december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Varulve’

Varulvens forbandelse af Mette Sejrbo

Varulvens forbandelse af Mette SejrboLow dark mytologisk horror fantasy med lidt paranormal romance, erotik og slikken på ruder.” Sådan beskriver Mette Sejrbo selv sin mytologiske fantasy-serie for voksne. Og det er faktisk lige på kornet

Varulvens forbandelse er anden del i Ulfhedin-sagaen. Første bind hedder Heksens kald, og her blev vi introduceret for Emilie en stille og genert pige, der i løbet af første bog både forelskede sig i HF-kammeraten Jonas, mødte den fascinerende natklub-ejer Sebastian, og fandt ud af, at hun var kaldet som vølve.

Heksens kald sluttede med noget af en cliffhanger. Emilies veninde Maria blev myrdet, og samtidig opdagede Emilie, at Jonas var en varulv – eller hamramme som vølverne kalder dem, og som de har forpligtet sig til at udrydde.

Varulvens forbandelse starter umiddelbart efter. Jonas er fuldstændig ødelagt over Emilies reaktion, og føler ikke at livet er værd at leve. Derudover har han frygtelig dårlig samvittighed overfor sin familie, som nu er nødt til at flytte endnu en gang, fordi han har eksponeret dem for vølverne.

For at gøre ondt værre ser det ud til, at også Jonas lillebror, Andreas, bærer varulvegenet, så midt i flytningen må Jonas sammen med sin onkel Martin tage med Andreas til Norge. Her har Andreas fået kontakt med en gruppe, der ved rigtig meget om varulvenes historie, og Jonas håber på, at de kan give et svar på, hvordan han slipper af med forbandelsen.

Imens prøver Emilie at finde balancen og komme sig over både Marias død og afsløringen af Jonas’ hemmelighed. Som vølve er det hendes pligt at udslette alle varulve, men kan hun se ud over sine følelser for Jonas? For at komme videre sætter Emilie alle kræfter ind på at finde Marias morder, og det fører vølverne i kontakt med en hidtil ukendt kraft – den mørke.

Ligesom i første bind er Varulvens forbandelse en blanding af action, spænding, erotik og masser af spændende detaljer fra den nordiske mytologi tvistet med hekse, varulve og vampyrer. Det lyder måske umiddelbart som et Twilight rip off, men det er det bestemt ikke. Mette Sejrbo giver læseren smæk for skillingen både hvad angår action og erotik, så serien er bestemt for voksne, selvom her også bliver plads til lidt romantik.

Bortset fra min personlige fordom mod en ung, kvindelig hovedperson, der tiltrækker mænd og væsener en masse, så er jeg blevet godt grebet af Ulfhedin-sagaen. Sejrbo skriver flydende og med sans for at fremmane historien nærmest som en film for læserens indre blik. Her i Varulvens forbandelse kommer vi mere ind i Jonas’ historie, hvor Sejrbo åbner for en interessant forbindelse mellem vikingernes bersærkere og varulvemyten. Og ligesom i bind et lader Sejrbo en bombe falde til slut.

Trods mine forbehold før jeg begyndte at læse serien, må jeg sige, at Mette Sejrbo kan sit kram. Ulfhedin-sagaen er underholdende fantasy for voksne, som både er spændende og til tider næsten fik mig til at rødme.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 53)

Om Varulvens forbandelse:

Udgivelsesår: 2016
Serie: Ulfhedin-saga, 2
Forlag: Candied Crime, 470 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

Heksens Kald af Mette Sejrbo

Heksens kald af Mette SejrboBegær, blod og fantasygenrens svar på Romeo og Julie – 1. bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga har det hele

18-årige Emilie er en stille og genert pige. Hun er netop startet på HF og møder her sin nærmest diametrale modsætning, Maria, der dyrker Goth og er både selvstændig og udadvendt. De to bliver mod alle odds veninder, og det er Maria, der endelig overtaler Emilie til en bytur i Grotten, et discotek for Gothic-entusiaster med en særlig afdeling for De Royale – de smukke og rige, som alle misunder.

Under besøget i Grotten får Emilie for første gang øje på den karismatiske Sebastian, og han tænder helt nye fornemmelser i hende. Samtidig begynder hun at se lidt til den nye HF-studerende, Jonas, som hun hjælper med at læse op på pensum.

Men Sebastian er langt over Emilies liga, og Jonas sender miksede signaler, så Emilie er ved at blive rundtosset. Værre bliver det, da hun tager med til en Wicca-sabbat med én af Marias bekendte, og opdager at hun tilsyneladende besidder kræfter, hun slet ikke var klar over.

Så da hun dagen efter nærmest bliver bortført af tre kvinder, der påstår, at Emilie er Kaldet, og at et ondt, ukendt Mørke truer, ved hun ikke sine levende råd. Skal hun følge vølverne, der arbejder for at opretholde naturens balance? Eller skal hun glemme alt og følge sit hjerte? Og hvad er det for et Mørke, der truer balancen, og som vølverne mener, at Emilie har en plads i kampen mod?

Heksens kald er første bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, en mytologisk fantasyserie for unge og voksne. Fortællingen er bygget op omkring den nordiske mytologi med dens sagnvæsener og Wicca-kulten med sin forankring i naturmagi og ønsket om at leve i harmoni med omverdenen. Oveni smider Sejrbo så både vampyrer og varulve ind i ligningen, og laver således en krølle på det vi tror, vi ved.

Det mærkes tydeligt, at Mette Sejrbo har lagt et kæmpearbejde i researchen til bogen. Hun får flettet et hav af detaljer ind om Wicca kulten, om runetegn, om urters helbredende virkninger (og det modsatte), om jætter, elvere, lygtemænd og så videre, uden at det på noget tidspunkt føles opremsende eller bliver kedeligt.

Hun er også en underholdende forfatter, der skriver levende, og får scenarierne til at køre som en indre film bag øjenlåget under læsningen. Her er både spænding, erotik, humor og gys, og historien fortælles flydende med spændende skift i fortælle-stemmen, som meget vellykket opbygger suspensen undervejs.

Det, jeg står lidt af på, er Emilie som det attråværdige omdrejningspunkt for alle de overnaturlige væseners interesse. Det er langt fra fair overfor Mette Sejrbo, hvis hovedperson er langt mere nuanceret og interessant, men jeg får simpelthen Bella-fobi over det set-up. Jeg er dog samtidig sikker på, at alle fans af Twilight m.m. ikke har det mindste imod det, så jeg er godt klar over, at det er min helt personlige fordom, som ikke bør tælle negativt her.

Langt det meste af Heksens kald læste jeg med stor fornøjelse, og det var fedt at nå slutningen og blive snydt. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men Sejrbo smed lige et twist ind, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Så selvom jeg tror, at jeg ved, hvad bind 2, Varulvens forbandelse handler om, så kan det være, at jeg tager helt fejl.

(anmeldt til Himmelskibet, nr. 52)

Om Heksens kald:

Serie: Ulfhedin-saga, 1
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Candied Crime, 478 sider
Omslag: Caroline Kjellberg Juul Mortensen

Besøg også Mette Sejrbos hjemmeside

De utilpassede af John Kenn Mortensen

De utilpassede af John Kenn MortensenEt blodigt eventyr fra Udkantsdanmark” er undertitlen på John Kenn Mortensens vampyrroman fra 2014. Den har længe stået på min læse-liste, men først for nyligt fik jeg gjort noget ved det. Nu vil jeg så skynde mig at anbefale den videre, for De utilpassede er vitterlig både blodig og sjov, og er som altid mesterligt illustreret af John Kenn Mortensen selv.

Johan bor på Lolland sammen med sine forældre og storesøsteren Mette. Hans bedste ven er Jacob. De har holdt sammen altid, selvom Jacob er både lille og lidt mærkelig. En dag kommer en gammel lastbil til byen. Ud stiger to grimme, gamle kvinder, som hænger en plakat op på byens opslagstavle:

VIGTIGT! VIGTIGT!
INFOMØDE
Mød op i forsamlingshuset i aften kl. 20
og hør, hvordan vi vil bringe velstand
tilbage til jeres vidunderlige by!
GRATIS FORFRISKNINGER
(KUN for voksne)

Siden sukkerfabrikken lukkede, er økonomien gået ned ad bakke i byen, så alle de voksne tager naturligvis med til mødet. Johan må blive hjemme, hvor hans babysitter (den lidt ældre Dorthea som han hemmeligt er forelsket i) passer ham. Om aftenen bliver det et frygteligt uvejr, og Johan og Dorthea ender med at falde i søvn under billiardbordet. Men da de vågner næste dag, er Johans forældre stadigvæk ikke kommet hjem.

Herfra går det fra skidt til værre. Det viser sig, at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer, og nu må børnene forsøge at overleve. Men i stedet for at holde sammen bliver børnene delt op i fraktioner, og til sin store skræk ender Johan sammen med byens rod, Jackie. Johan har engang sladret om Jackie, og nu er han overbevist om, at Jackie vil slå ham ihjel.

Det er dog langt fra det eneste problem. For hvad er der sket med Jacob? Hvad er det for nogle skikkelser, der gemmer sig i skoven? Og hvordan slipper de væk fra Lolland?

De utilpassede er en yderst underholdende roman for børn fra 10-12 år og op, fortalt i et let og ligetil sprog og med en konstant vibrerende spændingskurve. Der er fart over feltet fra første side, og John Kenn Mortensen lader aldeles politisk ukorrekt sine unge hovedpersoner opleve den ene blodige episode efter den anden, mens den lollandske soveby forvandles til et vampyrmekka, hvor ingen er fredet.

Selve bogen er også lækker. Der er arbejdet med layoutet, så hvert kapitel er illustreret med fine vignetter, der passer til netop det kapitel. Ligeledes er romanen fyldt med fede illustrationer holdt i John Kenn Mortensens velkendte stil. Så selvom man er ovre sin første ungdom, så er det en ren fornøjelse at dykke ned i dette syrede udkantseventyr, hvor humor og splat går hånd i hånd.

Om De utilpassede:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Carlsen, 312 sider
Omslag: John Kenn Mortensen

Udvalgt bibliografi:

Mareridtsfabrikken og andre rædsler, 2016
Monstre, 2016
Turen gennem Midnatsskoven, 2015
Flere post-it monstre, 2012
Post-it monstre, 2011

Besøg John Kenn Mortensens hjemmeside
Læs også anmeldelsen af De utilpassede på Kulturkapellet

Morf af Frank Brahe

Morf af Frank Brahe

Intro:
Denne historie finder sted på landet, i det der nu om dage kaldes udkantsdanmark med bondegårde, husmandsteder, sært placerede villaer, faldefærdige huse med smadret landbrugsudstyr, døde biler og skrammel uden for. Der ligger en skov i nærheden, ved siden af en eng. Skoven hedder den lille skov. Engen kaldes engen. Man kan se en lille landsby – en samling huse og gårde, ganske små, et par kilometer borte fra engen. Der er nu ikke så mange, der bor i området længere.”

En aften banker det på døren hjemme hos Evald. Udenfor står Steff. Han har en dims stikkende ud af hovedet, og får Evald til at følge med ud i skoven for at tilintetgøre nogle mystiske pupper, der hænger i skoven.

Hvorfor hænger der pupper i skoven? Hvem går rundt og mærker landsbyens beboere? Hvad er det for en mærkelig eksem, der spreder sig? Hvem er Solvej Axel? Er der en intergalaktisk krig i gang? Og hvorfor bor der færre og færre mennesker i udkantsdanmark?

Der er fuld skrald på i “Morf”, en skør, skæv og rablende historie om en mystisk smitte, der spreder sig i udkantsdanmark. Tegningerne er sort/hvide og holdt i grove streger. Så grove at jeg ind i mellem havde lidt svært ved at finde ud af, hvem der var hvem i historien. Men der så meget energi i fortællingen, at den slags detaljer ikke stopper læsningen, som slutter med lidt af en cliffhanger. Så hvem ved? Måske får vi også et bind 2 om Steff, Solvej og de andre.

Om “Morf”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gymnoten, 113 sider
Tekst: Anders Hansn
Tegninger: Frank Brahe

Se interview med Frank Brahe på FavrskovPosten

Læs også Thomas Winthers anmeldelse i Himmelskibet, nr. 49:
… underholdende mørk science fiction-fortælling med varulve, tentakelmonstre og folk der sjældent har muligheden for at gøre en forskel, men som nu skal redde jorden.”

Uskyldig af Gail Carriger

Uskyldig af Gail CarrigerJeg stiftede første gang bekendtskab med den charmerende og parasolbærende pebermø Alexia tilbage i 2014, da jeg ved et tilfælde faldt over seriens første bind: Sjælesluger. I 2015 udkom bind to, Forbandelsesbryder, og nu er bind tre, Uskyldig, udkommet. Jeg var spændt på, om Gail Carriger kunne holde niveauet, og heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet. Uskyldig holder samme høje tempo og underholdningsværdi som de første bind i serien.

I slutningen af Forbandelsesbryder skiltes Alexia og Lord Maccon, og under social fordømmelse er Alexia flyttet hjem til familien igen. Det holder dog ikke længe, da skammen over datterens sociale deroute får familien til at smide hende ud. Oveni udsættes Alexia for et snigmordsforsøg af morderiske mekaniske mariehøns, og samtidig forsvinder hendes gode ven, vampyren Lord Akeldama.

For at finde ud af hvem der er så opsat på at dræbe hende, rejser Alexia derfor bort sammen med butleren og bibliotekaren Floote samt madame Lefoux. Med snigmordere i hælene rejser selskabet gennem Frankrig til Italien, hvor tempelridderne holder til, i håb om at de kan hjælpe med svaret.

Men selvom tempelridderne ved mere end nogen andre om fornaturlige som Alexia, er de ikke nødvendigvis interesserede i at hjælpe hende. Og slet ikke da de finder ud af grunden til, at Lord Maccon i vrede sendte Alexia bort.

Som sagt er Uskyldig endnu et underholdende kapitel i serien om den kække Alexia. Gail Carriger har skabt et spændende univers, hvor overnaturlige væsener, fantastiske opfindelser og sjælens beskaffenhed går hånd i hånd. Alexia er, med sin blanding af italiensk lidenskab, stiv victoriansk etikette og en yderst pragmatisk holdning til livet, et utroligt charmerende bekendtskab. Da hun samtidig er vældig interesseret i videnskab, får læseren i hvert bind også serveret et hav af skøre, skægge og fantastiske mekaniske vidundere, som vi godt kan genkende, men som i steampunk-genrens ånd alligevel er dampende anderledes. Endelig har serien også en amourøs side, som dog har en så humoristisk tone, at det aldrig bliver kvalmende.

Jeg må indrømme, at jeg er solgt og glæder mig til at følge Alexia videre i serien, der fortsætter med Heartless og Timeless, som dog endnu ikke er oversat til dansk.

Udover Soulless-serien (der i øvrigt originalt hedder The Parasol Protectorate Series) har Gail Carriger skrevet en række andre bøger i steampunk-genren, ligesom hun har udgivet en manga-udgave af Soulless-serien. Disse er ikke udkommet på dansk.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet, 50

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslagsdesign: Lauren Panepinto
Forlag: Tellerup, 383 sider
Originaltitel: Blameless

Varulv af Jeppe Sandholt

varulvI København forsvinder en mand sporløst fra Nørrebroparken. Kort efter begynder rygterne om, at et gråt ulveagtigt dyr lusker rundt i byen. Politiet er dog overbeviste om, at forsvindingerne (for der forsvinder flere folk) er bande-relateret, og afviser kraftigt pressens antydninger om en varulv.

Heller ikke bogens hovedperson har meget tilovers for varulve-teorien. I hvert fald vandrer han nat efter nat hvileløst rundt i byen, når søvnen undviger ham. Her møder han pigen Vera, men også manden med sablen og journalisten Mikkelsen. Imens trækker begivenhederne sig sammen om ham.

Jeppe Sandholt debuterer som forfatter på forlaget Fahrenheit med kortromanen “Varulv”, som trods af brugen af varulven som et fikspunkt i historien dog ikke er decideret horror. I stedet er det en rigtig fin fortælling om ensomhed og skæve eksistenser, der leder efter både sig selv og hinanden.

Sandholt har et flot sprog, og historien flyder let. Vi får mange antydninger, men ikke så mange forklaringer, og ved romanens slutning var jeg stadig i tvivl om, hvem fortælleren var? Hvem varulven var? Om der overhovedet var en varulv? Og hvad der nu ville ske med personerne. Og selvom det måske ikke lyder som en god læseoplevelse, så vil jeg faktisk gerne anbefale “Varulv”, for den er både tænksom og fint skrevet.

Jeg gik væk fra cykelstien og ind på alléen hvor gadelygterne lyste stien op og afslørede træernes rødder der var brudt gennem asfalten hist og her. Af og til opgav et blad at hænge fast på sin gren og dalede ned gennem lygternes skær og landede på asfalten med et lille klask. Der lå det så og håbede på at et vindpust ville komme forbi og tage fat i det så det kunne få en sidste flyvetur inden det hele var forbi, men det ville sikkert ikke ske, bladet ville blive liggende hvor det var og blive mere og mere fladtrådt og klistret, indtil der til sidst ikke var andet tilbage end en plet på jorden.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Christian Sand

 

Natulv af Cecilie Eken

Natulv_Cecilie_EkenNethe er vokset op alene med sin mor i en lille landsby. Da moren dør efter lang tids sygdom, får Nethe en plads på herregården Klintehuus som barnepige for hr. Huntsteds yngste søn, Harald. I Klintehuus bor også fru Huntsted og den unge herre, Dagfred, hvis mor var den første fru Huntsted, og som døde for år tilbage.

Nethe falder hurtig på plads med sine nye opgaver. Harald er en sød og nem dreng, og de øvrige tjenestefolk tager godt imod hende, da hun er en flittig og stilfærdig pige. Men noget er ikke som det skal være på Klintehuus. Om natten er det bedst at være bag lås og slå, for noget gemmer sig i mørket, og det gælder om ikke at blive fanget ude sammen med det.

”Natulv” er en underholdende historisk ungdomsthriller, som forlaget kalder ”en slags Downton Abbey after dark, med herregårde, tjenestefolk og gammel overtro.”

Cecilie Eken skriver godt. Sproget er flydende og letforståeligt, og hovedpersonen Nethe er en mere interessant karakter, end det ofte er tilfældet i ungdomsbøger med en fortid, der antyder visse hemmeligheder.

Plottet er sat godt sammen, og selvom læseren nok har en ret god fornemmelse for, hvad der kommer til at ske, så ryster Eken posen mod slutningen, og pludselig har man alligevel ikke regnet det rigtigt ud.

Et fint lille gys for børn og unge.

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Breth Design v. Mette Breth

Fuldmånehunden af Niels Lindow

Fuldmånehunden af Niels LindowMed en lækker forside af en ulv der hyler mod fuldmånen og en underoverskrift med spørgmålet: Er der varulve i Nordsjælland? Ja, så kunne jeg ikke stå for Niels Lindows roman Fuldmånehunden.

Journalisten Mikkel Dyndvig arbejder på Bladet som kriminalreporter, så da et lig af en midaldrende mand findes død i en skov med struben revet ud, sættes Mikkel på sagen. Som hunde-elsker har Mikkel svært ved at tro, at det kan være en omstrejfende hund, der er synderen, selvom det tilsyneladende er politiets udgangspunkt. Og sagen bliver mere speget, da det viser sig, at der har været flere ofre for hunden.

På hjemmefronten kører alt til gengæld på skinner, efter at Mikkel er blevet kæreste med den DTU-studerende, Cecilie, der læser biokemi. Cecilie er både køn og fornuftig, og Mikkel ser allerede en fælles fremtid for dem.

Men Cecilie har en hemmelighed. Hun er sikker på, at hun er ved at miste forstanden – og samtidig er hun bange for, at hun ikke er det.

Forlaget kalder Fuldmånehunden: ”… en realistisk spændingsroman, hvor der bare er lidt højere til loftet og en lidt dybere kælder.” Her er da også tale om en krimi, hvor Mikkel og kollegaerne sideløbende med politiet forsøger at finde ud af, hvem der står bag de makabre mord ved at følge forskellige spor. Og selvom fortællingen også involverer varulve, er det ikke det overnaturlige element, der fylder. Fokus er på opklaringen og på Mikkel og Cecilie.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kom helt op at ringe over Fuldmånehunden. Egentlig synes jeg godt om plottets elementer, men der mangler noget i udførslen. Niels Lindow skriver meget ”snakkende” og får ikke skabt en spændingskurve på trods af op til flere mord, voldtægter og varulve-elementet. Det hele remses groft sagt nærmest bare op, og jeg sad derfor ikke på noget tidspunkt med den der hvad-sker-der-nu fornemmelse, som en spændingsroman helst skal udløse.

Derudover synes jeg også, at Lindow skøjter lige lovligt let hen over sine personer. Vi får godt nok lidt af Cecilies tanker vedrørende ”vufferen”, men kun overfladisk. Der er ingen reflektioner eller reaktioner på noget af det, der sker.

På positivsiden er Fuldmånehunden letlæst, og trods af den lidt opremsende stil har Lindow en interessant vinkel på varulve-myten, som trækker linjer til de gamle danske vikingehøvdinge. Det er dog ikke nok til at gøre bogen rigtig spændende, så desværre må jeg konkludere, at indholdet ikke helt kunne leve op til den lækre forside.

Om Fuldmånehunden:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Henrik Koitzsch

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Forbandelsesbryder af Gail Carriger

Forbandelsesbryder af Gail CarrigerEndeligt udkom andet bind af Gail Carrigers serie ”Soulless”, og som første bind læste jeg den som ebog og nærmest i et stræk.

Den sjælløse Alexia er blevet gift med lord Maccon, lederen af BRU som også er varulv. Hun har selv fået status af Muhjah, hvilket betyder, at hun er en del af dronning Victorias skyggeparlament. Her skal hun sammen med storvesiren (varulv) og potentaten (vampyr) for at sørge for daglysfolkets interesser samt ligevægt i vampyrernes og varulvenes styrkeforhold.

Igennem skyggeparlamentet får hun kendskab til en mystisk lidelse, der har ramt både spøgelser, varulve og vampyrer, og efterladt dem dødelige. I første omgang er hun selv mistænkt af de øvrige medlemmer af skyggeparlamentet, da hun som sjælløs, gør fornaturlige dødelige ved sin berøring. Men det lykkes hende at overbevise dem om, at hun ikke har evnerne til at gøre dette på så mange på en gang.

Samtidig er lord Maccon på vej til Skotland, hvor også denne mærkelige lidelse bevæger sig mod. Alexia beslutter sig for at følge sin ægtemand for at finde ud af sagens sammenhæng. Sammen med veninden Ivy, søsteren Felicity, opfinderen madame Lefoux og ægtemandens lakaj Tunstell tager hun et luftskib til Skotland. Desværre forløber rejsen ikke uden problemer, og det gør ankomsten til Skotland heller ikke.

Som i første bind leverer Gail Carriger humor og underholdning på et højt plan. Stilen minder om Kim Harrisons The Hollows og Jim Butchers Dresden-filerne, men er alligevel helt sin egen, ikke mindst pga. settet i victoriatidens London.

Alexia er en uimodståelig og rapkæftet heltinde, der sætter stor pris på god mad og aldrig kan have en pæn frisure ret lang tid ad gangen. Desuden er hun interesseret i videnskabelige opfindelser, er aldrig bleg for at kaste sig ud i det ukendte, og glemmer ofte at følge de vedtagne sociale etiketter.

”Hvem fanden er De?” spurgte Alexia. Mandens nonchalante indblanding irriterede hende så meget at hun kom til at bruge et rigtigt bandeord. ”Major Channing Channing fra Channingslægten i Chesterfield.” Alexia stirrede åbenmundet på ham. Ikke underligt at han var så selvglad. Det var man nødt til at være med sådan et navn. ”Nå, major Channing, jeg må bede dem om ikke at blande dem i hvordan jeg styrer husholdningen. Det er mit domæne.” ”Ah, så De er den nye husholderske? Jeg var ikke blevet informeret om at lady Maccon havde lavet så drastiske ændringer.” Alexia blev ikke overrasket over hans antagelse. Hun var udmærket klar over at hun ikke levede op til folks åbenlyse forventninger om hvordan en lady Maccon skulle se ud, idet hun var alt for italiensk, alt for gammel og, for at sige det ligeud, alt for yppig.”

”Forbandelsesbryder” slutter med noget af en cliffhanger, så der er kun at håbe, at Tellerup også snart får oversat de efterfølgende bind 🙂

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Changeless
Omslag: Lauren Panepinto

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Blameless
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Varulv / red. Nikolaj Højberg

Varulv / red. Nikolaj HøjbergFra bagsiden:

Hvor mange slags varulve er der?

Der er den, som træder frem af mennesket ved fuldmåne.
Der er den, som træder frem af mennesket alle nætter.
Der er den, som aldrig træder frem af mennesket, men altid er monstret.
Og så er der alle de andre.

De har dog ét til fælles.
Deres dyriskhed, deres blodtørst, deres mangel på samvittighed.
Og så måske alligevel ikke.

Du kan møde ni af dem her.

 

Indhold:

Udyr af A. Silvestri
Mand kvinde hund af Camilla Wandahl
Agernø af Gudrun Østergaard
Urdybet af Jonas Wilmann
Undergang er skyggen af Mikkel Harris Carlsen
Fåreklæder af Therese Marstal
Manden der råbte ulvf af Kristoffer J. Andersen
Kampens spiller af Katrine Skovgaard
Fri for synd af Martin Schjönning

Om Varulv:

Udgivelsesår: 01.01.2015
Forlag: Kandor, 218 sider
Omslag: Dusan Kostic