Indlæg tagget med ‘William Hope Hodgson’

Flere chok udvalgt af Alfred Hitchcock

Flere chok udvalgt af Alfred Hitchcock

Flere chok består af 12 noveller om mystiske dødsfald og sære hændelser udvalgt af Alfred Hitchcock.

“I denne samling vil De komme ud for mord begået ved dolkning, strangulering, hængning, overfald og skydning. Når De begynder at læse, må jeg så anbefale Dem at vælge et tidspunkt, hvor De er alene i huset. Hvis der er andre til stede, så se at blive dem kvit. Bogen er fuld af forslag om, hvorledes dette kan lade sig gøre…” Alfred Hitchcock

Jeg er vild med antologier som Flere chok, der samler små novelle-perler af forskellige forfattere. Den originale antologi indeholdt 25 noveller. I dansk oversættelse er den delt op i to bind. Historierne her i Flere chok er oprindeligt udgivet fra 1907 til 1958.

Et par af novellerne kendte jeg på forhånd. ‘Voksfiguren’ af A.M. Burrage findes også i antologien Gysets mestre i udvalg ved Bjarne Nielsen, mens ‘Oktoberleg’ af Ray Bradbury kan læses i Min bedste gysere ved Dave Allen. Jeg har også tidligere læst noget af William Hope Hodgson, som Serieklubben sidste år udgav en samling af: Den okkulte detektiv – de samlede Carnacki-fortællinger. Hans novelle ‘Stemmen i natten’ er i øvrigt en af de mest skræmmende i samlingen, og også den eneste “rigtige” horror-novelle. Jeg elsker, at historier som er skrevet for over 100 år siden, stadigvæk kan påvirke en læser i dag. Det er godt gået.

Flere af forfatterne var dog nye for mig, og de fleste af novellerne er også nærmere thrillere. Men de er nu vældigt underholdende alligevel. Så falder du over Flere chok på biblioteket eller antikvarisk, så snup den med og få et par timers uhyggelig hyggelig underholdning.

Om Flere chok:

Udgivelsesår: 1967
Forlag: Steen Hasselbalch, 247 sider
Omslag: Dick Gale
Originaltitel: Stories they wouldn’t let me do on TV
Oversættere:  Poul Ib Liebe, Ivar Heiberg og Lorentz Albeck-Larsen

Indhold:

Alfred Hitchcock: Forord
Margaret St. Clair: Perfektionisten, 1946
Quentin Patrick: Miss Lucy møder kærligheden, 1958
Philip MacDonald: Blødende ligger kærligheden, 1950
William Hope Hodgson: Stemmen i natten, 1907
Stanley Ellin: Afgørelsens øjeblik, 1955
James Francis Dwyer: Junglelærlingen, 1910
C.P. Donnel jr.: Opskrift på mord, 1946
Richard Connell: Farligt storvildt, 1924
A.M. Burrage: Voksfiguren, 1931
Ray Bradbury: Oktoberlegen, 1948
Robert Bloch: Ved søens bred, 1956
Robert Arthur: Spasmageren, 1952

Den okkulte detektiv – de samlede Carnacki-fortællinger af William Hope Hodgson

Den okkulte detektiv - de samlede Carnacki-fortællinger af William Hope Hodgson

At jeg først får omtalt Den okkulte detektiv – de samlede Carnacki-fortællinger nu er faktisk lidt af en skandale. Jeg var nemlig så privilegeret, at jeg fik lov til at læse novellerne om Carnackis oplevelser, før de udkom. Men bedre sent end aldrig som man siger.

William Hope Hodgson levede fra 1877 til 1918, og det lå ikke i kortene, at han skulle blive forfatter. Faktisk var han så opsat på at blive sømand, at han som ganske ung mand stak af hjemmefra for at stå til søs. Det viste sig dog, at livet på havet ikke var, hvad Hodgson havde drømt om, og i 1901 gik han i land og åbnede et træningscenter. Kort efter begyndte han at skrive, og i 1904 udkom hans første novelle The Goddess of Death.

Hodgson nåede at udgive en række noveller og romaner inden sin alt for tidlige død på slagmarken i Belgien under 1. verdenskrig. Herunder bl.a. seks historier om den okkulte detektiv Carnacki. Senere blev yderligere tre Carnacki-fortællinger samt en række andre historier udgivet posthumt af Hodgsons familie. De første seks fortællinger har tidligere været udgivet i Porten til Helvede og andre fortællinger fra 1929, mens de sidste tre her foreligger på dansk for første gang. Den originale arkaiske sprogtone fra de oprindelige oversættelser er beholdt, dog med moderne retstavning.

Efter et forord af Per Sanderhage indleder Hodgson således:

Dette er beretningen om nogle af min ven Carnackis oplevelser, som vi hørte ham fortælle dem om aftenen ved vores sammenkomster, og som jeg genfortæller med hans egne ord...

Herefter følger de ni historier, der kommer vidt omkring.

I ‘Den flyvende død’ undersøger Carnacki en gammel dolk, der ifølge sagnet angriber og dræber enhver fjende af slægten Jarnock. I ‘Porten til Helvede’ hjemsøges et værelse, hvor tre af godsejerens forfædre blev fundet døde. ‘Blodregnen’ udspiller sig i Irland. Her har en af Carnackis bekendte arvet en herregård, hvor det ifølge lokalbefolkningen spøger. I ‘Dian Tiansays sang’ bliver Carnacki involveret i et væddemål, mens ‘Huset ved kirkegården’ handler om hans allerførste sammenstød med overnaturlige væsener. Og så kommer Carnacki såret ud af ‘Spøgelseshesten’, som handler om kærlighed stærkere end døden.

Den første af de tre nyoversættelser er ‘Det hjemsøgte skib’, som tager læseren ud på en stormfuld færd. Og i de to sidste fortællinger må Carnacki standse et uhyre fra dybet i ‘Svinet’, mens det handler om sjældne bøger i ‘Et fund’.

Carnacki-fortællingerne er en blanding af Sherlock Holmes og klassiske spøgelseshistorier iblandet okkultisme. Carnacki bruger både okkulte ritualer og Sherlocksk deduktion til at opklare sagerne, som ind i mellem er rent verdslige og andre gange rækker ind i det ukendte.

William Hope Hodgson er stort set ukendt i dag i modsætning til f.eks. forfattere som Arthur Machen og H. P. Lovecraft, der var samtidige med ham. Men selvom Hodgson ikke er på højde med disse, så er han nu alligevel et besøg værd, hvis man bare er en lille smule interesseret i horrorgenren og dens udvikling.

Uddrag af ‘Svinet’:

Ud af den sorte, skyggeagtige åbning, der nu fyldte hele centrum af ‘forsvaret’, kom en svag lyd – ikke som om den var særlig nær, men ligesom den kom op til mig fra en ukendt afgrund. Den lød meget, meget svag og langt borte, men jeg genkendte den: det var uden tvivl den umådelige fjerne lyd af utallige svin.

Og i samme øjeblik gryntede Bains som et svin i mine arme, som om han besvarede lyden.

Der stod jeg mellem de lufttomme glasrør i cirklerne, og stirrede svimmel ned i denne sorte, skyggeagtige skakt, der forekom mig at føre direkte til Helvede fra et sted under min venstre albue.

Det hele var gået så langt videre end jeg havde forestillet mig, og det hele var kommet så gradvist og dog så pludseligt, at jeg følte mig mentalt lammet, og ikke kunne tænke på andet end, at der mindre end tyve fod fra mig var en dør og den virkelige verden udenfor; og jeg var her, ansigt til ansigt med en eller anden utænkelig fare, uden nogen som helst forestilling om, hvordan jeg skulle undgå den. (side 190)

Om Den okkulte detektiv:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: SerieKlubben, 233 sider
Omslag: Henrik Rehr
Oversætter: Helge Marks-Jørgensen og Kim N. Jensen

Læs historien bag forsiden HER

Indhold:
Forord ved Per Sanderhage
Indledning ved William Hope Hodgson
Den flyvende død (The Thing Invisible, 1912)
Porten til helvede (The Gateway of the Monster, 1910)
Blodregnen (The House Amont the Laurels, 1910)
Dian Tiansays sang (The Whistling Room, 1910)
Huset ved kirkegården (The Searcher of the End House, 1910)
Spøgelseshesten (The Horse Invisible, 1910)
Det hjemsøgte skib (The Haunted Jarvee, 1929)
Svinet (The Hog, 1947)
Et fund (The Find, 1947)

Læs også:

Occidentens stjerne af Benni Bødker
Spøgelseshistorier af Charles Dickens
Spøgelseshistorier af Lafcadio Hearn
Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Djævlens hjerte af Lars Kramhøft
Tilfældet Charles Dexter Ward af H. P. Lovecraft
Horla af Guy de Maupassant
Stonelegenderne af Danny H. L. Nielsen
13 okkulte Noveller af Harald Thomsen

14 godnathistorier ved Alfred Hitchcock

14 godnathistorier ved Alfred HitchcockJeg ved ikke helt præcist, hvad Alfred Hitchcock har med denne iøvrigt glimrende novelleantologi at gøre udover at lægge navn til, men måske har han virkelig været med til at udvælge de noveller, der er medtaget. Uanset er 14 godnathistorier i hvert fald tale om en underholdende samling historier, som spænder fra spøgelsesfortællinger til regulære krimiplots, som er udvalgt og oversat fra Stories for Late at Night.

Den første novelle i 14 godnathistorier hedder “Døden er en drøm” af Robert Arthur, og handler om David der som barn led af personlighedsforstyrrelser, hvor han udviklede en alternativ personlighed ved navn Richard. David blev dog rask, men nu hvor han står for at skulle giftes, bliver han plaget af en tilbagevendende drøm, hvor hans tidligere hustru vender tilbage fra de døde, og hvor også Richard genopstår.

I “Hele byen sover” af Ray Bradbury bliver en lille by plaget af en morder, der i folkemunde kaldes “den ensomme”. Miss Lavina Nebbs har dog ikke tænkt sig at lade sig forskrække af denne ubudne gæst, og insisterer på at tage i biografen med to veninder. Men det er måske ikke en klog beslutning. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups fremragende novelle “Indbrud” fra samlingen “9 før døden“, som bestemt også er en læsning værd.

Damernes mand” af Ruth Chatterton er fortællingen om et hjemsøgt værelse, hvor spøgelset kun viser sig for de overnattende kvinder. “Kokonen” af John B. L. Goodwin er en af perlerne i antologien. Drengen Denny bor alene sammen med sin distræte far, hvis kontor er overdynget med trofæer af næsehorn, sneleoparder m.m., som faren har skaffet sig på lange farefulde togter. Dennys værelse har også sine trofæer, nemlig sommerfugle i alle afskygninger. En dag falder Denny over en særlig interessant larve, som han tager med sig for at se den forvandle sig til en sommerfugl. Men da forvandlingen sker, ændrer verden sig for Denny.

Også “Sølvpenge” af Brett Halliday hører til blandt antologiens bedste, selvom den er en helt anden slags fortælling end “Kokonen”. Her hører vi om amerikaneren Thurston, som tilsyneladende er forsvundet i bjergene, og nu forsøger forsikringsselsskabet at finde ud af, hvad der er sket. Thurston var bestemt ikke elsket af de lokale, og helt galt bliver det, da han kaster sine øjne på halvkastepigen Lolita. Det skulle han ikke have gjort.

Det fløjtende værelse” af William Hope Hodgson er historien om et hjemsøgt værelse, og hører til de mere klassiske gyserfortællinger i samlingen, mens “Fortalt under fire øjne” af Cyril Hume er en slags grotesk kærlighedshistorie. Hunter har hele sit liv været opslugt af dyr, og ingen forventede, at han ville gifte sig. Men en dag dukker han op med en meget smuk og sært skræmmende ung kvinde, som drager mænd til sig og virker lige modsat på kvinder. Hunters bedste ven begærer denne kvinde så meget, at han endda overvejer at slå Hunter ihjel for at få hende for sig selv. Men naturligvis gemmer hun på en hemmelighed. Novellen bringer tankerne hen på H. G. Wells roman Doktor Moreaus ø fra 1896, men har alligevel sin egen stil.

Asketræet” af Montague R. James er klassisk antiquarian ghoststory og en af mine favoritter. På Suffolk egnen blev der i slutningen af 1600-tallet afholdt en lang række hekseprocesser. En af de kvinder, som blev anklaget og hængt som heks, blev det i særdeleshed på herremanden Sir Matthew Fells udsagn. Han var en ærlig mand og gav sit ærlige vidensbyrd, men da dommen blev afsagt, hvislede hun de tilsyneladende meningsløse ord “Der vil komme gæster på herregården”. Dagen efter blev Sir Matthew fundet død i sin seng. Nu blev værelset låst af, og først mange år efter forsøgte Sir Matthews barnebarn at sove i værelset igen, men overtroen siger, at det bringer ulykke at sove nær et asketræ, og lige udenfor soveværelsesvinduet stod et stort gammelt asketræ… Noget af det bedste ved M. R. James’ historier er, at han har flyttet det klassiske gys fra det gotiske stormvejr og labyrintiske kældre til den moderne tid, og alligevel lykkes det ham uden brug af store ord og falbalader at skræmme bukserne af læseren i historiens sidste linjer.

Æresgæld” af Will F. Jenkins hører også til blandt de bedste i antologien. Det er en lidt skæv historie om en sømand, som strander på en øde klippeø med kun ganske lidt mad og drikke. Efter få dage opdager han dog, at han alligevel ikke er alene. En rotte har tilsyneladende også overlevet forliset, og nu er det et spørgsmål og om liv og død mellem de to skibsbrudne. Historien er fantastisk fortalt, og slutningen er både overraskende og anderledes.

Anden nat til søs” af Frank Belknap Long handler om en mand, som tager på krydstogt, blot for at opdage at krydstogtskibet hjemsøges af et forfærdeligt væsen.

I græsset derinde” af Gouverneur Morris handler om en botaniker, som samler græsarter til den botaniske have i Bronx. Han er ankommet til øen Batengo i det sydlige stillehav, hvor han møder telegrafisten Graves. Graves kender lidt til græsarter, men advarer botanikeren om, at de indfødte ikke vil hjælpe ham, da det er stort TABU at gå ind i græsset. Og det er der en grund til.

Overfaldet” af Edward L. Perry er en grum fortælling om to unge mænd, som beslutter sig for at overfalde en mand på gaden ved at narre ham til at følge med deres veninde ind i en gyde. Overfaldet får dog en anden afslutning end oprindelig tænkt.

I “Nødråb fra taget” af Henry Slesar bliver Chet Brander lukket ud på en tagterrasse en iskold vinteraften uden overtøj. Brander har lånt penge til ejeren af penthouse-lejligheden, og de penge har ejeren ikke tænkt sig at betale tilbage.

Sidste novelle er “Naboerne” af Pauline C. Smith, en spidsfindig lille historie om konen, som har lidt af svage nerver, og nu opdager at naboerne har nogle underlige vaner.

Indhold:

Døden er en drøm af Robert Arthur (Death is a Dream, 1957)
Hele byen sover af Ray Bradbury (The Whole Town’s Sleeping, 1950)
Damernes mand af Ruth Chatterton (Lady’s Man, 1961)
Kokonen af John B. L. Goodwin (The Cocoon, 1946)
Sølvpenge af Brett Halliday (Pieces of Silver, 1948)
Det fløjtende værelse af William Hope Hodgson (The Whistling Room, 1910)
Fortalt under fire øjne af Cyril Hume (Told for the Truth, 1927)
Asketræet af Montague R. James (The Ash-Tree, 1904)
Æresgæld af Will F. Jenkins (Side Bet, 1937)
Den anden nat til søs af Frank Belknap Long (Second Night Out, 1933)
I græsset derinde af Gouverneur Morris (Back There in the Grass, 1911)
Overfaldet af Edward L. Perry (The Mugging, 1956)
Nødråb fra taget af Henry Slesar (A Cry from the Penthouse, 1959)
Naboerne af Pauline C. Smith (The People Next Door, 1952)

Om 14 godnathistorier:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Hasselbach, 255 sider
Udvalgt og oversat af Poul Ib Liebe

Gysets mestre i udvalg ved Bjarne Nielsen

Gysets mestre i udvalg ved Bjarne NielsenI “Gysets mestre” har Bjarne Nielsen samlet 13 noveller skrevet af mestre indenfor genren. I forordet fortæller han, at novellerne er valgt for at dække forskellige subgenre af gyset:

  • Den klassiske spøgelseshistorie – historier om afdøde der ikke kan finde hvile i graven og hjemsøger personer eller steder
  • Den psykologiske gyser – historier som udelukkende bygger på hovedpersonens opfattelse af et handlingsforløb
  • Den realistiske gyser – uhyggen ligger i selve handlingen, der drejer sig i en uventet retning, så gruen rammer læseren som et chok til sidst
  • Den “ægte” gyser – historier om noget overnaturligt, som ikke stammer fra hverken psykologien eller menneskelige gengangere, men fra kræfter helt udenfor vores verden

Sidst i samlingen har Bjarne Nielsen samlet oplysningerne om, hvor novellerne iøvrigt er blevet trykt.

Udgivelsesår: 1997

Indhold:

W.W. JacobsAbehånden
Ray Bradbury ”Legepladsen”
F. Harvey ”Augusthede
Stanley Ellin ”Husets specialitet”
SakiDen åbne dør
Arthur Machen ”Det hyggelige værelse”
H. P. Lovecraft Farven fra verdensrummets dyb
Evelyn Waugh ”Manden, der elskede Dickens
Fredric Brown ”Kain”
A.M. Burrage ”Voksfiguren”
Lord Dunsany ”De to flasker numnumo”
Cornell Woolrich ”Drengen og liget”
William Hope Hodgson ”Svinet”