Indlæg tagget med ‘videnskab’

Faldet af Annelie Wendeberg

Faldet af Annelie Wendeberg

Faldet er andet bind i den historiske krimi-serie om lægen Anna Kronberg. I første bind, Djævelens grin, blev vi introduceret til Anna, som på det tidspunkt levede forklædt som mand for at kunne få lov til at arbejde som læge i 1800-tallets England.

Sammen med Sherlock Holmes bragte hun en hemmelig organisation, som testede dødelige bakterier på fattige for at udvikle biologiske våben, til fald. I den proces måtte hun dog flygte, og nu cirka et halvt år efter begivenhederne i bind et vågner hun op med en pistol mod tindingen. Hun er blevet taget til fange af professor James Moriarty.

Moriarty ønsker, at hun skal fortsætte arbejdet med de biologiske våben, og som sikkerhed holder han hendes far fanget et ukendt sted. Hvis Anna nægter eller prøver at stikke af, bliver hendes far dræbt.

Så Anna må spille med, men Moriarty er mindst lige så intelligent som hun selv. Han er også et følelseskoldt menneske, hvis vrede og mistro altid lurer lige under overfladen, så Anna må endnu en gang gå linen ud og risikere alt.

Faldet er en glimrende fortsættelse til Djævelens værk. Det er bestemt ikke stor litteratur, og oversættelsen er til tider lidt ubehjælpsom. Men historien er spændende, og blandingen af drama, kærlighed og et drys videnskab er yderst effektiv.

Jeg må indrømme, at jeg er blevet fanget af serien om Anna Kronberg, selvom det er en guilty pleasure. Bøgerne er kalorielet, letlæst underholdning, og nogle gange er det også bare nok.

Uddrag af bogen:

Jeg skubbede det problem til side for nu. Det mest presserende var mødet med Moriarty. Han ville ønske at diskutere isolationen af bakterier, og sikkert også opsætningen af laboratoriet. Alt, hvad jeg ønskede at diskutere, var min fars velbefindende, eller rettere tigge om at få ham frigivet. Hvilket tidsspilde! Jeg var nødt til at kontrollere mig selv, og jeg havde behov for hjælp. En eller anden, som kunne få min far i sikkerhed, mens jeg handlede mod Moriarty. Der var kun en person, som jeg kendte til, men hvordan kunne jeg komme i kontakt med ham? Det var udelukket bare at gå ind på posthuset og sende Holmes et brev. Åh! Navnet, jeg havde givet ham sidste forår!

Lov mig, at når denne sag er ovre, vil du sætte en annonce i The Times, hvor du spørger efter Caitrin Mae. Så finder jeg dig.

Ville jeg nogensinde få en mulighed for at sende en besked? Hvor længe ville jeg have? Det ville tage måneder at isolere bakterier, teste deres virulens og producere en stor nok mængde til at benytte som et våben. Min mave vred sig ved tanken om mine menneskelige testpersoner, fattige bortført sidste vinter fra fattiggårde. Mænd og kvinder, som gladelig ville tage imod to guldstykker i bytte for deres liv. De ville have solgt deres børn til os, hvis jeg havde tilladt det. (side 40-41)

Om Faldet:

Udgivelsesår: nov. 2020
Forlag: mellemgaard, 386 sider
Grafisk produktion: KWG Design, Odense
Grafiker: Anne Koch Rasmussen
Originaltitel: The Fall
Oversætter: Christina Frøkjær

Serien om Anna Kronberg:
Løvens parringsleg, 2021
Rejsen, 2021
Faldet, 2020
Djævelens grin, 2020

Læs også:

Pestlægen af Søren Marquardt Frederiksen
De udstødte af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Al kødets gang af Ambrose Parry
Lysbringersken af Palle Reimann
Færten af død af Andrew Taylor
Djævelens grin af Annelie Wendeberg

Blodets bånd af Bille & Bille

Blodets bånd af Lisbeth og Steen Bille

Blodets bånd er sidste bind i trilogien om Freddie Mandix, og det bliver en vild afslutning.

Forlaget skriver:
Freddie Mandix sætter alt på spil, da en pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet. Afsenderen er ukendt, og Freddie frygter, at pakken kun er det første tegn på et større angreb. Kort tid efter bliver en ekspert i genetik myrdet.

Hjemme i Holmbladsgade slås Freddies lillebror, eksnarkomanen Jacob, med sine egne dæmoner. De lokker ham i armene på Freddies ærkefjende, narkobagmanden Rune C. På kontoret arbejder Freddies kollega, Emma, med utæmmet energi på at afsløre Freddies fortid.

Da det hvide pulver og den døde forsker bringer Freddie på sporet af en sammensværgelse tæt på regeringens top, må han bruge alle kneb for at forsvare de mennesker, han elsker.

Mandix-serien er en københavnsk spændings-trilogi, der fører læserne fra ministeriernes bonede gulve over forskerverdenens hvide laboratorier til narkohandlerne på Christiania. Jeg kan rigtig godt lide blandingen af spænding og videnskab, og det er Lisbeth og Steen Bille eksperter i.

I Blodets bånd samles alle trådene fra de tidligere bind i en hæsblæsende afslutning, hvor jeg heppede på Freddie hele vejen igennem.

Uddrag af bogen:

Emma trak vejret lettet, da Freddie kom til syne i døren til deres kontor. Han virkede overrasket over forsamlingen af mennesker. Malthe og Hugo, forskningsministeren og departementets chef stod i en halvcirkel og ventede.

Emma kiggede ned i gulvet. Helenas svar havde ikke bragt noget nyt. Mailen var kort: Jeg har undersøgt det, du bad mig om. Jeg har intet fundet.

Ministeren vendte sig mod Freddie.

“Sikke et chok, du gav os.” Hendes hår hang løst, kun holdt fast af hornbrillerne, som var skubbet op i panden. Lidt mascara var gnedet ud ved det ene øje. Han vidste, at hun nærmede sig de 50. Nu virkede hun ældre.

Freddie pressede læberne sammen i noget, der skulle ligne et smil.

“Det var nok snarere den, der sendte pakken, der ville give os alle sammen et chok,” sagde han. Han holdt hænderne på ryggen. Emma gættede på, at han knyttede dem og strakte dem igen, som han gjorde når han ville hidse sig ned.

“Kan du give os en rapport?” sagde Malthe. “Aase har orienteret om forløbet og resultatet af bioberedskabets prøver, men vi vil gerne høre det fra dig, der var første mand på pletten.” Malthes smil tilhørte den general, der egenhændigt havde sendt Freddie på mission i forhallen.

Hugo nikkede.

“Vi skal finde ud af, om vi går ud med en positiv historie om vores beredskab eller lægger låg på,” sagde han og kørte en hånd gennem håret. Næppe første gang. Hans mørke krøller var endnu mere rodede, end de plejede at være.

“Vi lægger aldrig låg på,” sagde ministeren. Hun rettede på hornbrillerne. “Men vi har et hensyn at tage til de ansattes sikkerhed. Ikke alt behøver at komme ud.”

Hugo bed sig i læben. “Naturligvis,” sagde han. (side 19-20)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig serien til anmeldelse

Om Blodets bånd:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 303 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Farlige forbindelser af Bille & Bille

Farlige forbindelser af Lisbeth og Steen Bille

Farlige forbindelser er anden del i trilogien om Freddie Mandix, den tidligere betjent der nu arbejder for forskningsministeriet i Kontoret for Forskning & Sikkerhed.

På arbejdet dukker en ny sag op. Professor i kemi, Katja Frank, dukker op på konteret. Hun fortæller en forvirret historie om en forsvunden cylinder, kinesiske spioner og et muligt mordforsøg. Selvom hun overbeviser Emma om sagen, er Freddie i tvivl. Men da de sweeper Katja Franks laboratorium, opdager han, at nogen aflytter det. Så måske er der alligevel noget om snakken?

Samtidig kæmper Freddie med at holde sammen på det hele i privatlivet. Lillebroren Jacob er tilsyneladende faldet tilbage i stofferne. Oveni er Freddie bekymret for, om Emma skal finde ud af hans hemmelighed og sende ham i fængsel, så han ikke mere kan hjælpe Jacob. Og endnu engang kommer Freddie i karambolage med Rune C., narkohandleren fra Christiania, der kender en af Freddies hemmeligheder.

Farlige forbindelser er underholdende læsning. Denne gang er nogen ude efter en opfindelse, der kan rense luften for CO2. De tre forskere bag opfindelsen vil dele den gratis med hele verden, men nogen ønsker at stjæle opfindelsen fra dem og tjene penge på den i stedet for.

Politiet med Freddies gamle makker Preben i spidsen ønsker at Freddie skal holde sig fra sagen. De er nemlig sikre på, at det drejer sig om narko. Og så er Freddie i øvrigt ikke længere betjent. Men Freddies retfærdighedssans byder ham at hjælpe forskerne, for han er sikker på, at politiet har overset noget.

For nyligt havde jeg fornøjelsen af at tale med Lisbeth og Steen Bille om Mandix-serien. Her fortalte de blandt andet, om deres fascination af den videnskabelige verden, som de jo bruger i deres krimier. For selvom de ikke tror, at forskere er mere morderiske end andre, er de sikre på, at når forskere begår mord, så er det langt mere udspekuleret og køligt planlagt, end når Benny fra Bodegaen slår en mand ned med en flaske. Og faktisk blev mordmetoden til det ene mord i Farlige forbindelser (som er virkelig modbydelig), forslået af en professor på kemisk institut i København under deres research.

Jeg er generelt begejstret for krimier, som ikke kun handler om opklaringen. Så når Lisbeth og Steen Bille smider et interessant scenarie om atmosfærekemi ind, og samtidig fortæller en spændende historie fyldt med action og humor, ja så bliver det ikke meget bedre i min bog.

Så en varm anbefaling af Farlige forbindelser herfra.

Uddrag af bogen:

“Politiet kan ikke gøre noget,” sagde kvinden, der stod midt på gulvet mellem Emma og Malthe. Freddie tvang sig selv til at høre efter. Hun havde præsenteret sig som Katja Frank, professor i kemi på Københavns Universitet.

“Instituttets leder melder også pas, så hvor ellers kan jeg gå hen?” Freddie smugkiggede på Emma. Kunne hun slet ikke høre det? Professorkvinden løj. Emmas profil afslørede kun medfølelse. Typisk Emma. En kvinde i nød har altid ret.

“Men hvorfor skulle den kinesiske regering sende spioner til København for at stjæle en cylinder?” sagde Freddie.

Katja Frank vendte sig mod ham. Hun var en køn kvinde med smilerynker ved øjnene, usminket og med lyst hår, der trængte til at blive klippet. En blodåre dunkede på siden af hendes hals. Hun havde armene foldet foran brystet, som om hun ville holde sammen på sig selv.

“For at bruge opfindelsen selv,” sagde hun.

“Men sagde du ikke lige, at I har holdt jeres opfindelse hemmelig?”

“Jo, vi har været yderst forsigtige.”

“Så den kinesiske regering ved, at I har en enestående værdifuld cylinder, men den ved ikke, at I offentliggør al jeres forskning i morgen. Det lyder ikke logisk,” sagde Freddie.

Malthe rynkede panden. Han var sandsynligvis ivrig efter at tage professoren alvorligt. Emmas panderynke kendte Freddie også. Den betød: Klap i, bak ud, gå hjem. Freddie valgte at fortsætte.

“Hvis kineserne havde siddet på hænderne et enkelt døgn, så havde de fået fat i både den kemiske formel og i opskriften på, hvordan man fremstiller stoffet. De kunne fremstille tusindvis af cylindere. Er det ikke rigtigt?”

“Jo,” sagde Katja Frank. Hun virkede pludselig usikker. “Men min kollega så en kineser forlade vores laboratorium. Det var lige efter, at jeg blev låst ind i vores forsøgskammer.” (side 47-48)

Reklame: Tak til forlaget People’s Press som har foræret mig serien til anmeldelse

Om Farlige forbindelser:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 274 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside

Mandix-serien:
Patent på mord
Farlige forbindelser
Blodets bånd

Læs også:

Vredens ord af Bille & Bille
Det fjerde menneske af David Garmark
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Al kødets gang af Ambrose Parry
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Patent på mord af Bille & Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille

Patent på mord af Lisbeth og Steen Bille er første bind i serien om den tidligere politibetjent Freddie Mandix. Oprindeligt udkom serien som en Storytel Original, men blev i efteråret 2020 udgivet i papirform af People’s Press.

Jeg hørte bogen som lydbog, da den udkom, men har glædet mig til at genlæse den i papirform. Det blev bestemt også et fint gensyn.

Forlaget skriver:
Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Sammen med kollegaen Emma og chefen Malthe skal han afsløre svindel blandt danske forskere. Gruppen får et anonymt tip om en dødbringende medicin, men de reagerer for sent, og kort efter bliver en forsker myrdet. Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre flere dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror, Jacob, op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Men også Freddie holder noget skjult, og han må kæmpe for ikke at blive indhentet af sin fortid.

Freddie har ikke den bedste dag, da han starter i Forskningsministeriets nyoprettede enhed, Kontoret for Forskning og Sikkerhed. Udover chefen Malthe består enheden af Freddie og forskningsbibliotekaren Emma. Hun virker umiddelbart utilnærmelig, men er til gengæld langt bedre til at sno sig i de akademiske kredse end Freddie. Deres opgave er at undersøge svindel, snyd, falske forsøg og sminkede rapporter i den danske forskerverden.

Efter en fortumlet start bliver Emma og Freddie kontaktet om en mulig sag. I første omgang virker det dog ikke som noget alvorligt, så de slår henvendelsen hen. Men da en forsker på Panum Instituttet kort efter dør, bliver de klar over alvoren.

Sideløbende med opklaringen hører vi mere om Freddie, som er en mand med hemmeligheder og et ret kompliceret liv. Der er en grund til, at han ikke mere arbejder for politiet. Også Freddies lillebror, Jacob, har problemer. Jacob skylder nemlig en ubehagelig type rigtig mange penge. Endelig kommer vi også lidt ind på livet af Emma, og finder ud af hvorfor hun optræder så tillukket.

Patent på mord er en spændende og actionfyldt krimi, der delvist udspiller sig i en forskerverden, som er ukendt for de fleste almindelige mennesker. Her fornægter Lisbeth Billes baggrund som videnskabsjournalist sig dog ikke. Vi føres med sikker hånd igennem, og kommer ud på den anden side med et lidt større kendskab til den akademiske forskerverden.

Jeg følte mig i rigtig godt selskab under læsningen. Jeg har tidligere læst Bille og Billes serie om Thea Vind, som bestemt også kan anbefales. Patent på mord er lidt mere hårdkogt, men absolut lige så underholdende. Ikke mindst på grund af den humoristiske tone, der titter frem imellem slagsmål, mord, bedrag og løgne.

En herlig spændingsroman med en slutning der giver lyst til straks at gå i gang med bind: to Farlige forbindelser.

Reklame: Tak til forlaget People’s Press der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

Freddie genkendte ministeren for uddannelse og forskning. Han rejste sig høfligt, mens han bandede indvendigt.

“Hej Tykke,” sagde Freddie halvhjertet. Ministeren så på ham med et blik, der sagde ‘for sent, for lidt, forkert’. Hendes mørkblonde hår var glat og nåede næsten til skuldrene. Hun var klædt i en mørk kjole. Hornbrillerne fik hende til at ligne en akademiker, hvad hun jo også var, vistnok cand.polit., så vidt Freddie kunne huske.

“Tycho! Ikke Tykke. Ligesom Tycho Brahe!” sagde ministeren.

Freddie nikkede, men holdt sin bøtte. Han kunne se på Malthe, at det ikke var et øjeblik for tidligt.

“Velkommen til,” sagde ministeren og tøvede. “Hvad er det nu, det hedder,” sagde hun over skulderen til en slank mand, der var fulgt i hendes kølvand. Freddie havde mødt ham til jobsamtalen, hvor han præsenterede sig som ministerens særlige rådgiver.

“Kontoret for Forskning og Sikkerhed,” sagde spindoktoren, der havde fulgt med i Freddies fadæse med et smil i mundvigen. Han var et hoved lavere end Freddie og på alder med Malthe. Hans kraftige, brune hår var klippet tæt i siderne, mens et hav af krøller nød friheden på toppen.

“Ja, ja, velkommen til Kontoret for Fusk og Sjusk,” sagde ministeren. “Og god arbejdslyst.” Hun greb fat om hvalpens halsbånd og forlod kontoret med hunden på slæb. (side 20-21)

Om Patent på mord:

Udgivelsesår: 15.10.2020
Forlag: People’s Press, 280 sider
Omslag: Rasmus Funder

Besøg Lisbeth og Steen Billes hjemmeside eller læs et interview med parret

Mandix-serien:

Patent på mord; 1
Farlige forbindelser; 2
Blodets bånd; 3

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Det fjerde menneske af David Garmark
Under overfladen af Claus Lohman
Metusalemgenet af Michael Lycke
Djævelens værk af Lotte Petri
Rød sne af Thomas Ringstedt
Søster min af Helle Vincentz
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen

Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen

I virkeligheden blev jeg fanget ind Bo Karl Christensens Af stjernestøv er du kommet på grund af undertitlen: Forklaringer på hvorfor du er til. For hvordan kan en relativ tynd bog (204 sider) love at forklare det. Så jeg snuppede den med fra biblioteket og gav mig til at læse.

Christensen, der er uddannet filosof og analytisk journalist, stiller i starten af bogen fem spørgsmål:

  • Hvorfor eksisterer verden?
  • Hvad er virkeligheden lavet af?
  • Hvorfor er der liv?
  • Hvorfor er der mennesker?
  • Hvad er bevidsthed?

Allerførst afslører han, hvordan naturvidenskaben er udsprunget af filosofien, hvilket jeg blankt må erkende, at jeg aldrig har været bevidst om.

Herefter viser Christensen, hvordan de græske filosoffer i antikken skabte videnskab ved at observere og afprøve. Hvordan Parmenides introducerede idéen om metode, som er afgørende for moderne videnskabs succes. Hvordan Platon (blandt meget andet) gav os en definition på viden. Hvordan Demokrit argumenterede for atomer, som de mindste fysiske bestanddele, der ikke længere kan deles (og hvordan den kristne kirke bandlyste atomfilosofien i Europa, fordi det udelukkede eksistensen af en guddommelig sjæl). Og hvordan Aristoteles anses for både zoologiens, biologiens og botanikkens fader (og hvis tilgang til viden er kimen til den splittelse i filosofiens historie, som til sidst gør, at naturfilosoffer går over til at kalde sig ‘scientists’.)

Christensen kommer også omkring Einsteins relativitetsteori, Big Bang, Higgs-partiklen, kvantefysik, strengteorien og meget mere undervejs i bogen, og hver gang perspektiverer han opdagelserne med deres historiske oprindelse. Det gav flere spændende aha-oplevelser.

Et af de punkter, jeg synes, er særlig interessant, er spørgsmålet om vores univers. Hvad var der før Big Bang? Og her kommer Christensen ind på en Einstein-Rosen-bro.

Når man indsætter de rette tal i Einsteins ligninger fra den generelle relativitetsteori, viser de, at en tilstrækkelig stor masse vil kunne bøje rum og tid ind i sig selv og blive til en slags tunnel. Det kaldes en Einstein-Rosen-bro. Eller mere populært: et ormehul. En tunnel af rum og tid fra én tid til en anden og fra ét sted til et andet. Nogle fysikere har argumenteret for, at vores univers kunne befinde sig inde i en Einstein-Rosen-bro, og vi i virkeligheden er skabt af et sort hul i et andet univers. Det kan muligvis forklare, hvorfor universet udvider sig i accelererende høj hastighed, fordi det sorte hul i et andet univers fortsat får tilført mere og mere energi.” (side 65)

Et andet særligt spændende spørgsmål er spørgsmålet om liv. Hvordan opstod det, og opstod det her og kun her? Jeg synes, det er enormt fascinerende, at man har fundet ud af, at bakterielle sporer og plantefrø kan overleve i rummet.

Arrhenius konkluderede, at bakterier har egenskaber, som ikke kan forklares med darwinistisk evolution på Jorden. Der har aldrig været nær vakuum og ned mod 200 minusgrader på jorden, og liv udvikler sig i forhold til sit miljø. De må altså have udviklet egenskaberne andetsteds.” (side 136)

Og med hensyn til intelligent liv på andre planeter, synes jeg, at Christensen kommer med et ret godt argument for, at vi (endnu) ikke har haft kontakt.

Det tager tid for liv at udvikle sig til et punkt, hvor det har intelligensen og de videnskabelige indsigter til at udvikle en avanceret kommunikationsteknologi. Livet på jorden har eksisteret i knap fire milliarder år, men vi har kun haft teknologien til at kommunikere med hinanden via radiobølger i cirka 100 år. Og først været i stand til at lytte til radiobølger fra rummet i 60 år. Måske er vi for sent eller for tidligt på den. Måske var der en højteknologisk civilisation for 1000 år siden et sted i Mælkevejen, som forsøgte at kommunikere med os. Måske nåede de at udslette sig selv, før vi hørte dem, fordi de ikke kunne samarbejde om at stoppe udledningen af drivhusgasser, så deres planet til sidst blev så varm, at den var ubeboelig. Hvor vil vi selv være om 1000 år? Det er jo bare et splitsekund på universets tidsskala, men for os kan der være en verden til forskel.” (side 139-140)

Jeg vil ikke påstå, at jeg forstår alt i Af stjernestøv er du kommet, (hvilket mere handler om mig end om indholdet). Jeg føler nok heller ikke, at jeg har fået hele forklaringen på, hvorfor vi er her. Men der er ingen tvivl om, at Christensen får forklaret rigtigt meget på få sider, og endda gør det spændende og i et forståeligt sprog.

Bo Karl Christensen er en god formidler, og Af stjernestøv er du kommet er en yderst interessant bog. Jeg fik i hvert fald både ny viden og en større forståelse af den.

Om Af stjernestøv er du kommet:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Grønningen 1, 204 sider
Omslag: Tobias Gundorff Boesen

Læs også:

En lille bog om universet af Anja C. Andersen
2001 af Arthur C. Clarke
Dark Matter af Blake Crouch
Oprindelse af Lewis Dartnell
En håndfuld mørke af Philip K. Dick
I planetens vold af Jon Høyer
Lige under overfladen – antologiserie fra Science Fiction Cirklen
Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo

Djævelens grin af Annelie Wendeberg

Djævelens grin af Annelie Wendeberg

I 1889 var det utænkeligt, at en kvinde kunne arbejde som læge. Derfor har Anna Kronberg været nødt til at påtage sig en mandlig identitet, og arbejder som doktor Anton Kronberg på Guy’s Hospital i London. Her har hun specialiseret sig som bakteriolog og epidemiolog, og må ind i mellem være politiet behjælpelig. Det er netop tilfældet denne sommerdag, hvor inspektør Gibson fra Scotland Yard beder om hjælp. Man har fundet et muligt kolera-offer ved Hamptons vandværk.

Da Kronberg når frem til vandværket, er også en anden civilklædt person til stede. Det viser sig at være detektiven Sherlock Holmes, som hun i første omgang ikke kender noget til. Det går dog snart op for hende, at Holmes er ualmindelig skarpsindig – og at han har gennemskuet hendes forklædning.

I stedet for at afsløre Kronbergs hemmelighed bliver han dog fascineret af hende, da hun viser sig at være næsten ligeså skarp som ham. Så selvom politiet ikke umiddelbart finder noget kriminelt i fundet af det døde koleraoffer, slår Kronberg og Holmes sig sammen for at finde frem til sandheden. For hvorfor har den døde mand både stivkrampe og kolera? Hvor kommer han fra? Og hvordan er han og ’store støvler’ endt ved vandværket?

Jagten på sandheden fører Kronberg i retning af en privat forening af læger, der er MEGET interesseret i bakteriologi. Og de er villige til at gå langt for at nå deres mål.

Jeg var vældig underholdt af Djævelens grin og af flere grunde. Dels kan jeg godt lide historiske krimier, dels synes jeg at Anna Kronberg er en interessant hovedperson, og dels er det en sjov detalje at kæde hende sammen med Sherlock Holmes. Oveni er Djævelens grin i øvrigt også både underholdende og spændende.

Eneste kritikpunkt er, at oversættelsen ind i mellem er lidt anglificeret. Som for eksempel “vandbehandlingsværk” der må være et vandværk. ”Manden havde nogen nerver, at han turde sige sådan …”, der på dansk snarere vil lyde noget i retning af, ”Manden ikke var bange af sig …”. Eller ”Jeg ville værdsætte lidt privathed …”, der vel retteligt hedder ”Jeg ville værdsætte lidt privatliv”.

De få sprogbommerter og enkelte korrekturfejl tilhører heldigvis småtingsafdelingen, og selve historien flyder så let, at det er til at tilgive.

Annelie Wendeberg er oprindeligt uddannet miljømikrobiolog, og startede sin forfatterkarriere som indieforfatter, der skrev på engelsk. Succesen i USA førte til, at et tysk forlag opdagede hende og skrev kontrakt på Anna Kronberg-serien, som Djævelens grin er første bind af.

På dansk er der kommet yderligere to bøger i serien: ”Faldet” og ”Rejsen”, som jeg glæder mig til at læse.

Uddrag af bogen:

Murstenen i min mave var blevet ubærlig. “Hr. Holmes, har De planlagt at afsløre mig?”

Han så overrasket ud og viftede med hånden. “Pshaw!” udbrød han og lød næsten, som om han morede sig. “Selvom jeg kan forestille mig, at det er en ganske kompliceret sag. De har intet ønske om at rejse til Indien, formoder jeg.”

“Tydeligvis ikke.”

Han vidste sandsynligvis ikke, at det stadig var ulovligt i Tyskland for en kvinde at anskaffe sig en medicinsk doktorgrad. Hvis min sande identitet blev afsløret, ville jeg miste mit job og min britiske opholdstilladelse, blive deporteret og ende i et tysk fængsel. Mit alternativ, selvom jeg ikke anså det som et, var at rejse til Indien. De få britiske kvinder, det var lykkedes at få en medicinsk doktorgrad, havde i sidste ende givet efter for det voksende sociale pres og var rejst til Indien, hvor de ikke længere stod i vejen for den udelukkende mandlige medicinske etablering. Til min bedste viden var jeg den eneste undtagelse.

“Jeg havde håbet, at det ikke ville være så tydeligt,” sagde jeg stille.

“Det er kun tydeligt for mig. Jeg anser mig selv som temmelig observant.”

“Det har jeg bemærket. Og dog er De her, til trods for at hele sagen virker til at kede Dem. Jeg undrer mig over hvorfor.”

“Jeg har endnu ikke dannet mig en mening. Men det virker nu til at være en rimelig kedelig sag. Jeg spekulerer på …” Han kiggede eftertænksomt på mig, og det gik op for mig, at han var blevet for at analysere mig – jeg repræsenterede en særhed.

“Hvad fik Dem til at ændre deres identitet?” spurgte han, mens hans ansigt lyste op af interesse.

“Det kommer ikke Dem ved, hr. Holmes.”

Pludselig ændrede hans ansigtsudtryk sig, da hans modus operandi skiftede til analysering, og efter et minut virkede han til at være kommet til en konklusion. “Jeg vil sige, at skyldfølelse var den skyldige.” (side 28-29)

Om Djævelens grin:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: mellemgaard, 295 sider
Originaltitel: Teufelsgrinsen
Oversat af Maria Sjöstrand efter ”The Devil’s Grin”
Grafiker: Simone Hollmann Pedersen
Grafisk produktion: KWG Design, Odense

Læs også:

Krigens første offer af Ben Elton
De udstødte af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Al kødets gang af Ambrose Parry
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson
Færten af død af Andrew Taylor

Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal

Tankevækkende debut der reflekterer over kærlighedens natur

Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal

Elin Arenfelt er ikke interesseret i mennesker. Til gengæld er hun dyreelsker med stort D, og har skrevet en phd-afhandling med titlen ‘The Impact of Dog Ownership on Mental and Physical Health, Education, Crime and Happiness‘. Heri gør hun rede for, hvordan hunde påvirker deres ejere både fysisk og psykisk i en positiv retning. Alligevel har hun ikke selv et kæledyr.

En dag bliver hun opsøgt af iværksætter-kendissen fra tv, Asger Holmblad. Han ønsker hendes hjælp i forbindelse med et videoklip, han har modtaget. Elin indvilliger modstræbende, og snart er hun involveret i udviklingen af en robothund, der skal være helt virkelighedstro. I starten er Elin yderst skeptisk over projektet, men efterhånden som prototypen af robothunden forbedres, bliver hun mere og mere knyttet til Leia, som den kaldes.

Arbejdet fører Elin til New York, hvor hun møder kvinden Shanay. Shanay er aktivist for sortes rettigheder, og uden at nogen af dem egentlig ønsker det, opstår der en tæt forbindelse mellem de to kvinder. Men i USA lurer urolighederne under overfladen, og selv umiddelbart altruistiske handlinger kan gemme på bagtanker.

Hjemme i Danmark gemmer Elins fortid også på hemmeligheder. Elins mor, Irmelin, var en kendt skuespiller, og i barndommen havde de to et tæt forhold. Som voksen har Elin dog trukket sig væk fra moren, så da hun får at vide, at Irmelin er alvorligt syg, ønsker hun ikke at tage hjem til hende. Hvorfor ikke?

Jeg blev yderst positivt overrasket over Hundehjerte, som helt uforudset ramte mig lige i hjertekulen. Historien om enspænderen Elin, der ikke stoler på mennesker, men lægger sit hjerte i poten på en robothund, lyder måske som en kliché, men den er alt andet.

Romanens to kvinder virker umiddelbart meget forskellige. Shanay er aktiv i kampen for sortes rettigheder, hun er smuk, udadvendt og lever i et tæt parforhold med kæresten Emanuel. I modsætning til hende lever Elin alene, går ikke op i sit udseende og interesserer sig ikke for andre mennesker. Trods de umiddelbare modsætninger er Elin og Shanay dog mere ens, end vi umiddelbart tror.

Hundehjerte er en både rørende og tankevækkende roman, som får læseren til at reflektere over forholdet mellem mennesker og dyr og over kærlighedens natur.

Jeg er selv hundeejer, og kan sagtens sætte mig ind i Elins kærlighed til hunde. De er trofaste, hengivne og uden skjulte dagsordener. Mennesker derimod lyver og bedrager. De bærer nag, de er fordomsfulde og deres kærlighed kan være fyldt med krav. Elin kan ikke forudsige andre menneskers adfærd, hvilket gør hende angst og afvisende. Her er dyr anderledes umiddelbare, så at Elin kaster sin kærlighed på en robothund, er ikke uforståeligt.

I modsætning til hundens umiddelbare hengivenhed er menneskers kærlighed mere kompleks. Menneskelig kærlighed er bevidst og måske af den grund også mere tilfredsstillende? Eller betyder det overhovedet noget for modtageren, om kærlighed gives bevidst? For hvad er kærlighed?

Hundehjerte er Gurli Marie Kløvedals debut. Jeg blev som sagt dybt grebet under læsningen af historien, der dog ikke kun er en rørende roman om kærlighedens natur. Kløvedal lader nemlig sin fortælling udspille sig i en kontrafaktisk virkelighed, der giver romanen endnu en dimension. Hvor Danmark umiddelbart ligner sig selv, er USA er fanget i et magtspil mellem demokrater og republikanere, og splittet af rabiate fraktioner der er imod alt lige fra kvinder til sorte. Præsident Trump er død, men er nærmest blevet helgenkåret af befolkningen, og den helt store politiske stjerne er nu hans datter, Ivanka. Men hvad er hendes mål?

Beskrivelsen af bl.a. raceproblematikken er spændende og udfordrende. Er det kun hvide, der er racistiske? Hvad skal der til for at samle en befolkning? Og hvorfor har den hadefulde retorik og opførsel sneget sig ind overalt?

Endelig er der også hele problematikken om vores forhold til teknologien. Er der en grænse for, hvor langt vi kan og bør gå? Hundehjerte stiller en lang række interessante spørgsmål, der bliver ved med at snurre rundt efter endt læsning.

Er du til eksistentiel science fiction uden perfekte helte eller garanti for en lykkelig slutning, er Hundehjerte et rigtig godt bud. Jeg har ikke læst andet, der er helt som Gurli Marie Kløvedals debut, men forhåbentlig får jeg lov til det i fremtiden.

En varm anbefaling herfra, også af Mikkel Henssells smukke forside, der både fanger øjet og romanens fine tone.

Anmeldt til Litteratursiden

Om Hundehjerte:

Udgivelsesår: 01.06.2020
Forlag: Grønningen 1, 351 sider
Omslag: Mikkel Henssell

Læs også:

Dark Matter af Blake Crouch
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Thornhill af Pam Smy
Station 11 af Emily St. John Mandel

Den sorte tåge af Fred Hoyle

Den sorte tåge af Fred Hoyle

For efterhånden lang tid siden købte jeg en stor stak gamle science fiction romaner. Nogle af dem havde jeg læst før, andre kendte jeg kun af omtale. På det seneste er jeg begyndt at læse stakken, og det er allerede blevet til flere gode gensyn. Bl.a. med Den sorte tåge af Fred Hoyle.

Historien udspiller sig i 1964-65, men prologen åbner med et brev dateret d. 19. august 2020 (altså i år!). En ung norsk astronom opdager under en rutineskanning af nattehimlen en mystisk sort plet, mens han er udstationeret på Mount Palomar, et astronomisk observatorium, beliggende i Californien. Han kontakter straks den ældre forsker, dr. Geoff Marlowe, som hurtigt indser plettens betydning.

Mens de amerikanske forskere og myndigheder overvejer situationen, har amatør astronomer i England opdaget et andet problem. De kan påvise, at planeterne Jupiter og Saturn er ude af position, og deres resultater bakkes op af Det Kongelige Observatorium. Astronomiprofessoren Chris Kingsley når frem til, at hvis disse beregninger er korrekte, betyder det, at en stor masse er trængt ind i solsystemet. Og det viser sig, at han har ret.

En stor sort tåge bevæger sig med utrolig fart direkte mod solen. Videnskabsmænd regner sig frem til, at tågen vil dække for solens stråler i en måned, og imens vil jorden blive udsat for voldsom kulde, der vil slå dyr, planter og mennesker ihjel. Men jo tættere tågen kommer på solen, jo mere går det op for videnskabsmændene, at tågen ikke følger naturlovene. Og så kommer professor Kingsley med en vild idé.

Den sorte tåge fortælles som sagt i et brev, der i tilbageblik beretter om begivenhederne. Forfatteren Fred Hoyle var selv astrofysiker og kendt for sine ind i mellem kontroversielle holdninger og teorier. Romanen er da også fyldt med videnskabelig snak, som heldigvis aldrig bliver docerende. Her er i stedet tale om en rigtig tjubang roman, der trods sine sort/hvide persontegninger, gammeldags udtryk som f.eks. elektronregnemaskiner og et lidt kliché-præget sprog alligevel skaber spænding på bedste vis.

Så jeg var godt underholdt under genlæsningen, hvor Hoyle opstiller en masse spændende spørgsmål og mulige svar. Mange af dem har jeg ingen forudsætninger for at vurdere sandhedsværdien af, men én af tågens følger er dog kommet tæt på vore dages virkelighed. Vi har i dag stor fokus på drivhus-effektens betydning for temperaturstigninger. Målet er at holde dem under 1,5 grader, da vi ellers risikere at havet vil stige helt op til 60 meter i løbet af nogle århundreder. I Den sorte tåge taler Hoyle om temperaturstigninger på 17-18 grader. Ganske vist giver det store problemer for menneskeheden, men ikke i form af de oversvømmelser vi i dag ved ville komme under de forhold.

Trods de mere end 50 år på bagen er Den sorte tåge stadig en læseværdig oplevelse. Efter min mening en klassiker som jeg bestemt kan anbefale.

Uddrag af romanen:

I de sidste dage af juni og i hele juli steg temperaturen støt over hele jorden. På De Britiske Øer klatrede kviksølvsøjlen langsomt i vejret, først stod den i tyverne, så i trediverne, og til sidst nåede den op i nærheden af 40-stregen, hvor den blev stående. Folk besværede sig over varmen, men der opstod ingen uro. Det var varmt, men det var til at udholde.

I De Forenede Stater indtraf kun forholdsvis få dødsfald, hovedsageligt fordi man i de foregående år og måneder havde fået bygget effektiver luftkonditioneringsanlæg overalt. Temperaturen steg til den dødelige grænse over hele landet, og folk var nødt til at opholde sig indendørs i ugevis. Engang imellem svigtede et luftkonditioneringsanlæg, og det var faktisk mest ved sådanne uheld, at varmen kostede menneskeliv.

I hele det tropiske bælte var der fortvivlede forhold, hvilket fremgår alene af den kendsgerning, at i alt 7.943 plante- og dyrearter uddøde fuldstændigt. At mennesker kunne overleve i disse forhold, skyldtes udelukkende, at de havde været i stand til at grave sig ned i kølige jordhuler eller opholdt sig i kælderrum. Intet kunne her gøres for at mildne den kvældende lufttemperatur. Hvor mange mennesker, der gik til grunde i netop denne fase af udviklingen, vides ikke. Det kan kun siges, at over syv hundrede millioner mennesker mistede livet som følge af de forskellige klimaændringer den sorte tåge fremkaldte. Og kun på grund af visse heldige omstændigheder, som endnu ikke er omtalt, blev det kolossale tab af menneskeliv ikke større. (side 127-128)

Note: I 1960 var verdens befolkning på ca. tre milliarder mennesker, så Hoyle forestiller sig i romanen, at næsten en fjerdedel af jordens befolkning dør på grund af klimaændringerne. (dst.dk)

Om Den sorte tåge:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Stjernebøgerne Vintes Forlag, 237 sider
Omslag: Thore Furulund
Originaltitel: The Black Cloud (1957)
Oversætter: Grete Dunker

Læs Morten Hildings artikel i Information: “En anden slags formørkelse”
Lån Den sorte tåge via bibliotek.dk.

Læs også:

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke
Dommedagskometen af Erik Juul Clausen
Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann
Mørke af Torben Pedersen
Syndfloden af Carl S. Torgius
The Martian af Andy Weir

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Arkitektur, intelligente våben og fremmede verdeners økologi er blot nogle af temaerne i Tidssonde

Tidssonde består af 11 noveller udvalgt af Arthur C. Clarke. Hver enkel novelle er valgt ud fra ønsket om, at den udover at underholde også belyser en videnskab eller teknologi. Hver novelle indledes med et kort forord af Clarke, hvor han fortæller om forfatteren samt historien.

Det firedimensionale hus (1941)
Quintus Teal drømmer om at bygge et hus, der vil revolutionere arkitekturen. En samtale med vennen Homer Bailey fører til, at Teal bygger et hus formet som en tesserakt (en kvadratisk figur med fire dimensioner, ligesom en terning har tre og et kvadrat har to). Huset lykkes så godt, at da Teal viser det frem for mr. og mrs. Bailey, opstår der uforudsete problemer. Novellen er skrevet af Robert A. Heinlein, som blandt andet kendes for Starship Troopers, der blev filmatiseret i 1997.

Vralteren (1942)
Vi følger en flyvemaskine, som smider sin last af våben ud over havet. Våbnene er delvist bevidste maskiner, der følger et programmeret instinkt om at nå et bestemt sted hen for at detonere deres indbyggede bomber. Novellen er skrevet af Will F. Jenkins under pseudonymet Murray Leinster.

Meteorologen (1962)
I fremtiden forudsiger meteorologerne ikke bare vejret. Den magtfulde Meteorologiske Kongres styrer det, og er ikke bleg for at straffe ulydige lande med tørke eller andre vejr-katastrofer. I kongressen sidder rådsmand Jonathan H. Wilburn, der drømmer om at komme længere op ad karrierestigen. Så da den 126-årige George Andrews fra Californien ønsker at opleve snevejr en sidste gang, før han dør, giver det Wilburn en mulighed.

Kulturgenstande på samlebånd (1957)
Jarrell er arkæolog på planeten Voltus. Alt han finder, bliver dog solgt til rige samlere, for sådan har verden udviklet sig. Men Jarrell hader, hvordan arkæologien er blevet gjort kommerciel. Så da kollegaen Darby støder på en hemmelighed, er Jarrell ikke sen til at støtte ham i at bringe den for lyset. Det får dog uforudsete og vidtrækkende følger.

Bedstefar (1955)
Cord er kolonistuderende på planeten Sutang, hvor han sammen med det 2000 mand store kolonihold har til opgave at studere og tæmme naturen på planeten i løbet af 20 år, så en gruppe kolonister kan slå sig ned her. Denne dag skal Regenten vises rundt, men et ellers ufarligt væsen viser sig pludselig fra en helt ny side.

Ikke så sikkert igen! (1941)
Nicholas Orloff er koloni-kommissær på Ganymedes, en af Jupiters måner. Befolkningen på Ganymedes har i mange år bedt om penge til forsvar, da de er overbeviste om, at Jupiter pønser på at udslette dem. Jorden har ikke tænkt sig at støtte dem. Men så hører Orloff endelig efter. Novellen er skrevet af Isaac Asimov, der især er kendt for at være faderen til robotikkens tre love. Her serverer han en bidende novelle med et twist.

Den lille sorte taske (1950)
I fremtiden er lægerne udstyret med en sort taske med udstyr, der stort set kan klare enhver medicinsk situation. Ved et uheld ender én af disse sorte tasker i 1940’erne, hvor en fordrukken læge uden autorisation pludselig vågner ved siden af den. Nærmest tilfældigt opdager han taskens evner, og snart er han atter respekteret. Men andre har også øje for de muligheder, tasken giver.

Blindheden (1946)
I 1987 vender Halleys komet tilbage. Astronomerne på Kernen, en institution til udforskning af blandt andet astrofysik, holder nøje øje med den, mens verden er på randen af fjerde verdenskrig. Som kometen nærmer sig, bryder civile uroligheder ud, der udvikler sig til regulær krig. Det får dog ingen indflydelse på astronomernes hverdag, indtil kometens nærhed pludselig får uforudsete konsekvenser. Robert S. Richardson har skrevet novellen under pseudonymet Philip Latham.

Tag en dyb indånding (1957)
En astronaut ombord på en kommunikations-satellit beretter, om den gang han og nogle kollegaer var ude for et uheld. Deres beboelseskvarter blev adskilt fra resten af stationen, og selvom et redningsfartøj kunne nå frem til dem, ville de ikke kunne kobles sammen. Hvad gør man så i det lufttomme rum? Novellen er Arthur C. Clarkes eget bidrag til Tidssonde, og bunder i Clarkes interesse i dykning.

Pottemagerne på Firsk (1950)
Som ung var Thomm udstationeret 19 måneder på Firsk for Ministeriet for planetare spørgsmål. Hans overordnede, George Covill, gik kun halvhjertet ind for ministeriets filosofi om at forbedre de indfødtes levestandard indenfor deres egen kulturs rammer. Så da Thomm hører om pottemagerne og deres ritualer, forlanger Covill, at han stopper det. Problemet er bare hvordan?

Vævskultur-kongen (1926)
Under en ekspedition i Afrika bliver fortælleren taget til fange af en stamme. I landsbyen møder han den hvide forsker, dr. Hascombe, som i mange år har levet sammen med stammen. Her har han med udgangspunkt i stammens religion udført eksperimenter på stammefolket både i krop og sind. Fortælleren er umiddelbart imponeret over Hascombes resultater, men forsøger alligevel at overtale ham til at flygte sammen med sig. Novellen er den ældste i Tidssonde, og fik mig til at tænke på Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells.

Om Tidssonde:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 266 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: Time Probe (1966)
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Indhold:
Robert A. Heinlein: Det firedimensionale hus (And He Built a Crooked House, 1941) Matematik
Murray Leinster: Vralteren (The Wabbler, 1942) Kybernetik
Theodore L. Thomas: Meteorologen (The Weather Man, 1962) Meteorologi
Robert Silverberg: Kulturgenstande på samlebånd (The Artifact Business, 1957) Arkæologi
James H. Schmitz: Bedstefar (Grandpa, 1955) Exobiologi
Isaac Asimov: Ikke så sikkert igen! (Not Final, 1941) Fysik
Cyril Kornbluth: Den lille sorte taske (The Little Black Bag, 1950) Medicin
Philip Latham: Blindheden (The Blindness, 1946) Astronomi
Arthur C. Clarke: Tag en dyb indånding (Take a Deep Breath, 1957) Fysiologi
Jack Vance: Pottemagerne på Firsk (The Potters of Firsk, 1950) Kemi
Julian Huxley: Vævskultur-kongen (The Tissue-Culture King, 1926) Biologi

Det er bare en virus af Anders Fomsgaard

Det er bare en virus af Anders FomsgaardJeg hørte Anders Fomsgaard fortælle om sin bog Det er bare en virus på Bogforum i BellaCenteret i efteråret 2019. Fomsgaard fortalte utroligt spændende, så jeg skyndte mig efterfølgende at købe bogen. Nu har jeg også fået den læst, og den kan bestemt anbefales.

Også i 2019 så jeg tv-serien The Hot Zone, der tager udgangspunkt i en virkelig begivenhed. Lidt udenfor Washington DC dukkede der i 1989 pludseligt dødssyge aber op i et forskningscenter. Prøver fra disse aber blev sendt til Fort Detrick, Maryland hvor USAMRIID kunne undersøge dem, og det viste sig, at aberne var inficeret med ebola! Heldigvis ikke en type der smittede mennesker, men det vidste man jo ikke i første omgang. I samme periode var Anders Fomsgaard i USA og oplevede selv samme sygdomsudbrud, og fortæller om det i Det er bare en virus.

Bramfrit og uhøjtideligt beretter Fomsgaard om sit liv i forskningens tjeneste, hvor han og mange andre forskere arbejder med både almindelige og livsfarlige virus på daglig basis. I en kombination af faktuelle beskrivelser af de forskellige virus og personlige oplevelser i forbindelse hermed, kommer han igennem alt lige fra hundegalskab over hiv til zikavirus og ebola. Det er dybt fascinerende – og lidt skræmmende.

Han fortæller blandt andet om, hvordan han arbejdede på en hurtig katastrofevaccine med DNA-teknologi, da en zikavirus ramte Brasilien i 2015, og medførte, at gravide kvinder fødte børn med alt for små hoveder. Hvordan han opdagede et område udenfor Bornholm, hvor flåter smittede flere mennesker med TBE-virus i Danmark. Hvordan vestnilvirus endte i New York i 1999 via trækfugle fra Afrika, og hvordan Danmark også kan være udsat for farlige virus via trækfugle. Og så kommer han med et bud på, hvorfor så mange nye virus dukker op, samtidig med at vi bliver flere og flere mennesker på jorden.

Trods de ind i mellem lidt tekniske beskrivelser er Det er bare en virus spændende læsning, som samtidig gør læseren klogere. Og det gør jo kun bogen endnu bedre.

PS. Der er i øvrigt mulighed for at høre et streamet foredrag af Anders Fomsgaard via Aarhus Universitet d. 3. marts 2020. Se hvor foredraget vises HER.

Om Det er bare en virus:

Udgivelsesår: 04.10.2019
Forlag: Gyldendal, 285 sider
Omslag: Sune Ehlers

Indhold:

Forord
Tyve spørgsmål til professoren. Om virus
Indledning:  Fra læge til forsker. Jeg ville jo gerne redde verden
Første del: De grove
– “Det er en virus!” Om hiv
– Outbreak. Om ebola-, marburg- og lassavirus
– Når helvede bryder løs. Om influenzavirus
– Den onde og den grusomme. Om koppe- og poliovirus
Anden del: De utilpassede
– De farlige myg. Om vestnil-, chikungunya-, zika-, gul feber-, dengue-, japansk hjernebetændelse- og usutuvirus
– Skovflåten, Danmarks farligste dyr? Om tick-borne encephalitis-virus og Tokkekøb Hegn
– The Hell Hound. Om hundegalskab
Tredje del: De klamme
– Sex, nonner, kønsvorter og det, der er værre. Om human papillonmavirus eller HPV
– Dadler, sex og pølser. Om leverbetændelserne, hepatitis ABC
– Peter og Panum. Om mæslinger
Fjerde del: De virkelig syge
– Bomberne, der bor i dig. Om kyssesyge, helvedsild og de andre herpesvirus
– Kæmpevirus fra Mars? Om pandoravirus og de andre
Tak
Noter
Oversigt over virus og deres familier

Læs også:

Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt

Og jeg saa en ny himmel af Philip Hallenborg
Martyrens sang af Stephen Miller
Kimære af Gert Nygårdshaug
Farezone 4 af Richard Preston

Carriers
Contagion
Fatal contact: Bird flu in America
Pandemic