september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘venskab’

De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe, illustreret af Lasse Bekker Weinreich

De døde dukkers hævn af Ellen HolmboeVictor er den mindste dreng i klassen. Han er endda mindre end flere af pigerne! Og så går han til svømning og er vild med gamle gyserfilm. Der er ikke noget at sige til, at han bliver mobbet.

En dag flytter Mary til byen, og pludselig er Victor ikke alene mere. Mary er nemlig også vild med svømning og gamle gyserfilm, så de to bliver bedste venner. Faktisk kunne Victor godt tænke sig, at de blev mere end det.

Selvom Victor stadigvæk bliver mobbet, er det lettere at klare, fordi Mary er der. Men en dag da de skal lære førstehjælp i klassen, bliver det for meget. De tre lede L’er, Lucas, Lasse og Laura som er hovedmændene bag mobningen, går over stregen én gang for meget, og nu vil Victor og Mary have hævn. Heldigvis har de en hemmelighed i baghånden. Mary er nemlig ikke en helt almindelig pige…

De døde dukkers hævn er en letlæst, underholdende og flot illustreret gyser for børn fra 9-10 år.

Ellen Holmboe har fundet inspiration i klassikeren Frankenstein (som også er de to unge hovedpersoners yndlingsfilm), og har skrevet sin helt egen nutidige fortælling som en hyldest. Mary er f.eks. opkaldt efter forfatteren til Frankenstein Mary Shelley, mens Victor er opkaldt efter videnskabsmanden Victor Frankenstein fra romanen.

Ligeledes er Mary og Victors hævn også en homage, idet det lykkes dem at ‘puste liv’ i nogle gamle genoplivningsdukker fra svømmehallens førstehjælpsrum. De vil bruge dukkerne til at skræmme de tre lede L’er. Men akkurat som i klassikeren må Mary og Victor sande, at de genoplivede væsner har deres eget liv, og pludselig er de alle i fare.

Historien er fuld af action, humor og lidt kærlighed, og slutningen er meget dramatisk. Jeg er sikker på, at målgruppen vil sidde med tilbageholdt åndedræt, når det endelige opgør udspiller sig i svømmehallen. Jeg blev i hvert fald helt grebet af stemningen.

Endelig er jeg også nødt til at rose Lasse Bekker Weinreichs sort/hvide illustrationer, som meget stemningsfuldt indleder hvert kapitel. De rammer præcis den rette atmosfære af hygge kontra uhygge, og jeg ville elske at have dem i plakatstørrelse.

Illustration af Lasse Bekker Weinreich

Om De døde dukkers hævn:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 159 sider
Omslag: Lasse Bekker Weinreich
Lix: 18

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret. Læs mere om De døde dukkers hævnforlagets hjemmeside.

Besøg Ellen Holmboes hjemmeside

En lille tjeneste af Darcey Bell

En lille tjeneste af Darcey BellEn sand ven kan du fortælle alt. Men hvordan ved du, at det er en sand ven?

Stephanie og Emily har været veninder, siden Emily en regnvejrsdag inviterede Stephanie i ly under sin paraply, da de skulle hente deres to drenge i skolen.

Stephanie er enke og mor til Miles. Hendes fortid gemmer på hemmeligheder, som hun endda prøver at gemme for sig selv. Efter hendes mands Davies død går hun hjemme, og udover at være mor for Miles har hun sin blog, hvor hun skriver om at være mor. Emily er derimod karrierekvinde. Hun arbejder med PR for en verdenskendt designer, er mor til Nicky og gift med englænderen Sean.

Trods deres forskelligheder er de hjerteveninder, der deler alt med hinanden og hjælper hinanden med børnene. Så da Emily beder Stephanie om en lille tjeneste – om hun vil hente Nicky fra skole, fordi der er opstået en nødsituation på arbejde – siger Stephanie straks ja.

Men Emily henter ikke Nicky om aftenen. Da Stephanie heller ikke hører fra Emily næste dag, kontakter hun Sean, der er på forretningsrejse i England. Stephanie er overbevist om, at der er sket noget forfærdeligt med Emily, for hun er ikke den slags mor, som vil forlade sit barn eller svigte sin veninde.

En lille tjeneste er Darcey Bells debutroman, og den er allerede solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Fuldt forståeligt for her er tale om en både underholdende og skræmmende psykologisk thriller om hemmeligheder og løgne, og om hvor lidt vi i virkeligheden kender andre.

Bell skriver flydende, og plottet er både overraskende og godt fundet på. Historien fortælles som en blanding af Stephanies blogindlæg og kapitler fortalt via skiftende synsvinkler. Det er en effektiv måde at skabe suspense i historien på, fordi man som læser får informationerne drypvis, og ikke kan forudsige hvad der vil ske. Her er det kneb lykkes til fulde for Darcey Bell, som midtvejs lader romanen tage en uventet drejning.

Jeg læste nærmest bogen i et stræk og var underholdt hele vejen. En lille tjeneste er domestic noir, når det er bedst. Plottet er overraskende og alligevel troværdigt, og så slutter Bell af med en uforudsigelig slutning der tog fusen på mig. Det er altid herligt, når det lykkes.

Derudover synes jeg også, det var fedt med de mange film- og bogreferencer Bell har sneget ind, ligefra Rædslernes hus over Peeping Tom til Patricia Highsmiths Those who walk away. Det er sådan en ekstra lille lækkerbisken for nørderne.

Hvis du kunne lide Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også elske En lille tjeneste. Jeg havde i hvert fald et par gode aftener i lænestolen i selskab med Stephanie og Emily og alle deres hemmeligheder.

Om En lille tjeneste:

Udgivelsesår: 15. august 2017
Forlag: Gad, 356 sider
Originaltitel: A Simple Favor
Omslag: Anders Timrén

Tak til forlaget Gad for læseeksemplaret

Skygger i mørket af Christian Engkilde

Skygger i mørket af Christian EngkildeSebastians helt almindelige liv ændres fundamentalt, da den blinde dreng, Thomas åbner hans øjne for alt det, vi ellers ikke ser.

Sebastian går i 7. klasse. Han er bedstevenner med Jonas og Simmer, som han også spiller fodbold med. Men til en forældresamtale på skolen får Sebastian at vide, at han skal tage sig sammen, ikke være så fjollet og koncentrere sig mere om skolen end om fodbold og vennerne.

Kort efter starter en ny dreng i klassen, Thomas. Og Thomas er blind. Deres klasselærer udpeger Sebastian til at sidde ved siden af den nye dreng og hjælpe ham med at finde rundt på skolen, indtil han er faldet til. Sebastian er ærlig talt træt af at skulle agere førerhund for Thomas, og i starten gør han det kun meget modvilligt.

Men så begynder der at ske mærkelige ting på skolen, og hver gang bliver Sebastian involveret, så han fremstår som den skyldige. Samtidig begynder han og Thomas at tale bedre med hinanden, og Sebastian opdager, at Thomas har set en skygge ved ham, hver gang der er sket noget. En skygge som ingen andre kan se.

Hvad er det for en skygge, der forfølger Sebastian? Hvorfor lige ham? Og har det noget at gøre med sagnet om Fakkelbrødrene på det lokale kloster, som brændte ned til grunden i Middelalderen?

Christian Engkilde har både et par ungdomsromaner og et grundkursus i sejlsport på cd-rom bag sig. Med Skygger i mørket, som er første bind i en trilogi for børn og unge, bevæger han sig over i gysergenren. Og det lykkes delvist.

Jeg blev hurtigt fanget ind af historien om Sebastian, som egentlig er en god fyr, men som ind i mellem lader sig rive med af kammeraterne. Og da så Thomas kommer ind i billedet, og alle de ubehagelig ting begynder at ske, er Sebastian nødt til at stå på egne ben. Hans langsomme udstødelse af fællesskabet og gryende venskab med Thomas beskriver Engkilde fint og overbevisende.

Derimod lykkes det ikke helt at gøre den anden del af fortællingen rigtig uhyggelig, selvom de enkelte komponenter er til stede. De to drenge forsøger sammen med skolebibliotekaren og én af hendes bekendte at slippe af med skyggen en sen aften på skolen. Men trods set-uppet i de lange, mørke gange og angsten for skyggen, der langsomt er blevet mere og mere voldelig, så virker de to voksne karakterer lidt for utroværdige, til at jeg helt blev fanget. Derimod fungerer samspillet mellem Sebastian og Thomas perfekt, og derfor tror jeg egentlig, at romanens målgruppe vil sluge hele historien uden mine forbehold.

Samtidig slutter Skygger i mørket med noget af en cliffhanger, som absolut giver mig lyst til at læse videre om Sebastian og Thomas. Så alt i alt vil jeg kalde Skygger i mørket for et godt bud på en gyser for børn og unge. Og så synes jeg også, at det tæller på plus-siden, at forlaget Silhuet har lavet en stemningsfuld bogtrailer, som nok skal få læserne til at bide på krogen.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 51)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Silhuet, 215 sider
Omslag: Nathascha Friis

Løgnen af C. L. Taylor

Løgnen af C. L. TaylorFor fem år siden tog Emma på ferie i Nepal med tre veninder for at komme langt væk fra hverdagens stress. Men ferien udviklede sig til et mareridt, og kun to vendte hjem til England.

”Løgnen” af C. L. Taylor overraskede mig fuldstændigt. Den udspiller sig i to tider. Nutiden hvor Emma arbejder på et dyreinternat under navnet Jane Hughes, og ingen kender hendes identitet som Emma Wolfe. Og fem år tidligere hvor de fire veninder tager til Nepal.

I nutiden modtager Emma ud af det blå et anonymt brev med en enkelt sætning i: ”Jeg ved, at dit rigtige navn ikke er Jane Hughes”. Rystet tager hun hjem, og da hun kort efter bliver kørt ned af en flugtbilist, bliver politiet indblandet i sagen. Men hvem er kommet på sporet af hendes hemmelighed?

Sideløbende med at Emma chikaneres i nutiden, hører vi, hvad der egentlig skete dengang for fem år siden.

De fire veninder, Emma, Daisy, Al og Leanne tager til Nepal for at muntre Al op, efter at hun er blevet droppet af kæresten. Efter nogle dage på hotel i Pokhara vandrer de op ad bjerget Annapurna, hvor retreatet Ekanta Yatra ligger. Her skal de tilbringe en lille uge med meditation, massage og holistisk terapi mm.

De første dage er alt fint. Pigerne bader i vandfaldet og hygger sig om aftenen. Men så begynder begivenhederne at accelerere. En massage udvikler sig underligt, og folkene på retreatet ved tilsyneladende en masse om pigerne, som de ikke burde vide. Langsomt går det op for Emma, at stedet ikke er et almindeligt retreat, og at den karismatiske grundlægger Isaac har planer for pigerne.

Jeg blev virkelig grebet af ”Løgnen”, som er meget mere end en almindelig thriller. Der dukker hele tiden nye lag af historien op, og først til allersidst finder vi ud af, hvorfor det er så vigtigt for Emma at holde sin identitet skjult.

Under opholdet i Ekanta Yatra falder pigernes venskab langsomt fra hinanden, efterhånden som Isaac og de andre manipulerer dem ud i ekstremerne. Det er fremragende skrevet, men modbydeligt at læse, hvordan Isaac lokker, lyver og fordrejer virkeligheden, så deres loyalitet mod hinanden smuldrer væk i mistro.

”Løgnen” tegner et skræmmende billede af, hvor let det er at blive forledt. Hvordan småjalousi og misforståelser kan spinde ud af kontrol og ødelægge selv de bedste venskaber. Det er uhyggelig, men meget realistisk læsning.

C. L. Taylor skriver let og fængslende. Jeg blev øjeblikkeligt grebet af romanen, og kapitlernes opbygning med spring i tiden er yderst effektfuld. Vi hører glimt fra fortiden, mens nutidens drama udspiller sig, og resultatet er en konstant stigende spændingskurve, hvor slutningen – i hvert fald for mig – var uforudsigelig. Jeg tilslutter mig således til fulde Elizabeth Haynes beskrivelse af “Løgnen” som “en klaustrofobisk, intens, nervepirrende gyser af format, hvor intet er, som det ser ud.”

Om “Løgnen”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Jentas, 371 sider
Originaltitel: ”The Lie”
Omslag: Jentas

Besøg C. L. Taylors hjemmeside

Zam af Jesper Wung-Sung

Zam

Tankevækkende og mørk roman om identitet, ensomhed, venskab – og zombier

Zam er en ganske almindelig dreng. Hver dag står han op, siger farvel til sin familie og går i skole, og efter skolen går han over i parken og hygger sig med at kigge på mennesker og egern, indtil han går hjem til sin familie igen om aftenen. Bortset fra at Zam slet ikke er en almindelig dreng. Han er nemlig en zombie, og selvom han er en klog og dygtig zombie, går det alligevel galt i skolen en dag, da hans evige plageånd driller ham med det forkerte én gang for meget.

Jesper Wung-Sung har skrevet en række fremragende ungdomsromaner, og ‘Zam’ føjer sig smukt til rækken.

I romanen er zombier en naturlig del af samfundet. De bor som familier i ghetto-områder, men enkelte arbejder eller går i skole som Zam.

Det er dog ikke alle, som bryder sig om, at zombierne er integreret i samfundet. Bl.a. er Zams veninde Sofie’s politiker-far meget imod zombierne, og gennem romanen bliver hans forslag til at adskille de to befolkningsgrupper mere og mere radikale, fra Z-mærkning hvor zombierne skal bære et stort Z tydeligt på tøjet, til oprettelse af lejre hvor zombierne kan gemmes af vejen under kummerlige forhold. Og det er ikke kun politikerne, der er imod zombierne. Selvtægtsbevægelsen Blå Himmel jagter og dræber zombier, først i det skjulte men siden på åben gade midt om dagen.

Midt i alt dette forsøger Zam at leve sit liv så normalt så muligt. Han vil gerne huske noget af sit liv, fra før han blev en zombie, og han prøver ihærdigt på at gøre sin familie mere menneskelige, selvom de hovedsageligt lever for at spise (råt kød) og se tv-serier, der foregår på hospitaler (for her er der ofte blod).

Historien om Zam er en fin og endda til tider rørende fortælling om at være anderledes og forsøge at passe ind, der samtidig rammer lige midt ned i tidens flygtninge- og migrant-debat. Jesper Wung-Sung trækker tråde til både nazisterne og Ku Klux Klan på zombie-modstandernes side, og selvom Zam rent faktisk overfalder og zombificerer en dreng fra klassen – godt nok stærkt provokeret – så får man alligevel ondt af ham, fordi han så gerne vil være en almindelig dreng, men ikke hører til hos hverken mennesker eller zombier.

Wung-Sung smider også referencer ind til både H. C. Andersen og Astrid Lindgren,  ligesom George A. Romero får en hilsen med på vejen. Zam holder nemlig vældig meget af at være i byens indkøbscenter, fordi lyset er så underligt, at alle andre også bliver blege og trætte at se på.

‘Zam’ er ikke en bloddryppende action fortælling, men en tankevækkende og mørk roman om identitet, ensomhed og venskab, som endda kommer i en særdeles flot indpakning med illustrationer af fantastiske John Kenn Mortensen og et gennemført layout hvor der bogstaveligt talt er taget en bogbid.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Alette Bertelsen/aletteb.dk
ISBN-13: 9788763840095
Sideantal: 169
Forlag: Høst & Søn

 

Den anden af Harriet Lane

Den anden af Harriet LaneNina og Emma er to kvinder midt i livet. De bor i London ikke særligt langt fra hinanden, men kender ikke til hinandens eksistens. Nina er en anerkendt kunstner med en næsten voksen datter, et velordnet liv og lykkelig med ægtemand nummer to, mens Emma er en stresset småbørns mor med en lille ny på vej, som føler sig helt hægtet af sit tidligere liv som freelancer indenfor tv-verdenen, hvor hendes mand stadigvæk arbejder.

Men da Nina en dag opdager Emma på det modsatte fortov, viser det sig, at deres veje alligevel har krydset hinanden for mange år siden, men kun én af dem husker det. Og efterhånden som et venskab opstår imellem dem, viser det sig også, at vedkommende har en urovækkende dagsorden skjult bag sin venlige maske.

Den anden af Harriet Lane tilhører den nye bølge af thrillers kaldet domestic noir, der er dukket op de seneste år. Domestic noir er psykologiske thrillers, der i stedet for at tage udgangspunkt i en fremmed psykopat i stedet for fokuserer på mareridtet bag hjemmets trygge vægge. Det kan f.eks. handle om dysfunktionelle parforhold som i Mørke afkroge af Elizabeth Haynes og Du af Caroline Kepnes, eller om skjulte hemmeligheder i familien som i Dobbeltliv af S. J. Watson.

Som oftest er det ikke voldsomme begivenheder, der præger romanerne. I stedet er de stemningsdrevne og fulde af usagte rædsler, og det er også tilfældet i Den anden. Her lader Harriet Lane skiftevis Nina og Emma fortælle, og lader derved læseren få et skræmmende indblik i tankerne bag tilsyneladende helt uskyldige handlinger.

Langsomt kommer vi længere og længere ind i bevæggrundene for hvad der sker, men selvom vi til sidst får forklaringen på, hvad der har udløst dette had, så sidder man som læser tilbage i vantro over, hvordan begivenhederne har accelereret.

Den anden er en isnende psykologisk thriller, der med en fremragende sans for suspense driver læseren frem med lige dele nysgerrighed og fascination til den overrumplende og onde slutning. Jeg var simpelthen nødt til at læse de sidste to sider flere gange for at blive overbevist om, at jo – sådan slutter den.

Harriet Lane skriver flydende og let, og sammen med de overbevisende portrætter af både Nina og Emma gør det romanen til fremragende læsning, der sætter sig i én i lang tid bagefter.

Læs også Martine Gjedes artikel om Domestic Noir på Plusbog.dk

Oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk

Om Den anden:

Originaltitel: Her
Omslag: Øystein Vidnes

De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)

hvidt-støv-1Et par dage før Emilys 18 års fødselsdag bryder en dødelig epidemi ud. Den breder sig med lynets hast, og dræber unge såvel som gamle. Men Emily overlever og slår sig kort efter sammen med skolekammeraten Palina og et par andre unge, som tilsyneladende også er immune. Men hvad gør man, når verden omkring én er brudt sammen? Og endnu værre – når de døde vågner op igen med en umættelig trang til kød …

“De døde vågner” er første bind i en ny ungdomsserie af Line Kyed Knudsen, og ja – plottet er bestemt set før. Alligevel må jeg indrømme, at jeg var rigtig fint underholdt og ser frem til at læse bind to. Der er naturligvis lidt ungdomsdrama i form af kærlighed på kryds og tværs, men hovedsageligt har forfatteren fokus på, hvad personerne gennemgår, og hvordan de forholder sig til katastrofen.

Palina har f.eks. haft et reality tv-show næsten hele sit liv. I begyndelsen er hun overbevist om, at det hele er sat op af filmholdet for at se, hvordan hun reagerer i en krisesituation. Det lyder jo helt tåbeligt, men hvis man altid  har haft kameraer omkring sig, må man nødvendigvis få et forskruet forhold til, hvad der er virkeligt.

Emily er en gæv pige med en lidt speciel baggrund, og bind et slutter med noget af en cliffhanger for  hende.

Sproget er enkelt og effektivt, og “De døde vågner” er en ungdomsroman der godt kan tilbyde den voksne læser et par underholdende timer. Hvis man altså er til undergangslitteratur med zombier.

Min faster vender sig mod mig og snerrer. Hendes øjne er grågrumsede, hendes tænder er sorte, og pletterne på hendes kinder er blevet til kratere, der blotter knoglerne i hendes kindben. “Tag kniven!” råber drengen, mens han slås med Linda. Han får sparket sig fri, men hun bliver ved med at kaste sig over ham. “Linda!” skriger jeg igen, selvom jeg godt ved, at jeg ikke kan snakke hende til fornuft. “Hjælp mig nu, for helvede!” skriger drengen. Så får jeg øje på skovlen på verandaen, og jeg kaster mig ud efter den og svinger den mod Lindas ryg. Hun vælter forover, men springer op igen og vender sig knurrende mod mig. Jeg svinger skovlen igen, denne gang så hårdt, at hun vælter om på maven og bliver liggende. Jeg lægger mig på knæ ved siden af hende. Jeg er sikker på, at jeg har slået hende ihjel. Men så hæver hun sit hoved op og drejer det mod mig.”

Besøg Line Kyed Knudsens hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Mette Breth Klausen

Frozen

FrozenNu har jeg aldrig stået på ski, og efter at have set Frozen er jeg overbevist om, at jeg heller aldrig kommer til det. I hvert fald skal jeg ikke op i en skilift NOGENSINDE!

Vennerne Joe og Dan er sammen med Dans kæreste Parker taget på skitur i bjergene. Søndag aften vil de lige have den sidste tur med, og overtaler liftføreren til at lade dem køre op én gang mere før stedet lukker frem til fredag. Men på vej op ad bjerget går liften pludselig i stå – og kommer ikke i gang igen. Nu sidder de tre venner 20 meter oppe i luften i isnende kulde. Og ingen ved at de er der…

Hvis man godtager præmissen om, at de tre i første omgang ikke forsøger en ret logisk tilgang til at slippe væk, så starter en yderst nervepirrende halvanden time. Man skulle ikke tro, at det ovenstående scenarie kan udfylde en hel film, men det gør det – og gør det endda rigtigt effektivt. Frozen er nemlig yderst velspillet, og personernes troværdighed bærer hele filmen igennem. Samtidig er det hele fantastisk filmet on location, og det føjer en ekstra dimension til historien, end hvis de bare havde siddet foran en grøn skærm og ladet som om.

Jeg har læst delte anmeldelser af filmen. Aron Hillis på Village Voice synes, den er noget bras og slutter sin omtale: “It’s one thing to be scared with them, and quite another to feel trapped with them.”

Mens Beyond Hollywood er langt mere positiv: “Of course, if they’d got help within 20 minutes the film would be rubbish – they have to do it wrong otherwise there’s no tension.  As it is, there’s loads of tension, because they do it wrong – which isn’t a bad thing.  This tension gets more and more unbearable as the film progresses and by the time the penis-retractingly scary wolves turn up, you’ve got all you need for a rollicking horror rush.”

Instruktør Adam Green har også instrueret Hatchet fra 2006 og de to sequels. Frozen rejser sig dog langt over denne.

Om filmen:

Udgivelsesår: 2010
Instruktør: Adam Green

In the tall grass af Stephen King og Joe Hill

In the Tall Grass af Stephen King og Joe HillBecky og Cal DeMuth er søskende. Deres forældre kalder dem “the Irish Twins”, fordi de gør alt sammen. Når den ene starter en sætning, slutter den anden af, og til tider virker det næsten, som om de kan læse hinandens tanker.

Da Becky bliver gravid, er Cal dog ikke involveret. Men da hun beslutter sig for at flytte hjemmefra og bo hos en onkel og tante i en anden stat under de sidste måneder af graviditeten, beslutter Cal sig for at følge med.

Således ender de to en varm efterårsdag på en støvet rasteplads i Kansas ved en mark med højt, grønt græs. Her hører de en lille dreng kalde indefra: “Help, help, I’m lost. I can’t find the road“, og som de ansvarlige unge mennesker de er, begiver Cal og Becky sig af sted for at hjælpe drengen. For hvor vanskeligt kan det være at finde en lille dreng i en græsmark? Meget vanskeligt viser det sig, og snart er de selv blevet borte – også fra hinanden.

In the Tall Grass blev oprindeligt udgivet i to dele i Esquire Magazine i juni/juli og august 2012 numrene. I oktober blev novellen efterfølgende udgivet som e-bog, og jeg har hørt den som lydbog indlæst af skuespiller Stephen Lang.

Umiddelbart tænker man måske, at her er en historie, der er hørt mange gange før, men efterhånden som jeg kom længere ind i handlingen, blev der skruet eftertrykkelig op for både uhygge og twists i plottet. Beskrivelsen af græsmarkens univers fik mig til at tænke på novellen “1408” fra samlingen Everything’s Eventual. Her beskriver King et hotelværelse, hvor alle naturlove træder ud af kraft, og resultatet er skræmmende uhygge. Det samme gælder for græsmarken, hvor afstand er relativ, og kun de frelste finder vejen ud.

Som trofast læser af Stephen King ved jeg godt, at man ikke kan regne med noget, når han lukker op for sluserne. Det samme gælder for Joe Hill, og i In the Tall Grass her har de et godt parløb, hvor man ikke kan pege på noget og sige, det er King, eller det er Hill. Det er bare godt skrevet. Og slutningen – ja, den er ikke smuk, men den er god. Lige en fortælling efter mit hoved.

Fearnet.com anmeldte første del af novellen d. 3. juni 2012 og skrev bl.a.: “Fans of King’s and Hill’s know that a story steeped in horror tradition doesn’t mean it stays traditional.  Concern slips into dread within paragraphs; in the tall grass, Cal and Becky begin to understand how fragile their lifelong closeness really is.  It works as a metaphor, but it works even better viscerally, as the concepts of time and distance become meaningless, and the sheer intangible panic of being lost grips them – and us.”

Mens Fantasy-faction.com skriver: “If there is a very simple recipe for a great horror story it is this; tell the audience why they should care for the protagonists and then proceed to ruin the lives of all involved in the most creatively horrific ways you can. With that in mind, In The Tall Grass is a masterclass in story telling and in everything that is scary. The tension and the claustrophobia build up like a septic blood blister until it explodes in a terrifying yet very satisfying splatter. You won’t feel comfortable but you won’t be able to look away.”

Se mere på Stephen Kings hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Simon & Schuster Audio

 

Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg

Nikolaj Højberg debuterede i 2009 med novellesamlingen ”Vandringer i mørke”, som året efter blev efterfulgt af endnu en novellesamling ”Lejlighed 42”. Jeg var især begejstret for debuten, men også ”Lejlighed 42” er bestemt værd at læse.

Nu er Højberg også sprunget ud som børnebogsforfatter med romanen ”Anton Salems dukkehus”, som i pressemeddelelsen beskrives at være rettet mod ”… drenge i 10-12 års alderen med hang til action og hurtige fortællinger.” Og her er i hvert fald masser af action!

Robert er lige flyttet til et nyt hus sammen med sine forældre og lillesøsteren Sofia. Sammen med vennen Christian finder de et imponerende dukkehus på loftet lavet af legetøjsmageren Anton Salem i 1929. Sofia overtaler drengene til at hente det ned, så hun kan lege med det.

Om natten har Robert mareridt, og da han vågner, er Sofia væk. Robert er sikker på, at hun er blevet fanget i dukkehuset, og sammen med Christian lykkes det ham at komme ind i huset. Men det er først nu, at mareridtet virkelig begynder, for dukkehuset er fyldt med levende legetøj, og intet af det virker interesseret i at hjælpe drengene med at finde Sofia. Først da de møder spøgelsespigen Katrine, finder de ud af, hvor Sofia er, og nu bliver det et kapløb med tiden i en verden fyldt med ukendte farer.

“Da Robert lidt senere trak gardinerne til side, fik han noget af et chok for hele horisonten brændte med vulkaner, og mellem ham og dem lå en slette gennemskåret af glødende sprækker. Og ikke nok med det: Sletten var også alt andet end flad; den krummede så meget at det svimlede. “Hold da op mand!” gispede Christian. “Prøv lige at tjek den krumning. Vi er jo flere kilometer oppe!” Med dirrende fingre åbnede han et af vinduerne og lænede sig ud. “Der er en afsats vi kan gå på hen til et nedløbsrør, men der er dælme langt ned.” Inden Robert nåede at sige noget, svingede Christian benene ud over vindueskarmen og begyndte at kante sig til højre. “Tag mig med,” sagde Pax. “Jeg kan vise vej.”

Som i sine voksen-fortællinger lader Nikolaj Højberg verden udvikle sig fuldstændigt uforudsigeligt her i ”Anton Salems dukkehus”, som nærmest er en blanding af ”Alice i Eventyrland” møder ”Hans og bønnestagen” peppet op med sværd, magi og masser af action. Dukkehus-universet ændrer sig konstant først med forskellige slags legetøj, og siden, som børnene bevæger sig ud af huset, med både fantasy-elementer og gedigne horrorstrejf.

I og med at det er en børnebog, er her personerne ikke så facetterede, men de fremstår overbevisende nok, og jeg er sikker på, at målgruppen ikke vil kede sig et øjeblik under læsningen, for Højberg putter hele tiden nye twists and turns ind i fortællingen, så spændingskurven holdes stigende hele vejen.

“Anton Salems dukkehus” er med andre ord en underholdende børnebog, der oven i købet er begavet med en virkelig fed forside, som også Emil Blichfeldt bemærker i sin anmeldelse i Weekendavisen. Her skriver han:

Nikolaj Højberg har indtil nu mest udgivet horror for voksne. Horror af den slags der skaber ægte ubehag. Han udgives på forlaget Kandor, der drives af ildsjæle, der kan deres kram. Selvom de ikke har mange penge at rutte med, så er de lige så gode til at lave bøger som de store forlag. Nu har Nikolaj begået sin første ungdomsbog, der nok mest er for drenge. En Dark fantasy roman, hvor der virkeligt sker mange ting, måske lidt for mange ting, men Nikolaj taber ikke tråden undervejs. Han leverer en historie, der både er underholdende og spændende i en dyster verden, hvor kun de færreste kan overleve.”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Dusan Kostic

Læs mere på Kandors hjemmeside