oktober 2018
M T O T F L S
« sep    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘videnskab’

Edderkoppen af Richard Matheson

Edderkoppen af Richard MathesonScott Carey er en ganske almindelig mand. Gift med Lou som han har datteren Bett med, arbejder for broderen Marty og er godt tilfreds med livet. Indtil den dag det går op for ham, at han skrumper. Hvert døgn bliver han nøjagtig 3,3 millimeter mindre, og lægerne kan intet gøre.

Da sandheden går op for Scott, trygler Lou ham om at gå til lægen. Herfra bliver han sendt til specialister, som nok finder ud af, hvorfor han bliver mindre, men ikke hvordan man stopper processen. Til sidst får Scott nok af forsøg, injektioner og nysgerrighed og tager hjem, hvor han nærmest gemmer sig i huset.

Men en dag går det galt. Scott bliver ved et uheld fanget i kælderen, uden at Lou opdager det. Nu er det op til ham selv at overleve – for kælderen har flere beboere …

Jeg har aldrig lagt mærke til, at Richard Matheson er forfatter til romanen bag filmen The Incredible Shrinking Man, Jeg kender ham hovedsageligt fra Jeg er den sidste. Men stor var min glæde, da jeg tilfældigt faldt over Edderkoppen på biblioteket og så forfatternavnet.

Edderkoppen udkom i 1956, og allerede året efter blev den filmatiseret. Det forstår jeg godt, for trods de godt 60 år på bagen, så er historien stadigvæk spændende. Naturligvis er der nogle tidstypiske elementer, der virker gammeldags i dag. Ikke mindst kønsrollerne er groteske set med nutidens øjne, for her er Scott eneforsørger og enevældig, og hustruen Lou må bare smile og samtykke. Men ser man bort fra den del, så indeholder historien masser af action, men også tankevækkende betragtninger over, hvad Scott føler, og hvordan omverdenen behandler ham.

Størstedelen af fortællingen udspiller sig i kælderen, efter at Scott er blevet ganske lille. I kælderen bor også en edderkop, som er hans største fjende, udover sult og tørst. Vi følger hans forsøg på at undslippe såvel edderkop som kælder, og det er fascinerende at følge hans snarrådighed, jo mindre han bliver.

Ind i mellem klippes til fortiden, når Scott tænker tilbage. Hvert tilbageblik starter med Scotts højde, så 173 cm er f.eks. dagen, hvor Lou kan se ham ind i øjnene. Mens 78 cm fortæller om en uhyggelig oplevelse med nogle unge fyre, der er ude på ballade.

Richard Matheson er til tider skræmmende realistisk, især i betragtning af at han er amerikaner. F.eks. hører vi om, at selvom Scott ligner en lille dreng, har han stadig en voksen mands kønsdrift, og hvordan håndterer et ægteskab lige det?

Endelig er slutningen forrygende – og for mig – uventet. Det er fedt med den slags overraskelser.  Jeg var underholdt og skræmt af Scotts trængsler, og selvom Edderkoppen sikkert ikke er for alle, var det for mig en uventet god læseoplevelse.

Om Edderkoppen:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Winther, 157 sider
Omslags-layout: Tage Jørgensens tegnestue

Udslettelse af Jeff VanderMeer

Udslettelse af Jeff VanderMeer“Da Område X opstod, herskede der uklarhed og forvirring, og det er stadig et faktum, at der ude i verden ikke er ret mange mennesker, der ved, at det eksisterer. Regeringens version af begivenhederne betonede, at det var en miljøkatastrofe inden for et begrænset område, der skyldtes militærets eksperimentelle research. Denne historie sivede ind i den offentlige sfære over en periode på adskillige måneder, så nyheden – som anekdoten om frøen i gryden – trængte ind i folks bevidsthed gradvis som en del af den daglige overmætning af mediestøj om konstant økologisk ødelæggelse. Efter et par år var det blevet et domæne for konspirationsteoretikere og andre yderliggående elementer. Da jeg meldte mig frivilligt og blev sikkerhedsgodkendt, så jeg kunne få syn for sagen, figurerede tanken om ‘Område X’ i mange menneskers hoved som et dystert eventyr, noget, de ikke havde lyst til at tænke særligt meget over. Hvis de overhovedet tænkte på det. Vi havde så mange andre problemer.” (s. 108-109)

Biologen er en af fire kvinder, der deltager i den 12. ekspedition ind i Område X. Bag ekspeditionerne står en hemmelig regeringsorganisation ved navn Southern Reach. Kvindernes mission er enkel. Fortsæt undersøgelsen af de mystiske ting, der finder sted i Område X. Fortsæt kortlægningen af området. Beskriv alt af interesse. Dog skal al dokumentation foregå i papirlogbøger, og for at undgå kontaminering er al kontakt ud af zonen forbudt.

Allerede få dage inde i ekspeditionen finder gruppen en underjordisk konstruktion, der ikke er opført på deres kort. På trods af at den er underjordisk, bliver biologen ved med at tænke på den som ‘Tårnet’. Biologen og topografen går ind for at undersøge tårnet, og herinde opdager de en endeløs række af sætninger, der tilsyneladende er skrevet med levende organismer.

Hvad gemmer sig i tårnet? Hvad er Område X? Hvad er der sket med de tidligere ekspeditioner? Og vil nogen af de fire kvinder overleve?

Udslettelse er første bind i Jeff VanderMeers Southern Reach trilogi, og sikke en start. Jeg blev suget ind i romanens univers allerede fra første side, og må indrømme at jeg sjældent har oplevet noget lignende. Vi efterlades med flere spørgsmål end svar på, hvad Område X er. Selvom tingene overfladisk set virker normale, emmer stedet af gru. Dyrene har foruroligende træk. Personerne kan ikke stole på deres sanser, og en for en bukker de under for presset.

Biologen, som er romanens fortæller, har sine helt personlige grunde til at deltage i ekspeditionen. De grunde løftes sløret for i en række tilbageblik, som vi får sideløbende med hendes logbogsoptegnelser. De øvrige personer ser vi kun gennem biologiens blik og ved således ikke, hvad deres tanker og bevæggrunde er. Et skriveteknisk kneb der er med til at skabe suspense i fortællingen, som på overfladen ikke indeholder en masse action. Men akkurat som Område X gemmer sine hemmeligheder under overfladen, så er Udslettelse næsten et langt tilbageholdt åndedræt. En kæmpe anbefaling herfra.

Udslettelse er filmatiseret i 2018 med Alex Garland (Ex Machina, 2014) i instruktørstolen. Jeg så filmen, før jeg læste bogen, og også filmen er en speciel oplevelse. Dog synes jeg, at bogen langt bedre beskriver Område X, så læs den først.

De øvrige bøger i triologien er Autoritet og Acceptance (pt. ikke oversat til dansk)

Besøg Jeff VanderMeers hjemmeside

Om Udslettelse:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Rosinante, 220 sider
Omslagsillustration: Eric Nyquist
Southern Reach trilogien, 1

Læs også:

Dark Matter af Blake Crouch
Det tredje testamente af Christopher Galt
Varslet af Liz Jensen
Dark Matter af Michelle Paver
Udryddelsen af Kazuaki Takano

 

Djævelens værk af Lotte Petri

Djævelens værk af Lotte PetriMetrobyggeriet i København er i fuld gang. For at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel skal 1000 skeletter fra Assistens Kirkegård flyttes. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, mens hun samtidig studerer knoglerne fra ligene til et forskningsprojekt om folkesundheden i 1800-tallet for at dokumentere sygdommenes fysiske tegn i knoglerne, før de genbegraves.

En aften bliver arkæologen Rita, der også arbejder på projektet, brutalt dræbt. Josefine finder hendes lemlæstede lig i en grav, og politiet, med vicepolitiinstpektør Xander Damgaard i spidsen, sætter straks en eftersøgning i gang. Men sporene er få, og fundet af et indridset kors i arkæologens kranie øger kun forvirringen.

Så myrdes endnu en person. Denne gang en yngre kvinde som findes død foran den katolske præst Dominics gadedør. Også her er liget mærket med et ridset kors. Og mordet er desværre ikke det sidste.

Djævelens værk af Lotte Petri er første bind i en ny serie  med retsantropologen Josefine Jespersen i hovedrollen. Ligesom i de tidligere bøger hvor forskeren Selma Eliassen med veninden Lisa Brodersen var omdrejningspunkt, mikser Lotte Petri her i den nye serie et godt krimiplot med en spændende indføring i et videnskabeligt univers. Denne gang retsantropologi – og eksorcisme!

Jeg er ret vild med videnskabskrimier for deres blanding af fiction og fakta, en kombination som Lotte Petri rammer 100% plet med her i Djævelens værk. For mig er det næsten ligeså spændende at læse om retsantropologens arbejde – og ikke mindst de forbløffende detaljer om danske eksorcismer! – som at følge selve plottet og forsøge at løse gåderne. Det mærkes tydeligt, at forfatteren har lavet en grundig research, men samtidig flettes de mange tekniske detaljer nærmest umærkeligt ind i fortællingen, så man som læser aldrig får fornemmelsen af, at “nu har jeg fundet ud af det her, så skal det med vold og magt med i romanen!”

Derudover er Lotte Petri god til at skabe interessante personer, som giver læseren lyst til at følge dem videre. Det er også lykkes godt her med Josefine og Xander, der begge fremstår autentiske.

Det er altid svært at få et seriemorderplot i Danmark til at virke troværdigt, fordi vi er sådan et fredeligt lille land. Ikke desto mindre er Djævelens værk djævelsk underholdende, og idéen med at lade det hele starte med opgravningen af de 1000 lig (som faktisk virkelig skete) er fint fundet på. Jeg er i hvert fald blevet fanget ind og er klar på næste bind!

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Om Djævelens værk:

Udgivelsesår: 20.03.2017
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 284 sider
Omslag: Silvana Nikolic

Se et kort interview med Lotte Petri om Djævelens værkKrimimessen i 2017

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Gæld til djævelen af Lisa Hågensen
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Den sidste gode mand af A. J. Kazinski og Palle Schmidt

Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Pigen ingen vidste var af Wissing & WintherHvad omverdenen angår, er Hominidae Forskningscenter i Memphis en respektabel forskningsinstitution. Det kunne ikke være mere fjernt fra sandheden.

I 1969 studerer den 21-årige Bradley journalistik ved University of Memphis. Ved siden af hjælper han med småopgaver hos Hominidae, hvor hans far, Noah Hobbs, leder projekt A.N.A. Et projekt som, når det bliver offentliggjort, vil ryste den etablerede forskerverdens grundvold.

Hominidae er den latinske betegnelser for menneskeaber, og centeret rummer en gruppe chimpanser, som er det officielle mål for forskningen. Men de ikke det reelle mål. For blandt aberne lever pigen Ana, isoleret fra alle mennesker og uden kendskab til verden udenfor. Det er via Ana, at Hobbs står for at nå sine drømmes mål: At modbevise at mennesket fødes som en tom tavle, der udelukkende formes af sit miljø.

Som lille dreng fik Bradley ved et uheld kendskab til Anas eksistens, og siden har hun fyldt hans bevidsthed. Han har båret den hemmelige viden gennem alle årene, men nu er det nok. Bradley kan ikke mere se stilletiende til, mens Ana holdes fanget udenfor resten af menneskeheden. Ved et nøje tilrettelagt indbrud lykkes det ham at befri Ana fra Hominidae og flygte med hende ud i friheden. Han vil finde frem til hendes identitet og give hende retur til den familie, der uvægerligt må savne hende.

Efter den vellykkede flugt går intet dog som planlagt. Pludselig er FBI i hælene på dem, og ethvert spor, Bradley finder til Anas fortid, synes at lukke flere døre, end de åbner.

Men hvorfor bliver FBI pludselig involveret, når Hominidae ellers forsøger at holde sig under offentlighedens radar? Hvor stammer Ana egentlig fra? Og hvad har et biluheld i 1951 med begivenhederne i nutiden at gøre?

Pigen ingen vidste var er Lars Wissing og Mikkel Winthers debutroman – og uden tvivl en vellykket debut. Historien er i sig selv spændende med et forbudt eksperiment, en ung mand med dårlig samvittighed, en skruppelløs special-agent, og en dukkefører i kulissen der ikke skyer nogen midler for at holde sandheden skjult.

Romanen fortælles i to spor: fortid og nutid, og ved at skifte mellem disse holdes læseren i en konstant spænding. Vi ved noget, men ikke nok, og er derfor nødt til hele tiden at læse videre for at finde ud af sammenhængen.

Sproget er godt, og tonen veksler mellem humoristisk, filosofisk og actionfyldt. Det fungerer udmærket, og passer godt med de forskellige personer vi møder i romanen. Derudover synes jeg godt om forfatternes træk med at placere fortællingen tilbage i 1969, idet det gør plottet langt mere sandsynligt. I nutiden ville mobiltelefoner, internettet og anden moderne teknologi være en hæmsko.

Samtidig var det i 1950’erne at Behaviorismen fik sit store gennembrud i USA. Indenfor Behaviorismen mener man, at mennesket fødes som et ubeskrevet blad (Tabula Rasa) og at adfærd er et resultat af indlæring under påvirkning af miljøet. Det er denne tese, som Hobbs forsøger at modbevise med sit eksperiment, der skal vise, at arv vægter tungere end alt andet.

Visse af karaktererne nærmer sig godt nok klichéen, men igen – ved at henlægge handlingen til 1950’erne og 1960’erne så føles det ikke så utroværdigt.

Endelig er jeg helt vild med forsiden. Dels fungerer billedet og farvevalget rigtig godt, og dels leges der med perspektivet så der nærmest opstår en 3D-effekt. Det er fængende og fedt lavet. Desværre fremgår det ikke, hvem der står bag.

Der var dog også et par småting undervejs, som skurrede lidt under læsningen. Jeg undrede mig f.eks. over, at Ana er iført tøj i indelukket, hvis hun ingen menneskelig kontakt har? Ligeledes føles det lidt urealistisk, at hun så hurtigt affinder sig med Bradley og flugten, når hun hele sit liv kun har været i kontakt med chimpanser. Det kan dog være en del af romanens ‘arv kontra miljø’-tematik. Endelig er der også et par gange, hvor tingene flasker sig lidt for heldigt for at få plottet til at gå op.

Men det er dog som sagt småting, og i det store hele blev jeg fanget af historien. Plottet er spændende og hænger sammen, og selvom jeg måske ikke blev så overrasket over, hånden der styrede trådene fra kulissen, så rummede klimakset alligevel en gigantisk overraskelse, jeg ikke havde set komme.

Pigen ingen vidste var er absolut en godkendt debut med masser af spændende takter. Og så synes jeg, det er fedt, at forfatterne har turde lade romanen slutte så åbent som den gør.

Andre anbefalelsesværdige spændingsromaner, der handler om forskning og etik, er f.eks. Udryddelsen af Kazuaki Takano og Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo.

Om Pigen ingen vidste var:

Udgivelsesår: 15.10.2017
Forlag: Valeta, 389 sider

Besøg Wissing  & Winthers hjemmeside

Tak til forlaget Valeta for læse-eksemplaret. Læs mere om Pigen ingen vidste var på forlagets hjemmeside.

Udryddelsen af Kazuaki Takano

Udryddelsen af Kazuaki TakanoTankevækkende thriller om hvad der kan ske, hvis en ny livsform truer menneskeheden

Da den amerikanske efterretningstjeneste opsnapper oplysninger om, at der er opstået en ny livsform med potentiale til at udrydde menneskeheden, er valget for den amerikanske præsident ikke vanskelig. Han sætter en lille gruppe professionelle lejesoldater på opgaven – at opspore og udrydde truslen.

Samtidig er den unge japanske universitetsstuderende Kento i sorg over farens pludselige død. Midt i sorgen modtager han en mail fra faren med helt specielle anvisninger. Faren vil have Kento til at fuldføre den opgave, han var i gang med. Og det vender op og ned på Kentos liv. Men også på alle hans forestillinger om faren.

De to spor krydser hinanden, og snart er læseren fanget i en hæsblæsende jagt på det afrikanske kontinent, hvor skellet mellem godhed og ondskab er blevet udvisket i den uoverskuelige krig mellem stater, befolkninger og oprørsgrupper.

Folkedrab”, messede Singleton. “I øjeblikket gennemlever Congo en storkonflikt, én der er blevet kaldt Den Første Afrikanske Verdenskrig. Her er det højeste antal døde siden anden verdenskrig fire millioner. Våbenhvilerne bliver brudt igen og igen, og der er ingen ende i sigte.” Som kunne han aflæse tvivlen i soldaternes ansigter, fortsatte han. “Det her sker faktisk, tro mg. Det er bare sådan at aviserne og tv ikke rapporterer om det. Man kan godt kalde det diskrimination fra mediernes side. Massemedierne i de udviklede lande er ligeglade med hvor mange afrikanere der bliver slået ihjel. Det konstante folkedrab i denne region får mindre presseomtale end da syv gorillaer blev dræbt. Men på den anden side er afrikanere heller ikke nogen truet art.”

Jeg havde ikke hørt udtrykket Den Første Afrikanske Verdenskrig før, men et hurtigt tjek på nettet førte til denne JP Explorer-artikel, der ord for ord bekræfter den grusomme historie, som Singleton fremfører i citatet. Hvordan væbnede konflikter oftest udvikler sig til regionale kriser (og også bliver globale fordi I-landene støtter de forskellige parter), når der er mulighed for at tjene penge på at plyndre værdifulde naturressourcer, hvad enten det er olie, diamanter eller metaller til brug i computere. Det er svært for en almindelig dansk bibliotekar, der aldrig har oplevet noget værre end overvejelser om aftensmaden, at forstå de grusomheder der her udspiller sig hver eneste dag. Alene fordi Kazuaki Takano sætter fokus på dette, er Udryddelsen værd at læse.

Men historien rummer naturligvis mere, for det er selv sagt ikke kun på det afrikanske kontinent ondskaben findes. I USA har den amerikanske præsident Burns i sin iver for at ramme terroristerne sat en række love og menneskerettigheder til side. Mistænkte sendes rask væk til lande som Usbekistan for at blive tortureret, og præsidenten styrer landet ud fra frygt for det fremmede fremfor ønsket om at favne det. Spørgsmålet er, om det også er den rette tilgang til problemet denne gang?

Udryddelsen er som antydet en roman, der rejser en række etiske problemstillinger. Er det f.eks. i orden at slå en gruppe uskyldige mennesker ihjel, hvis det potentielt redder resten af verden? Kan vold og tortur retfærdiggøres, hvis det er i en højere sags tjeneste? Og hvem bestemmer, hvad en højere sag er? Ændrer det ens opfattelse af et drab, hvis man kan se det menneske, man skal dræbe, i øjnene i forhold til at dræbe via droner? I hvor høj grad påvirker ens barndom de beslutninger man træffer senere i livet? Er mennesket i bund og grund et frygtsomt og hadefuldt væsen, eller er godhed og kærlighed indgroet i os? Den diskussion af menneskets sind er uhyre interessant, men desværre også temmelig desillusionerende.

Kazuaki Takano har skrevet en tankevækkende thriller, som kræver at man fordyber sig i læsningen. Både pga. de etiske spørgsmål, men også fordi den indeholder en del videnskabelige afsnit, der sikkert kan afskrække enkelte læsere. Samtidig er historien dog også elementært spændende. Dels er der gruppens flugt gennem et land, hvor oprørsstyrker og lokale bander ingen skrupler har over at myrde hvem som helst. Dels er der Kentos forsøg på at finde den kur, som hans far arbejdede på, da han døde. Så her er også masser af underholdning.

Under alle omstændigheder har Takano skrevet en yderst læseværdig roman, med en slutning der kan dele vandene. For hvad er egentlig håbet for menneskeheden?

Kazuaki Takano debuterer på dansk med Udryddelsen, men i hjemlandet Japan er han en anerkendt forfatter. Med sin blanding af videnskab og spænding minder Takanos forfatterskab om forfattere som Michael Crichton og på dansk Mads Peder Nordbo. Jeg ser frem til at læse mere fra Takanos hånd.

Om Udryddelsen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Turbine, 444 sider
Originaltitel: Jenosaido
Omslag: Bitten Vernersen

Det fjerde menneske af David Garmark

Det fjerde menneske af David GarmarkFørste velskrevne bind i en planlagt serie er lidt længe om at komme i gang men kan klart anbefales, hvis du er til action og videnskabsthrillere.

En mand vågner forslået, torteret og skudt i en kiste uden at ane, hvem han er, hvor han er, og hvordan han er endt i denne tilstand. Mens vi langsomt finder ud af, hvem manden er, springer historien to år tilbage til en forskningsstation i Antarktis, hvor et spændende fund dybt nede i isen får katastrofale følger. Og til Papua Ny Guinea en uges tid før hvor forskeren Dina Klein-Schildt ligeledes er på sporet af en epokegørende opdagelse. De mange skift i handlingen er lidt forvirrende i starten, fordi der er så mange forskellige bolde i luften. Efterhånden som vi kommer længere ind i fortællingen, bliver plottet dog mere tydeligt og derfor også mere spændende, og mod slutningen var jeg virkelig opslugt at historien.

Jeg kan godt lide spændingsromaner med et videnskabeligt twist, og det har Det fjerde menneske med sit afsæt i en fjerde menneskerace og grunden til dens uddøen. For mig måtte den del godt have fyldt langt mere. Garmark får dog også gjort resten af plottet spændende, og selvom jeg personligt synes, at helte á la 007 med deres talrige evner og dygtighed er lidt irriterende, så har vores mand en skjult side, som gør ham interessant, ligesom det øvrige persongalleri også har lidt kant og personlighed.

Jeg havde glædet mig meget til at læse David Garmarks thriller Det fjerde menneske, fordi jeg var så begejstret for hans novelle Tågevals og hans kortroman En ørn fanger ikke fluer. Jeg vil ikke sige, at Det fjerde menneske skuffede mig, men det tog lidt tid at blive fanget ind. Alligevel kan jeg sagtens anbefale den, hvis du er til actionfyldte videnskabsthrillere, for Det fjerde menneske er velskrevet og ikke lige til at regne ud.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Det fjerde menneske:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Turbine, 343 sider

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Nattetimen af Annika von Holdt
Rædslernes hus af Dean Koontz
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft
Udryddelsen af Kazuaki Takano
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Dragon af Thomas C. Krohn

Dragon

I Den Demokratiske Republik Congo bor bonden Joseph med sin familie i en lille landsby fjernt fra alt og alle. Livet er endelig ved at blive godt igen efter borgerkrigen, men så rammes landsbyen af en sygdom, som ser ud til at dræbe dem alle.

Samtidig i Danmark får den unge forsker, Anders, job i biotekvirksomheden VirusGene, hvor man arbejder på at finde en kur mod alverdens vira. Han skal arbejde tæt sammen med forskningschefen for virksomheden, Andy, som står bag den banebrydende idé, der danner grundlag for arbejdet. Andy virker dog sært uinteresseret i at støtte op om Anders, men Anders lader sig ikke gå på. Sammen med resten af holdet lykkes det ham at komme et stort skridt nærmere på målet – og så forsvinder Andy.

Ledelsen i VirusGene beder Anders om at finde Andy, og snart er Anders ude på dybt vand i sit forsøg på at lokalisere Andy og finde ud af, hvad der foregår.

”Dragon” er den anden bog om virus og pandemier, som jeg har læst indenfor kort tid, og ligesom Philip Hallenborg, som skrev ”Og jeg saa en ny himmel”, er Thomas C. Krohn selv forsker som uddannet neurobiolog med en ph.d. i dyrevelfærd. I de seneste år har han arbejdet i forskellige virksomheder, som producerer medicinsk udstyr, og har således en stor baggrundsviden at trække på i forhold til de tekniske detaljer. Han er da også god til at forklare principperne bag arbejdet med vaccinen, og får det fint indarbejdet i plottet.

Selve historien er egentlig grundlæggende spændende, så når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe over ”Dragon”, er det fordi den sprogligt er lidt tynd. Krohn skriver opremsende og fladt, ligesom han gentager alt for meget og mangler flair for billedsprog, og hvor Hallenborg godt nok også kunne lære lidt af frasen ”show, don’t tell”, har han til gengæld et langt mere udviklet sprog. Samtidig er historien i ”Dragon” nok spændende, men der er ikke de store overraskelser i plottet, i forhold til ”Og jeg saa en ny himmel” som har en interessant og overraskende konspirationsteori indbygget. En sammenligning falder dermed ikke ud til ”Dragon”s fordel, men når det er sagt, har jeg dog også læst bøger, som er langt dårligere skrevet med en mindre spændende historie.

Med andre ord er ”Dragon” en ok debut, men hvis forfatteren vil udgive flere bøger, skal der arbejdes langt mere med det sproglige for at løfte forfatterskabet op over middel.

Læs mere på forlaget Mellemgaards hjemmeside
(oprindelig anmeldt på Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Sabine Puk Sørensen
ISBN-13: 9788793395671
Sideantal: 232
Forlag: mellemgaard

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg

Og_jeg_saa_en_ny_himmelTitlen ”Og jeg saa en ny himmel” stammer fra Johannes Åbenbaring, som handler om de sidste tider: »Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere.« (Johs. Åb. 21,1), og romanen åbner lige på og hårdt.

Vi følger to brødre, som er på vej til Afrika, den ene som forretningsmand og den anden er hans livvagt. Men der er tydeligvis ikke meget kærlighed mellem de to brødre, og mødet i Afrika ender da også brutalt.

Så vender vi tilbage til Danmark og springer tre måneder frem i tiden. Martin Lindvad forsker i molekylær biologi, og en dag modtager han en kryptisk mail fra sin gamle mentor, Håkon Sandberg, som får ham til at slippe alt og flyve til Bergen for at mødes.

Men Martin kommer for sent. Håkon er blevet myrdet, og pludselig er Martin i politiets søgelys – mistænkt for mordet på sin ven. Hans eneste chance er nu at finde ud af, hvem der myrdede Håkon. Her fører den kryptiske mail ham i en uforudset retning, for hvad har SARS-udbruddet i Asien i starten af årtusindet med det hele at gøre? Martin og Håkons enke Elise blandes ind i et farligt spil, hvor de kommer op mod en ældgammel organisation med en grusom plan.

Romanen fortælles i to spor. Det ene er livvagten Sam, der arbejder for organisationen, og det andet spor følger Martin i dennes bestræbelser på at holde sig fri af politiet og opklare mysteriet. Kapitlerne er relativt korte, og krydsklipningen har til hensigt at øge spændingen. Da Hallenborg til tider skriver meget udførligt, lykkes det imidlertid ikke ubetinget. Lidt mere ’show’ og lidt mindre ’tell’ kunne have strammet handlingen op og øget suspensen.

Når det er sagt, er jeg til gengæld fuldstændig vild med konspirationsteorien, som Hallenborg bygger sit plot op over. Fra det øjeblik Martin kommer på sporet af Cordoum, sad jeg helt opslugt, og nød hvor elegant han får verdenshistorien til at passe ind i romanens univers. Det er virkelig spændende og interessant.

Ligeledes lykkes det at forklare ellers ganske kompliceret forskning letforståeligt og naturligt i historien. Hallenborg har da også en Ph.D. i molekylær- og cellebiologi fra Syddansk Universitet i Odense, hvor han forsker i at forstå udvikling af type II diabetes, så han ved, hvad han skriver om.

Forsiden er lækker med et lidt fortegnet biohazard symbol og en giftig gul farve, som virkelig fanger øjnene, og så skal Hallenborg også have ros for et godt arbejde med korrekturlæsningen.

Så selvom ”Og jeg saa en ny himmel” måske ikke ligefrem er en neglebiddende pageturner, så er den alligevel både underholdende og med spændende momenter. Ikke mindst giver den læseren noget at tænke over, i forhold til hvad nutidens teknologi kan forårsage, men også i forhold til tro og religion og hvad vi gør i dens navn.

Besøg forfatterens hjemmeside
(oprindelig anmeldt på Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Philip Hallenborg
ISBN-13: 9788799897704
Sideantal: 431
Forlag: Hallenbooks

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille

Vredens_Ord

Underholdende og godt tænkt videnskabskrimi med Thea Vind i hovedrollen

Igennem flere år har jeg haft fornøjelsen af at være med til at lave ”krimi bingo banko” på Årets Krimimesse i Horsens, hvor bl.a. forfatterne Lisbeth og Steen Bille med aldrig svigtende humør har deltaget som henholdsvis oplæser/opråber og præmiepige. Det har altid været et velbesøgt arrangement, og vi har haft en fest med afviklingen.

I år udkom ’Billernes’ nyeste krimi netop på Krimimessen (d. 12. marts), og de var så søde at give mig et læseeksemplar. Godt nok skriver de krimier, men “Vredens ord” er både velskrevet og underholdende, så jeg giver den alligevel et par ord med på vejen her på siden.

Thea Vind er ansat som videnskabsjournalist på forsk.nu. Hun er i gang med at skrive en reportage om et nyopfundet fællesnordisk sprog, nyska, opfundet af forskeren Sigrid Kring, som nu bruges i en stor tv-serie om vikingerne. Men den dag hun skal møde Sigrid, dør en af statisterne på settet. Selvom det ser ud til at være et hændeligt uheld, aflyses mødet naturligt nok.

Selvom Theas redaktør skubber på, for at Thea skal skrive om dødsfaldet, insisterer hun på at holde sig til reportagen om nyska. Men da hun senere forsøger at få interviewet med Sigrid Kring, og hun også ender op død, samtidig med at det viser sig, at både Sigrid og statisten kommer fra det samme alternative økosamfund, Humla, hvor alle taler nyska, får Thea sværere og sværere ved ikke at blande sig.

”Vredens ord” er en underholdende og godt tænkt videnskabskrimi, hvor opfindelsen af et nyt sprog danner baggrund for en smeltedigel af vrede, jalousi og mord, selvom målet med sproget i virkeligheden var at danne fællesskab.

Plottet i romanen er som sagt godt tænkt, og jeg synes, det er yderst befriende at læse en krimi, hvor hovedpersonen ikke er overmenneskelig, og hvor mange af brikkerne i virkeligheden falder på plads via tilfældigheder. Som læser har vi nemlig bedre overblik over, hvorfor tingene sker, end Thea har. Dermed ikke sagt at man regner morderen ud med det samme, for ’Billerne’ lægger naturligvis lidt twist og fælder ind undervejs, så man alligevel bliver snydt.

Samtidig lykkes det rigtig godt for forfatterne at få formidlet en masse viden om kunstige sprog uden at handlingen går i tomgang (eller bliver til volapyk – som i øvrigt også et kunstsprog som var populært i slutningen af det 19. århundrede). For hvis man tror, at universitetsfolk er vindtørre og lidenskabsløse, så tager man i hvert fald grueligt fejl.

”Vredens ord” er fjerde bind i serien med videnskabsjournalisten Thea Vind i hovedrollen. Nye læsere kan sagtens starte her, men hvorfor dog snyde sig for en god læseoplevelse med de første tre bøger.

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Serien om Thea Vind:

Vredens ord (2016)
I ond tro (2014)
Nattens gerning (2013)
Gudindens sidste offer (2012)

Om bogen:

Udgivet: 12. marts 2016
Omslag: Silvana Nikolic
ISBN-13: 9788799893102
Sideantal: 333
Forlag: Umlaut

Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo

Gudspartiklen af Mads Peder NordboAnderledes spændingsroman om tro, kærlighed og fysik, som efter en lidt langsommelig start munder ud i hæsblæsende, men tankevækkende action.

Findes Gud? Er alt hvad vi gør forudbestemt? Hvilke hemmeligheder gemmer Pagtens Ark og Higgs-partiklen? Det er blot nogle af de spørgsmål, den fysikstuderende Mikkel må forholde sig til i Mads Peder Nordbos roman Gudspartiklen.

Mikkels liv er gået i stå efter kæresten Veronicas død. Vennen Patrick forsøger at muntre ham op med utallige byture, og under en af dem møder Mikkel sin tidligere terapeut, hypnotisøren Tosca. Mødet med hende bliver startskuddet til en lang række forandringer for Mikkel, som kort efter finder nogle hemmelige papirer i en forladt lejlighed. Pludselig er Mikkel midtpunkt for en uvelkommen international interesse, og samtidig dukker en ung nigeriansk kvinde op i hans liv.

Jeg har tidligere læst Odins Labyrint og Thuleselskabet af samme forfatter, som ligeledes er spændingsbøger med en filosofisk/videnskabelig tilgang, her med udspring i den nordiske mytologi og rune-indskrifter. Begge bøger var spændende og velskrevne og gav lyst til at læse videre fra side et.

Med Gudspartiklen blev jeg ikke fanget helt så let ind. Bogen er overordnet opdelt i seks kapitler: Bevægelse, Løse partikler, Kollision, Fission, Reaktion og henfald, Stabil – begreber som er hentet fra atomfysikkens verden, men som også beskriver de forløb bogens personer går igennem. Derudover er indlagt en række kapitler med nigerianske Oluchi som hovedperson, startende i 1998 med spring frem til nutiden.

Mads Peder Nordbo kan bestemt skrive, og kapitlerne om Oluchi greb mig straks om hjertet. Til gengæld var delen om Mikkel lang tid om at indfange mig. Hele baggrunden med hans døde kærlighed, hypnotisøren Tosca som kan mærke en masse ting i både fortid og fremtid samt besøgene i den forladte lejlighed, blev for abstrakt for mig. Både plot og personer virker lidt for konstruerede og får ikke kød og blod på sig.

Fra Kollision-kapitlet bliver romanen mere handlingsbåret, selvom der stadig er filosofiske, religiøse og videnskabelige overvejelser. Det giver både fremdrift og spænding til historien, som her får langt mere substans før den hæsblæsende afslutning.

Man behøver hverken være fysikstuderende eller religiøst interesseret for at læse Gudspartiklen, men det er en roman som kræver en opmærksom læser. Som sagt synes jeg, at den var lidt lang tid om at komme i gang, men til gengæld slutter den i top, så giv Gudspartiklen en chance hvis du har lyst til en anderledes spændingsroman om tro, kærlighed og fysik.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: People’s Press, 341 sider