra 2014. Den har længe stået på min læse-liste, men først for nyligt fik jeg gjort noget ved det. Nu vil jeg så skynde mig at anbefale den videre, for De utilpassede er vitterlig både blodig og sjov, og er som altid mesterligt illustreret af John Kenn Mortensen selv.

Johan bor på Lolland sammen med sine forældre og storesøsteren Mette. Hans bedste ven er Jacob. De har holdt sammen altid, selvom Jacob er både lille og lidt mærkelig. En dag kommer en gammel lastbil til byen. Ud stiger to grimme, gamle kvinder, som hænger en plakat op på byens opslagstavle:

VIGTIGT! VIGTIGT!
INFOMØDE
Mød op i forsamlingshuset i aften kl. 20
og hør, hvordan vi vil bringe velstand
tilbage til jeres vidunderlige by!
GRATIS FORFRISKNINGER
(KUN for voksne)

Siden sukkerfabrikken lukkede, er økonomien gået ned ad bakke i byen, så alle de voksne tager naturligvis med til mødet. Johan må blive hjemme, hvor hans babysitter (den lidt ældre Dorthea som han hemmeligt er forelsket i) passer ham. Om aftenen bliver det et frygteligt uvejr, og Johan og Dorthea ender med at falde i søvn under billiardbordet. Men da de vågner næste dag, er Johans forældre stadigvæk ikke kommet hjem.

Herfra går det fra skidt til værre. Det viser sig, at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer, og nu må børnene forsøge at overleve. Men i stedet for at holde sammen bliver børnene delt op i fraktioner, og til sin store skræk ender Johan sammen med byens rod, Jackie. Johan har engang sladret om Jackie, og nu er han overbevist om, at Jackie vil slå ham ihjel.

Det er dog langt fra det eneste problem. For hvad er der sket med Jacob? Hvad er det for nogle skikkelser, der gemmer sig i skoven? Og hvordan slipper de væk fra Lolland?

De utilpassede er en yderst underholdende roman for børn fra 10-12 år og op, fortalt i et let og ligetil sprog og med en konstant vibrerende spændingskurve. Der er fart over feltet fra første side, og John Kenn Mortensen lader aldeles politisk ukorrekt sine unge hovedpersoner opleve den ene blodige episode efter den anden, mens den lollandske soveby forvandles til et vampyrmekka, hvor ingen er fredet.

Selve bogen er også lækker. Der er arbejdet med layoutet, så hvert kapitel er illustreret med fine vignetter, der passer til netop det kapitel. Ligeledes er romanen fyldt med fede illustrationer holdt i John Kenn Mortensens velkendte stil. Så selvom man er ovre sin første ungdom, så er det en ren fornøjelse at dykke ned i dette syrede udkantseventyr, hvor humor og splat går hånd i hånd.

Om De utilpassede:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Carlsen, 312 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Udvalgt bibliografi:

Mareridtsfabrikken og andre rædsler, 2016
Monstre, 2016
Turen gennem Midnatsskoven, 2015
Flere post-it monstre, 2012
Post-it monstre, 2011

Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside
Læs også anmeldelsen af De utilpassede på Kulturkapellet

Vampyr – forløb i medier af Henrik Rytter og Andreas Halskov

Vampyr – forløb i medier af Andreas halskov og Henrik RytterVampyrer har været en del af vores sagnunivers gennem hundredvis af år. Men hvad er det ved vampyren, som fascinerer os så meget? Og hvorfor er der kommet en opblomstring indenfor film og tv-serier, som omhandler vampyren? I ”Vampyr – forløb i medier” forsøger Henrik Rytter og Andreas Halskov at give svar på disse spørgsmål.

Vampyrfilmen hører som kategori hjemme i horrorgenren. Men vampyrfilm kan være utroligt forskellige i både fortællemåde og tilgang til vampyrens rolle, så forfatterne har her i bogen valgt at opdele vampyrfilmene efter hvilken type vampyr filmen omhandler.

Rytter og Halskov introducerer således fire typer vampyrer, der fungerer på tværs af film- og tv-historien:

Den klassiske vampyr er den ”oprindelige” vampyr, som ligger i forlængelse af de gamle myter og folkelig overtro samt Bram Stokers klassiske fremstilling af vampyrgreven Dracula fra 1897-romanen af samme navn (f.eks. ”Nosferatu” 1922, ”Bram Stokers Dracula” 1992).

Den menneskeliggjorte vampyr ligner i højere grad almindelige mennesker. Her er ofte tale om outsidere, der prøver at passe ind i samfundet trods deres fremmedhed (f.eks. ”Martin” 1978, ”Lad den rette komme ind” 2008).

Teenagevampyren som ofte blander klassiske teenage-problemstillinger med vampyrdelen (f.eks. ”Lost Boys” 1987, ”Twilight” 2008), samt den erotiske vampyr der modsat grev Draculas seksuelle antydninger har en eksplicit erotisk tiltrækningskraft, som vises uden filter (f.eks. ”The Addiction” 1995, ”True Blood” 2008-2014).

Gennem analyse af forskellige film og tv-serier underbygger Rytter og Halskov deres teser, og giver samtidig en kortfattet introduktion til vampyrens mytologi samt et overblik over, hvordan filmgenren har udviklet og forandret sig gennem tiden.

Bogen er velillustreret og letlæselig. Hvert kapitel indeholder faktabokse, som uddyber og perspektiverer kapitlet, ligesom der altid sluttes af med et opsamlende overblik over de vigtigste pointer samt opgaver til brug i undervisningen.

I introduktionen understreger forfatterne, at ”Vampyr – forløb i medier” er skrevet til brug i undervisningen, men at vampyr-interesserede i øvrigt også kan have glæde af at læse bogen. Personligt fandt jeg det interessant at læse både om de fire vampyrtyper, men også at komme lidt dybere ind i de analyserede film, hvor jeg fik en ny forståelse af de film, jeg kendte i forvejen.

Som en hjælpende hånd til at forstå og analyserer vampyrfilm er ”Vampyr – forløb i medier” således rigtig vellykket. Er man derimod hovedsageligt interesseret i at forstå vampyren som mytologisk væsen, vil jeg i stedet anbefale ”Vampyrjægerens håndbog” af Constantine Gregory, mens ”Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier” samlet af Michael Sims er en spændende indføring i vampyrlitteraturen.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om “Vampyr – forløb i medier”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: LR Uddannelse, 119 sider

Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen

Einherjar af Mikkel Engelbrecht MikkelsenVellykket nyfortolkning af gudernes konge Odin fortalt på vers og i spændende illustrationer.

Først i april var der Krimimesse i Horsens. Blandt gæsterne var bl.a. tegneren Thomas Engelbrecht Mikkelsen, der både har skrevet og illustreret “Einherjar”, der udkom i 2013. Jeg fik sneget mig til en autograf og fik også en lille snak med TEM.

Den enøjede gud Odin er den øverste af guderne i den nordiske mytologi. Han beskrives som en gammel, enøjet vis mand, men TEM var kommet til at tænke på, at mange af hans evner minder om vampyrens. F.eks. spiser han aldrig. Han kan ændre skikkelse, når han rejser i menneskets verden, og han hersker over en hær af krigere, der er døde i kamp, som hans valkyrier har hentet op til Valhalla.

Den tanke leger TEM med i “Einherjar”, hvis fortæller er en mand, der er blevet ofret til Odin. Hængt hænger han og stirrer ud over kamppladsen, hvor kampen bølger. Om natten dukker vaner og jotun op i mørket, hvor de mæsker sig i de døde kroppe, inden valkyrierne stiger ned og henter de udvalgte (einherjar – ‘engang krigere’), der skal kæmpe ved Odins og gudernes side mod jætterne og kaosmagterne i Ragnarok.

Harniskklædte kæmper der blod udgyder
med sværd og øksers syngende klang
så vidunderligt det lyder
når nordens mænd går bersærkergang.

Thomas Engelbrecht Mikkelsens autograf“Einherjar” er blevet kaldt ‘mytologisk horror’ og rost for at have ‘knald på blodrusen’. Det er i hvert fald ganske vist, at fortællingen indeholder masser af gys og groteske overraskelser med sin dystre beskrivelse af, hvad der sker på slagmarken, når kampen er forbi, og mørket falder på.

Thomas Engelbrecht Mikkelsen fortæller sin historie på rune-ristede oldnordisk-klingende vers, der understøttes af dramatiske illustrationer.

Jeg kan være slem til at holde mest af tegnere som François Bourgeon, der tegner realistisk og ‘populært’. Men for hver gang jeg læser “Einherjar” bliver jeg mere og mere begejstret for billedsiden, hvor både farver, proportioner og beskæringen er med til at give fortællingen en spændende kant. Fra forsidens naturalistiske billede af en uskyldigt udseende valkyrie sidder med en død kriger i sit skød; over nattens ædegilde med sært proportionerede væsener holdt i blålige nuancer kun brudt af blodrøde farveklatter; til de afsluttende scener i Valhal hvor blodet siver ud på siden og gør alt mørkerødt. Det er rigtig spændende lavet.

For mig er “Einherjar” et hæfte, der sniger sig ind på sin læser. Det er en blodig historie fortalt i et poetisk sprog og med en voldsom billedside, som udbygger hinanden, så resultatet bliver både anderledes og fascinerende. Absolut en tegneserie der kan anbefales. Og vil du vide mere om tankerne og teknikken bag, så læs interviewet med Thomas Engelbrecht Mikkelsen på Nummer9.dk.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Forlæns, 24 sider

 

 

 

Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory

Vampyrjægerens håndbog af Constantine GregoryHvis du blot et øjeblik tror, at vampyrer er en anakronisme eller et for længst uddødt produkt af en forsvunden tid, så kommer du til at betale en dyr pris. De levende døde har altid været blandt os – og er det stadig … ”

Før vampyren blev en blodfattig ungersvend, der forelsker sig i teenagepiger og gør dem sin opvartning i Twilight universet, vidste man, at vampyren var en dødbringende skabning. Her i “Vampyrjægerens håndbog” har Constantine Gregory samlet en omfattende mængde oplysninger om vampyrer: hvordan man identificerer dem, finder dem, forhindrer dem i at genopstå og dræber dem.

Mange tænker sikkert på vampyren, som den tager sig ud i Bram Stokers roman “Dracula” – et aristokratisk væsen, der kan forvandle sig til en flagermus og sover i sin kiste om dagen. Men det billede er langt fra virkelighedens vampyr ifølge Constantine, som i bogen opremser forskellige landes vampyrmyter og kommer ind på alle mulige aspekter af vampyrisme.

Vidste du f.eks., at de tidligste skrifter om vampyriske væsener kan spores tilbage til ca. 2000 år før vores tidsregning? At et kinesisk lig, der rammes af en månestråle, bliver en levende død? At når vi holder os for munden, når vi gaber, stammer det fra at man ville forhindre djævelen i at komme ind? At det første skrift, der seriøst beskæftigede sig med det okkulte, var ‘Malleus maleficarum’ (Heksehammeren) fra 1485? At den malajiske panangalan ikke er meget andet end et afhugget hoved, der flyver rundt med tarmene hængene efter sig? At rødt hår er et tegn på vampyrisme i Rumænien? Eller at den bengalske heksevampyr, chordewa, sender sin sjæl ud på strejftog i skikkelse af en kat?

“Vampyrjægerens håndbog” er fyldt med fascinerende facts og grumme beskrivelser af vampyrvæsenernes gerninger. Samtidig er den 100% gennemført i sit design, lige fra det imiterede slidte læderlook på omslaget, til layoutet som både er fyldt med håndskrevne noter og understregninger samt andre tegn på slitage via blodstænk, poteaftryk m.m. Bagerst indeholder håndbogen et udførligt register samt forslag til videre læsning der viser et meget grundigt researcharbejde fyldt med historiske kilder.

Her er enkelte korte fortællinger om kendte personer, der tilskrives vampyrisme som f.eks. den ungarnske grevinde der badede i jomfru-blod eller den tyske seriemorder, der blev kendt som Hannover-vampyren, fordi han hungrede efter deres blod. Men hovedsageligt er her tale om opremsning af facts med tricks til at genkende og uskadeliggøre vampyrer.

En gennemført håndbog der går grundigt i dybden med vampyrmyten, både historisk og internationalt, og efterlader læseren med et mere facetteret syn på et af verdenshistoriens ældste monstre.

Indhold:

Hvad er vampyrer?
Identifikation af levende døde
Sådan finder man vampyrer
Sådan forhindres vampyrisme
Sådan dræbes vampyrer
Tilholdssted for vampyrer

Om “Vampyrjægerens håndbog”:

Udgivelsesår: 2004
Forlag: Aschehoug, 160 sider
Originaltitel: The Vampire Watcher’s Handbook

Uskyldig af Gail Carriger

Uskyldig af Gail CarrigerJeg stiftede første gang bekendtskab med den charmerende og parasolbærende pebermø Alexia tilbage i 2014, da jeg ved et tilfælde faldt over seriens første bind: Sjælesluger. I 2015 udkom bind to, Forbandelsesbryder, og nu er bind tre, Uskyldig, udkommet. Jeg var spændt på, om Gail Carriger kunne holde niveauet, og heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet. Uskyldig holder samme høje tempo og underholdningsværdi som de første bind i serien.

I slutningen af Forbandelsesbryder skiltes Alexia og Lord Maccon, og under social fordømmelse er Alexia flyttet hjem til familien igen. Det holder dog ikke længe, da skammen over datterens sociale deroute får familien til at smide hende ud. Oveni udsættes Alexia for et snigmordsforsøg af morderiske mekaniske mariehøns, og samtidig forsvinder hendes gode ven, vampyren Lord Akeldama.

For at finde ud af hvem der er så opsat på at dræbe hende, rejser Alexia derfor bort sammen med butleren og bibliotekaren Floote samt madame Lefoux. Med snigmordere i hælene rejser selskabet gennem Frankrig til Italien, hvor tempelridderne holder til, i håb om at de kan hjælpe med svaret.

Men selvom tempelridderne ved mere end nogen andre om fornaturlige som Alexia, er de ikke nødvendigvis interesserede i at hjælpe hende. Og slet ikke da de finder ud af grunden til, at Lord Maccon i vrede sendte Alexia bort.

Som sagt er Uskyldig endnu et underholdende kapitel i serien om den kække Alexia. Gail Carriger har skabt et spændende univers, hvor overnaturlige væsener, fantastiske opfindelser og sjælens beskaffenhed går hånd i hånd. Alexia er, med sin blanding af italiensk lidenskab, stiv victoriansk etikette og en yderst pragmatisk holdning til livet, et utroligt charmerende bekendtskab. Da hun samtidig er vældig interesseret i videnskab, får læseren i hvert bind også serveret et hav af skøre, skægge og fantastiske mekaniske vidundere, som vi godt kan genkende, men som i steampunk-genrens ånd alligevel er dampende anderledes. Endelig har serien også en amourøs side, som dog har en så humoristisk tone, at det aldrig bliver kvalmende.

Jeg må indrømme, at jeg er solgt og glæder mig til at følge Alexia videre i serien, der fortsætter med Heartless og Timeless, som dog endnu ikke er oversat til dansk.

Udover Soulless-serien (der i øvrigt originalt hedder The Parasol Protectorate Series) har Gail Carriger skrevet en række andre bøger i steampunk-genren, ligesom hun har udgivet en manga-udgave af Soulless-serien. Disse er ikke udkommet på dansk.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet, 50

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslagsdesign: Lauren Panepinto
Forlag: Tellerup, 383 sider
Originaltitel: Blameless

Færgen af Mats Strandberg

FærgenHorror er det nye sort – i hvert fald ifølge det svenske bogmagasin Books and Dreams, som på forsiden af deres forårsnummer skriver ”It’s hip to be scared”. Og det kunne da være rigtigt fedt, hvis flere får øjnene op for horrorgenrens mange fremragende forfattere, hvor Mats Strandberg er et nyt, spændende bekendtskab.

En af mine yndlingsforfattere er svenske John Ajvide Lindqvist, som for alvor fik sit gennembrud med den socialrealistiske vampyrroman Lad den rette komme ind, der udkom på dansk i 2007. Nu debuterer som sagt en anden svensker, Mats Strandberg, som voksenforfatter med Færgen, som ligeledes på bedste vis blander socialrealisme med gyset.

Krydstogtskibet Baltic Charisma blev bygget i 1989. Det har plads til 2000 passagerer og sejler dagligt mellem Stockholm og Finland med en blanding af familier, der skal fra det ene land til det andet, og partygæster som udnytter de billige toldfrie alkoholpriser. På Baltic Charisma er hver dag en fest.

Vi følger en række personer ombord på færgen: den pensionerede lægesekretær Marianne som desperat ønsker at komme ud af ensomheden; drengen Albin som rejser sammen med sine forældre samt fasteren og kusinen Lo; den tidligere medarbejder Calle som er på en romantisk tur med kæresten Vincent; sangeren Dan Appelgren hvis karriere længe har været for nedadgående og som nu underholder i skibets karaokebar; Madde som sammen med veninden Zandra er på tøsetur for at glemme hverdagens problemer; Pia der er en af skibets fire vagter, men ikke rigtigt føler at hun slår til, og mange flere.

I stedet for en hyggelig og festlig overfart bliver turen dog et sandt mareridt. To af færgens passagerer er ikke, hvad de giver sig ud for, og snart afløses morskaben af et sanseløst blodbad.

Færgen er knap 500 sider, men jeg læste den stort set i et åndedrag. De korte kapitler med skiftende synsvinkler gør sammen med en accelerende handling, at man ikke nærmest ikke kan lægge den fra sig. Strandberg skriver godt, og han formår både at fortælle den nære historie om f.eks. de meget realistiske problemer i drengen Albins familie, men også at give den gas, når blodet står knæhøjt og realismen er røget ud af vinduet.

Desuden er valget af en færge som location fremragende fundet på med sin labyrint-agtige opbygning og uden mulighed for flugt. For – som Mats Strandberg skriver med en slet skjult henvisning til Ridley Scotts filmklassiker Alien – på Østersøen kan ingen høre dig skrige!

Færgen er både underholdende og skræmmende, og selvom Mats Strandberg måske ikke helt når op til John Ajvide Lindqvist, så kan mindre altså også gøre det. Bestemt en anbefaling værd.

Læs et interview med Mats Strandberg
Besøg Mats Strandbergs hjemmeside

Tak til forlaget Modtryk for læse-eksemplaret

Om bogen:

Udgivelsesår: 20. maj 2016
Omslag: Pär Åhlander
Originaltitel: Färjan
Forlag: Modtryk, 473 sider