februar 2017
M T O T F L S
« jan    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Varulve’

Uskyldig af Gail Carriger

Uskyldig af Gail CarrigerJeg stiftede første gang bekendtskab med den charmerende og parasolbærende pebermø Alexia tilbage i 2014, da jeg ved et tilfælde faldt over seriens første bind: Sjælesluger. I 2015 udkom bind to, Forbandelsesbryder, og nu er bind tre, Uskyldig, udkommet. Jeg var spændt på, om Gail Carriger kunne holde niveauet, og heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet. Uskyldig holder samme høje tempo og underholdningsværdi som de første bind i serien.

I slutningen af Forbandelsesbryder skiltes Alexia og Lord Maccon, og under social fordømmelse er Alexia flyttet hjem til familien igen. Det holder dog ikke længe, da skammen over datterens sociale deroute får familien til at smide hende ud. Oveni udsættes Alexia for et snigmordsforsøg af morderiske mekaniske mariehøns, og samtidig forsvinder hendes gode ven, vampyren Lord Akeldama.

For at finde ud af hvem der er så opsat på at dræbe hende, rejser Alexia derfor bort sammen med butleren og bibliotekaren Floote samt madame Lefoux. Med snigmordere i hælene rejser selskabet gennem Frankrig til Italien, hvor tempelridderne holder til, i håb om at de kan hjælpe med svaret.

Men selvom tempelridderne ved mere end nogen andre om fornaturlige som Alexia, er de ikke nødvendigvis interesserede i at hjælpe hende. Og slet ikke da de finder ud af grunden til, at Lord Maccon i vrede sendte Alexia bort.

Som sagt er Uskyldig endnu et underholdende kapitel i serien om den kække Alexia. Gail Carriger har skabt et spændende univers, hvor overnaturlige væsener, fantastiske opfindelser og sjælens beskaffenhed går hånd i hånd. Alexia er, med sin blanding af italiensk lidenskab, stiv victoriansk etikette og en yderst pragmatisk holdning til livet, et utroligt charmerende bekendtskab. Da hun samtidig er vældig interesseret i videnskab, får læseren i hvert bind også serveret et hav af skøre, skægge og fantastiske mekaniske vidundere, som vi godt kan genkende, men som i steampunk-genrens ånd alligevel er dampende anderledes. Endelig har serien også en amourøs side, som dog har en så humoristisk tone, at det aldrig bliver kvalmende.

Jeg må indrømme, at jeg er solgt og glæder mig til at følge Alexia videre i serien, der fortsætter med Heartless og Timeless, som dog endnu ikke er oversat til dansk.

Udover Soulless-serien (der i øvrigt originalt hedder The Parasol Protectorate Series) har Gail Carriger skrevet en række andre bøger i steampunk-genren, ligesom hun har udgivet en manga-udgave af Soulless-serien. Disse er ikke udkommet på dansk.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Oprindeligt anmeldt til Himmelskibet, 50

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslagsdesign: Lauren Panepinto
Forlag: Tellerup, 383 sider
Originaltitel: Blameless

Varulv af Jeppe Sandholt

varulvI København forsvinder en mand sporløst fra Nørrebroparken. Kort efter begynder rygterne om, at et gråt ulveagtigt dyr lusker rundt i byen. Politiet er dog overbeviste om, at forsvindingerne (for der forsvinder flere folk) er bande-relateret, og afviser kraftigt pressens antydninger om en varulv.

Heller ikke bogens hovedperson har meget tilovers for varulve-teorien. I hvert fald vandrer han nat efter nat hvileløst rundt i byen, når søvnen undviger ham. Her møder han pigen Vera, men også manden med sablen og journalisten Mikkelsen. Imens trækker begivenhederne sig sammen om ham.

Jeppe Sandholt debuterer som forfatter på forlaget Fahrenheit med kortromanen “Varulv”, som trods af brugen af varulven som et fikspunkt i historien dog ikke er decideret horror. I stedet er det en rigtig fin fortælling om ensomhed og skæve eksistenser, der leder efter både sig selv og hinanden.

Sandholt har et flot sprog, og historien flyder let. Vi får mange antydninger, men ikke så mange forklaringer, og ved romanens slutning var jeg stadig i tvivl om, hvem fortælleren var? Hvem varulven var? Om der overhovedet var en varulv? Og hvad der nu ville ske med personerne. Og selvom det måske ikke lyder som en god læseoplevelse, så vil jeg faktisk gerne anbefale “Varulv”, for den er både tænksom og fint skrevet.

Jeg gik væk fra cykelstien og ind på alléen hvor gadelygterne lyste stien op og afslørede træernes rødder der var brudt gennem asfalten hist og her. Af og til opgav et blad at hænge fast på sin gren og dalede ned gennem lygternes skær og landede på asfalten med et lille klask. Der lå det så og håbede på at et vindpust ville komme forbi og tage fat i det så det kunne få en sidste flyvetur inden det hele var forbi, men det ville sikkert ikke ske, bladet ville blive liggende hvor det var og blive mere og mere fladtrådt og klistret, indtil der til sidst ikke var andet tilbage end en plet på jorden.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Christian Sand

 

Natulv af Cecilie Eken

Natulv_Cecilie_EkenNethe er vokset op alene med sin mor i en lille landsby. Da moren dør efter lang tids sygdom, får Nethe en plads på herregården Klintehuus som barnepige for hr. Huntsteds yngste søn, Harald. I Klintehuus bor også fru Huntsted og den unge herre, Dagfred, hvis mor var den første fru Huntsted, og som døde for år tilbage.

Nethe falder hurtig på plads med sine nye opgaver. Harald er en sød og nem dreng, og de øvrige tjenestefolk tager godt imod hende, da hun er en flittig og stilfærdig pige. Men noget er ikke som det skal være på Klintehuus. Om natten er det bedst at være bag lås og slå, for noget gemmer sig i mørket, og det gælder om ikke at blive fanget ude sammen med det.

”Natulv” er en underholdende historisk ungdomsthriller, som forlaget kalder ”en slags Downton Abbey after dark, med herregårde, tjenestefolk og gammel overtro.”

Cecilie Eken skriver godt. Sproget er flydende og letforståeligt, og hovedpersonen Nethe er en mere interessant karakter, end det ofte er tilfældet i ungdomsbøger med en fortid, der antyder visse hemmeligheder.

Plottet er sat godt sammen, og selvom læseren nok har en ret god fornemmelse for, hvad der kommer til at ske, så ryster Eken posen mod slutningen, og pludselig har man alligevel ikke regnet det rigtigt ud.

Et fint lille gys for børn og unge.

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Breth Design v. Mette Breth

Fuldmånehunden af Niels Lindow

FuldmånehundenMed en lækker forside af en ulv der hyler mod fuldmånen og en underoverskrift med spørgmålet: Er der varulve i Nordsjælland? Ja, så kunne jeg ikke stå for Niels Lindows roman ”Fuldmånehunden”.

Journalisten Mikkel Dyndvig arbejder på Bladet som kriminalreporter, så da et lig af en midaldrende mand findes død i en skov med struben revet ud, sættes Mikkel på sagen. Som hunde-elsker har Mikkel svært ved at tro, at det kan være en omstrejfende hund, der er synderen, selvom det tilsyneladende er politiets udgangspunkt. Og sagen bliver mere speget, da det viser sig, at der har været flere ofre for hunden.

På hjemmefronten kører alt til gengæld på skinner, efter at Mikkel er blevet kæreste med den DTU-studerende, Cecilie, der læser biokemi. Cecilie er både køn og fornuftig, og Mikkel ser allerede en fælles fremtid for dem.

Men Cecilie har en hemmelighed. Hun er sikker på, at hun er ved at miste forstanden – og samtidig er hun bange for, at hun ikke er det.

Forlaget kalder ”Fuldmånehunden: ”… en realistisk spændingsroman, hvor der bare er lidt højere til loftet og en lidt dybere kælder.” Her er da også tale om en krimi, hvor Mikkel og kollegaerne sideløbende med politiet forsøger at finde ud af, hvem der står bag de makabre mord ved at følge forskellige spor. Og selvom fortællingen også involverer varulve, er det ikke det overnaturlige element, der fylder. Fokus er på opklaringen og på Mikkel og Cecilie.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kom helt op at ringe over ”Fuldmånehunden”. Egentlig synes jeg godt om plottets elementer, men der mangler noget i udførslen. Niels Lindow skriver meget ”snakkende” og får ikke skabt en spændingskurve på trods af op til flere mord, voldtægter og varulve-elementet. Det hele remses groft sagt nærmest bare op, og jeg sad derfor ikke på noget tidspunkt med den der hvad-sker-der-nu fornemmelse, som en spændingsroman helst skal udløse.

Derudover synes jeg også, at Lindow skøjter lige lovligt let hen over sine personer. Vi får godt nok lidt af Cecilies tanker vedrørende ”vufferen”, men kun overfladisk. Der er ingen reflektioner eller reaktioner på noget af det, der sker.

På positivsiden er ”Fuldmånehunden” letlæst, og trods af den lidt opremsende stil har Lindow en interessant vinkel på varulve-myten, som trækker linjer til de gamle danske vikingehøvdinge. Det er dog ikke nok til at gøre bogen rigtig spændende, så desværre må jeg konkludere, at indholdet ikke helt kunne leve op til den lækre forside.

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Henrik Koitzsch

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Forbandelsesbryder af Gail Carriger

Forbandelsesbryder af Gail CarrigerEndeligt udkom andet bind af Gail Carrigers serie ”Soulless”, og som første bind læste jeg den som ebog og nærmest i et stræk.

Den sjælløse Alexia er blevet gift med lord Maccon, lederen af BRU som også er varulv. Hun har selv fået status af Muhjah, hvilket betyder, at hun er en del af dronning Victorias skyggeparlament. Her skal hun sammen med storvesiren (varulv) og potentaten (vampyr) for at sørge for daglysfolkets interesser samt ligevægt i vampyrernes og varulvenes styrkeforhold.

Igennem skyggeparlamentet får hun kendskab til en mystisk lidelse, der har ramt både spøgelser, varulve og vampyrer, og efterladt dem dødelige. I første omgang er hun selv mistænkt af de øvrige medlemmer af skyggeparlamentet, da hun som sjælløs, gør fornaturlige dødelige ved sin berøring. Men det lykkes hende at overbevise dem om, at hun ikke har evnerne til at gøre dette på så mange på en gang.

Samtidig er lord Maccon på vej til Skotland, hvor også denne mærkelige lidelse bevæger sig mod. Alexia beslutter sig for at følge sin ægtemand for at finde ud af sagens sammenhæng. Sammen med veninden Ivy, søsteren Felicity, opfinderen madame Lefoux og ægtemandens lakaj Tunstell tager hun et luftskib til Skotland. Desværre forløber rejsen ikke uden problemer, og det gør ankomsten til Skotland heller ikke.

Som i første bind leverer Gail Carriger humor og underholdning på et højt plan. Stilen minder om Kim Harrisons The Hollows og Jim Butchers Dresden-filerne, men er alligevel helt sin egen, ikke mindst pga. settet i victoriatidens London.

Alexia er en uimodståelig og rapkæftet heltinde, der sætter stor pris på god mad og aldrig kan have en pæn frisure ret lang tid ad gangen. Desuden er hun interesseret i videnskabelige opfindelser, er aldrig bleg for at kaste sig ud i det ukendte, og glemmer ofte at følge de vedtagne sociale etiketter.

”Hvem fanden er De?” spurgte Alexia. Mandens nonchalante indblanding irriterede hende så meget at hun kom til at bruge et rigtigt bandeord. ”Major Channing Channing fra Channingslægten i Chesterfield.” Alexia stirrede åbenmundet på ham. Ikke underligt at han var så selvglad. Det var man nødt til at være med sådan et navn. ”Nå, major Channing, jeg må bede dem om ikke at blande dem i hvordan jeg styrer husholdningen. Det er mit domæne.” ”Ah, så De er den nye husholderske? Jeg var ikke blevet informeret om at lady Maccon havde lavet så drastiske ændringer.” Alexia blev ikke overrasket over hans antagelse. Hun var udmærket klar over at hun ikke levede op til folks åbenlyse forventninger om hvordan en lady Maccon skulle se ud, idet hun var alt for italiensk, alt for gammel og, for at sige det ligeud, alt for yppig.”

”Forbandelsesbryder” slutter med noget af en cliffhanger, så der er kun at håbe, at Tellerup også snart får oversat de efterfølgende bind 🙂

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Changeless
Omslag: Lauren Panepinto

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Blameless
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Sjælesluger af Gail Carriger

SoullessAlexia Tarabotti er 26 år, halvt italiensk, intelligent, rapkæftet og lever i et Victoriatidens London, hvor vampyrer og varulve lever åbenlyst sammen med menneskene. Hun er registreret som værende sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige). En sjælløs er en person, der kan neutralisere vampyrer og varulves evner og gøre dem menneskelige, når hun rører dem. Bogens danske titel kommer fra vampyrernes betegnelse for den slags personer, nemlig sjælesluger.

Alexias familie kender ikke til hendes manglende sjæl og deraf følgende evner. De bekymrer sig til gengæld meget over, at hun endnu ikke er blevet gift, og at hun interesserer sig alt for meget for upassende emner for en ung dame fra 1800-tallets overklasse.

Under et visit bliver Alexia overfaldet af en udannet vampyr, hvilket ender med, at hun kommer til at slå ham ihjel. Det blander hende ind i en farlig ballade om uregistrede vampyrer, da dronning Victoria sender Lord Maccon fra BRU (som i øvrigt er en varulv) for at undersøge sagen.

Oveni alt dette finder Alexia sig pludselig også som genstand for en amerikansk forskers romantiske interesser, mens hun selv kæmper med uanstændige følelser for en helt anden.

”Sjælesluger” er Gail Carrigers første bog på dansk, og er en del af The Parasol Protectorate Series på fem bøger. Carriger beskriver selv serien således: ”Imagine Jane Austen dabbling in science and steam technology. Then imagine P.G. Wodehouse suddenly dropped vampires into the Drones Club. The Parasol Protectorate-books are the resulting progeny.”

Jeg læste ”Sjælesluger” som e-bog, og den gled ned som kold is en varm sommerdag. Der er fuld knald på historien fra første side. Alexia er en underholdende hovedperson, som man straks holder af med hendes selvironiske betragtninger, stærke vilje og rapkæftede facon. Hun mindede mig lidt om Sookie Stackhouse i de første bind af ”True Blood-serien”, før alt gik op i, hvem Sookie nu var kæreste med, frem for en god historie.

Jeg glæder mig allerede til, Tellerup udgiver de næste bind om den parasolbærende pebermø med ben i næsen og noget både til gården og gaden, efter denne underholdende danske debut som både kan læses af den unge og den voksne læser.

Besøg Gail Carrigers hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Originaltitel: Soulless

The Parasol Protectorate Series:

Timeless
Heartless
Uskyldig (Blameless)
Forbandelsesbryder (Changeless)
Sjælesluger (Soulless)

Alt andet end død af Kim Harrison

Alt andet end dødAlt andet end død er endnu et underholdende og actionfyldt bind i serien om den rødhårede hekse-detektiv, Rachel og hendes partnere, vampyren Ivy og alfen Jenks.

Jeg må indrømme, at jeg morer mig strålende, hver gang jeg får fat i et bind i The Hollows-serien. Kim Harrison har skabt et fantastisk univers, hvor hekse, vampyrer, varulve og andre overnaturlige skabninger lever side om side med menneskene. En verden hvor magi eksisterer, og hvor dæmoner lever i det store intet, altid parate til at lokke mennesker og inderlændere i deres net.

I bind 2 måtte Rachel bede om hjælp hos dæmonen Algaliarept. Prisen var, at hun blev hans tjenende ånd, men måtte beholde sin sjæl. Rachel har dog ikke tænkt sig frivilligt at følge med, da Algaliarept dukker op for at tage hende med til det store intet.

Men Algaliarept er ikke Rachels eneste bekymring. En ny spiller ved navn Saladan er kommet på banen i Cincinattis underverden, efter at Rachel fik sendt vampyrlederen Piscary bag tremmer i bind 2. Nu trækker det op til et opgør, og meget mod sin vilje må Rachel tage parti i den magtkamp der raser, hvilket tvinger hende til at påtage sig en opgave som livvagt for rigmanden Trenton Kalamack, der holdt hende fanget i en ilderkrop i bind 1.

Rachel har udover de arbejdsmæssige problemer også en del at se til på hjemmefronten. Kæresten Nick rejser pludselig væk, og i hans sted dukker vampyren Krister op. Det giver forviklinger i forhold til Ivy, og oven i det kommer hun på kant med Jenks, som i raseri forlader firmaet.

The Hollows-serien er fuld af sort humor og action med en hovedperson, der er tilpas fanden i voldsk til, at man lader de uundgåelige klichéer glide ned uden problemer. Det er ikke stor litteratur, men det er super underholdende, og hvert bind føjer noget nyt til historien, så man har lyst til at blive hængende og finde ud af, hvad Rachel næste gang roder sig ud i.

Kim Harrison skriver flydende i et levende sprog, og selvom bind 3 er på over 700 sider, så er det alligevel en pageturner, som ikke er en sætning for lang.

13 bind (”The Witch With No Name) udkommer ifølge Harrisons hjemmeside d. 9. september, og forhåbentlig følger Tellerup op og udgiver også resten af serien på dansk – og gerne hurtigt, tak 🙂

Serien på dansk:
Heksejagt (Dead witch walking)
Danser med dæmoner (The good, the bad, and the undead)
Alt andet end død (Every which way but dead)

Om “Alt andet end død”:

Originaltitel: Every which way but dead
Forlag: Tellerup

Besøg Kim Harrisons hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk

Fuldstændig død af Charlaine Harris

Efter et halvt års pause får vi nu endelig 6. del af serien om servitricen Sookie Stackhouse, som bor i den lille sydstatsby Bon Temps. Sookie er en helt almindelig kvinde med en lidt usædvanlig evne – hun er nemlig telepat og kan høre andre menneskers tanker. Det har gjort hendes liv isoleret, men heldigvis fandt hun en kæreste, som hun ikke kunne aflæse: vampyren Bill. Samlivet med Bill kastede Sookie ud i en masse farlige og anderledes oplevelser, og hun fandt ud af, at der findes et hav af væsner, som lever side om side med menneskene. Der er vampyrer, varulve, hekse, feer osv., og ikke alle vil os det godt.

Som faste læsere ved, kom der forskelligt mellem Sookie og Bill, og nu er hun single og på vej til New Orleans for at ordne boet efter sin kusine Hadley. Hadley var stærkt knyttet til vampyrdronningen i New Orleans, så Sookie må træde varsomt. Hun ankommer nemlig midt i en politisk heksekeddel, hvor nogen helt klart ikke ønsker hendes tilstedeværelse. Og som altid når det gælder Sookie, er kærlighedslivet heller ikke ukompliceret. Den lækre var-tiger Quinn har nemlig kastet sine øjne på Sookie, og selvom hun er fristet, så har hun også lært på den hårde måde, at man ikke altid skal kaste sig blindt ud i et kærlighedseventyr.

Historierne om Sookie Stackhouse er fantastisk underholdende. Charlaine Harris skriver en blanding af thriller og kærlighedshistorier iblandet en stor portion humor. Hvis ikke Sookie havde så meget selvironi, er jeg ikke sikker på, at jeg kunne holde de  mange romantiske islæt ud, men det bliver ikke for meget, fordi humoren kommer ind over. Og så giver Harris denne gang en grund til, at Sookie i den grad bliver eftertragtet af de overnaturlige væsner, så det hjælper også på det.

”Fuldstændig død” har mange små plots, som slynger sig ind og ud af hinanden. Udover hovedplottet med vampyrdronningens smykker, må Sookie og Quinn f.eks. også se sig over skulderen efter et varulveangreb. Men Harris samler trådene fint til sidst, og selvom der måske ikke er så store overraskelser i afsløringerne denne gang, så er det stadigvæk underholdende: Ikke mindst fordi Harris har skabt et helt enestående univers, som det hver gang er en fornøjelse at komme længere ind i.

Selvom hvert bind i serien er en afsluttet historie, så synes jeg, at det vil være svært at springe ind i serien med bind 6. Der er for mange tråde, der trækker tilbage til de tidligere romaner, til at man kan følge ubesværet med. Derfor vil jeg anbefale nye læsere at starte med første bind ”Død indtil solnedgang”, mens erfarne læsere kan glæde sig til endnu en tur til Sookie-land med ”Fuldstændig død”.

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Mark Airs
Originaltitel: Definitely Dead

Sookie Stackhouse serien:

Død indtil solnedgang (Dead until dark, 2001)
Levende død i Dallas (Living dead in Dallas, 2002)
Klub Død (Club dead, 2003)
Død for verden (Dead to the world, 2004)
Stendød (Dead as a doornail, 2005)
Fuldstændig død (Definitely dead, 2006)
All together dead (2007)
From dead to worse (2008)
Dead and gone (2009)
Dead in the family (planlagt maj 2010)

Besøg Charlaine Harris hjemmeside

Darkside af Tom Becker

Darkside af Tom BeckerDa Jack the Ripper i sin tid forsvandt sporløst, var det ikke en rigtig forsvinden. Han blev nemlig fanget og sendt til Londons Darkside, hvor han og hans efterkommere siden har regeret som konger. På Londons Lightside bor drengen Jonathan sammen med sin far Alain. Jonathan har aldrig kendt sin mor, og faren er ikke meget til stede. Fysisk bor de godt nok sammen, men Alain murer sig inde på sit kontor, hvor Jonathan på det strengeste er forment adgang.

Men en dag bliver Alain – for Gud ved hvilken gang – indlagt på psykiatrisk afdeling, og da Jonathan kommer hjem, går han ind på farens kontor, hvor han finder et billede – af sin mor! Og det går op for Jonathan, at faren har holdt mere end det hemmeligt for ham, da en meget besynderlig dusørjæger pludselig sætter efter Jonathan. Det bringer Jonathan til Darkside, hvor faren har en gammel bekendt, privatdetektiven Carnegie, som du helst ikke vil møde under fuldmånens skær.

Jeg fik anbefalet Darkside af min kollega, som med stor fornøjelse læste den sammen med sin 11-årige søn. Her er da også tale om en børnebog i genren dark fantasy, men det er en ganske underholdende børnebog, som er skrevet i et højt tempo, og som med sin idé om en parallelverden, hvor vampyrer, varulve og seriemordere er hverdagskost, også er underholdende for den voksen læser.

Det er Tom Beckers debutroman, og han modtog Waterstone’s Children’s Book Prize for bogen.

Besøg seriens hjemmeside

Om serien:

Darkside (2007)
Blod (2007)
Vildspor (2008)
Nedtælling (2009)
Opgøret (2011)

Udgivelsesår: 2007

An American Werewolf in London

An American Werewolf in LondonAn American Werewolf in London udkom i 1981, og indeholder en af de mest berømte varulve-forvandlingsscener på film. Jeg glædede mig derfor meget til at gense den her i weekenden, så stor var min overraskelse, da det gik op for mig, at jeg rent faktisk aldrig havde set den før! Jeg havde set Davids forvandling til varulven og andre klip, men jeg havde aldrig set filmen i sin fulde længde. Så var det ekstra fedt, at jeg havde lånt en version med masser af ekstra-materialer på, så jeg kunne gå all-in på en ny-klassiker.

David og Jack er på backpacker-ferie i det nordlige England. Her søger de ly og varme på pubben “The Slaughtered Lamb” i landsbyen East Procter, men de lokale er ikke særlig gæstfri. De får dog det gode råd, da de skynder sig videre, at de skal: “Stick to the road – And be aware of the moon!” Alligevel ender de med at blive overfaldet af et dyr midt ude på heden, og da David vågner op igen, befinder han sig i London, og Jack er blevet begravet. Politiet påstår, at de blev overfaldet af en undsluppet sindssyg, og David kan ikke overbevise dem om andet.

Noget er dog helt galt. David lider af nogle mærkelige drømme – og så bliver han opsøgt af den afdøde Jack, som forsøger at overbevise ham om, at de blev overfaldet af en varulv, og at Jack ikke får fred, før den sidste efterkommer af varulven er død. Og den efterkommer er David, som ved næste fuldmåne vil blive forvandlet og selv sprede død og lemlæstelse omkring sig. Men tror man lige på den slags besøg?

Efter min mening fortjener An American Werewolf in London masser af ros. Til næste år har den 30 års jubilæum, men den holder stadigvæk. Manuskriptet er en fantastisk blanding af komedie og gys; skuespilspræstationerne er fremragende og især samspillet mellem David Kessler (David Naughton) og Jack Goodman (Griffin Dunne) er af superhøj klasse.

Også flere af special effects’ene holder stadig. Jacks første tilsynekomst efter sin død er eminent sminket, og Davids forvandling er på flere måder helt unik. Måske er ulven ikke mere så skræmmende som den var, og John Landis udtaler da også selv i ekstra-materialerne, at han nok blev lidt for grebet af Rick Bakers fantastiske job og brugte ulven lidt for meget. Men det rører ikke ved, at filmens effekter stadig er yderst vellykkede. Rick Baker vandt da også en Oscar for Best Makeup for filmen – iøvrigt blot den første i rækken. Indtil videre har han vundet 6 gange og været nomineret yderligere 5 gange.

John Landis skrev filmen tilbage i 1969, men selvom han viste manuskriptet til flere, turde ingen binde an med den. De mente enten, at historien var for morsom til at være en gyser, eller at den var for skræmmende til at være en komedie, så først da Landis havde haft succes med bl.a. The Blues Brothers, lykkedes det ham at få financieringen på plads.

Landis havde tidligere arbejdet sammen med Rick Baker på komedien Schlock, og her havde han vist Baker manuskriptet til An American Werewolf in London. Baker ville gerne være med, men da Landis endelig kunne gå i gang med filmen, havde han sagt ja til at hjælpe på The Howling. Det lykkes ham dog “kun” at være special makeup effect consultant og overlade jobbet til sin assistent Rob Bottin, så han kunne koncentrere sig om John Landis projekt.

Modtagelsen af filmen var blandet. Kritikerne var ikke voldsomt begejstrede og havde svært ved at forstå sammenblandingen af komedie og gys. Roger Ebert skrev f.eks.: “Landis never seems very sure whether he’s making a comedy or a horror film … Rick Bakers work is impressive, yes, but unless you’re single-mindedly interested in special effects, “American Werewolf” is a disappointment.

Med tiden har filmen dog vundet et trofast publikum, og er i dag en moderne klassiker. Og hvor jeg f.eks. ikke var nær så vild med Joe Dantes The Howling, som jeg synes var meget firser-agtig i sit udtryk, så er An American Werewolf in London meget mindre bundet af sin tid. John Landis fortæller en universel historie, som publikum kan forholde sig til både dengang og i dag.

John Landis holder selv hårdnakket fast på, at An American Werewolf in London ikke er en komedie, og den har bestemt sin portion af både blod og gru. I dag virker den naturligvis ikke ligeså skræmmende som i 1981, men jeg vil dog stadig ikke vise den for mine niecer. Til gengæld vil jeg glæde mig til at se den igen om et par år – og denne gang vil der være tale om et rigtigt gensyn …

John Landis har også instrueret bl.a. Michael Jacksons musikvideo Thriller og to episoder af Masters of Horror-serien: Family og Deer Woman.

Om An American Werewolf in London:

Instruktør: John Landis
Udgivelsesår: 1981

Læs også Mogens Høegsbergs anmeldelse på Planet Pulp