november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘W. F. Harvey’

Sælsomme historier ved Sigurd Hoel

Sælsomme historier udvalgt af Sigurd HoelSælsomme historier er lige præcist sådan en antologi, som jeg elsker. Dels indeholder den en lang række gode noveller, og dels har Sigurd Hoel ulejliget sig med både at skrive et forord om, hvordan historierne er udvalgt og med at introducere hver enkelt forfatter med en kort tekst inden hver novelle.

Hoel skriver om sin udvælgelse: “Det fremgår af selve titlen, at jeg inden for det skitserede område har stillet mig selv en begrænset opgave. Sælsomme historier – ja, hvad er nu det? Det kan faktisk være så meget. Vi har under ellers lige vilkår foretrukket noveller, som allerede i deres tema ligger lidt uden for det, som hænder os i hverdagen. Derfor behøver de ikke nødvendigvis at være virkelighedsfjerne. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet ganske underlige ting. Vi har været på jagt efter gode noveller fra livets såkaldte grænseområder, dér hvor virkeligt og uvirkeligt mødes. Lad ingen snæversynet videnskabsmand komme og sige, at det og det er utænkeligt. Vi har adskillige gange i de senere år oplevet, at dét, der var utænkeligt i går, ofte er glædelig – eller måske endnu oftere sørgelig – virkelighed i dag.”

Samlingens første novelle er skrevet af Charles Dickens og hedder “En mordsag for retten“. Novellen har også været udgivet i samlingen Masser af spøgelser og handler om en retssag, hvor både en af nævningene og den anklagede har mærkelige syner.

Ambrose Bierce har skrevet “Moxons herre“, som ifølge Hoel er den første fortælling i verdenslitteraturen om en robot. Fortælleren har en filosofisk diskussion med hovedpersonen Moxon, om maskiner kan tænke. Den diskussion får et voldsomt endelig.

Den brasilianske kat” af Arthur Conan Doyle handler om en ung mand med dyre vaner, som ser frem til at arve en rig onkel. På nuværende tidspunkt er økonomien dog noget trængt, så derfor tager han med kyshånd imod et ophold hos en fætter, som interesserer sig meget for dyr, og bl.a. er den eneste ejer af en brasiliansk kat, som er et sjældent og dødsensfarligt rovdyr. Opholdet hos fætteren forpestes dog af dennes kone, som absolut ikke ønsker overnattende gæster.

Grev Magnus” af M. R. James finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kroejeren, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested … Om Montague R. James skriver Hoel, at novellen er udvalgt, da hans historier får en egen værdi, bl.a. fordi James formår at skabe en atmosfære omkring sine spøgelser. Han lader de levende mennesker skabe spøgelserne af deres eget indre. Sikkert er det i alt fald, at M. R. James har en enestående sans for at fortælle spøgelseshistorier.

W. W. Jacobs klassiske fortælling “Abehånden” er en af mine yndlingshistorier gennem al tid. Det er den dystre fortælling om ægteparret som får en abehånd, der opfylder tre ønsker for sin ejer, men aldrig på den måde som de forestillede sig. Selvom jeg efterhånden har læst novellen masser af gange, sidder jeg stadig med gåsehud i slutningen, når det banker på døren, og manden i vild rædsel leder efter abehånden for at gøre det sidste ønske ugjort.

I “Branden i Egliswyl” af Frank Wedekind fortæller en straffefange, hvorfor han er blevet idømt fængsel, mens Rudyard Kipling i “Manden, der ville være konge” fortæller historien om to landstrygere, som det lykkes at blive konger i en bjergrig stat i Indien. Desværre lykkes det ikke dem begge at overleve kongedrømmen.

De blindes land” af H. G. Wells er fortællingen om en mand, som pga. et jordskælv ender i en dal befolket af blinde. I starten tror han, at han kan blive en stor kanon her, for ordsproget siger jo, at i de blindes land er den enøjede konge. Men virkeligheden viser sig helt anderledes. De blinde klarer sig på alle måder bedre end ham, og her er det ham, der er anderledes og dermed handicappet. Novellen er fremragende fortalt og dens skarpe pointe spidder læseren.

“Det tredje område” af Frank Norris er historien om en hvid kvinde, som forsvinder sporløst under en tur til San Franciscos Chinatown. Mere end 20 år senere fortælles historien om miss Ten Eyck stadigvæk.

Stephen Crane har i “Et gråt ærme” skrevet en fortælling fra den amerikanske borgerkrig, mens “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, en af mine favoritnoveller i samlingen, mere minder om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden favorit er “Augusthede” af W. F. Harvey. En kunstner sidder en varm august dag og tegner en tegning af en forbryder på anklagebænken umiddelbart efter, at dommeren har afsagt sin dom. Tilfreds med sit arbejde tager han tegningen med for at gå en tur. Men på vejen kommer han forbi et stenhuggeri, hvor en mand, der ligner tegningen til mindste detalje, er i gang med at udhugge en gravsten til en udstilling – og teksten på stenen er forfatterens navn … Novellen er også udkommet under titlen “Hedebølge” i samlingen Gotiske gysere.

Marjorie Bowen fortæller i “Recepten” en underholdende spøgelseshistorie, om en læge som tilkaldes midt om natten til et alvorligt sygdomstilfælde, men næste dag viser det sig, at huset han besøgte ikke har været beboet i mange år.

Guldmagerne” af J. B. S. Haldane er en actionfyldt historie om en mand, som får fortalt opskriften på at lave guld af havvand, og den viden giver ham store problemer. Ovre i det mere humoristiske hjørne befinder James Thurber sig med novellen “Den største mand i verden“, som forestiller sig en situation, hvor en usympatisk og rædselsfuld person bliver verdensberømt som helt. Men hvordan håndterer man lige pressen i den situation?

Ernest Hemingways novelle “Efter stormen” er en stram fortalt historie om manden, der som den første finder et sunket skib, men ikke kan få fat i vraggodset. Samlingens sidste novelle er skrevet af Evelyn Waugh og hedder “Manden, der elskede Dickens“. Mr. Henty drager på en ekspedition til Amazonas, som ender i en katastrofe. Som eneste overlevende dukker han op på dørtrinnet af Mr. McMasters hus langt væk fra civilisationen. McMaster plejer ham tilbage til livet, og da Henty er kommet til sig selv, er han kun glad for at kunne glæde McMaster ved at læse højt af dennes store Dickens samling. Men hvor højt kan man elske Dickens?

Indhold:

En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Moxons herre af Ambrose Bierce (Moxon’s Master, 1909)
Den brasilianske kat af Arthur Conan Doyle (The Story of the Brazilian Cat, 1898)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Abehånden af W. W. Jacobs (The Monkey’s Paw, 1902)
Branden i Egliswyl af Frank Wedekind (Der Brand von Egliswyl, 1905)
Manden der ville være konge af Rudyard Kipling (The Man Who Would Be King, 1888)
De blindes land af H. G. Wells (The Country of the Blind, 1904)
Det tredje område af Frank Norris (The Third Circle, 1909)
Et gråt ærme af Stephen Crane (A Grey Sleeve)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912)
Augusthede af W. F. Harvey (August Heat, 1910)
Recepten af Marjorie Bowen (The Prescription, 1929)
Guldmagerne af J. B. S. Haldane (The Gold-Makers, 1932)
Den største mand i verden af James Thurber (The Greatest Man in the World, 1931)
Efter stormen af Ernest Hemingway (After the Storm, 1932)
Manden, der elskede Dickens af Evelyn Waugh (The Man Who Liked Dickens, 1933)

Om bogen:

Udgivelsesår: 1959
Forlag: Hasselbalch, 286 sider

Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour

Spøgelseshistorier fra hele verdenDet skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker disse novelle-antologier, hvor både klassiske og mindre kendte historier bliver hevet frem fra glemslen. Spøgelseshistorier fra hele verden udgivet i 1957 er udvalgt af Tage La Cour, som også har oversat flere af novellerne, og som altid har han gjort et fint stykke arbejde.

Blandt mine favoritter (af de noveller som ikke tidligere er omtalt her på siden) er “Tilfældet mrs. Maradick” af Ellen Glasgow (The shadowy third, 1923). En ung sygeplejerske bliver bedt om at være natsygeplejerske for den charmerende hospitalskirurgs unge hustru, som lider af tvangstanker og hallucinationer. Men tingene er ikke så sort/hvide som de umiddelbart virker til.

De kære afdøde” af Donald McGuire er en fin lille historie med et humoristisk twist om arvingen til et forbandet slot, som ikke tror på spøgelseshistorierne fra fortiden –  men det kommer han til.

Edderkoppen” af Hans Heinz Ewers (The Spider, 1907) er måske blevet lidt for lang, men ikke desto mindre har den så grum en afslutning, at det kompenserer for den lidt langsomme start. Tre mennesker har begået selvmord på den samme måde og i det samme tidsrum i det samme hotelværelse. En ung studerende beslutter sig for at løse mysteriet, som viser sig at hænge sammen med en smuk ung kvinde.

I “Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril” af E. F. Benson (How fear departed from the long gallery, 1911) vrimler det med spøgelser, men kun to af dem skal man tage sig i agt for – nemlig et lille tvillingepar, der led en grusom død, og nu forvolder det samme til alle som ser dem.

Endelig vil jeg også fremhæve B. S. Ingemanns “Glasskabet” (1847), som måske knap er en spøgelseshistorie, men som alligevel har en grusom drejning. En mand har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse … Jeg havde ikke styr på Ingemanns bidrag til danske gys, før jeg læste antologien Skygger udgivet af Steen Langstrup, hvor “Fjendskab efter døden” af Ingemann er medtaget. (Læs mere om Skygger her), men jeg skal da love for, at den gamle salmedigter også havde nogle uhyggelige historier i baghånden.

I det hele taget er der mange flere gode og underholdende noveller i Spøgelseshistorier fra hele verden, som kan anbefales til alle, der holder af korte gys.

Indhold:

Søen af Ray Bradbury
En gæst fra det underjordiske af L. P. Hartley
Sheraton-spejlet af August Derleth
De kære afdøde af Donald McGuire
Rotterne i murene af H. P. Lovecraft
Whessoe af Nugent Barker
Huset af André Maurois
Hånden af William Fryer Harvey (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Er det dig, Valentiner? af Sven Elvestad
Den himmelske omnibus af E. M. Forster
Adam og Eva og -? af A. E. Coppard
Spøgelser af Lord Dunsany
Tilfældet mrs. Maradick af Ellen Glasgow
Gensynet af Astrid Ehrencron-Kidde
Edderkoppen af Hans Heinz Ewers
Den mystiske logerende af Algernon Blackwood
Nummer 13 af Montague R. James (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Det våde spøgelse af John Kendrick Bangs (også udgivet i “Verdens bedste spøgelseshistorier“, 1987)
Hvorledes frygten forsvandt fra Church-Peveril af E. F. Benson
Vandet i Kirkevigen af Selma Lagerlöf
Var det en drøm? af Guy de Maupassant (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
Den onde kaptajn Walshawe af Sheridan Le Fanu
Banevogteren af Charles Dickens (også udgivet i “Mine bedste gysere“, 1974)
William Wilson af Edgar Allan Poe
Skyggen af H. C. Andersen (også udgivet i “Skygger“, 2010)
Ligkistesnedkeren af A. S. Pusjkin (også udgivet i “Den nye spøgelsestime“, 1987)
Glasskabet af B. S. Ingemann
Mord råber til himlen af Geoffrey Chaucer

Om Spøgelseshistorier fra hele verden:

Udgivelsesår: 1957
Forlag: Carit Andersen, 336 sider

Gotiske gysere udvalgt af Arne Christiansen

Illustration til Hedebølge i Gotiske gysereI forordet til Gotiske gysere skriver Arne Christiansen:

I en tid, hvor spion-, politi- og kriminalromaner erobrer mere og mere reolplads, og hvor spændingsromanerne i ordets videste forstand breder sig – ikke alene på reolen,men også over stadig flere emner og miljøer, ville nogen måske vente de gode, gamle spøgelseshistorier henvist til en skyggetilværelse. Sådan er det langtfra. I fin overensstemmelse med den knæsatte opfattelse af spøgelser og overnaturlige kræfter i det hele taget er de selvfølgelig udødelige. De efterspørges på ny i disse år. Her tænkes ikke på tidens teknisk avancerede skrækhistorier, men mere på det klassiske gys, som det knytter sig til bøger som Frankenstein og Skruen strammes, for blot at nævne enkelte af de helt store navne. Perioden 1898-1911 er udnævnt til spøgelseshistoriernes gyldne år, og hovedparten af Gotiske gysere er fra den tid.”

Endvidere skriver Christiansen, at han i Gotiske gysere har forsøgt at samle et udvalg af de klassiske historier, som ikke allerede er udgivet i andre udgaver, eller som kan betragtes som romaner. Det er blevet til nedenstående syv noveller.

Antologiens første novelle “Hedebølge” er måske også samlingens bedste. En kunstner sidder en varm august dag og tegner en tegning af en forbryder på anklagebænken umiddelbart efter, at dommeren har afsagt sin dom. Tilfreds med sit arbejde tager han tegningen med for at gå en tur. Men på vejen kommer han forbi et stenhuggeri, hvor en mand, der ligner tegningen til mindste detalje, er i gang med at udhugge en gravsten til en udstilling – og teksten på stenen er forfatterens navn …

“Tarnhelm” af Hugh Walpole er novelle nummer to, og handler om en dreng, hvis forældre befinder sig i Indien, så han bor skiftevis ved forskellige familiemedlemmer. Nu er turen kommet til to onkler, der lever temmelig afsondret fra omverdenen i det nordlige England. I begyndelsen er drengen ganske tilfreds med sit ophold, men langsomt begynder han at frygte den ældste onkel, og da denne en dag inviterer drengen ind i sit aflåste tårnkammer, ser han noget, han aldrig siden glemmer.

Den tredje novelle hedder “Pilene” og er en stemningsmættet historie om to mænd på kanotur ad Donau. Under et uvejr slår de lejr på en lille piledækket ø midt i floden, men opdager snart, at noget fuldstændigt fremmed lurer på stedet.

“Raderingen” er fortællingen om et billede, som tilbydes et museum. I starten ligner det et ganske almindeligt og ikke engang særligt godt billede, men pludselig begynder det at ændre sig.

Dorothy Kathleen Brosters novelle “Slangen på dit dørtrin” er fortællingen om en dekadent digter, som udadtil er meget respektabel, men på sine rejser i udlandet udforsker han alle livets skyggesider. En dag opdager han et lille fnuller i sit arbejdsværelse, og efterhånden går det op for ham, at noget han nærmest havde glemt, nu er dukket op for at gøre ham opmærksom på hans synd.

Samlingens sjette novelle hedder “Hun lokker og hun drager” og handler om forfatteren Oleron, som en dag beslutter sig for at leje et gammelt forladt hus. Her vil han færdiggøre sin roman, som skal skaffe ham den berømmelse, han fortjener. Men huset viser sig at have en meget uventet effekt på ham. I stedet for at finde ro til at gøre sin roman færdig, bliver han opslugt af huset, som gemmer på en hemmelighed.

Den sidste novelle, “Ude på det dybe”, er samlingens korteste, og forfatteren påstår, at dette er en sand spøgelseshistorie, om to søstre som en nat kører i stykker med deres bil og overnatter i et forladt hus i nærheden af vejen. Her ser de en mystisk skikkelse i løbet af natten, og næste morgen finder de beviser på tilstedeværelsen.

De syv noveller er meget forskellige både i længde og indholdsmæssigt. Min favorit er som sagt “Hedebølge”, men også “Slangen på dit dørtrin” hører til i toppen. “Pilene” er på sin vis også rigtig god, men med sine næsten 60 sider bliver den desværre lidt langtrukken. Alt i alt er Gotiske gysere dog kræs, hvis man kan lide klassiske gotiske historier.

Indhold:

Hedebølge af W. F. Harvey (August Heat, 1910)
Tarnhelm af Hugh Walpole (Tarnhelm)
Pilene af Algernon Blackwood “(The Willows, 1907)
Raderingen af Montague Rhodes James (The Mezzotint, 1904)
Slangen på dit dørtrin af D. K. Broster (Couching at the Door)
Hun lokker og hun drager af Oliver Onion (The Beckoning Fair One, 1911)
Ude på det dybe af Alexander Woolcott (Full Fathorn Five)

Om Gotiske gysere:

Udgivelsesår: 1987
Forlag: Carit Andersen, 216 sider
Oversat og redigeret af Arne Christiansen

Gysets mestre i udvalg ved Bjarne Nielsen

Gysets mestre i udvalg ved Bjarne NielsenI “Gysets mestre” har Bjarne Nielsen samlet 13 noveller skrevet af mestre indenfor genren. I forordet fortæller han, at novellerne er valgt for at dække forskellige subgenre af gyset:

  • Den klassiske spøgelseshistorie – historier om afdøde der ikke kan finde hvile i graven og hjemsøger personer eller steder
  • Den psykologiske gyser – historier som udelukkende bygger på hovedpersonens opfattelse af et handlingsforløb
  • Den realistiske gyser – uhyggen ligger i selve handlingen, der drejer sig i en uventet retning, så gruen rammer læseren som et chok til sidst
  • Den “ægte” gyser – historier om noget overnaturligt, som ikke stammer fra hverken psykologien eller menneskelige gengangere, men fra kræfter helt udenfor vores verden

Sidst i samlingen har Bjarne Nielsen samlet oplysningerne om, hvor novellerne iøvrigt er blevet trykt.

Udgivelsesår: 1997

Indhold:

W.W. Jacobs ”Abehånden”
Ray Bradbury ”Legepladsen”
F. Harvey ”Augusthede
Stanley Ellin ”Husets specialitet”
SakiDen åbne dør
Arthur Machen ”Det hyggelige værelse”
H. P. Lovecraft Farven fra verdensrummets dyb
Evelyn Waugh ”Manden, der elskede Dickens
Fredric Brown ”Kain”
A.M. Burrage ”Voksfiguren”
Lord Dunsany ”De to flasker numnumo”
Cornell Woolrich ”Drengen og liget”
William Hope Hodgson ”Svinet”

 

Verdens bedste spøgelseshistorier

Verdens bedste spøgelseshistorierHvis du kan lide klassiske spøgelseshistorier, så er Verdens bedste spøgelseshistorier et godt bud på nogle timers underholdning. Antologien er fra 1987 og er redigeret af Ole Carit Andersen. Det kunne have været godt med en kort indledning til forfatterne, som det ofte er brugt i antologier, men historierne står nu også for dem selv.

Indhold:
Rotterne i murene af H. P. Lovecraft
Hånden af William Fryer Harvey
Det våde spøgelse af John Kendricks Bangs
Nummer 13 af Montague R. James
Den forsvundne tragedie af Denis MacKail
En spøgelseshistorie af Mark Twain
Spøgelsessekretæren af Henning Berger
Spøgelsets lærling af Walter R. Brooks
Spøgelsesskibet af Richard Middleton
Abehånden af W. W. Jacobs
De små indiske fødder af Mark Channing
Genfærds-kolonnen af Poul Sørensen

Udgivelsesår: 1987