august 2020
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘vandrehistorier’

Hydra af Matt Wesolowski

Hydra af Matt Wesolowski

I 2019 udkom thrilleren Seks stemmer af Matt Wesolowski på dansk. Hydra er en uafhængig forløber i serien om podcastværten Scott King, der i sine programmer dykker ned i gamle kriminalsager og prøver at belyse dem fra nye sider gennem interviews med de involverede.

Denne gang undersøger han en nyere sag, som medierne døbte ‘Macleod-massakren’.

Forlagets beskrivelse:
En novembernat i 2014 tæver 21-årige Arla Macleod sin mor, stedfar og lillesøster til døde med en hammer – øjensynlig uden grund. Drabene bliver kendt som ’Macleod-massakren’, og Arla indlægges på en sikret psykiatrisk institution og nægter i årevis at udtale sig til pressen. Hun står først frem med sin historie, da hun bliver kontaktet af journalisten Scott King, der er vært for kult-podcasten “Seks stemmer”.

Igennem sine interviews med Arla og de få, der er villige til at udtale sig om hende, sporer King sig langsomt ind på sagen, og han begynder så småt at sætte spørgsmålstegn ved, hvem der bærer skylden for de blodige drab.

I takt med at puslespillet falder på plads, trækkes han ind i en slangerede af hemmeligheder, internettrusler og uhyggelige ’lege’, hvis deltagere leder efter en anden verden. Som en sort tråd igennem det hele løber historierne om mystiske, sortøjede børn, som dukker op så mange steder, at de dårligt bare kan være en forstyrret morders fantasi …

En af de ting, der adskiller Hydra fra de fleste thrillers, er dens opbygning. Scott King er podcastvært, og de enkelte kapitler er opbygget som podcastudsendelser. Hver udsendelse består af et interview med en person, der kan have betydning for forståelsen af begivenhederne i 2014. Ind i mellem får vi også udskrifter fra Arlas dagbogsoptagelser, som hun indtaler under sin indlæggelse på Elmtree Manor. Her er altså ikke en alvidende fortæller, der ved, hvor historierne fører os hen. Som læser er vi overladt til selv at tolke det fortalte, og det giver et ekstra kick under læsningen.

I Hydra er der i offentlighedens øjne ingen tvivl om, at Arla slog sin familie ihjel. Det er Scott King egentlig også overbevist om. Men han vil gerne finde frem til hvorfor, og denne søgen bringer ham som sagt på sporet af vandrehistorien om ‘de sortøjede børn’. Arla var nemlig dybt optaget af disse internet-myter, og spørgsmålet er, om de rummer en kerne af sandhed?

Jeg var vældig underholdt under læsningen, som foregik i nærmest et stræk. Matt Wesolowski fortæller godt, og jeg blev hurtigt grebet af Arlas historie, der langsomt afdækkes gennem de forskellige interviews.

Derudover er jeg også begejstret over måden, Wesolowski blander lidt horror ind i fortællingen. På den ene side har vi en virkelig familietragedie, der ender i massemord. På den anden side har vi vandrehistorierne på det mørke net, der antyder, at alt måske ikke er, som det ser ud. Antydninger, som Scott Kings interview-ofre ubevist understøtter? Muligheden for at noget andet ligger bag drabene giver endnu et spændingsniveau til romanen.

Endeligt kommer Scott King selv i søgelyset denne gang. Nogen er ikke begejstret for, at han ser nærmere på Arlas sag, og vedkommende vil tilsyneladende gå langt for at stoppe ham. Dette ekstra twist tager læserne endnu længere ind i internettets bagside, som vi også kender i det virkelige liv. Troldene, der benytter sig af ethvert middel til at ødelægge andres liv.

Hydra er underholdende og spændende læsning. Bibliotekar Steffen Gordon Nielsen har beskrevet den som: “Fremragende og intelligent thriller, hvor podcast-kompositionen fungerer upåklageligt og bidrager til en særlig stemning af nærvær og autenticitet. Bogen er herligt fornyende, let at læse, elementært spændende og meget uhyggelig.” Jeg kan kun være enig.

Om Hydra:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Alhambra, 306 sider
Omslag: Mark Swan
Originaltitel: Hydra (engelsk)
Oversætter: Rebekka Hjelholt Svendsen

Læs også:

Triggereffekten af Wulf Dorn
Lejligheden af S. L. Grey
Huset i Chelsea af Lisa Jewell
Du af Caroline Kepnes
Glasnøglen af Alex Karl Morell
Skyggernes skov af Franck Thilliez
Seks stemmer af Matt Wesolowski
Mulm af Teddy Vork

Tænkehatten præsenterer: Blodige Mary af Michael Kamp

Blodige Mary af Michael Kamp

Hvad gemmer sig egentlig bag spejlets blanke flade? Og hvorfor banker to børn forgæves på alle dørene i byen? To nye uhyggelige fortællinger fra Tænkehatten og Michael Kamp.

Tænkehatten er en ung youtuber, der blandt andet har en kanal, hvor han fortæller om det mystiske, det uforståelige og det uhyggelige. Nu har han slået sig sammen med den garvede horrorforfatter, Michael Kamp, om at skrive en serie på fem bøger til børn, der tager udgangspunkt i vandrehistorier fra hele verden.

De tre første bøger i serien udkom i 2019 og hedder Er jeg smuk?, Kaninmanden og Grisedamen. Nu er de to sidst bind kommet: Blodige Mary og Sorte øjne. Bøgerne er illustreret af Flemming Schmidt, hvis sort/hvide tegninger perfekt fanger historiernes uhyggelige stemning. Bagerst i hver bog er der et kort faktaafsnit, der kigger om bag vandrehistorien

I Blodige Mary bliver Gry og hendes veninde Frida passet af Maja, fordi Grys forældre skal i byen. Pigerne hygger sig med pizza, og Maja underholder dem med uhyggelige historier. Alt er fis og ballade – indtil Maja fortæller den sidste historie om blodige Mary, der gemmer sig inde i spejlet. Næste dag ringer Fridas forældre til Gry. Frida er væk, og de ved ikke, hvor hun er. Men Gry kan ikke hjælpe. Hun har nemlig selv problemer.

Sorte øjne er ikke mindre skræmmende. Her er Hjalte sammen med sin mor flyttet ind i et hus i en lille flække på landet. Adressen er hemmelig, for de er stukket af fra Hjaltes far. Men beboerne i byen er underlige. De vil ikke åbne døren, da Hjalte kommer for at hilse på. Og så er der de to mærkelige børn på legepladsen, som en aften banker på døren.

Illustration af Flemming Schmidt til "Tænkehatten præsenterer: Blodige Mary" af Michael Kamp

Serien er rettet mod de +10-årige, og er ikke for sarte sjæle. Selvom bøgerne er letlæste, er der nemlig langt fra skruet ned for uhyggen. Tværtimod er der skræk-garanti og risiko for grumme slutninger.

Selvom jeg for længst har passeret barndommen, har jeg følt mig vældig underholdt af serien. Nogle af vandrehistorierne kendte jeg på forhånd. Andre var nye for mig. Men fælles for alle fem bøger er, at de behandler både originalhistorien og læserne med respekt. Derfor er resultatet blevet så godt.

Læg i øvrigt mærke til Flemming Schmidts illustration side 56 i Blodige Mary. Jeg er vild med bogen, Gry står med 🙂

Om Blodige Mary:

Udgivelsesår: 22.04.2020
Forlag: Tellerup, 66 sider
Omslag og illustrationer: Flemming Schmidt

Læs mere på Michael Kamps hjemmeside eller besøg Tænkehattens Youtube-kanal

I samme serie:
Er jeg smuk?
Kaninmanden
Grisedamen
Blodige Mary
Sorte øjne

Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp

Er jeg smuk? af Michael Kamp

En smuk (?) japansk dame, en morderisk kaninmand og en grisedame der har fået nok. Michael Kamps nyfortolkninger af kendte vandrehistorier skal nok få hårene til at rejse sig hos målgruppen

Nu jeg ret stor fan af Michael Kamp. Til gengæld kendte jeg slet ikke Tænkehatten. Alligevel var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte læse bogserien, der er kommet ud af de herrers samarbejde. Også selvom jeg egentlig er flere årtier ældre end målgruppen.

På sin hjemmeside skriver Michael Kamp lidt om samarbejdet. Han fortæller, hvordan danske børn og unge læser mindre og mindre, mens de til gengæld bruger mere tid på for eksempel Youtube. Derfor har han indgået et samarbejde med youtuberen Tænkehatten, der har en serie kaldet Uhyggelige Historier på sin kanal, hvor han fortæller vandrehistorier fra hele verden.

Indtil videre kommer der fem bøger i serien, og alle er løst baseret på et udvalg af de vandrehistorier, der har været præsenteret på Tænkehattens kanal. Jeg har læst de tre første og kan kun anbefale dem.

Er jeg smuk? handler om de to brødre, Noah og Lucas. I SFO’en hører de en uhyggelig historie om en japansk spøgelsesdame, der dukker op, hvis man tænker på hende. Kuchisake-Onna bliver hun kaldt, og selvfølgelig tror drengene ikke på hende. Alligevel stikker de af, da en sorthåret dame indhyllet i et tørklæde pludselig står foran dem på hjemvejen. Men kan de slippe væk?

I Kaninmanden er Anton og lillesøster Ida sammen med deres forældre flyttet fra byen til et nedslidt hus ude på landet. Et hus de lokale kalder Dødshuset. Det eneste positive ved flytningen er, at Idas kaniner nu kan få et bur ude i haven i stedet for kun at gå indenfor. Men en nat dukker noget op i haven, og kort efter støder Anton på den lokale Laura, som kan fortælle en skræmmende historie, om noget der hjemsøger området i tiden omkring Halloween.  Heldigvis er det jo bare en historie … eller er det?

I Grisedamen er Clara lige begyndt i 5b. Hun har skiftet skole flere gange, fordi kommunen bliver ved med at genere hendes mor, så hun bliver overrasket og glad, da en gruppe piger inviterer hende med efter skole. På vejen beslutter de sig for at vise Clara Grisedamens gård. En forladt gård der fortælles en væmmelig historie om. Clara har egentlig ikke lyst, men går alligevel med. Det skulle hun ikke have gjort.

Hver bog i serien indeholder en uafhængig historie, men efterhånden som jeg fik læst mig gennem Er jeg smuk?, Kaninmanden og Grisedamen gik det op for mig, at der alligevel er en gennemgående figur. Michael Kamp sender nemlig ganske snedigt en lille hilsen af sted til Tænkehatten hver gang. Derudover indledes hvert bind med en kort introduktion til de to bagmænd, og afsluttes med et kort faktaafsnit hvor den bagvedliggende vandrehistorie præsenteres.

Serien er rettet mod de +10 årige, og sproget er i den lette ende. men der er bestemt ikke noget sødsuppe over Er jeg smuk? Uhyggen er i højsædet, og Michael Kamp skåner ikke sine hovedpersoner. Her er ingen garanti for en lykkelig slutning.

Flemming Schmidts fantastiske sort/hvide illustrationer bidrager til yderligere at hæve den dystre stemning, så serien er absolut ikke for svage sjæle. Men kender du en ung gyserentusiast, vil Er jeg smuk? med sikkerhed være et hit. Selvom her næsten er garanti for onde drømme …

Illustration af Flemming Schmidt side 27 i "Er jeg smuk?"Uddrag af Er jeg smuk?:

“Har du hørt om den smilende dame?” spurgte Lucas til sidst.

Noah rystede på hovedet. “Det er ikke noget klamt, vel?”

Lucas ignorerede spørgsmålet. “Hun hedder Kutisake Onna, tror jeg. Jeg kan ikke rigtig udtale det. De kalder hende Den Smilende Dame. Ved du hvorfor?”

Noah rystede på hovedet.

“Hun har fået skåret munden op fra øre til øre, så hele hendes ansigt er ét stort smil.”

“Ad.”

“Nu går hun rundt med en maske for munden – du ved, sådan én fra hospitalet – så hun kan skjule sårene. Hun stopper tilfældige mænd og spørger om de synes hun er smuk, og hvis de svarer ja, viser hun dem sit ansigt og spørger igen. Hvis de nu svarer nej, dræber hun dem med en saks, og hvis de svarer ja … ja, det kan jeg faktisk ikke huske, men de dør vist også. Man skal forvirre hende hvis man vil overleve.” (side 22-23)

Tak til Michael Kamp og forlaget Tellerup som har givet mig bøgerne til anmeldelse.

Om Er jeg smuk?:

Udgivelsesår: 14.09.2019
Forlag: Tellerup, 57 sider
Omslag og illustrationer: Flemming Schmidt

Læs mere på Michael Kamps hjemmeside eller besøg Tænkehattens Youtube-kanal

I samme serie:

Er jeg smuk?
Kaninmanden
Grisedamen
Blodige Mary
Sorte øjne