august 2020
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Vesterlund-trilogien’

Den som søger skal finde af Lars Thomassen

Den som søger skal finde af Lars Thomassen

Forrygende afslutning på Vesterlund-trilogien

For 10 år siden kom Ditlev Rosenkilde første gang ind i Margit Vesterlunds liv, stort set samtidig som Kaj Brønds. Men hvor den pensionerede politimand blev en forbundsfælle og siden kær ven, kunne familien Vesterlund først føle sig nogenlunde sikre, da seriemorderen Ditlev efter et opgør på en tom cementfabrik blev indlagt i dyb koma.

De mange år har bragt hverdagen tilbage. Margit er tilbage på prædikestolen. Sønnen Jake, der også har dårlige minder om Ditlev, er blevet gift med Katarina, og sammen har de datteren Clara. Også Kaj har fundet kærligheden igen med den tidligere engelske politikvinde, Adriana.

Men i mørket har Ditlev lagt planer, og han har ikke tænkt sig at lade familien Vesterlund slippe ustraffet. Imod alle odds og i dybeste hemmelighed har han kæmpet sig tilbage til livet, og nu vil han have hævn.

Den som søger skal finde er tredje og afsluttende bog om Margit, Jake, Kaj og de andre. Og sikke en finale. Lige knap 1500 sider er det blevet til i alt, men Lars Thomassen samler fornemt op på alle tråde og får afsluttet trilogien helt tilfredsstillende. Oveni får han elegant flettet de tidligere begivenheder ind i historien, så selvom man ikke lige har de første bind i frisk erindring, er det nemt at følge med.

Som i de første bøger er her masser af både action og spænding. Samtidig har Den som søger skal finde dog også en mere eftertænksom side. Ditlev viser nogle nye sider af sig selv, ligesom også andre af seriens karakterer pludselig afslører store overraskelser.

Har du endnu Vesterlund-trilogien til gode, kan du glæde dig. Jeg har været drønunderholdt, og synes bare Thomassen er blevet bedre og bedre.

Historien fortælles i korte kapitler, der springer mellem de forskellige handlingstråde. Det skaber en konstant suspense, hvor man bare er nødt til at læse videre for at finde ud af, hvad der nu sker. Sproget flyder let. Personerne er nuancerede og troværdige. Og plottet er spændende og fyldt med uforudsigelige sving undervejs. Det bliver stort set ikke bedre.

Er du til kringlede thrillers med et interessant og anderledes persongalleri, hvor der både skrues på actionknappen og drilles med plot-twists? Så er Den som søger skal finde sammen med de to første bind ikke til at komme uden om.

Uddrag af bogen:

Der blev helt stille i stuen på Huslodsvej. Efter Gabriellas chokudmelding havde ingen trukket vejret i flere lange sekunder. Så eksploderede Jake.

Hvad fanden er det, du siger?

Kajs vældige arm røg ud og trak Jake i armen. “Slap af. Lad os nu høre.”

Jake drejede hovedet og stirrede med vilde øjne på Kaj. Så søgte de tilbage mod Gabriella, der med et mildt blik studerede ham. Jake satte sig forstenet tilbage på stolen.

Politiet blev tidligt i morges gjort opmærksom på, at Ditlev Rosenkilde er forsvundet fra plejecentret i Viby.”

Jake eksploderede ikke denne gang. Han stirrede ned på Kaj og Margits hænder, som havde lagt sig på hans fra hver sin side.

Jeg ved ikke meget endnu, men det ser ud til, at en kvindelig plejecenter-assistent har været hans ‘personlige’ plejer. Hun overtog løbende al pleje af ham. Ingen har sat spørgsmålstegn ved det, fordi ingen andre åbenbart ønskede at passe ham.

Men hvordan fanden kan det ske?” spurgte Margit forbitret.

Jeg ved det ikke. Det er det alt for tidligt i efterforskningen til, at vi kan svare på. Men kollegaerne virker overbeviste om, at det er ham, der har gjort det.” (side 77)

Om Den som søger skal finde:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Månen, 447 sider

Vesterlund-trilogien:
Han kender det som er i mørket, 2017
Lad de døde begrave de døde, 2019
Den som søger skal finde, 2020

Lad de døde begrave de døde af Lars Thomassen

Lad de døde begrave de døde af Lars ThomassenJake Vesterlund har med nød og næppe overlevet sit møde med seriemorderen Ditlev Rosenkilde. Hans mor, præsten Margit, var ikke lige så heldig. Nu skjuler Jake sig sammen med sin ven, den pensionerede betjent Kaj Brønds, i Billund hos Kajs tidligere kollega Adriana Hansen. For Ditlev er stadig på fri fod, og så længe han er det, er Jake i fare.

Efter måneders stilhed brydes roen i skjulestedet pludselig af mordet på menighedsrådsformanden fra Margits kirke. Drabsmetoden lader ingen i tvivl om, at gerningsmanden er Ditlev Rosenkilde – eller dukkehusmorderen som medierne kalder ham.

Selvom Jake ikke ligefrem begræder menighedsrådsformandens død, så tærer det på ham at vide, at folk bliver slået ihjel pga. ham. Derfor er han ikke sen til at gå med på politiets plan om at bruge ham selv som lokkemad for at fange Ditlev. Han ønsker at få afsluttet sagen og komme videre. Ikke mindst efter at han har mødt den jævnaldrene Katarina, som han er nødt til at lyve for at holde på afstand, så længe han lever under jorden.

Men politiets plan går ikke som planlagt, og pludselig er Jake mere alene end nogensinde før.

Lad de døde begrave de døde er anden del i Lars Thomassens Vesterlund-trilogi, og jeg må hellere starte med at fortælle, at jeg ikke kan være helt upartisk i min anmeldelse. Jeg kender forfatteren en smule, og opdagede til min store benovelse, at mit navn er at finde blandt taksigelserne. Da jeg ikke har været involveret i arbejdet med denne roman, føler jeg dog, at jeg alligevel kan skrive om den her på siden. For jeg kan med god samvittighed sige, at alle thriller-elskere bør kende Lars Thomassen.

Historien starter umiddelbart efter slutningen af Han kender det som er i mørket. Selvom jeg vil anbefale, at man læser bind et først, så samler Lad de døde begrave de døde dog elegant op på de tidligere begivenheder, så det ikke er et problem at følge med. Det er dog en god idé at læse opmærksomt, for som i første bind er plottet ikke enkelt.

Thomassen er en mester i at flette mange forskellige plots ind i en overordnet tråd, og det gør han også her. Vi følger naturligvis hovedplottet om Jake og Kaj Brønds, men hører også om en lokal rockerbande, om Jakes nyfundne onkel og om den nærmest sagnomspundne Onkel fra den kriminelle underverden. De mange plottråde vikler sig ind og ud af hinanden, så spændingen nærmest er konstant. Og naturligvis har Thomassen styr på sin fortælling, så alt hænger sammen til slut.

Jeg var godt underholdt af Lad de døde begrave de døde. Thomassen skruer på de store knapper i historien, som med sin geniale seriemorder og action fra første side næsten føles amerikansk. Midt i spændingen bliver der dog også tid til lidt smil. Specielt en væddeløbsscene på Billund travbane fik mig til at grine højt midt i al dramaet.

Skal jeg drysse lidt malurt i bægeret, føles sproget til tider en smule omstændelig. Et lidt skarpere sprog ville også betyde en let stramning af længden og dermed en endnu mere intens læseoplevelse. Jeg er dog lidt en pernittengryn i den henseende, så det er bare min smag.

Alt i alt er Lad de døde begrave de døde absolut værd at læse, hvis du holder af spændende thrillers. Og så slutter Lars Thomassen endnu engang sin historie med en gysende cliffhanger – og en kæmpe overraskelse! Forhåbentlig er bind tre snart klar …

Uddrag fra Lad de døde begrave de døde:

Sivertsen så over på sin unge kollega og genkendte den spænding kombineret med frygt, som han selv havde haft som ung, nyudklækket politimand.

Sammen bevægede de sig langsomt ned gennem kirkens midtergang mellem bænkerækkerne. Årvågne og koncentrerede. De kiggede til hver sin side hen mellem de enkelte bænkerækker. Små spor af blod fra præstens sko kunne tydeligt ses. De fulgte dem. Lugten af opkast og noget udefinerbart ramte deres fintfølende politinæser.

De to mænd var nået næsten helt op til der, hvor kirken delte sig i to retninger, da de begge hørte en dryppende lyd. Simultant vendte de ansigterne i retning af lyden.

Rundt om døbefonten løb minifloder af blod. (side 71-72)

Om Lad de døde begrave de døde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Månen, 461 sider

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Vellykket og velskrevet krimi for alle med smag for gode historier og interessante personer

Margit Vesterlund er præst og enlig mor. En barsk barndom, hvor begge forældre døde, førte til et narkomisbrug, som hun dog er kommet ud af. Nu bryder hun sig kun om portvin, sønnen Jake og hunden Mandinka, og udfører som oftest sin præstegerning med tømmermænd.

Men en søndag dukker fortiden op under gudstjenesten i form af en nedbrudt onkel Holger. Han fortæller, at Margits grandniece, Augusta, er forsvundet og søger både hjælp, men også aflad for de mange år der er gået, siden kontakten mellem Margit og familien endte i bitterhed. Trods sin vrede tilbyder hun alligevel modvilligt sin hjælp. Margit har nemlig en god bekendt i politiet, som hun håber kan give nogle svar. Men politiet er nærmest helt uden spor.

Overraskende for Margit selv berører Augustas forsvinden hende dybt, så hun beslutter sig for at undersøge sagen. Heldigvis står hun ikke helt alene. Kirkens graver Kaj Brønds blev enkemand for et par år siden, og han og Margit har udviklet et godt venskab, trods hendes aversion mod mennesker generelt. Med en baggrund som pensioneret politimand har han både viden og forbindelser, og det umage par kaster sig ud i at løse mysteriet.

Men de få spor peger i mærkelige retninger, og snart forsvinder Augustas far også – kort efter at Margit har talt med ham. Er det den samme, der står bag begge kidnapninger? Og i givet fald – er Margit så også i fare?

Som en eksplosion tændtes lyset. Augusta hev hænderne op foran øjnene. Lettelsen løb gennem hendes bryst. Manden havde ændret sine besøgstider. Der gik længere tid mellem dem. Det følte hun, selvom der intet ur var i rummet. Og hun kunne ikke lide det. Han var hendes eneste faste holdepunkt. Hendes unge hjerne forstod ikke, hvad der foregik. Der var intet, hvormed hun kunne omfavne det, som var sket siden kidnapningen. Hun levede med sin rædsel. Hun fjernede hænderne og missede op mod lyset. Langsomt – som hver gang han kom – vænnede hun sig til lyset, og han blev tydelig. – Sulten? spurgte han muntert.”

Lars Thomassen debuterede i 2015 med novellesamlingen Når månen titter gennem ruden, som spændte fra krimi over spænding til horror. Jeg var rigtig begejstret for Thomassens noveller. Derfor var jeg ret spændt på, om han kunne transformere sit talent fra noveller til romanformen. Og her er virkelig tale om et spring, for med sine 565 sider er Han kender det som er i mørket en ordentlig moppedreng.

Der udgives rigtig mange krimier, men det er langt fra dem alle, der er værd at læse. Så lidt flov må jeg indrømme, at selvom jeg var spændt på at læse Han kender det som er i mørket, så lod jeg den alligevel ligge i bogstakken en uges tid på grund af tykkelsen. Men – jeg havde ingen grund til at frygte sidetallet. Ligeså snart jeg begyndte at læse, blev jeg hvirvlet ind i historien, og siderne nærmest vendte sig selv.

Han kender det som er i mørket er både spændende, overraskende, velskrevet og med et vellykket persongalleri. Både den alkoholiserede præst med en traumatisk fortid og den pensionerede politimand, som lider af stressrelateret inkontinens og må gå med voksenble, er interessante personligheder, som man får lyst til at lære nærmere at kende. Så udover at man læser for at finde ud af, hvad der er sket med Augusta, så er udfoldningen af Margit og Kaj og deres fortid også spændende læsning.

Plottet er ligeledes godt skruet sammen. Det er ikke klart fra starten af, hvad motivet til kidnapningen er, og undervejs kommer vi både omkring familieproblemer, pædofili, misbrug, organiseret kriminalitet og voldtægt. Jeg gættede livligt med undervejs, men som Thomassen også gjorde i sin debut, så twister han historien til allersidst. Så det, jeg troede, jeg vidste, bliver vendt på hovedet i en nervepirrende spændende finale, som udspiller sig delvist i sneglefart. Det er super godt skrevet. I det hele taget skriver Lars Thomassen godt, og Han kender det som er i mørket giver mindelser om både Psycho og Maniac, og er alligevel helt sin egen.

Endelig er jeg også vild med forsiden, som er skabt af forfatteren selv. Vi ser ryggen af en mandsperson, som har et hul i ryggen, hvor vi ser ryggen af en mandsperson med hul i ryggen, hvor vi ser … Forsiden er som en babushka dukke, der – yderst virkningsfuldt – giver en forsmag på de mange lag af hemmeligheder og løgne, som Han kender det som er i mørket indeholder.

Siderne drypper ikke i blod. Her er ingen superhelte og hverdagens daglige trummerum med indkøb, rengøring osv. beskrives også. Ikke desto mindre er Han kender det som er i mørket en intens læseoplevelse. Netop fordi setuppet er troværdigt, bliver spændingen reel, og jeg kun kan anbefale den til alle, der holder af en kringlet krimi, man ikke lige regner ud. Og det allerbedste er, at det måske ikke er sidste gang vi læsere får fornøjelsen af makkerparret. I efterordet lukker Lars Thomassen nemlig op for muligheden af en fortsættelse. Det bliver et Ja Tak herfra 🙂

Om Han kender det som er i mørket:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Månen, 565 sider
Omslag: Lars Thomassen
Udgivet: 10. juli 2017

Besøg Lars Thomassens hjemmeside