juli 2020
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘videnskab’

Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal

Tankevækkende debut der reflekterer over kærlighedens natur

Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal

Elin Arenfelt er ikke interesseret i mennesker. Til gengæld er hun dyreelsker med stort D, og har skrevet en phd-afhandling med titlen ‘The Impact of Dog Ownership on Mental and Physical Health, Education, Crime and Happiness‘. Heri gør hun rede for, hvordan hunde påvirker deres ejere både fysisk og psykisk i en positiv retning. Alligevel har hun ikke selv et kæledyr.

En dag bliver hun opsøgt af iværksætter-kendissen fra tv, Asger Holmblad. Han ønsker hendes hjælp i forbindelse med et videoklip, han har modtaget. Elin indvilliger modstræbende, og snart er hun involveret i udviklingen af en robothund, der skal være helt virkelighedstro. I starten er Elin yderst skeptisk over projektet, men efterhånden som prototypen af robothunden forbedres, bliver hun mere og mere knyttet til Leia, som den kaldes.

Arbejdet fører Elin til New York, hvor hun møder kvinden Shanay. Shanay er aktivist for sortes rettigheder, og uden at nogen af dem egentlig ønsker det, opstår der en tæt forbindelse mellem de to kvinder. Men i USA lurer urolighederne under overfladen, og selv umiddelbart altruistiske handlinger kan gemme på bagtanker.

Hjemme i Danmark gemmer Elins fortid også på hemmeligheder. Elins mor, Irmelin, var en kendt skuespiller, og i barndommen havde de to et tæt forhold. Som voksen har Elin dog trukket sig væk fra moren, så da hun får at vide, at Irmelin er alvorligt syg, ønsker hun ikke at tage hjem til hende. Hvorfor ikke?

Jeg blev yderst positivt overrasket over Hundehjerte, som helt uforudset ramte mig lige i hjertekulen. Historien om enspænderen Elin, der ikke stoler på mennesker, men lægger sit hjerte i poten på en robothund, lyder måske som en kliché, men den er alt andet.

Romanens to kvinder virker umiddelbart meget forskellige. Shanay er aktiv i kampen for sortes rettigheder, hun er smuk, udadvendt og lever i et tæt parforhold med kæresten Emanuel. I modsætning til hende lever Elin alene, går ikke op i sit udseende og interesserer sig ikke for andre mennesker. Trods de umiddelbare modsætninger er Elin og Shanay dog mere ens, end vi umiddelbart tror.

Hundehjerte er en både rørende og tankevækkende roman, som får læseren til at reflektere over forholdet mellem mennesker og dyr og over kærlighedens natur.

Jeg er selv hundeejer, og kan sagtens sætte mig ind i Elins kærlighed til hunde. De er trofaste, hengivne og uden skjulte dagsordener. Mennesker derimod lyver og bedrager. De bærer nag, de er fordomsfulde og deres kærlighed kan være fyldt med krav. Elin kan ikke forudsige andre menneskers adfærd, hvilket gør hende angst og afvisende. Her er dyr anderledes umiddelbare, så at Elin kaster sin kærlighed på en robothund, er ikke uforståeligt.

I modsætning til hundens umiddelbare hengivenhed er menneskers kærlighed mere kompleks. Menneskelig kærlighed er bevidst og måske af den grund også mere tilfredsstillende? Eller betyder det overhovedet noget for modtageren, om kærlighed gives bevidst? For hvad er kærlighed?

Hundehjerte er Gurli Marie Kløvedals debut. Jeg blev som sagt dybt grebet under læsningen af historien, der dog ikke kun er en rørende roman om kærlighedens natur. Kløvedal lader nemlig sin fortælling udspille sig i en kontrafaktisk virkelighed, der giver romanen endnu en dimension. Hvor Danmark umiddelbart ligner sig selv, er USA er fanget i et magtspil mellem demokrater og republikanere, og splittet af rabiate fraktioner der er imod alt lige fra kvinder til sorte. Præsident Trump er død, men er nærmest blevet helgenkåret af befolkningen, og den helt store politiske stjerne er nu hans datter, Ivanka. Men hvad er hendes mål?

Beskrivelsen af bl.a. raceproblematikken er spændende og udfordrende. Er det kun hvide, der er racistiske? Hvad skal der til for at samle en befolkning? Og hvorfor har den hadefulde retorik og opførsel sneget sig ind overalt?

Endelig er der også hele problematikken om vores forhold til teknologien. Er der en grænse for, hvor langt vi kan og bør gå? Hundehjerte stiller en lang række interessante spørgsmål, der bliver ved med at snurre rundt efter endt læsning.

Er du til eksistentiel science fiction uden perfekte helte eller garanti for en lykkelig slutning, er Hundehjerte et rigtig godt bud. Jeg har ikke læst andet, der er helt som Gurli Marie Kløvedals debut, men forhåbentlig får jeg lov til det i fremtiden.

En varm anbefaling herfra, også af Mikkel Henssells smukke forside, der både fanger øjet og romanens fine tone.

Anmeldt til Litteratursiden

Om Hundehjerte:

Udgivelsesår: 01.06.2020
Forlag: Grønningen 1, 351 sider
Omslag: Mikkel Henssell

Læs også:

Dark Matter af Blake Crouch
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Thornhill af Pam Smy
Station 11 af Emily St. John Mandel

Den sorte tåge af Fred Hoyle

Den sorte tåge af Fred Hoyle

For efterhånden lang tid siden købte jeg en stor stak gamle science fiction romaner. Nogle af dem havde jeg læst før, andre kendte jeg kun af omtale. På det seneste er jeg begyndt at læse stakken, og det er allerede blevet til flere gode gensyn. Bl.a. med Den sorte tåge af Fred Hoyle.

Historien udspiller sig i 1964-65, men prologen åbner med et brev dateret d. 19. august 2020 (altså i år!). En ung norsk astronom opdager under en rutineskanning af nattehimlen en mystisk sort plet, mens han er udstationeret på Mount Palomar, et astronomisk observatorium, beliggende i Californien. Han kontakter straks den ældre forsker, dr. Geoff Marlowe, som hurtigt indser plettens betydning.

Mens de amerikanske forskere og myndigheder overvejer situationen, har amatør astronomer i England opdaget et andet problem. De kan påvise, at planeterne Jupiter og Saturn er ude af position, og deres resultater bakkes op af Det Kongelige Observatorium. Astronomiprofessoren Chris Kingsley når frem til, at hvis disse beregninger er korrekte, betyder det, at en stor masse er trængt ind i solsystemet. Og det viser sig, at han har ret.

En stor sort tåge bevæger sig med utrolig fart direkte mod solen. Videnskabsmænd regner sig frem til, at tågen vil dække for solens stråler i en måned, og imens vil jorden blive udsat for voldsom kulde, der vil slå dyr, planter og mennesker ihjel. Men jo tættere tågen kommer på solen, jo mere går det op for videnskabsmændene, at tågen ikke følger naturlovene. Og så kommer professor Kingsley med en vild idé.

Den sorte tåge fortælles som sagt i et brev, der i tilbageblik beretter om begivenhederne. Forfatteren Fred Hoyle var selv astrofysiker og kendt for sine ind i mellem kontroversielle holdninger og teorier. Romanen er da også fyldt med videnskabelig snak, som heldigvis aldrig bliver docerende. Her er i stedet tale om en rigtig tjubang roman, der trods sine sort/hvide persontegninger, gammeldags udtryk som f.eks. elektronregnemaskiner og et lidt kliché-præget sprog alligevel skaber spænding på bedste vis.

Så jeg var godt underholdt under genlæsningen, hvor Hoyle opstiller en masse spændende spørgsmål og mulige svar. Mange af dem har jeg ingen forudsætninger for at vurdere sandhedsværdien af, men én af tågens følger er dog kommet tæt på vore dages virkelighed. Vi har i dag stor fokus på drivhus-effektens betydning for temperaturstigninger. Målet er at holde dem under 1,5 grader, da vi ellers risikere at havet vil stige helt op til 60 meter i løbet af nogle århundreder. I Den sorte tåge taler Hoyle om temperaturstigninger på 17-18 grader. Ganske vist giver det store problemer for menneskeheden, men ikke i form af de oversvømmelser vi i dag ved ville komme under de forhold.

Trods de mere end 50 år på bagen er Den sorte tåge stadig en læseværdig oplevelse. Efter min mening en klassiker som jeg bestemt kan anbefale.

Uddrag af romanen:

I de sidste dage af juni og i hele juli steg temperaturen støt over hele jorden. På De Britiske Øer klatrede kviksølvsøjlen langsomt i vejret, først stod den i tyverne, så i trediverne, og til sidst nåede den op i nærheden af 40-stregen, hvor den blev stående. Folk besværede sig over varmen, men der opstod ingen uro. Det var varmt, men det var til at udholde.

I De Forenede Stater indtraf kun forholdsvis få dødsfald, hovedsageligt fordi man i de foregående år og måneder havde fået bygget effektiver luftkonditioneringsanlæg overalt. Temperaturen steg til den dødelige grænse over hele landet, og folk var nødt til at opholde sig indendørs i ugevis. Engang imellem svigtede et luftkonditioneringsanlæg, og det var faktisk mest ved sådanne uheld, at varmen kostede menneskeliv.

I hele det tropiske bælte var der fortvivlede forhold, hvilket fremgår alene af den kendsgerning, at i alt 7.943 plante- og dyrearter uddøde fuldstændigt. At mennesker kunne overleve i disse forhold, skyldtes udelukkende, at de havde været i stand til at grave sig ned i kølige jordhuler eller opholdt sig i kælderrum. Intet kunne her gøres for at mildne den kvældende lufttemperatur. Hvor mange mennesker, der gik til grunde i netop denne fase af udviklingen, vides ikke. Det kan kun siges, at over syv hundrede millioner mennesker mistede livet som følge af de forskellige klimaændringer den sorte tåge fremkaldte. Og kun på grund af visse heldige omstændigheder, som endnu ikke er omtalt, blev det kolossale tab af menneskeliv ikke større. (side 127-128)

Note: I 1960 var verdens befolkning på ca. tre milliarder mennesker, så Hoyle forestiller sig i romanen, at næsten en fjerdedel af jordens befolkning dør på grund af klimaændringerne. (dst.dk)

Om Den sorte tåge:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Stjernebøgerne Vintes Forlag, 237 sider
Omslag: Thore Furulund
Originaltitel: The Black Cloud (1957)
Oversætter: Grete Dunker

Læs Morten Hildings artikel i Information: “En anden slags formørkelse”
Lån Den sorte tåge via bibliotek.dk.

Læs også:

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Mørke af Torben Pedersen
Syndfloden af Carl S. Torgius
The Martian af Andy Weir

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Arkitektur, intelligente våben og fremmede verdeners økologi er blot nogle af temaerne i Tidssonde

Tidssonde består af 11 noveller udvalgt af Arthur C. Clarke. Hver enkel novelle er valgt ud fra ønsket om, at den udover at underholde også belyser en videnskab eller teknologi. Hver novelle indledes med et kort forord af Clarke, hvor han fortæller om forfatteren samt historien.

Det firedimensionale hus (1941)
Quintus Teal drømmer om at bygge et hus, der vil revolutionere arkitekturen. En samtale med vennen Homer Bailey fører til, at Teal bygger et hus formet som en tesserakt (en kvadratisk figur med fire dimensioner, ligesom en terning har tre og et kvadrat har to). Huset lykkes så godt, at da Teal viser det frem for mr. og mrs. Bailey, opstår der uforudsete problemer. Novellen er skrevet af Robert A. Heinlein, som blandt andet kendes for Starship Troopers, der blev filmatiseret i 1997.

Vralteren (1942)
Vi følger en flyvemaskine, som smider sin last af våben ud over havet. Våbnene er delvist bevidste maskiner, der følger et programmeret instinkt om at nå et bestemt sted hen for at detonere deres indbyggede bomber. Novellen er skrevet af Will F. Jenkins under pseudonymet Murray Leinster.

Meteorologen (1962)
I fremtiden forudsiger meteorologerne ikke bare vejret. Den magtfulde Meteorologiske Kongres styrer det, og er ikke bleg for at straffe ulydige lande med tørke eller andre vejr-katastrofer. I kongressen sidder rådsmand Jonathan H. Wilburn, der drømmer om at komme længere op ad karrierestigen. Så da den 126-årige George Andrews fra Californien ønsker at opleve snevejr en sidste gang, før han dør, giver det Wilburn en mulighed.

Kulturgenstande på samlebånd (1957)
Jarrell er arkæolog på planeten Voltus. Alt han finder, bliver dog solgt til rige samlere, for sådan har verden udviklet sig. Men Jarrell hader, hvordan arkæologien er blevet gjort kommerciel. Så da kollegaen Darby støder på en hemmelighed, er Jarrell ikke sen til at støtte ham i at bringe den for lyset. Det får dog uforudsete og vidtrækkende følger.

Bedstefar (1955)
Cord er kolonistuderende på planeten Sutang, hvor han sammen med det 2000 mand store kolonihold har til opgave at studere og tæmme naturen på planeten i løbet af 20 år, så en gruppe kolonister kan slå sig ned her. Denne dag skal Regenten vises rundt, men et ellers ufarligt væsen viser sig pludselig fra en helt ny side.

Ikke så sikkert igen! (1941)
Nicholas Orloff er koloni-kommissær på Ganymedes, en af Jupiters måner. Befolkningen på Ganymedes har i mange år bedt om penge til forsvar, da de er overbeviste om, at Jupiter pønser på at udslette dem. Jorden har ikke tænkt sig at støtte dem. Men så hører Orloff endelig efter. Novellen er skrevet af Isaac Asimov, der især er kendt for at være faderen til robotikkens tre love. Her serverer han en bidende novelle med et twist.

Den lille sorte taske (1950)
I fremtiden er lægerne udstyret med en sort taske med udstyr, der stort set kan klare enhver medicinsk situation. Ved et uheld ender én af disse sorte tasker i 1940’erne, hvor en fordrukken læge uden autorisation pludselig vågner ved siden af den. Nærmest tilfældigt opdager han taskens evner, og snart er han atter respekteret. Men andre har også øje for de muligheder, tasken giver.

Blindheden (1946)
I 1987 vender Halleys komet tilbage. Astronomerne på Kernen, en institution til udforskning af blandt andet astrofysik, holder nøje øje med den, mens verden er på randen af fjerde verdenskrig. Som kometen nærmer sig, bryder civile uroligheder ud, der udvikler sig til regulær krig. Det får dog ingen indflydelse på astronomernes hverdag, indtil kometens nærhed pludselig får uforudsete konsekvenser. Robert S. Richardson har skrevet novellen under pseudonymet Philip Latham.

Tag en dyb indånding (1957)
En astronaut ombord på en kommunikations-satellit beretter, om den gang han og nogle kollegaer var ude for et uheld. Deres beboelseskvarter blev adskilt fra resten af stationen, og selvom et redningsfartøj kunne nå frem til dem, ville de ikke kunne kobles sammen. Hvad gør man så i det lufttomme rum? Novellen er Arthur C. Clarkes eget bidrag til Tidssonde, og bunder i Clarkes interesse i dykning.

Pottemagerne på Firsk (1950)
Som ung var Thomm udstationeret 19 måneder på Firsk for Ministeriet for planetare spørgsmål. Hans overordnede, George Covill, gik kun halvhjertet ind for ministeriets filosofi om at forbedre de indfødtes levestandard indenfor deres egen kulturs rammer. Så da Thomm hører om pottemagerne og deres ritualer, forlanger Covill, at han stopper det. Problemet er bare hvordan?

Vævskultur-kongen (1926)
Under en ekspedition i Afrika bliver fortælleren taget til fange af en stamme. I landsbyen møder han den hvide forsker, dr. Hascombe, som i mange år har levet sammen med stammen. Her har han med udgangspunkt i stammens religion udført eksperimenter på stammefolket både i krop og sind. Fortælleren er umiddelbart imponeret over Hascombes resultater, men forsøger alligevel at overtale ham til at flygte sammen med sig. Novellen er den ældste i Tidssonde, og fik mig til at tænke på Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells.

Om Tidssonde:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 266 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: Time Probe (1966)
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Indhold:
Robert A. Heinlein: Det firedimensionale hus (And He Built a Crooked House, 1941) Matematik
Murray Leinster: Vralteren (The Wabbler, 1942) Kybernetik
Theodore L. Thomas: Meteorologen (The Weather Man, 1962) Meteorologi
Robert Silverberg: Kulturgenstande på samlebånd (The Artifact Business, 1957) Arkæologi
James H. Schmitz: Bedstefar (Grandpa, 1955) Exobiologi
Isaac Asimov: Ikke så sikkert igen! (Not Final, 1941) Fysik
Cyril Kornbluth: Den lille sorte taske (The Little Black Bag, 1950) Medicin
Philip Latham: Blindheden (The Blindness, 1946) Astronomi
Arthur C. Clarke: Tag en dyb indånding (Take a Deep Breath, 1957) Fysiologi
Jack Vance: Pottemagerne på Firsk (The Potters of Firsk, 1950) Kemi
Julian Huxley: Vævskultur-kongen (The Tissue-Culture King, 1926) Biologi

Det er bare en virus af Anders Fomsgaard

Det er bare en virus af Anders FomsgaardJeg hørte Anders Fomsgaard fortælle om sin bog Det er bare en virus på Bogforum i BellaCenteret i efteråret 2019. Fomsgaard fortalte utroligt spændende, så jeg skyndte mig efterfølgende at købe bogen. Nu har jeg også fået den læst, og den kan bestemt anbefales.

Også i 2019 så jeg tv-serien The Hot Zone, der tager udgangspunkt i en virkelig begivenhed. Lidt udenfor Washington DC dukkede der i 1989 pludseligt dødssyge aber op i et forskningscenter. Prøver fra disse aber blev sendt til Fort Detrick, Maryland hvor USAMRIID kunne undersøge dem, og det viste sig, at aberne var inficeret med ebola! Heldigvis ikke en type der smittede mennesker, men det vidste man jo ikke i første omgang. I samme periode var Anders Fomsgaard i USA og oplevede selv samme sygdomsudbrud, og fortæller om det i Det er bare en virus.

Bramfrit og uhøjtideligt beretter Fomsgaard om sit liv i forskningens tjeneste, hvor han og mange andre forskere arbejder med både almindelige og livsfarlige virus på daglig basis. I en kombination af faktuelle beskrivelser af de forskellige virus og personlige oplevelser i forbindelse hermed, kommer han igennem alt lige fra hundegalskab over hiv til zikavirus og ebola. Det er dybt fascinerende – og lidt skræmmende.

Han fortæller blandt andet om, hvordan han arbejdede på en hurtig katastrofevaccine med DNA-teknologi, da en zikavirus ramte Brasilien i 2015, og medførte, at gravide kvinder fødte børn med alt for små hoveder. Hvordan han opdagede et område udenfor Bornholm, hvor flåter smittede flere mennesker med TBE-virus i Danmark. Hvordan vestnilvirus endte i New York i 1999 via trækfugle fra Afrika, og hvordan Danmark også kan være udsat for farlige virus via trækfugle. Og så kommer han med et bud på, hvorfor så mange nye virus dukker op, samtidig med at vi bliver flere og flere mennesker på jorden.

Trods de ind i mellem lidt tekniske beskrivelser er Det er bare en virus spændende læsning, som samtidig gør læseren klogere. Og det gør jo kun bogen endnu bedre.

PS. Der er i øvrigt mulighed for at høre et streamet foredrag af Anders Fomsgaard via Aarhus Universitet d. 3. marts 2020. Se hvor foredraget vises HER.

Om Det er bare en virus:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gyldendal, 285 sider
Omslag: Sune Ehlers

Indhold:

Forord
Tyve spørgsmål til professoren. Om virus
Indledning:  Fra læge til forsker. Jeg ville jo gerne redde verden
Første del: De grove
– “Det er en virus!” Om hiv
– Outbreak. Om ebola-, marburg- og lassavirus
– Når helvede bryder løs. Om influenzavirus
– Den onde og den grusomme. Om koppe- og poliovirus
Anden del: De utilpassede
– De farlige myg. Om vestnil-, chikungunya-, zika-, gul feber-, dengue-, japansk hjernebetændelse- og usutuvirus
– Skovflåten, Danmarks farligste dyr? Om tick-borne encephalitis-virus og Tokkekøb Hegn
– The Hell Hound. Om hundegalskab
Tredje del: De klamme
– Sex, nonner, kønsvorter og det, der er værre. Om human papillonmavirus eller HPV
– Dadler, sex og pølser. Om leverbetændelserne, hepatitis ABC
– Peter og Panum. Om mæslinger
Fjerde del: De virkelig syge
– Bomberne, der bor i dig. Om kyssesyge, helvedsild og de andre herpesvirus
– Kæmpevirus fra Mars? Om pandoravirus og de andre
Tak
Noter
Oversigt over virus og deres familier

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic

Dommedagskometen af Erik Juul Clausen

Dommedagskometen af Erik Juul ClausenDa astronomen Freydis Ängström ved Gaurinsankar Oberservatoriet opdager en ny komet med retning mod jorden, får det stor medieopmærksomhed. Særligt da et af de offentliggjorte billeder viser den nye komet som et lysende øje i Hestehovedtågen. Aviserne fyldes med overskrifter som “Ny Betlehem-stjerne” og “Dragens øje kommer til jul”, og medierne svælger i historier om kometer og dommedag.

Og ikke kun i den vestlige verden vækker den ny komet opsigt. I den iranske by Qum  reagerer organisationen Troens Vogtere øjeblikkeligt. At tage billeder af kometen er blasfemi og vil blive straffet, hvis ikke observatoriet straks tilintetgører dem.

Historien fortælles gennem forskellige vinkler. Vi følger Freydis og hendes to kollegaer på det ensomt beliggende observatorium i Himalayabjergene. Nyhedsmediernes vinkel følges bl.a. gennem den tyske Georg Friedrich Bischoff, der som den første journalist aner potentialet i Freydis fotos. Endeligt er der Troens Vogtere, hvor vi introduceres til organisationen og følger deres bestræbelser på at tilintetgøre billederne af kometen.

Jeg var godt underholdt af Dommedagskometen, der er en interessant blanding af videnskab og spændingsroman. Måske er plotdrejningen med de muslimske ekstremister lidt søgt, men da Erik Juul Clausen ret spændende fortæller om oprindelsen af den berømte snigmorder sekt Assassinerne, og i øvrigt holder en god balance mellem de forskellige plottråde, så gør det ikke spor.

Erik Juul Clausen er en effektiv skribent, som sprogligt har fokus på indhold fremfor form. Resultatet er blevet en interessant spændingsroman fyldt med faktaoplysninger om kometer, undergang og meget mere. I min verden herlig underholdning der passer perfekt til en eftermiddag i hængekøjen.

Uddrag af Dommedagskometen:

Hvad er – videnskabeligt set – chancen/risikoen for verdens undergang? Kan verden “gå under”, altså blive pludseligt udslettet?

Det kommer an på, hvad man forstår ved verden. Hvis verden defineres som en civilisation i en by eller et land, er svaret: Ja. Mange byer og nogle lande er pludselig forsvundet, enkelte som om de bogstaveligt taget er sunket i jorden.

Vandskælv fremkaldt af vulkanen Thera, hvis synlige rester i dag er øen Santorini, bortskyllede den minoiske kultur på Kreta og efterlod kun legender om Atlantis. Kulturlag med potteskår under metertykke lerlag i Abrahams fødeland Kaldæa – stjernetydernes og drømmetydernes land – vidner om oversvømmelser, som den lokale befolkning må have oplevet som verdens undergang.

Indbyggerne i Pompeji og Herkulanum må have troet, at verden gik under. Også i dette århundrede har vi et eksempel på, at en by er blevet udslettet så brat som Bibelens Sodoma og Gomorra. Kun én af St. Pierres 30.000 indbyggere, en straffefange i en underjordisk celle uden vinduer, overlevede den ildsky, som i et par minutter efter eksplosionen kl. 07.59 den 8. maj, Kristi Himmelfartsdag 1902, indhyllede hovedbyen på Martinique.

Det, der er sket før, kan ske igen. Vulkanerne er ikke døde, de sover kun, og de vil vågne igen. Vulkaner, jordskælv og oversvømmelser vil med uforudsigelige mellemrum fremkalde lokale udgaver af “jordens undergang”. Dette må betragtes som 100% sikkert.

Men hvis man ved verden forstår hele menneskeheden, altså alle de civilisationer, der omslutter kloden, stiller sagen sig helt anderledes. Den kan ikke udslettes af nogen af de kendte former for naturkatastrofer; det er umuligt alene af den grund, at de er lokale, mens menneskeheden er global. Også dette er 100% sikkert.

Så eksisterer der altså ikke i naturen noget, der med ét hug kan ramme hele menneskeheden? 

Jo. Men ikke her på jorden. (side 127-128)

Om Dommedagskometen:

Udgivelsesår: 2000
Forlag: Hovedland, 318 sider
Omslag: Jørgen Sparre

Rød sne af Thomas Ringstedt

Rød sne af Thomas RingstedtI 1918 hærgede den spanske syge verden over og slog flere folk ihjel end 1. verdenskrig.

På et laboratorium i Sverige er det lykkedes en gruppe forskere at fremstille en usædvanlig aggressiv variant af virussen.

I en skov bliver tre dyreaktivister slået ihjel, og tæt på findestedet arbejder en tysk nynazist på at etablere en ny verdensorden.

Da der sker et indbrud i laboratoriet, er det kriminalkommissær Ulf Beow, der skal forsøge at finde hoved og hale på begivenhederne. Til at hjælpe sig får han den unge mikrobiolog, Lotta Nordenflycht. (fra bagsiden)

Jeg har længe haft Rød sne til at ligge i ‘to-read’ bunken, og her i sommervarmen blev Thomas Ringstedts debutroman endelig hevet frem af bunken.

Som bagsideteksten indikerer, er vi i Sverige, hvor Ulf Beow sættes på sagen om indbruddet i Linnéinstituttet for Biomedicin. Tilsyneladende er der blot blevet stjålet nogle forsøgsdyr. Men laboratoriet ligger også inde med nogle farlige virus, og mikrobiologen Lotta Nordenflycht har en grim mistanke i forbindelse med en af kollegaerne.

Da de tre dyreaktivister nogle dage senere findes dræbt, er det nærliggende at tro, at der er en sammenhæng. Kan aktivisterne have stjålet den farlige virus, og være blevet likvideret af deres samarbejdspartnere? Men hvem er det i givet fald? Og hvad vil vedkommende bruge virusset til?

Rød sne er drønspændende. Thomas Ringstedt skriver levende og formår at få den mere videnskabelige del med virus og pandemi-truslen til at falde naturligt ind i fortællingen. Samtidig har han også sans for at opbygge plottet, så der lægges masser af spor ud, men først til sidst samles alle trådene.

Jeg er ret begejstret generelt for videnskabsthrillers, og Rød sne hører bestemt til i den gode ende. Den er både spændende og underholdende, og som alle gode historier rummer den også stof til eftertanke. For selvfølgelig vil en verdensomspændende pandemi være forfærdelig. Men menneskets misbrug af jorden og masseudryddelse af alle andre dyrearter er heller ikke uproblematisk. Og kan man sige, at nogen har mere ret til at overleve end andre?

Uddrag af Rød sne:

“Du har ikke fortalt, hvad det er for nogle sygdomme, I arbejder med.”

“Influenzavirus. Den værste slags.”

Han tænkte på de seneste års katastrofeoverskrifter om influenzapandemier. “Så vi snakker fugle- og svineinfluenza, eller hvad?”

“Nogle gange også det. Men det er desværre ikke alt. Vi har virusstammer, der får både fugle- og svineinfluenza til at ligne en let snue i sammenligning.”

Han svarede først ikke. Han havde altid opfattet influenzapanikken som overdreven. Sikkert fordi han trods alt var født optimist. Samtidig havde den gjort ham klart, at influenzavirus var potentielt dødelige. “I så fald må vi håbe, at nattevagten har ret, og det kun var dyrerummene, de gik efter.”

Hun nikkede. “Det er vel også det sandsynligste. I så fald vil jeg i det mindste selv føle mig roligere.”

“Det vil vi vel alle.”

Hun sendte ham et skævt smil. “Alle? Nja, det er jeg ikke så sikker på.” (side 70)

Om Rød sne:

Udgivelsesår: 21.05.2012
Forlag: Modtryk, 369 sider
Omslag: Nils Olsson/Katslosa Design
Originaltitel: Röd Snö
Oversætter: Anders Johansen

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Udryddelsen af Kazuaki Takano

Søster min af Helle Vincentz

Søster min af Helle VincentzAntropologen Sofie Munk er lige blevet ansat i CJ Consult, et privat efterforskningsfirma med speciale i at undersøge forhold internt i virksomheder, som de ikke nødvendigvis ønsker, at offentligheden får kendskab til. En sådan sag lander i Sofies skød, da medicinalfirmaet NomoDep Pharma henvender sig. Direktøren Alfred Berner ønsker at finde ud af, hvem af hans medarbejdere der har indsendt nogle ulovlige dokumenter til Lægemiddelstyrelsen.

Umiddelbart en relativ uskyldig fejl, men Alfred Berner har ambitioner om at drive sin virksomhed ordentlig, og ønsker ikke at blive slået i hartkorn de rådne kar i branchen. Ydermere har NomoDep Pharma en kæmpesatsning undervejs. Et antidepressivt middel rettet mod kvinder. Og intet må bremse satsningen.

Sofies undersøgelser afdækker dog også andre hemmeligheder hos NomoDep Pharma. Sideløbende med at hun forsøger at finde hoved og hale i sagen, følger vi den forholdsvist nyansatte Rasmus Lange i Lægemiddelstyrelsen. En lovende forskerkarrierer blev sat på hold da hans kone blev ramt af en depression, og han skiftede arbejde for at få hverdagen til at hænge sammen. Rasmus deler kontor med den pligtopfyldende Hanne Laursen. Men en dag dukker hun ikke op på arbejde.

Søster min er andet bind i Helle Vincentzs serie om Sofie Munk. Det er en spændende fortælling, som sætter spot på medicinalindustriens indflydelse, og hvor svært det kan være at regulere de store spillere på det internationale marked. Hovedpersonen Sofie er en handlekraftig kvinde, der bevæbnet med intelligens, utålmodighed og tør humor ufortrødent kaster sig ud i efterforskerrollen. En interessant karakter jeg fik lyst til at lære nærmere at kende.

Jeg kan personligt vældig godt lide videnskabskrimier, som giver et internt perspektiv på problemstillinger i en branche eller en videnskab, og det gør Søster min. De faktuelle afsnit flettes ubesværet ind i plottet, uden at sproget bliver kedeligt eller kluntet. Tværtimod er historien både velskrevet og spændende.

Søster min sætter fokus på medicinalindustrien. Hvordan forskningen ikke nødvendigvis indsættes hvor behovet er størst, men derimod hvor pengene er. Hvordan de store spillere forsøger at manipulere bl.a. medierne for at få fokus på områder, hvor deres produkter er løsningen. Og hvor langt nogle virksomheder er villige til at gå for at få godkendt deres produkt. Når jeg hører nyhederne fra USA, tænker jeg, at Vincentz roman nok desværre ikke er særlig langt fra virkeligheden.

Jeg var underholdt og fik samtidig stof til eftertanke. Og det er bestemt ikke et dårligt udbytte af en spændende krimi. Anbefales.

Uddrag fra Søster min:

Berner rystede på hovedet, og med diktafonen tændt nikkede hun opfordrende til ham.

Han sad lidt, som om han overvejede, hvor han skulle tage fat.

– Depression er det vestlige samfunds åg, begyndte han. – Det er en folkesygdom, som kun vil blive mere og mere udbredt i fremtiden. WHO mener, at depression i 2020 vil være den mest ødelæggende sygdom for det enkelte menneske og snart også den dyreste for samfundet.

Sofie kneb øjnene sammen, mens hun forsøgte at regne ud, hvor manden var på vej hen. At depression var et voksende samfundsproblem, behøvede man ikke at underskrive en fortrolighedserklæring for at blive delagtiggjort i.

Men Berner havde øjensynlig fået hul på sin fortælling.

– NomoDep Pharma ser det som sin opgave at afhjælpe disse katastrofale konsekvenser, fortsatte han.

Ja, mod klækkelig betaling, kommenterede Sofie tavst for sig selv.

– I årevis har vi derfor arbejdet på et særligt antidepressivt produkt til kvinder.

Nu så hun overrasket på ham.

Kun til kvinder?

– Ja. Han nikkede. – Præparatet er målrettet kvinder, der mister deres seksuelle lyst i forbindelse med en depression. Det problem koster samfundet langt flere penge, end man forestiller sig, så udover hjælp til kvinderne giver det også samfundsøkonomisk mening at fremstille sådan et præparat. AceOne hedder det, vores flagskib, og det kommer til at revolutionere både markedet og samfundet. Lykkepille og kvindelig viagra i én og samme pille, som min pressechef siger, jeg skal omtale det. Berner rystede let på hovedet. – Det kommer jeg ikke til. (side 30-31)

Om Søster min:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: People’s Press, 367 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Helle Vincentzs hjemmeside

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Metusalemgenet af Michael Lycke
Odins Labyrint af Mads Peder Nordbo
Djævelens værk af Lotte Petri

Al kødets gang af Ambrose Parry

Al kødets gang af Ambrose ParryEdinburgh 1847. Lægevidenskab. Penge. Mord.

Edinburgh 1847. En delt by, en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold og fattigdom, rigdom og lægevidenskabelige fremskridt.

I Edinburghs Old Town dør en række unge kvinder på samme smertefulde måde. I byens New Town begynder Will Raven, der er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kollegaer og rammen om dristige medicinske eksperimenter, særligt inden for anæstesi.

Det er her Will Raven møder Sarah Fischer – en noget atypisk tjenestepige, der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne. (citat fra bagsiden)

Jeg elsker at fordybe mig i en historisk roman, der både vil fortælle en god historie, og som samtidig tegner et levende billede af den tid, den udspiller sig i. Det er tilfældet her i Al kødets gang, der er første bog i serien om Will Raven og Sarah Fischer.

Al kødets gang er en fin gotisk krimi med et velturneret plot. Men det er også en spændende historie om lægevidenskaben i midten af 1800-tallet, og den del af romanen er i virkeligheden den mest barske. Det var omkring dette tidspunkt, man begyndte at bedøve patienterne. Før det blev operationer udført, mens patienten var vågen, og der er en grum scene midtvejs, hvor en håndværker får amputeret sin hånd. Vi hører også om, hvordan kemikere og læger eksperimenterer med forskellige kemikalier for at opdage nye bedøvelsesmidler m.m. Heller ikke det var ganske ufarligt. Romanen indeholder således en del lægevidenskab, men det bliver aldrig for meget. I stedet giver det romanen troværdighed.

Sproget flyder let, og får ubesværet de mere videnskabelige dele flettet ind i handlingen, som udover hovedhistorien om de døde kvinder også har andre spændende tråde. Der er således en stigende spændingskurve, selvom krimidelen ikke hører til de mest actionfyldte.

Jeg var vild med Al kødets gang, som fik mig til at tænke på Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl, men også på Martin Jensens historiske krimier. De har ikke den videnskabelige vinkel som her, men til gengæld er Jensen mindst ligeså dygtig til at tegne den historiske kulisse.

Ambrose Parry er et pseudonym for ægteparret Marisa Haetzman og Christopher Brookmyre. Sidstnævnte er prisvindende krimiforfatter, mens Haetzman forsker i anæstesi. Resultatet af makkerskabet er en velresearchet, flydende skrevet, underholdende og overraskende historisk krimi med to troværdige hovedpersoner.

Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen.

Om Al kødets gang:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Modtryk, 395 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Originaltitel: The Way of All Flesh
Oversætter: Lilian Kingo

Læs også:

Alkymi af Henrik Hohle Hansen
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson
Genfærdets anatomi af Andrew Taylor
Sjælesøstre af Sarah Waters

Under overfladen af Claus Lohman

Under overfladen af Claus Lohman

Dramatisk og actionfyldt videnskabsthriller om virus, sunkne skibe og gamle hemmeligheder

Til Bogforum 2018 havde jeg fornøjelsen af at høre min kollega Thomas Behrmann interviewe Claus Lohman om Under overfladen. Interviewet løftede sløret for en spændende videnskabsthriller med tråde tilbage til Den Spanske Syge. En pandemi som rasede i 1918 og krævede over 50.000.000 dødsofre. Jeg blev fascineret af samtalen, og nu har jeg så også fået læst bogen.

Martin Henderson er virolog og bor i New York sammen med kæresten, kriminalassistent Tina Sanders. Da to dykkere dør pludseligt af en tilsyneladende ukendt virus kort efter en dykkertur, kommer Martin på sagen. Snart stiger dødsfaldene, og presset for at finde frem til en vaccine bliver af største vigtighed, hvis man skal undgå en pandemi.

Men der foregår mærkelige ting omkring Martin. Han undslipper med nød og næppe en kidnapning på åben gade, og det bringer ham i kontakt med den arkæologistuderende Emma Fitzgerald. Hun drømmer i virkeligheden om at blive journalist, og fik på forhånd et tip så hun kunne være på stedet, da kidnapningsforsøget fandt sted. Og hendes kilde ved tilsyneladende også andre ting vedrørende Martin.

Mens Martin forsøger at vinde kapløbet om at udvikle en vaccine, før det er for sent, forsøger Tina og Emma uafhængigt af hinanden at finde ud af, hvem der er efter Martin. Det fører historien langt omkring lige fra sunkne skibe med skjulte skatte til glemte familiehemmeligheder og nutidigt bedrag.

Under overfladen er første bind i en serie om virologen Martin Henderson. Claus Lohman har tidligere udgivet trilogien Genstart, Genspejl og Genkald, som også er blevet oversat til engelsk og italiensk. Det er dog første gang, jeg stifter bekendtskab med forfatterskabet.

Der er ingen tvivl om, at der ligger et stort researcharbejde bag romanen, og bagerst er indsat et baggrunds-kapitel, hvor Lohman adskiller fakta fra fiktion i romanen. Den grundige research tager dog aldrig overhånd i historien, som i korte kapitler der springer mellem personerne, fortælles i et nærmest hæsblæsende tempo. Plottet bevæger sig ad uforudsigelige stier, men samles til sidst i en overraskende – og lidt urealistisk – sløjfe.

Jeg kan altid lide en god videnskabsthriller, og Under overfladen er underholdende og dramatisk. Fokus er på action og fremdrift via plot-twists fremfor personskildringerne, der står lidt unuancerede. Til gengæld kombinerer Lohman vellykket genkomsten af et gammelt og dødsensfarlig virus med en spændende skattejagt, hvor særligt de videnskabelige dele af historien fungerer for mig. Jeg er ikke ubetinget begejstret for slutningen, der bliver en lille smule for fantastisk for mig. Men jeg er også en gammel kyniker.

Kan du lide amerikanske Clive Cussler og hans spændingsbøger, så kan Under overfladen også være noget for dig.

Uddrag af Under overfladen:

Jack lyttede interesseret. 
– Jeg har læst lidt om det i videnskabsmagasinet Science, sagde han, – men hvad er det helt præcist, der gør, at influenzatypen er så farlig?

– Dens evne til at mutere og tilpasse sig, så det menneskelige immunsystem ikke kan genkende den, svarede Martin og fortsatte: – Det er en af de farligste misforståelser, at influenza ikke er værre end en almindelige forkølelse, og sygdommen er faktisk den, sundhedseksperterne frygter allermest.

–  Hvorfor? udbrød praktikanten.

– På grund af pandemierne, som man siden Middelalderen har fastlagt 13 af, svarede Martin. – Selvom vi måske opfatter influenza som en menneskesygdom, stammer den i virkeligheden fra fugle. Influenzavirus A har været i fuglene så længe, at de og virussen har nået en slags evolutionær våbenstilstand, hvor fuglene kun sjældent bliver syge. Virus findes derfor frit i fuglenes tarme, hvor den via afføringen kan hoppe fra fugl til fugl, så der altid er et kæmpe reservoir af forskellige virustyper gemt i dem.

– Men influenza er jo ikke som sådan farlig, mente Jack.
Centrifugeringen var færdig, og Martin løftede reagensglassene ud. Han hældte på skift væskerne over i nye reagensglas og tilsatte forskellige analysestoffer, inden han satter prøverne tilbage i centrifugen.

– Selv i et år uden influenzaepidemi dør 36.000 amerikanere af sygdommen, så her tager du fejl, forklarede han og startede maskinen igen. – Men hvis en ny influenzavirus opstår, vil den formentlig i betragtning af menneskets rejsemønstre, spredes meget hurtigere end i 1918 og sandsynligvis inficere flere hundrede millioner, ja, måske endda en milliard. (s. 95-96)

Om Under overfladen:

Udgivelsesår: 11.06.2018
Forlag: Aronsen, 335 sider
Omslag: Imperiet

Læs også:

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Dragon af Thomas C. Krohn
Metusalemgenet af Michael Lycke
Martyrens sang af Stephen Miller
Udryddelsen af Kazuaki Takano

Claus Lohman bliver interviewet af Thomas Behrmann på Krimimessens stand, Bogforum 2018

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni