januar 2018
M T O T F L S
« dec    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘videnskab’

Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Pigen ingen vidste var af Wissing & WintherHvad omverdenen angår, er Hominidae Forskningscenter i Memphis en respektabel forskningsinstitution. Det kunne ikke være mere fjernt fra sandheden.

I 1969 studerer den 21-årige Bradley journalistik ved University of Memphis. Ved siden af hjælper han med småopgaver hos Hominidae, hvor hans far, Noah Hobbs, leder projekt A.N.A. Et projekt som, når det bliver offentliggjort, vil ryste den etablerede forskerverdens grundvold.

Hominidae er den latinske betegnelser for menneskeaber, og centeret rummer en gruppe chimpanser, som er det officielle mål for forskningen. Men de ikke det reelle mål. For blandt aberne lever pigen Ana, isoleret fra alle mennesker og uden kendskab til verden udenfor. Det er via Ana, at Hobbs står for at nå sine drømmes mål: At modbevise at mennesket fødes som en tom tavle, der udelukkende formes af sit miljø.

Som lille dreng fik Bradley ved et uheld kendskab til Anas eksistens, og siden har hun fyldt hans bevidsthed. Han har båret den hemmelige viden gennem alle årene, men nu er det nok. Bradley kan ikke mere se stilletiende til, mens Ana holdes fanget udenfor resten af menneskeheden. Ved et nøje tilrettelagt indbrud lykkes det ham at befri Ana fra Hominidae og flygte med hende ud i friheden. Han vil finde frem til hendes identitet og give hende retur til den familie, der uvægerligt må savne hende.

Efter den vellykkede flugt går intet dog som planlagt. Pludselig er FBI i hælene på dem, og ethvert spor, Bradley finder til Anas fortid, synes at lukke flere døre, end de åbner.

Men hvorfor bliver FBI pludselig involveret, når Hominidae ellers forsøger at holde sig under offentlighedens radar? Hvor stammer Ana egentlig fra? Og hvad har et biluheld i 1951 med begivenhederne i nutiden at gøre?

Pigen ingen vidste var er Lars Wissing og Mikkel Winthers debutroman – og uden tvivl en vellykket debut. Historien er i sig selv spændende med et forbudt eksperiment, en ung mand med dårlig samvittighed, en skruppelløs special-agent, og en dukkefører i kulissen der ikke skyer nogen midler for at holde sandheden skjult.

Romanen fortælles i to spor: fortid og nutid, og ved at skifte mellem disse holdes læseren i en konstant spænding. Vi ved noget, men ikke nok, og er derfor nødt til hele tiden at læse videre for at finde ud af sammenhængen.

Sproget er godt, og tonen veksler mellem humoristisk, filosofisk og actionfyldt. Det fungerer udmærket, og passer godt med de forskellige personer vi møder i romanen. Derudover synes jeg godt om forfatternes træk med at placere fortællingen tilbage i 1969, idet det gør plottet langt mere sandsynligt. I nutiden ville mobiltelefoner, internettet og anden moderne teknologi være en hæmsko.

Samtidig var det i 1950’erne at Behaviorismen fik sit store gennembrud i USA. Indenfor Behaviorismen mener man, at mennesket fødes som et ubeskrevet blad (Tabula Rasa) og at adfærd er et resultat af indlæring under påvirkning af miljøet. Det er denne tese, som Hobbs forsøger at modbevise med sit eksperiment, der skal vise, at arv vægter tungere end alt andet.

Visse af karaktererne nærmer sig godt nok klichéen, men igen – ved at henlægge handlingen til 1950’erne og 1960’erne så føles det ikke så utroværdigt.

Endelig er jeg helt vild med forsiden. Dels fungerer billedet og farvevalget rigtig godt, og dels leges der med perspektivet så der nærmest opstår en 3D-effekt. Det er fængende og fedt lavet. Desværre fremgår det ikke, hvem der står bag.

Der var dog også et par småting undervejs, som skurrede lidt under læsningen. Jeg undrede mig f.eks. over, at Ana er iført tøj i indelukket, hvis hun ingen menneskelig kontakt har? Ligeledes føles det lidt urealistisk, at hun så hurtigt affinder sig med Bradley og flugten, når hun hele sit liv kun har været i kontakt med chimpanser. Det kan dog være en del af romanens ‘arv kontra miljø’-tematik. Endelig er der også et par gange, hvor tingene flasker sig lidt for heldigt for at få plottet til at gå op.

Men det er dog som sagt småting, og i det store hele blev jeg fanget af historien. Plottet er spændende og hænger sammen, og selvom jeg måske ikke blev så overrasket over, hånden der styrede trådene fra kulissen, så rummede klimakset alligevel en gigantisk overraskelse, jeg ikke havde set komme.

Pigen ingen vidste var er absolut en godkendt debut med masser af spændende takter. Og så synes jeg, det er fedt, at forfatterne har turde lade romanen slutte så åbent som den gør.

Andre anbefalelsesværdige spændingsromaner, der handler om forskning og etik, er f.eks. Udryddelsen af Kazuaki Takano og Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo.

Om Pigen ingen vidste var:

Udgivelsesår: 15.10.2017
Forlag: Valeta, 389 sider

Besøg Wissing  & Winthers hjemmeside

Tak til forlaget Valeta for læse-eksemplaret. Læs mere om Pigen ingen vidste var på forlagets hjemmeside.

Udryddelsen af Kazuaki Takano

Udryddelsen af Kazuaki TakanoTankevækkende thriller om hvad der kan ske, hvis en ny livsform truer menneskeheden

Da den amerikanske efterretningstjeneste opsnapper oplysninger om, at der er opstået en ny livsform med potentiale til at udrydde menneskeheden, er valget for den amerikanske præsident ikke vanskelig. Han sætter en lille gruppe professionelle lejesoldater på opgaven – at opspore og udrydde truslen.

Samtidig er den unge japanske universitetsstuderende Kento i sorg over farens pludselige død. Midt i sorgen modtager han en mail fra faren med helt specielle anvisninger. Faren vil have Kento til at fuldføre den opgave, han var i gang med. Og det vender op og ned på Kentos liv. Men også på alle hans forestillinger om faren.

De to spor krydser hinanden, og snart er læseren fanget i en hæsblæsende jagt på det afrikanske kontinent, hvor skellet mellem godhed og ondskab er blevet udvisket i den uoverskuelige krig mellem stater, befolkninger og oprørsgrupper.

Folkedrab”, messede Singleton. “I øjeblikket gennemlever Congo en storkonflikt, én der er blevet kaldt Den Første Afrikanske Verdenskrig. Her er det højeste antal døde siden anden verdenskrig fire millioner. Våbenhvilerne bliver brudt igen og igen, og der er ingen ende i sigte.” Som kunne han aflæse tvivlen i soldaternes ansigter, fortsatte han. “Det her sker faktisk, tro mg. Det er bare sådan at aviserne og tv ikke rapporterer om det. Man kan godt kalde det diskrimination fra mediernes side. Massemedierne i de udviklede lande er ligeglade med hvor mange afrikanere der bliver slået ihjel. Det konstante folkedrab i denne region får mindre presseomtale end da syv gorillaer blev dræbt. Men på den anden side er afrikanere heller ikke nogen truet art.”

Jeg havde ikke hørt udtrykket Den Første Afrikanske Verdenskrig før, men et hurtigt tjek på nettet førte til denne JP Explorer-artikel, der ord for ord bekræfter den grusomme historie, som Singleton fremfører i citatet. Hvordan væbnede konflikter oftest udvikler sig til regionale kriser (og også bliver globale fordi I-landene støtter de forskellige parter), når der er mulighed for at tjene penge på at plyndre værdifulde naturressourcer, hvad enten det er olie, diamanter eller metaller til brug i computere. Det er svært for en almindelig dansk bibliotekar, der aldrig har oplevet noget værre end overvejelser om aftensmaden, at forstå de grusomheder der her udspiller sig hver eneste dag. Alene fordi Kazuaki Takano sætter fokus på dette, er Udryddelsen værd at læse.

Men historien rummer naturligvis mere, for det er selv sagt ikke kun på det afrikanske kontinent ondskaben findes. I USA har den amerikanske præsident Burns i sin iver for at ramme terroristerne sat en række love og menneskerettigheder til side. Mistænkte sendes rask væk til lande som Usbekistan for at blive tortureret, og præsidenten styrer landet ud fra frygt for det fremmede fremfor ønsket om at favne det. Spørgsmålet er, om det også er den rette tilgang til problemet denne gang?

Udryddelsen er som antydet en roman, der rejser en række etiske problemstillinger. Er det f.eks. i orden at slå en gruppe uskyldige mennesker ihjel, hvis det potentielt redder resten af verden? Kan vold og tortur retfærdiggøres, hvis det er i en højere sags tjeneste? Og hvem bestemmer, hvad en højere sag er? Ændrer det ens opfattelse af et drab, hvis man kan se det menneske, man skal dræbe, i øjnene i forhold til at dræbe via droner? I hvor høj grad påvirker ens barndom de beslutninger man træffer senere i livet? Er mennesket i bund og grund et frygtsomt og hadefuldt væsen, eller er godhed og kærlighed indgroet i os? Den diskussion af menneskets sind er uhyre interessant, men desværre også temmelig desillusionerende.

Kazuaki Takano har skrevet en tankevækkende thriller, som kræver at man fordyber sig i læsningen. Både pga. de etiske spørgsmål, men også fordi den indeholder en del videnskabelige afsnit, der sikkert kan afskrække enkelte læsere. Samtidig er historien dog også elementært spændende. Dels er der gruppens flugt gennem et land, hvor oprørsstyrker og lokale bander ingen skrupler har over at myrde hvem som helst. Dels er der Kentos forsøg på at finde den kur, som hans far arbejdede på, da han døde. Så her er også masser af underholdning.

Under alle omstændigheder har Takano skrevet en yderst læseværdig roman, med en slutning der kan dele vandene. For hvad er egentlig håbet for menneskeheden?

Kazuaki Takano debuterer på dansk med Udryddelsen, men i hjemlandet Japan er han en anerkendt forfatter. Med sin blanding af videnskab og spænding minder Takanos forfatterskab om forfattere som Michael Crichton og på dansk Mads Peder Nordbo. Jeg ser frem til at læse mere fra Takanos hånd.

Om Udryddelsen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Turbine, 444 sider
Originaltitel: Jenosaido
Omslag: Bitten Vernersen

Dragon af Thomas C. Krohn

Dragon

I Den Demokratiske Republik Congo bor bonden Joseph med sin familie i en lille landsby fjernt fra alt og alle. Livet er endelig ved at blive godt igen efter borgerkrigen, men så rammes landsbyen af en sygdom, som ser ud til at dræbe dem alle.

Samtidig i Danmark får den unge forsker, Anders, job i biotekvirksomheden VirusGene, hvor man arbejder på at finde en kur mod alverdens vira. Han skal arbejde tæt sammen med forskningschefen for virksomheden, Andy, som står bag den banebrydende idé, der danner grundlag for arbejdet. Andy virker dog sært uinteresseret i at støtte op om Anders, men Anders lader sig ikke gå på. Sammen med resten af holdet lykkes det ham at komme et stort skridt nærmere på målet – og så forsvinder Andy.

Ledelsen i VirusGene beder Anders om at finde Andy, og snart er Anders ude på dybt vand i sit forsøg på at lokalisere Andy og finde ud af, hvad der foregår.

”Dragon” er den anden bog om virus og pandemier, som jeg har læst indenfor kort tid, og ligesom Philip Hallenborg, som skrev ”Og jeg saa en ny himmel”, er Thomas C. Krohn selv forsker som uddannet neurobiolog med en ph.d. i dyrevelfærd. I de seneste år har han arbejdet i forskellige virksomheder, som producerer medicinsk udstyr, og har således en stor baggrundsviden at trække på i forhold til de tekniske detaljer. Han er da også god til at forklare principperne bag arbejdet med vaccinen, og får det fint indarbejdet i plottet.

Selve historien er egentlig grundlæggende spændende, så når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe over ”Dragon”, er det fordi den sprogligt er lidt tynd. Krohn skriver opremsende og fladt, ligesom han gentager alt for meget og mangler flair for billedsprog, og hvor Hallenborg godt nok også kunne lære lidt af frasen ”show, don’t tell”, har han til gengæld et langt mere udviklet sprog. Samtidig er historien i ”Dragon” nok spændende, men der er ikke de store overraskelser i plottet, i forhold til ”Og jeg saa en ny himmel” som har en interessant og overraskende konspirationsteori indbygget. En sammenligning falder dermed ikke ud til ”Dragon”s fordel, men når det er sagt, har jeg dog også læst bøger, som er langt dårligere skrevet med en mindre spændende historie.

Med andre ord er ”Dragon” en ok debut, men hvis forfatteren vil udgive flere bøger, skal der arbejdes langt mere med det sproglige for at løfte forfatterskabet op over middel.

Læs mere på forlaget Mellemgaards hjemmeside
(oprindelig anmeldt på Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Sabine Puk Sørensen
ISBN-13: 9788793395671
Sideantal: 232
Forlag: mellemgaard

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg

Og_jeg_saa_en_ny_himmelTitlen ”Og jeg saa en ny himmel” stammer fra Johannes Åbenbaring, som handler om de sidste tider: »Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.« (Johs. Åb. 21,1), og romanen åbner lige på og hårdt.

Vi følger to brødre, som er på vej til Afrika, den ene som forretningsmand og den anden er hans livvagt. Men der er tydeligvis ikke meget kærlighed mellem de to brødre, og mødet i Afrika ender da også brutalt.

Så vender vi tilbage til Danmark og springer tre måneder frem i tiden. Martin Lindvad forsker i molekylær biologi, og en dag modtager han en kryptisk mail fra sin gamle mentor, Håkon Sandberg, som får ham til at slippe alt og flyve til Bergen for at mødes.

Men Martin kommer for sent. Håkon er blevet myrdet, og pludselig er Martin i politiets søgelys – mistænkt for mordet på sin ven. Hans eneste chance er nu at finde ud af, hvem der myrdede Håkon. Her fører den kryptiske mail ham i en uforudset retning, for hvad har SARS-udbruddet i Asien i starten af årtusindet med det hele at gøre? Martin og Håkons enke Elise blandes ind i et farligt spil, hvor de kommer op mod en ældgammel organisation med en grusom plan.

Romanen fortælles i to spor. Det ene er livvagten Sam, der arbejder for organisationen, og det andet spor følger Martin i dennes bestræbelser på at holde sig fri af politiet og opklare mysteriet. Kapitlerne er relativt korte, og krydsklipningen har til hensigt at øge spændingen. Da Hallenborg til tider skriver meget udførligt, lykkes det imidlertid ikke ubetinget. Lidt mere ’show’ og lidt mindre ’tell’ kunne have strammet handlingen op og øget suspensen.

Når det er sagt, er jeg til gengæld fuldstændig vild med konspirationsteorien, som Hallenborg bygger sit plot op over. Fra det øjeblik Martin kommer på sporet af Cordoum, sad jeg helt opslugt, og nød hvor elegant han får verdenshistorien til at passe ind i romanens univers. Det er virkelig spændende og interessant.

Ligeledes lykkes det at forklare ellers ganske kompliceret forskning letforståeligt og naturligt i historien. Hallenborg har da også en Ph.D. i molekylær- og cellebiologi fra Syddansk Universitet i Odense, hvor han forsker i at forstå udvikling af type II diabetes, så han ved, hvad han skriver om.

Forsiden er lækker med et lidt fortegnet biohazard symbol og en giftig gul farve, som virkelig fanger øjnene, og så skal Hallenborg også have ros for et godt arbejde med korrekturlæsningen.

Så selvom ”Og jeg saa en ny himmel” måske ikke ligefrem er en neglebiddende pageturner, så er den alligevel både underholdende og med spændende momenter. Ikke mindst giver den læseren noget at tænke over, i forhold til hvad nutidens teknologi kan forårsage, men også i forhold til tro og religion og hvad vi gør i dens navn.

Besøg forfatterens hjemmeside
(oprindelig anmeldt på Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Philip Hallenborg
ISBN-13: 9788799897704
Sideantal: 431
Forlag: Hallenbooks

Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo

Gudspartiklen af Mads Peder NordboAnderledes spændingsroman om tro, kærlighed og fysik, som efter en lidt langsommelig start munder ud i hæsblæsende, men tankevækkende action.

Findes Gud? Er alt hvad vi gør forudbestemt? Hvilke hemmeligheder gemmer Pagtens Ark og Higgs-partiklen? Det er blot nogle af de spørgsmål, den fysikstuderende Mikkel må forholde sig til i Mads Peder Nordbos roman Gudspartiklen.

Mikkels liv er gået i stå efter kæresten Veronicas død. Vennen Patrick forsøger at muntre ham op med utallige byture, og under en af dem møder Mikkel sin tidligere terapeut, hypnotisøren Tosca. Mødet med hende bliver startskuddet til en lang række forandringer for Mikkel, som kort efter finder nogle hemmelige papirer i en forladt lejlighed. Pludselig er Mikkel midtpunkt for en uvelkommen international interesse, og samtidig dukker en ung nigeriansk kvinde op i hans liv.

Jeg har tidligere læst Odins Labyrint og Thuleselskabet af samme forfatter, som ligeledes er spændingsbøger med en filosofisk/videnskabelig tilgang, her med udspring i den nordiske mytologi og rune-indskrifter. Begge bøger var spændende og velskrevne og gav lyst til at læse videre fra side et.

Med Gudspartiklen blev jeg ikke fanget helt så let ind. Bogen er overordnet opdelt i seks kapitler: Bevægelse, Løse partikler, Kollision, Fission, Reaktion og henfald, Stabil – begreber som er hentet fra atomfysikkens verden, men som også beskriver de forløb bogens personer går igennem. Derudover er indlagt en række kapitler med nigerianske Oluchi som hovedperson, startende i 1998 med spring frem til nutiden.

Mads Peder Nordbo kan bestemt skrive, og kapitlerne om Oluchi greb mig straks om hjertet. Til gengæld var delen om Mikkel lang tid om at indfange mig. Hele baggrunden med hans døde kærlighed, hypnotisøren Tosca som kan mærke en masse ting i både fortid og fremtid samt besøgene i den forladte lejlighed, blev for abstrakt for mig. Både plot og personer virker lidt for konstruerede og får ikke kød og blod på sig.

Fra Kollision-kapitlet bliver romanen mere handlingsbåret, selvom der stadig er filosofiske, religiøse og videnskabelige overvejelser. Det giver både fremdrift og spænding til historien, som her får langt mere substans før den hæsblæsende afslutning.

Man behøver hverken være fysikstuderende eller religiøst interesseret for at læse Gudspartiklen, men det er en roman som kræver en opmærksom læser. Som sagt synes jeg, at den var lidt lang tid om at komme i gang, men til gengæld slutter den i top, så giv Gudspartiklen en chance hvis du har lyst til en anderledes spændingsroman om tro, kærlighed og fysik.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: People’s Press, 341 sider

Thuleselskabet af Mads Peder Nordbo

Thuleselskabet af Mads Peder NordboJeg læste med stor fornøjelse Odins labyrint, som var Mads Peder Nordbos første bog om den unge studerende Mathias Hviid med speciale i runologi. Derfor var mine forventninger høje til anden del af trilogien: Thuleselskabet.

Mathias Hviid tilkaldes af politiet i Odense for at bistå dem med opklaringen af mordet på en midaldrende kvinde, som er fundet ved foden af Glavendrupstenen, nøgen og med kroppen oversået af små runetegn der er skåret ind i huden med en skalpel.

Sammen med kæresten Helen rejser han hjem til Danmark, men det viser sig, at kvindeliget rummer flere ubehagelige overraskelser. Dels opdager Mathias, at hans eget navn er indgraveret i kvindens hud, men endnu værre er det, at offeret muligvis har forbindelse til Mathias’ egen familie.

Sammen med liget findes en bog med titlen “Sanatoriet ved søen” – en selvbiografisk beretning om en ung drengs ophold på SS Sanatorium Waldheim, hvor nazisterne udførte omfattende eksperimenter på børn med det formål at skabe ultimative ariere.

Mathias og Helen må endnu engang grave dybt i fortidens hemmeligheder, og deres søgen fører dem vidt omkring, lige fra Nordboernes bosættelser i Grønland til Thuleselskabet og SS-tiden samt historien om svastika-tegnets og det ariske folks sande ophav.

Som sagt var mine forventninger høje til Thuleselskabet, og måske var de også lidt for høje. Jeg synes nemlig desværre, at historien bærer lidt præg af at være “den i midten”. Her er masser af spænding og intriger, men mod slutningen føles det lidt, som om den mere lægger op til tredje og sidste bind, end fortæller sin egen historie. Når det er sagt, så var jeg nu godt underholdt undervejs, for Nordbo skriver rigtig godt og er eminent til at skabe komplekse, men interessante plots ud fra mysticisme og religion blandet med historiske facts.

Selvom Thuleselskabet er en fortsættelse, kan man dog godt læse den for sig selv, idet Nordbo elegant indfletter den nødvendige viden fra første bind i fortællingen.

Jeg synes dog ikke, at man bør snyde sig selv for Odins labyrint, som jeg var ret betaget af. Og på trods af mine anker denne gang så vil jeg se frem til at læse tredje og afsluttende bind om Mathias Hviid, så forhåbentlig går der ikke alt for længe, før vi får den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Thuleselskabet:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 471 sider

Odins Labyrint – et glasbarns fortælling af Mads Peder Nordbo

odins-labyrintMathias Hviid studerer runologi og filologi, mens han ved siden af passer sit studiejob som assistent på Universitetsbiblioteket i Odense. Han bor alene sammen med moderen, hvis barndom har efterladt hende med masser af ar. Både bogstaveligt og i overført betydning.

En dag modtager Mathias et brev fra en gammel verdenskendt kunstner ved navn Lucian Whitmore. Han ønsker, at Mathias skal rejse til London for at hjælpe ham med en opgave, der kan rokke ved fundamentet for hele den vestlige verden. Vedlagt er en lille notesbog. Den skal overbevise Mathias om, hvorfor det netop er ham, Whitmore har brug for. Og som et yderligere middel lader Whitmore Mathias forstå, at han også kender hans mor.

Mathias bider på krogen og rejser til London, hvor han langsomt får gravet sig ind i opgaven, som Whitmore har givet ham. En opgave der viser sig at være farligere, end Mathias havde forestillet sig, og som sætter spørgsmålstegn ved selve kristendommens fundament.

“Odins labyrint” er både spændende og udfordrende, idet man som læser skal holde tungen lige i munden for at følge med. Mads Peder Nordbo bruger nemlig sin ekspertise i runologi og sproghistorie til at skabe et kompliceret plot, som henter tråde fra hemmelige katolske broderskaber, runernes historie og ikke mindst Odins og Asernes oprindelse.

Med Mathias Hviid som en troværdig hovedperson i centrum for begivenhederne serverer Nordbo en både spændende og tankevækkende konspirationsthriller der blander mysticisme og nordisk mytologi i en dramatisk fortælling, der med sin detaljerigdom nok kræver lidt af sin læser, men til gengæld også leverer ubetinget underholdning.

Det er oplagt at sammenligne Nordbo med Dan Brown, men jeg synes faktisk, at Nordbo skriver bedre. En anden sammenligning kunne være Mikkel Birkegaards “Libri De Luca” og “Fra drømmenes bog”.

“Odins labyrint” er Mads Peder Nordbos debut – og en yderst vellykket debut, som da også har fået stor ros af anmelderne generelt.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Lindhardt & Ringhof, 412 sider

Metusalemgenet af Michael Lycke

methusalemgenet_lyckeVelskrevet og fascinerende videnskabsthriller om hemmeligheden bag evigt liv

Noah Safran er freelance videnskabsjournalist. I forbindelse med en opgave for et nystartet blad skal han til Paris for at deltage i en gerontologisk kongres med temaet livsforlængelse. Her deltager forskere fra mange forskellige felter, og Noah har aftalt møder med flere af dem, bl.a. danskeren Benjamin Nordstrand der er blandt de førende indenfor livsforlængende molekylærbiologi.

Men inden konferencen findes Nordstrand død i sit hjem. Samtidig begynder Noah at modtage mystiske mails, og da han når til Paris, bliver han opsøgt af en mand, der påstår at have hemmeligheden om evigt liv.

Af nysgerrighed følger Noah de tilsendte spor med hjælp fra veninden Maggie, og snart er han så involveret, at han ikke kan komme ud af sagen igen. Der er ikke andet at gøre end at finde ud af, hvem der ønsker at få hemmeligheden om evigt liv frem – og hvem der af alle midler forsøger at forhindre det.

Metusalemgenet er en velskrevet og fascinerende videnskabsthriller, som fanger læseren ind fra første side. Michael Lycke formår at få et relativt vanskeligt emne til at blive forståeligt for læseren, og samtidig er her tale om en basalt spændende historie med et godt plot og en række interessante personer.

Umiddelbart lyder det måske meget godt med evigt liv eller i hvert fald væsentlig længere liv, men hvad vil det egentlig få af konsekvenser? Og kan man tro på, at en sådan mulighed vil være til rådighed for alle eller kun for de mest velstillede? Emnet åbner for mange spændende spørgsmål, og ved at lade Noah tale med forskellige forskere får læseren også forskellige svar. Samtidig er der dog en god balance mellem det videnskabelige element i plottet og spændings-aspektet, så det aldrig føles som en videnskabelig afhandling.

Romanen er Michael Lyckes debut som voksenforfatter, og jeg må sige, at han klarer det godt. Her er både action og spænding, og så lykkes det til sidst at få alle trådene samlet.

Det er selvfølgelig oplagt at sammenligne Metusalemgenet med Dan Browns mega-sællert Da Vinci mysteriet, som kickstartede videnskabsthriller-genren. Jeg synes dog, at Michael Lycke skriver væsentlig bedre, og kan kun anbefale hans debut varmt.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: People’s Press, 504 sider