Indlæg tagget med ‘voldtægt’

A – mørket lyver altid af Lars Thomassen

A-Mørket lyver altid af Lars Thomassen

A-Mørket lyver altid er første bind i en ny serie af Lars Thomassen om Iben Brahms og Asger Hartvig. Og jeg må sige, at det starter godt.

I 1983 forsvinder den 15-årige Anita Madsen på vej hjem fra ungdomsklubben. Da hun kommer til sig selv, befinder hun sig i et underjordisk rum, lænket til en seng.

Så springer fortællingen til nutiden, hvor Bastian Madsen er på vej på arbejde. Men nogen venter på ham i bilen.

For Asger er det derimod business as usual. Efter han trak sig tilbage fra jobbet som politibetjent efter en personlig tragedie, arbejder han nu som handyman. Denne dag skal han fjerne et gammelt gulv i et foderrum på en lettere forfalden gård, der netop har fået nye ejere. Efterhånden som han får fjernet de gamle mursten, dukker en lem op under gulvet. Nysgerrigt kigger han ned – og finder et kranium.

Asgers tidligere kollega politikommissær Iben Brahms kommer på sagen, som snart viser sig at være større end først antaget. Og så bliver et nyt mordoffer fundet i Fredericia midtby.

A-Mørket lyver altid fortælles skiftevis i fortiden, og i månederne før COVID-19 rammer Danmark i 2020. Vi hører dels Anitas historie, og dels følger vi opklaringen af sagerne om skelettet i kælderen og Bastians forsvinden. Sideløbende hører vi mere om Asger, hvis privatliv er gået helt i hundene. Han er blevet skilt, har ikke god kontakt til sin søn, og så spiller han alle sine penge væk.

Men hans involvering i sagen om det gamle kranium bliver hans billet tilbage til politiet. Iben ansætter ham som konsulent i en nyoprettet enhed, Rejsende Efterforskningsteam, kaldet RET. Afdelingen skal være en form for rejsehold, der efterforsker de sager, der har stor mediebevågenhed, såsom drabssager, pædofili og de værste voldssager.

Jeg har tidligere læst Lars Thomassens Vesterlund-trilogi samt debuten Når månen titter gennem ruden, så jeg havde på forhånd visse forventninger. Dem lever A-Mørket lyver altid heldigvis op til.

Historien er grum og bringer mindelser til virkelige psykopater som Wolfgang Priklopil og Josef Fritzl. Så selvom sproget flyder let, kan det alligevel ind i mellem være svært at læse videre. Samtidig skaber de skiftende synsvinkler dog en løbende suspense, hvor man alligevel ikke kan slippe historien, fordi man må følge hvert nyt spor. Og ikke mindst fik jeg simpelthen lyst til at læse mere om de to hovedpersoner, Iben og Asger.

Som en ekstra bonus lader Thomassen et par tråde til de tidligere bøger flyde ind i fortællingen. Eksempelvis er Iben datter af Troels Brahms, politimanden fra novellen ‘Når månen titter gennem ruden’, mens Asger har lært den tidligere PET-agent og graver, Kaj Brøns fra Vesterlund-trilogien, at kende. Jeg synes personligt, det er sjovt, når forfattere kæder deres universer sammen, så længe det ikke føles påtaget. Og det gør det ikke her.

Er du til mørke krimier med ubehagelige hemmeligheder og interessante personer? Så er A-Mørket lyver altid et godt bud. Jeg ser i hvert fald allerede frem til næste bind i serien.

Om A-Mørket lyver altid:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Månen, 380 sider

Besøg Lars Thomassens hjemmeside

Læs også:

Passager 23 af Sebastian Fitzek
Hviskeren af Karin Fossum
Rød tåge af David Garmark
Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen
Løbende tjener af Dennis Jürgensen
Mercedesmanden af Stephen King
Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen
Sankt Psyko af Johan Theorin
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Intet af Catherine Ryan Howard

Intet af Catherine Ryan Howard

Forlagets beskrivelse:
Han efterlod intet. De kalder ham Intetmanden.

Bare 12 år gammel er Eve Black den eneste overlevende i sin familie efter et overfald begået af den berygtede voldsmand “Intetmanden”. Nu er hun voksen og besat af at finde den mand, der ødelagde hendes liv.

Jim Doyle, der er sikkerhedsvagt i et supermarked, er gået i gang med at læse bogen “Intetmanden”. Eve har skrevet den som en sand beretning og erindringsbog over den efterforskning, som blev ført for at finde den mand, der dræbte hele hendes familie. Side for side vokser hans vrede. Jim er nemlig ikke bare interesseret i at læse om “Intetmanden”. Han er “Intetmanden”.

Jim opdager hurtigt, hvor faretruende tæt Eve er på at finde frem til sandheden. Han indser, at hun ikke giver op, før hun har fundet ham. Han har intet andet valg, end at stoppe hende, inden hun finder ham.

Bogen er inspireret af virkelige begivenheder.

Der findes snart så mange bøger om serieforbrydere, at jeg ind i mellem kan blive helt træt ved tanken om at skulle læse endnu en. Men da jeg begyndte på Intet af Catherine Ryan Howard, stod det klart allerede efter de første par sider, at her var tale om en unik thriller. Howard leger med genrerne og blander true crime med seriemords-thriller og krydrer det med en usædvanlig opbygning af historien.

Historien fortælles gennem to stemmer. Dels via sikkerhedsvagten Jim og dels gennem bogen som den overlevende Eve har skrevet som voksen. Det lyder måske ikke så usædvanligt, men når du får Intet i hånden og bladrer gennem den, opdager du, at bogen rent faktisk er en bog inden i bogen. Det fungerer rigtig fedt. Gennem Eves bog får vi nemlig også et indblik i en politiefterforskning, der løber over årtier. Og da Eve under arbejdet har fået mulighed for at dykke ned politiets efterforskning, får vi også indblik i Intetmandens øvrige forbrydelser.

Sideløbende følger vi Jim, der nu er kommet op i 60’erne. Han er ikke tilfreds med, hvordan hans liv har udviklet sig, og drømmer om at få den respekt, der tilkommer ham. Så da han begynder at læse Eves bog, hvor hun kalder ham ubetydelig, er det mere, end han kan klare.

Det vil normalt være svært at skrive om en årelang efterforskning, hvor alle spor ender i ingenting og samtidig bevare spændingen i fortællingen. Men det lykkes perfekt her. Springene mellem Eves fortælling om fortiden og den nu aldrende Jims liv i nutiden skaber en stigende suspense som kulminerer med et overraskende twist til slut.

Howard skriver let og flydende, og jeg var vældig underholdt af Intet, som er hendes første bog på dansk. Forhåbentlig udgiver forlaget Zara også resten af hendes bøger.

I øvrigt – forlagsteksten indikerer, at bogen er inspireret af virkelige begivenheder. Howard blev inspireret af Golden State Killer sagen, hvor hun efter pågribelsen af morderen kom til at spekulere på, om han havde læst Jeg forsvinder i mørket af Michelle McNamara, der handler om mordene. Intet er Howards bud på, hvordan det kunne være forløbet.

Uddrag af bogen:

Han behøvede ikke at lede længe. Alle hylderne var fyldt med eksemplarer af den samme bog. Alle sammen frontvendte. Et sortklædt kor, der råbte ad ham som i en græsk tragedie. Pegede på ham. Anklagede ham.

Jim var sikker på, at de ikke havde været der dagen før. De måtte være ankommet i løbet af natten. Det måtte være en ny bog, måske var den lige udkommet. Han gik tættere på og læste forfatterens navn.

Eve Black.

I Jims hoved var Eve Black en 12-årig pige, der iført en lyserød natkjole stod for enden af en trappe og stirrede ned i mørket under sig og sagde: “far?” med en spag og usikker stemme.

Nej, det kunne ikke passe.

Men det gjorde det. Det stod lige der på omslaget.

Intetmanden: En overlevendes jagt på sandheden.

Varmen bredte sig i Jims krop. Blodet skød op i hans kinder. Hans hænder rystede, og han måtte tvinge sig selv til at række ud efter bogen, mens hans reptilhjerne beordrede ham til at lade være.

Gør det ikke, sagde han til sig selv, da hans fingre lukkede sig om en af bøgerne på hylden. Det stive bind føltes glat og voksagtigt. Han kørte fingerspidserne hen over titlens prægede bogstaver.

Intetmanden.

Hans andet navn.

Det navn, aviserne havde givet ham.

Det navn, som kun han selv vidste, var hans. (side 9-10)

Reklame: Tak til forlaget Zara der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Intet:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Zara, 341 sider
Omslag: Blacksheep Design
Originaltitel: The Nothing Man
Oversætter: Jonnie McCoy

Læs også:

Bag facaden af Alafair Burke
Offer af Paul Cleave
Mørke steder af Gillian Flynn
Du af Caroline Kepnes
Seks stemmer af Matt Wesolowski

Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen

Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen

En mand og hans elskerinde sætter sig ind i en bil for at køre til et afsides mødested. En ung kvinde får et lift af en fremmed, og en mand kører alt for hurtigt på de snedækkede veje. Alle kører forbi den samme dybe kløft, men kun én bliver skyld i en voldsom ulykke, der får fatale følger. Personerne kender ikke hinanden, men langsomt knyttes de sammen af ulykken, der efterfølgende truer med at ødelægge deres tilværelse. (fra bagsiden)

Jeg kender Carin Gerhardsen fra hendes Hammarby-serie, som er gode, gedigne politikrimier. Det der ligger gemt i sneen er seneste udgivelse fra hendes hånd og af samme gode standard.

Historien indledes med en avisartikel om en forsvundet mand. Herfra går vi til januar 2014, hvor vi får fortalt historien skiftevis gennem Jeanette, Sandra og Jan. Senere springer fortællingen til maj 2018, hvor Kerstin støder til persongalleriet. Og herfra skifter fortællingen mellem det nutidige spor og sporet i 2014. Det lyder lidt kompliceret, og man skal da også holde tungen lige i munden for at holde styr på personerne og deres relationer. Men det er umagen værd.

Jeg var godt underholdt af Det der ligger gemt i sneen, der blandt andet handler om tilfældighedernes spil og det at tage ansvar. Også selvom det kan være svært eller ligefrem være dårligt for en selv.

Det er ikke kun mysteriet om, hvad der egentlig skete den januardag, der holder læseren fanget. Det er i lige så høj grad de spændende personportrætter og refleksionerne over skyld, sorg og hævn, som gør at man har svært ved at slippe fortællingen.

Er du til psykologiske thrillers, hvor personerne er i centrum, er Det der ligger gemt i sneen et godt bud.

Anmelderne skriver:

Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllandsposten:
Først ser det ud til, at det bliver til banale, ugebladsagtige melodramaer. Men da man er ved at være klar til at opgive læsningen i lutter skuffelse, begynder der at ske noget. Det, der sker, er, at historien ligesom begynder at forholde sig til sine egne fortællegreb og blive både en historie om kvindeskæbner i skyggen af traumer som bilulykke, voldtægt og liv på bænken iblandt prekariatet og så samtidig en historie om det at kunne fortælle og udvikle den historie. Bogen […] bliver pludselig en dybt fascinerende øvelse i måder, vi forholder os til hinanden og virkeligheden på gennem de formater, som konventionelle størrelser som fortællestrukturer og sprog tilbyder, men som næsten aldrig bliver udfordret. (10.05.2020 Jyllandsposten)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
Denne thrillers skudsikre plot er virkelig godt fundet på, og jeg havde ikke gennemskuet noget som helst, før afsløringen kom. Mange gange var jeg tilbage i bogen for at få styr på, hvad det egentligt var, jeg havde læst. Der er så mange ubekendte og så mange drejninger i handlingen, at jeg simpelthen var nødt til det – ikke at det hjalp mig med at få det hele på plads, det fik jeg først til allersidst, da forfatteren ønskede, jeg skulle finde ud af det. (Litteratursiden.dk)

Om Det der ligger gemt i sneen:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 386 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: Det som göms i snö, 2018
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild

Læs også:

Savas vidner af Sara Bouchet
Måske uskyldig af Alafair Burke
Huset i Chelsea af Lisa Jewell
Og så var hun væk af Lisa Jewell
I en mørk mørk skov af Ruth Ware
Hydra af Matts Wesolowski

Jeg er Sif af Thomas Clemen

Jeg er Sif af Thomas ClemenVoldtægtsofferet Sif Magnisdóttir er hovedperson i denne nye, spændende og underholdende krimiserie. Hun er færdig med at være offer.

Thomas Clemen debuterede som forfatter i 2012 med Langs smertegrænsen, en spændende actionfyldt thriller om biologiske våben, magtbegær og storpolitik. Tre år efter udgav han den kontrafaktiske Berlin 404, en intelligent thriller der udspiller sig i en verden, hvor Berlinmuren aldrig faldt. Med Jeg er Sif skriver Thomas Clemen for første gang en ren spændingsroman, dog med mytologiske indfald, og også det gør han godt.

For fire år siden blev Sif Magnisdóttir voldtaget, skalperet og efterladt som død. Godt nok blev gerningsmanden, erhvervsmanden og psykopaten Johan Pressler, anholdt og fængslet, men Sif har levet med følgerne siden. Og nu står Pressler for at blive løsladt.

Samtidig med Presslers løsladelse bliver København centrum for en bandekrig, som også rammer byens indbyggere. Krigen tager fokus fra alt andet, så da en af Sifs veninder fra selvhjælpsgruppen for voldtægtsofre findes voldtaget og dræbt, afskriver politiet hurtigt sagen som et æresdrab. Men Sif er overbevist om, at det er Pressler, der står bag. Spørgsmålet er nu, hvem der er hans næste offer.

Jeg var så heldig at få lov til at tale med Thomas Clemen i Krimimessen Horsens stand til Bogforum 2017Jeg er Sif er både spændende og underholdende. Selvom Thomas Clemen ikke eksperimenterer med genrekrydsning så tydeligt denne gang, så leger han stadig med fortællerstemmerne. Vi følger således historien gennem flere øjne og springer mellem jeg-fortælleren Sif over psykopaten Johan Pressler til den traumatiserede krigsveteran Thor. Endelig får vi også politiets vinkel gennem betjenten Juliane Thorup, der kæmper med at blive accepteret i styrken – eller måske snarere med at acceptere sig selv? Og så er der Sifs drømme, som måske hænger sammen med krigsveteranen Thor.

Jeg læste romanen i stort set ét hug, men slutningen måtte jeg lige tage en ekstra gang. Thomas Clemen er ikke rar ved sine personer. Det rokker dog ikke ved, at jeg var vældig underholdt og kun kan anbefale Jeg er Sif til alle, som holder af en gedigen og velskrevet spændingsroman. Det skal nok blive interessant at følge Sif, Thor og Juliane fremover.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Jeg er Sif:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Modtryk, 350 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet

Mørk treenighed af Karin Slaughter

Mørk treenighed af Karin Slaughter

 

I en ualmindelig grov sag om voldtægt mod mindreårige piger kolliderer tre meget forskellige mænd med hinanden. Kriminalassistent Michael Ormewood, der kæmper for sit ægteskab, hvor hustruen begraver sig i arbejdet og i deres handicappede søn; John Shelley en pædofildømt morder, som netop er blevet løsladt efter 20 år i fængsel; og specialagent Will Trent der gemmer på en dyster fortid.

Da en narkoluder findes dræbt og voldtaget på en måde, der minder om de mindreårige piger, bliver specialagent Trent involveret i politiets arbejde. Men intet er som man tror, og efterhånden som man læser videre, viser det sig, at Trent ikke er den eneste med hemmeligheder.

Karin Slaughter har med Mørk Treenighed begået en dyster og voldsom krimi, hvor der absolut ikke lægges fingre imellem. Det er ikke læsning for sarte sjæle, men til gengæld er man sikker på spænding og sans for det dramatiske, når Karin Slaughter fortæller. Samtidig leger hun med opbygningen af fortællingen, så der i hver del fortælles fra en ny synsvinkel og dermed afsløres detaljer, der giver et helt andet blik på det, vi hidtil har fået fortalt.

Mørk Treenighed er en rå og velskrevet seriemorder-thriller, hvor personerne står klart, og plottet virker troværdigt. En rigtig pageturner til elskere af f.eks. Jo Nesbø, Giorgio Faletti og Chelsea Cain.

Om Mørk Treenighed:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: Hr. Ferdinand, 441 sider
Originaltitel: Triptych
Oversætter: Jesper Klint Kistorp
Omslag: Jón Ásgeir

Læs også:

Ondskabens hjerte af Chelsea Cain
Suffløren af Donato Carrisi
Jeg dræber af Giorgio Faletti
Sov som de døde af Annika von Holdt
Blodmanden af Robert Pobi
Skyggernes skov af Franck Thilliez

Fuldmånehunden af Niels Lindow

Fuldmånehunden af Niels LindowMed en lækker forside af en ulv der hyler mod fuldmånen og en underoverskrift med spørgmålet: Er der varulve i Nordsjælland? Ja, så kunne jeg ikke stå for Niels Lindows roman Fuldmånehunden.

Journalisten Mikkel Dyndvig arbejder på Bladet som kriminalreporter, så da et lig af en midaldrende mand findes død i en skov med struben revet ud, sættes Mikkel på sagen. Som hunde-elsker har Mikkel svært ved at tro, at det kan være en omstrejfende hund, der er synderen, selvom det tilsyneladende er politiets udgangspunkt. Og sagen bliver mere speget, da det viser sig, at der har været flere ofre for hunden.

På hjemmefronten kører alt til gengæld på skinner, efter at Mikkel er blevet kæreste med den DTU-studerende, Cecilie, der læser biokemi. Cecilie er både køn og fornuftig, og Mikkel ser allerede en fælles fremtid for dem.

Men Cecilie har en hemmelighed. Hun er sikker på, at hun er ved at miste forstanden – og samtidig er hun bange for, at hun ikke er det.

Forlaget kalder Fuldmånehunden: ”… en realistisk spændingsroman, hvor der bare er lidt højere til loftet og en lidt dybere kælder.” Her er da også tale om en krimi, hvor Mikkel og kollegaerne sideløbende med politiet forsøger at finde ud af, hvem der står bag de makabre mord ved at følge forskellige spor. Og selvom fortællingen også involverer varulve, er det ikke det overnaturlige element, der fylder. Fokus er på opklaringen og på Mikkel og Cecilie.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kom helt op at ringe over Fuldmånehunden. Egentlig synes jeg godt om plottets elementer, men der mangler noget i udførslen. Niels Lindow skriver meget ”snakkende” og får ikke skabt en spændingskurve på trods af op til flere mord, voldtægter og varulve-elementet. Det hele remses groft sagt nærmest bare op, og jeg sad derfor ikke på noget tidspunkt med den der hvad-sker-der-nu fornemmelse, som en spændingsroman helst skal udløse.

Derudover synes jeg også, at Lindow skøjter lige lovligt let hen over sine personer. Vi får godt nok lidt af Cecilies tanker vedrørende ”vufferen”, men kun overfladisk. Der er ingen reflektioner eller reaktioner på noget af det, der sker.

På positivsiden er Fuldmånehunden letlæst, og trods af den lidt opremsende stil har Lindow en interessant vinkel på varulve-myten, som trækker linjer til de gamle danske vikingehøvdinge. Det er dog ikke nok til at gøre bogen rigtig spændende, så desværre må jeg konkludere, at indholdet ikke helt kunne leve op til den lækre forside.

Om Fuldmånehunden:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Henrik Koitzsch

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Langs smertegrænsen af Thomas Clemen

langs-smertegraensenSpændende actionfyldt thriller om biologiske våben, magtbegær og storpolitik

I det nordlige Sahara ligger en mand, døende i sandet. Han er blevet banket, voldtaget og skudt, og nu venter han blot på sin velfortjente død.

Så springer scenen til Georgia, USA, hvor den samme mand sidder på en bar og venter på at blive afhentet. Af hvem og for hvad afsløres efterhånden i denne velfortalte og godt sammenskruede thriller, som kræver lidt af sin læser i forhold til at holde fast i handlingstrådene.

Hovedpersonen er Hadron, som i sine unge dage var dybt forelsket i den medicinstuderende Jeanne. I sin iver efter at bevise sine følelser for hende siger han ja til at deltage i et yderst smertefuldt eksperiment, hvis formål han ikke er klar over.

Nogle år senere bryder en dødbringende virus løs, som kun rammer folk af arabisk herkomst. Virusset er et redskab i krigen mod terror. Men problemet med virusser er, at de muterer, og i sidste ende vil virusset også kunne vende sig mod befolkningen i den vestlige verden.

Hadron er i de mellemliggende år blevet medlem af Fremmedlegionen, og han bliver nu involveret i jagten på en kur. En jagt der bringer farlige hemmeligheder for lyset. Så farlige at både venner og fjender søger at fange ham med alle midler, og hans eneste håb for fremtiden er sandheden.

Om “Langs smertegræsen” fortæller Thomas Clemen i pressemeddelelsen: “Bogens historie er i høj grad et barn af 00’erne, hvor verden efter min mening, bevægede sig i en forkert retning med mere racisme, mindre frihed og mindre respekt for menneskerettigheder.” Sikkert er det i hvert fald, at den tegner et skræmmende billede af en verden ikke langt ude i fremtiden.

Jeg var dybt fascineret af denne velskrevne thriller, som starter midt i historien og herefter springer frem og tilbage i handlingen, så man som læser skal holde tungen lige i munden. Men den nærmest kalajdeskopiske tilgang til historien giver også læseren lyst til at læse videre, for man er nødt til at få svarene på de kapitler, man lige har læst.

“Langs smertegrænsen” er Thomas Clemens debut, men det mærker man ikke meget til. Sproget er klart, og der er masser af smæk for skillingerne i de mere voldsomt beskrevne episoder, og alle trådene samles fint til sidst. Dog er der en plotgren, mens Hadron er i Beirut, som virker lidt vel søgt. Denne ene smutter er dog ikke nok til at ødelægge en ellers spændende thriller, der sætter fingeren på farerne ved genmanipulation, men også på det storpolitiske spil og magtbegærlige mennesker.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Modtryk, 413 sider

Horn af Joe Hill

Horn af Joe HillHvordan reagerer du, hvis du en morgen vågner og opdager, at du har fået horn i løbet af natten? Og endnu mærkeligere – pludselig får alle lyst til at betro dig deres inderste syndige tanker! Det sker en dag for Ignaitus Martin Perrish kaldet Ig, da han vågner efter en gevaldig druktur, hvor han nok kan huske, at han har gjort noget skidt, men ikke hvad det er.

For et år siden blev Igs kæreste Merrin voldtaget og dræbt. Ig blev anklaget for det, men blev aldrig ført for en domstol og derfor heller aldrig renset, da alle de tekniske beviser gik til under en brænd. I året der er gået, har Ig lidt under byens anklagende blikke, men nu lader hornene ham også hører folks tanker – og det er ikke spor behageligt. Faktisk bliver det så slemt, at Ig overvejer selvmord – men så møder han tilfældigt Merrins morder …

Jeg har tidligere læst Dødens jagt af Joe Hill, som handlede om et hjemsøgt jakkesæt. I Horn bevæger Hill sig ud af en helt anden tangent, men også dette mestrer han, for selvom historien umiddelbart virker lidt sær og hurtigt gennemskuet, så får Hill læseren til at glemme det, og i stedet lever man sig ind i historien hele vejen. Horn leverer ikke samme umiddelbare gys, som debutromanen. I stedet er her menneskelig ondskab og meningsløse misgerninger iblandet overvejelser om Gud og Djævelen.

Joe Hill er søn af Stephen King, men han behøver ikke at støtte sig op ad sin fars berømmelse. Han er selv rigtig godt på vej til at skabe sig en strålende forfatterkarriere.

Horn blev i øvrigt filmatiseret i 2013 af instruktør Alexandre Aja (Haute Tension og The hills have eyes) med Daniel Radcliffe som Ignaitus Martin Perrish.

Om Horn:

Udgivelsesår: 2011
Originaltitel: Horns (2010)
Omslag: Mary Schuck

Måske af Dennis Jürgensen

Måske af Dennis JürgensenJeg har en svaghed for Dennis Jürgensen, som er en af Danmarks allerbedste horrorforfattere. Godt nok er hans bøger ofte kategoriseret som børne/ungdomsbøger, men de er alligevel så intelligente og interessante, at den voksne læser har fornøjelse af dem. Måske hører dog til i hans voksen-udgivelser, og er en novellesamling bestående af tre lange noveller, som hovedsageligt befinder sig i science fiction genren, men som alle efterlader læseren med et ræsende hjerte.

Første novelle hedder “Den Blå Service” og handler om Mahler, som en dag modtager tredje rykker fra skattevæsenet. Han skylder dem penge, og hvis han ikke betaler, vil gælden overgå til Den Blå Service. I første omgang er Mahler ligeglad, men så går det op for ham, at det er blodig alvor. Den Blå Service inddrager nemlig din gæld ved at høste dine organer og bruge dem til at helbrede lovlydige borgere, der betaler deres skat. Novellen har en ekstra grum slutning, som jeg tror især mænd ømmer sig over.

“Klonede dage” handler om forældreparret Adam og Julie, som mister deres søn, Mathias, i en drukneulykke. Især Julie har meget svært ved at håndtere sorgen, og hun påstår, at hun har set Mathias efter begravelsen. Hun er overbevist om, at nogen enten har narret dem, og han slet ikke er død, eller at nogen har klonet ham. Adam opsøger deres læge for at få hjælp med at slå Julies idéer ud af hovedet, men han kan fortælle, at det i enkelte tilfælde er sket, at børn, som er født med hjælp fra en fertilitetsklinik, kan have identiske æg, som kan klones til et nyt barn. Julies æg er dog blevet destrueret, siger han. Det får Julie til at synke hen i sorg endnu en gang, indtil også Adam ser Mathias …

Novellen handler om farerne ved at klone mennesker, men også om hvor langt vi vil gå for at undgå, at kommende børn kommer til at lide af arvelige sygdomme eller handicap. Jürgensen fortæller samtidig meget rørende om forældreparrets sorg, som til sidst driver dem ud i ekstremerne. En meget stærk novelle.

Den sidste novelle har titlen “Jeggørdigingenting”. Også den er utrolig stærk og har en meget ubehagelig slutning. Katja lever et liv, som umiddelbart er beundringsværdigt. Hun ser godt ud, har en udmærket karriere og på overfladen er alt godt. Men som barn blev hun misbrugt af sin far, og nu går hun i terapi for at genvinde sin tillid til mænd og især evnen til at elske dem. For ikke at stikke for meget ud fra veninderne har Katja opfundet en kæreste, som hun dagdrømmer om. Han er ikke som andre mænd, og Katja er helt tryg ved ham. En dag bliver Katja overfaldet af en voldtægtsforbryder, men bliver reddet af en mand, som på alle måder er som hendes drømmekæreste. Men hvordan?

Novellerne i Måske foregår alle i en ikke nærmere bestemt fremtid, hvor kloner, androider og et stærkt statsligt system er hverdagen. De handler alle om etik, og om de valg som videnskaben stiller mennesket overfor. For når tingene er mulige, hvorfor så ikke gøre dem? Her viser Dennis Jürgensen så bagsiden af medaljen, for alle valg har konsekvenser.

Jeg er imponeret over, hvor meget Dennis Jürgensen i 1994 kunne forudse, og kan kun anbefale denne novellesamling til alle. Den er velskrevet, vedkommende og sætter fingren på nogle aktuelle og skræmmende problemstillinger.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1994
Omslag: John Ovesen

Andre bøger af Dennis Jürgensen:

Tunnelmanden (2010)
Dødens mange facetter (2009)
Dæmonen i hælene (2007)
Kadavarjagt (2006)
Uhyret i brønden (1998)
Måske (1994)
Monsteret i kælderen (1993)
Tingen i cellen (1992)
Kadavermarch (1991)
Grønne øjne (1985)

Besøg Dennis-klubben

Det sjette bud

Det sjette budDenne spanske film, der har fået den danske titel Det sjette bud, var en anderledes oplevelse. Bagsideteksten lover huleudforskning, hævntogt og gemte hemmeligheder, så jeg havde forventet mig en actionpræget film, måske en blanding af The Decent møder En mand ser rødt. Det var det overhovedet ikke – Det sjette bud var langt bedre, om end ikke en decideret gyser.

I en lille spansk by finder indbyggerne et uudforsket hulesystem. De invitere forskeren Estaban fra det Geologiske Institut til at komme og se nærmere på hulerne, i håb om at det vil kunne bringe noget turisme til området. Samtidig er en ung pige blevet fundet myrdet og voldtaget ikke langt derfra, og gerningsmanden er ikke blevet fundet.

Estabans kæreste dukker op i byen, og mens Estaban og makkeren Julian undersøger hulerne, bliver hun overfaldet. Det lykkes hende med nød og næppe at undslippe, og Estaban finder hende, men da de kører derfra, ser de en mand, der ligner voldtægtsmanden. Det udvikler sig voldsomt, og så dukker en betjent op.

Det sjette bud fortælles som en lang række kapitler. Først ser vi noget fra den ene persons historie, så fra en anden og så en tredje. Historierne fortælles ikke nødvendigvis 100% kronologisk, men de flettes sammen og giver til slut et fuldendt billede af begivenhederne.

Jorge Sánchez-Cabezudo lader efter den voldsomme start filmen udvikle sig i et roligt tempo og fortæller med nogle yderst smukke billeder. Det er en utrolig intens film, som virkelig fangede mig, selvom den måske umiddelbart kan virke kedelig. Men skuespillet og den intense atmosfære i filmen gjorde oplevelsen til noget særligt.

Måske skal man være i humør til en lidt langsom film, når man går i gang med at se Det sjette bud, men er man det, garanterer jeg en både flot og atmosfærefyldt oplevelse.

Og for resten – hvis du spekulerer over, hvilket bud der er det sjette, så lyder det: ”Du må ikke bryde ægteskabet”.

Om filmen:

Instruktør: Jorge Sánchez-Cabezudo
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: La noche de los girasols