Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
zombier Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘zombier’

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen

Dødt kød af Nick ClausenDet er sommer i Danmark – og det er nu to dage siden, at et dødsfald satte gang i en blodig kæde af begivenheder.

Dødt kød – dag 3 er tredje bind af Nick Clausens zombieserie, og her slækkes hverken på blodet, uhyggen eller underholdningen. I første bind fulgte vi Jeanette, Thomas og Dan, som på sidste stop af deres reklamerute bliver overfaldet af en zombie. Med store omkostninger lykkes det dog at slå smitten ned. Eller gør det?

I andet bind viser det sig nemlig, at smitten også kan overføres indirekte via zombieblod, og Dan fortsætter kampen for at overbevise omverdenen om, at noget er grueligt galt. Han får hjælp af Selina, og endnu en gang tror de unge, at det er lykkes dem at stoppe smitten. Men nu er det dag tre, og desværre tager de fejl …

William er portør. Det er mandag d. 28. juli, og han er på arbejde i gangene under hospitalet. Pludselig opdager han, et dørhåndtag der bevæger sig, som om nogen står bagved og forsøger at komme ud. Men da William åbner døren, mødes han ikke af en forvirret patient, der er gået forkert. I stedet overvældes han af en stank af blod, og af synet af noget der umiskendeligt er en død person, der bevæger sig.

William er ikke i tvivl. Skrækscenariet over dem alle er blevet til virkelighed. Zombierne er over os! Heldigvis har han et sted at tage hen. Men kan han nå at redde venner og familie?

Her i tredje bind begynder zombiesmitten for alvor at løbe ud af kontrol. Fra at være isoleret udenfor byen er der pludselig smittede flere steder, og ikke alle er så hurtigt opfattende som William. Langt de fleste bliver smittet, fordi de forsøger at hjælpe, hvad de tror er alvorligt sårede mennesker. Og pludselig begynder det at gå stærkt.

Jeg er zombiefan, og Nick Clausens Dødt kød-serie er forrygende underholdning. Derudover er det interessant at følge smitten udvikle sig minutiøst. Clausen giver et skræmmende indblik i forløbet af en epidemi. Hvor hurtigt det kan gå, hvis en farlig smitte ikke inddæmmes nærmest øjeblikkeligt.

Det bliver spændende at se hvad der sker i bind fire. I slutningen af Dødt kød – dag 3 tyder det på, at historien udvikler sig i retning af den lidt mere gængse zombiefortælling, hvor vi følger en gruppe overlevende. Det er også godt, men jeg kunne godt drømme om, at Clausen endnu en gang kan overraske og trække læserne ind i et nyt og uventet hjørne af zombieuniverset.

Under alle omstændigheder så er jeg stadig ‘bidt’ af Dødt kød-serien, og kan klart anbefale bøgerne til så vel unge som voksne.

Uddrag af Dødt kød – dag 3:

Synet, som møder William, får ham dog omgående til at glemme alt om lugten.

Midt i rummet ligger en fyr på hans egen alder. Han er klædt i en hospitalskittel og er viklet ind i en kørestol, som er væltet om på siden. Begge håndled er bundet fast til stolen, hvilket forhindrer fyren i at komme på benene. Han vrider sig besværet og forsøger at mave sig frem. Omkring ham er gulvet overstrintet med blod.

“Fucking shit,” hvisker William og skal lige til at træde ind for at hjælpe. Det er tydeligt, at der er sket et eller andet forfærdeligt med den stakkels fyr. Han har ikke bare forvildet sig herned af egen kraft; nogen har bundet ham og muligvis forsøgt at slå ham ihjel.

Men et eller andet dybere instinkt får William til at tøve i døråbningen. Måske er det hans hjerne, som i sidste øjeblik kommer i tanke om håndtaget, som hoppede op og ned. 

Og i det samme træder pigen frem fra bag døren. (side 9-10)

Om Dødt kød – dag 3:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 151 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen
Lix: 26

Dødt kød-serien:

Dødt kød – dag 1
Dødt kød – dag 2
Dødt kød – dag 3

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri

Pax Immortalis – Opgøret (Necrodemic, 4) af Patrick Leis

Pax Immortalis - Opgøret af Patrick Leis

Nyt underholdende bind i Patrick Leis’ actionfyldte Necrodemic-saga om en verden overløbet af zombier

I 2003 udgav Patrick Leis zombieromanen Requiem. Oprindeligt var den tænkt som en enkeltstående roman, men snart blev Leis klar over, at her var grobund for et langt mere omfattende univers. Det blev til Necrodemic-sagaen, som nu genudgives i en gennemarbejdet og opgraderet udgave på forlaget Valeta. Pax Immortalis – Opgøret er fjerde bind.

Historien udspiller sig nogle år efter angrebet på Ferguson farmen. De fleste farme er stadig uden kendskab til C-city byerne, og fortsætter livet i isolerede samfund, hvor frygten for zombierne og troen på Påkalderen fylder hverdagen.

Men en gruppe rebeller har samlet sig under løjtnanten, der er opsat på at bekæmpe Teknokraterne. Gennem længere tid har de samlet viden om byerne, og ved list er det lykkes dem at nedkæmpe flere af byens patruljer.

Det har gjort C-city 1’s førsteborger, Rudolph Meyer, lettere bekymret. Han har intet kendskab til rebellerne, men frygter at det er en af de andre byer, der forsøger at overtage C-city 1. Som forsvar har han sat sine forskere til at udvikle en ny typer soldater, og de tegner lovende. Forskerne har også gang i mange andre eksperimenter. Ikke mindst arbejdet med at skaffe nok LS, et livsforlængende serum der gives til højkaste borgere og udvindes af zombieblod.

Sideløbende hører vi om Jane, der bor i byen. Hun er forlovet med en højkaste-mand, og hverdagen kører på skinner. Alligevel har hun en mærkelig fornemmelse af, at noget er forkert. Hun har underlige drømme, og en dag ser hun et glimt af en mand, der virker besynderlig bekendt.

Mens Jane forsøger at finde ud af, hvad hendes fortid gemmer, rejser rebellerne sig for alvor til opstand. De har fået hjælp fra uventet side og vil én gang for alle gøre sig fri af Teknokraterne. Men først må de overbevise farmene om, at byerne findes. Og hvis det lykkes, venter et blodigt opgør.

Det er godt 10 år siden, jeg læste førsteudgaven af Pax Immortalis. Genudgivelsen indeholder en ny introtegneserie samt flere nye afsnit. Derudover har sprog og korrektur fået en grundig gennemgang, og der er blevet skabt større overensstemmelse med hele Necrodemic-universet. Endelig har Patrick Leis lavet et nyt og sammenhængende omslag for hele serien. Alt i alt er bind fire blevet knap 150 sider længere. Men Pax Immortalis – Opgøret er ikke en side for lang.

Jeg kan godt lide røvsparkende, bloddryppende zombieromaner, og Patrick Leis leverer i Necrodemic-sagaen masser af indvolds-action lige efter mit hoved. Men historien rummer også en civilisationskritisk kant, og så kommer vi denne gang længere ind i nogle af personerne. Jeg synes for eksempel, at det var vældig interessant at følge førsteborgerens tanker om bysamfundenes opståen og opbygning. Et kastesystem er meget langt fra mit ideelle samfunds-syn, men for Meyer er det både logisk og nødvendigt. Jeg var også meget begejstret over, at der (endeligt 🙂 ) er en kvindelig figur, der er både stærk og troværdig.

Genudgivelsen af Pax Immortalis – Opgøret uddyber og fuldender den originale historie, og gør det med en støt stigende spændingskurve og høj underholdningsværdi. Her er både blodsprøjt og noget at tænke over. Slutningen lover godt for femte og sidste bind Regnum Mortis, som er et helt nyt kapitel i Necrodemic-sagaen, og som jeg ikke kan vente med at kaste mig over.

Med andre ord – endnu et vellykket kapitel i Patrick Leis’ mastodont serie, der må betegnes som et must for enhver zombie-elsker. Læs den før Svøben rammer os …

Uddrag af Pax Immortalis – Opgøret:

Væsnet kikkede op på soldaterne med livløse, mælkefarvede øjne. Den var barfodet, enkelte tøjrester hang i laser om den udpinte krop, og en tynd krans af hår var vedblevet med at vokse på den døde kvindes hoved. Lemmerne var blodløse og udtørrede, slappe bryster dinglede fra en blåhvid torso og det meste af væsnets underansigt og læber var opløst og rådnet. Zombien udsendte en hørm af død og fordærv, og med vaklende skridt nærmede den sig trappen.

Endnu en udød trådte ind i lyskeglen, liget af en fed, midaldrende mand, iført resterne af en flænset kittel og et par skarlagensrøde seler, slæbte sig fremad, og et stort hul i halsen fik hovedet til at vippe i takt med de usikre skridt. Den døde læge havde små, uindfattede briller på, øjnene var fastfrosset i en evig, ublinkende stirren, og billedet af det sidste han havde set før sin voldsomme død, syntes stadig at hænge som et fantombillede på de matte nethinder.

Ligstanken tiltog, grådige lyde der svagt mindede om menneskelige ord og udbrud begyndte at stige op fra tunnelen, og en efter en kom hæren af udøde nærmere. (side 28-29)

Tak til forlaget Valeta der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Pax Immortalis – Opgøret:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Valeta, 594 sider
Omslag: Patrick Leis

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Besøg Patrick Leis hjemmeside

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
World War Z af Max Brooks
Dødt kød af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Jagtmarken af Patrick Leis
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 2 af Nick Clausen

Sol, sommer og børnefødselsdag – det kan næsten ikke blive mere idyllisk. Men det kan blive væsentlig mere blodigt.

Da Selina vågner op med tømmermænd og opdager, at hendes pap-lillesøster skal holde fødselsdagsfest for pigerne i sin klasse, tror hun ikke, at det kan blive værre. Men det kan det. Pludselig dukker to betjente op. De leder efter en ung pige der forsvandt i området dagen før. Mens Selinas far taler med betjentene, opdager Selina en skikkelse, der nærmer sig huset ude på marken. Er det mon pigen, politiet leder efter?

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen lever helt op til forventningerne. Jeg var begejstret for første bind, som udspiller sig lige præcist på det tidspunkt, hvor zombiesmitten opstår og begynder at sprede sig. Nu er det dagen efter, og trods alle forsøg i Dødt kød – dag 1 er smitten ikke slået ned. Den unge pige, som politiet leder efter, er nemlig en zombie. Men det ved de ikke.

Clausen forstår at spille på alle zombiegenrens tangenter. Vi når lige at håbe på, at politiet kan redde dagen, så går det galt, og Selina står pludselig med verdens skæbne på sine skuldre. Hun får undervejs hjælp af Dan, der oplevede zombiesmitten på udbruddets førstedag, men kan to teenagere overbevise myndighederne om, at de døde genopstår og smitter deres ofre? Eller må de snarere kæmpe imod myndighederne for at redde verden? Og er det overhovedet muligt at inddæmme smitten, før den spinner ude af kontrol?

Der er fuld fart på historien, som er skrevet i nutid, hvilket giver spændingsniveauet en ekstra tand. Sproget er letforståeligt og holdt i kortere sætninger, uden dog på nogen måde at tale ned til læseren. Så selvom her er tale om en ungdomsbog, kan voksne læsere altså sagtens være med.

Igen må jeg også rose Peter Nielsens stemningsfulde illustrationer. Vi er nået længere i forrådnelsesprocessen, så denne gang er omslaget holdt i lilla toner, mens zombien der byder læseren velkommen er en ung mand, hvis øjne følger én uanset, hvor man er i rummet. Det er yderst effektivt, og giver lige et ekstra pift til historien.

Der skal nok være dem, der er ved at være trætte af zombiefortællinger, men dem hører jeg ikke til. Jeg nød turen ind i zombieland, og cliffhangeren til slut lover godt for fortsættelsen. Så jeg ser allerede frem til at læse bind tre.

Uddrag af Dødt kød – dag 2:

Selina tager en dyb indånding. “Jeg tror måske, at jeg har set hende Jeanette, I leder efter.”

Alles opmærksomhed rettes omgående mod hende. Selv Allan vender sig væk fra vinduet og stirrer på hende.

“Javel,” siger Søren. “Og hvornår var det så?”

“Lige nu. For to minutter siden. Jeg så – ” Selina får øje på noget ud gennem vinduet.

Pigen kommer masende ind gennem hybenbuskene. Tornene griber fat i tøjet og efterlader blodige rifter på armene, men pigen bemærker det overhovedet ikke. Hun fortsætter bare ud på græsplænen med stavrende skridt.

Det er pigens ansigt, der gør Selina målløs. Det uglede hår kan ikke skjule den grønlige kulør, som huden har antaget, eller de mælkehvide øjne, der ligner noget fra en død fisk snarere end en ung pige. Øjnene stirrer direkte på den ene af pigerne, som står med ryggen til kun få meter væk. (side 14-15)

Om Dødt kød – dag 2:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 112 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Zam af Jesper Wung-Sung

Zombiekongens kald af Lasse Bo Andersen

Zombiekongens kald af Lasse Bo AndersenDet vrimler med zombier i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park. Ikke sjove udklædte zombier, men vaskeægte kødædere der er undsluppet deres bur og nu bider alle, de kommer i nærheden af. Alex mor er kommet til skade, og Alex og Mark er taget hen på direktørens kontor, hvor førstehjælpskassen er. Her opdager de nogle billeder, der fortæller om parkens historie, og Mark genkender en stor stålbeholder på et af dem. En stålbeholder han har set i parken …

Imens får ilden fat i bygningen. Vennerne er fanget, og udenfor venter zombien med de røde øjne, der tilsyneladende kan styre de andre zombier.

Zombiekongens kald er sidste bind i spin-off serien Zombie Splatter Fun Park, og handlingen accelerer stadigt. Lasse Bo Andersen kan noget særligt, når det gælder zombier. Historien sprudler af fortælleglæde, og vi får opklaret et spørgsmål helt tilbage fra Endestation Z, ligesom et par gamle kendinge dukker op. Og så er der – naturligvis fristes jeg næsten til at sige – en grum overraskelse til sidst.

En actionfyldt afslutning på en zombielicious serie for de +10-årige læsere. Den er letlæst, underholdende og spændende. What’s not to like 🙂

Uddrag fra Zombiekongens kald:

– Kom, vi må videre. Vi har ikke tid til at kigge på de fotos. Vi skal have fundet den medi …

– Det ser ud, som om der har været en kælder mere, sagde Mark og afbrød hende.

– Hvad mener du? spurgte Alex.

– En kælder under den første kælder, sagde Mark. Han lyste og pegede på fotografierne på væggen. – Se!

Alex stirrede forbløffeet på dem. Mark havde ret. Det var tydeligt, at der blev udgravet en kælder mere.

– En hemmelig kælder, sagde Alex langsomt.

– Og der står direktøren. Se, hvor han smiler over hele hovedet.

På fotografiet stod direktør Wilson ved siden af en stålbeholder. Den var halvt begravet i murbrokker.

– Det gør han sgu ikke mere, sagde Alex tørt.

Mark kom i tanke om synet af Wilson, der slæbende på fødderne nærmede sig Rødøje. Og på det store, gabende sår, han havde haft på halsen.

Pludselig gik det op for ham, hvad det var for en stålbeholder, Wilson stod ved siden af på fotoet. (side 15-16)

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Zombiekongens kald:

Udgivelsesår: 12.03.2019
Forlag: Tekst&Tegning, 86 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 4
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne
Zombiekongens fald

Zombien med de røde øjne af Lasse Bo Andersen

Zombien med de røde øjne af Lasse Bo AndersenAlex skreg højt.

Hun skreg, fordi Mark skreg. Deres skrig rungede gennem de mørke gange i Zombiehuset. Den unge mand med cykelhjelmen kom nærmere. Han vraltede sidelæns hen mod dem. En stank af forrådnelse og fugtig jord kom dem i møde.

– Det er zombien med cykelhjelmen! hylede Mark. – Vi er fanget i den her blindgyde! Han trådte et skridt baglæns og kom til at jokke Alex over tæerne.

– Av for … Alex bed tænderne sammen. Men smerten fik hende vækket. Hun greb fat i den syvarmede gulvlysestage ved siden af døren. Den var af metal, og modsat alt andet var den ægte. Men til gengæld var den boltet fast til gulvet. (uddrag side 13-14)

I tredje bind af spin-off serien Zombie Splatter Fun Park er Alex og Mark trængt op i en krog i forlystelsesparken. Det er lykkes zombierne at undslippe fra deres indhegning, og nu går jagten på menneskekød.

Og det er ikke kun Alex og Mark, der pludselig er blevet byttedyr. Skolebøllen Zeb og hans venner bliver også jaget af de undslupne zombier, der springer på alle der befinder sig indenfor hegnet. Men virker zombierne ikke mere fokuserede og målbevidste, end de hjernedøde kødædere der hærgede for 20 år siden?

Zombien med de røde øjne er endnu et underholdende kapitel i Lasse Bo Andersens zombie saga. Her er splatten tilbage for fuld tryk, kombineret med svigefulde mennesker, heltemod og venskab. Topklasse for de +10 årige zombieentusiaster.

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Zombien med de røde øjne:

Udgivelsesår: 12.03.2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 3
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne
Zombiekongens fald

De rådne vender tilbage af Lasse Bo Andersen

De rådne vender tilbage af Lasse Bo AndersenAction fra start til slut for de +10-årige zombie entusiaster

Alex er på flugt fra vagterne i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, og leder efter et sted at gemme sig. Ved et tilfælde støder hun ind i Mark, der gemmer sig for skolebøllen Zeb. Men parkens vagter er helt på dupperne og gennemsøger alle steder, så hvor kan de to gemme sig?

Da der opstår tumult ved hegnet, bliver der fri bane til et stort gråt telt, som indtil da har været bevogtet af vagter. Det må være det bedste gemmested! Men indeni teltet gemmer sig en rådden overraskelse …

De rådne vender tilbage er andet bind i Lasse Bo Andersens spin-off serie: Zombie Splatter Fun Park. Vi starter lige hvor bind et sluttede, så jeg anbefaler stærkt at læse I zombiernes skygge først.

Som i første bind er der højt tempo fra start til slut. Vi følger skiftevis det umage makkerpar, Alex og Mark, og bøllerne der jagter Mark. Zeb er opsat på hævn, og han vil gå langt for at få den. Sproget er letlæst, med korte sætninger og overskuelige kapitler, men spændingen er stadigvæk i top.

Endnu en gang afsluttes bogen med en modbydelig cliffhanger, der nok skal få målgruppen til at længes efter at læse bind tre. Og selvom jeg er langt over +10 år, så glæder jeg mig også.

Uddrag fra De rådne vender tilbage:

Mark smilede atter lidt forlegent. Men smilet forsvandt hurtigt.

– Jeg tror, at der kommer zombier her i parken, sagde han så.

– Ja, er du tosset? Det kommer til at vrimle med dem herinde, grinede Alex og pegede rundt. – Der skal vralte sminkede og udklædte folk rundt mellem gæsterne i parken, har jeg læst. Og man bliver jagtet af zombier i Zombiehuset og i de mange andre baner. Det bliver en helt vild skræmmende oplevelse, når …

Mark rystede energisk på hovedet. – Nej. Jeg tror, at der kommer rigtige zombier herinde.

Alex rynkede panden. – Hvad mener du?

– Jeg har set et skilt, sagde Mark og tøvede lidt. – inde i skiltemandens bil …

– Og?

– Og der stod: “Kom og bliv bidt af en ægte zombie! på det. 
(side 20)

 

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om De rådne vender tilbage:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 2
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

I zombiernes skygge af Lasse Bo Andersen

I Zombiernes skygge af Lasse Bo AndersenUnderholdende zombie-action for de +10-årige 

Der er gået mere end 20 år, siden zombierne blev overvundet. I dag har alle nærmest glemt katastrofen, og zombier betragtes som sjov underholdning. Den helt store nyhed for zombiefans er forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, der snart åbner.

Mens Alexandra (kaldet Alex) er vild med zombier og drømmer om at få et fritidsjob i forlystelsesparken, er Mark hundeangst for dem. Så da en gruppe PR-zombier omringer ham i storcenteret, er han ved at dø af skræk. Det er desværre ikke dagens lavpunkt. Kort efter opdager Zeb (skolens bølle) nemlig Mark, og så går den vilde jagt. Mark gemmer sig på toilettet, men herfra går tingene fra skidt til værre.

Imens er det lykkes Alex at komme til jobsamtale i parken. Men udenfor parkens hegn samler en demonstration sig anført af Alex mor. Hun er nemlig zombiemodstander – og med god grund.

I zombiernes skygge er første bind i en ny spin-off af Lasse Bo Andersens totalt underholdende Zombie Splatter-serie. Vi befinder os i en fremtid, hvor zombierne er blevet bekæmpet, og det giver plads til et par forfriskende nye hovedpersoner. Alex er datter af Lisa og Johnny, som vi kender fra Zombie Splatter. Hun er en sej pige, der ikke er sådan at slå ud. Mark er derimod en forsigtig dreng, som gemmer sig lidt i skyggerne. De to beskrives troværdigt og nuanceret og tegner til at blive et lovende bekendtskab fremadrettet.

Selvom første bind ikke rummer så meget splat, så er her alligevel masser af action og spænding. Derudover får vi lidt baggrundsopfølgning på de tidligere serier, hvilket giver historien en ekstra dimension og dybde.

Jeg kunne lide både Zombie Splatter-serien og Zombie Splatter Efterskælv. Ikke desto mindre er jeg lige ved at tro, at Zombie Splatter Fun Park bliver endnu bedre. I hvert fald starter serien stærkt ud med I zombiernes skygge, som viser ualmindeligt gode takter. Jeg ser absolut frem til at læse bind to, for som altid efterlader Lasse Bo Andersen læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Uddrag fra I zombiernes skygge:

Mark gispede efter vejret. Rundt om ham havde flere af kunderne i storcenteret vendt sig om. De kiggede hen på ham. Mange af dem lo højt. Nogle af dem pegede fingre ad ham. Alle zombierne lo også. Han blev rød i hovedet.

– Forskrækkede jeg dig? klukkede den zombie, der havde grebet fat i ham. – Så husk at kom til åbningen af Zombie Splatter Fun Park i morgen. Så dør du helt sikkert af skræk!

Den udklædte mand slog en høj latter op og rakte i det samme Mark en farvestrålende reklameflyer. Flokken af zombier fortsatte videre. De vraltede hen forbi butikkerne i storcentret. På vejen delte de flyere ud til alle, de mødte. (side 11)

 

Tak til forlaget tekstogtegning der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om I zombiernes skygge:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park; 1
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

Requiem – Fort Ferguson (Necrodemic, 3) af Patrick Leis

Requiem - Fort Ferguson af Patrick Leis

Så er der røvsparkende, bloddryppende zombie-action til fans af Necrodemic-sagaen

I 2003 udgav Patrick Leis zombieromanen Requiem. Oprindeligt var det tænkt som en enkeltstående roman, men allerede under arbejdet med bogen blev Leis klar over, at her var grobund for et langt mere omfattende univers. Og sådan gik det. Necordemic-sagaen var født. Nu genudgives alle bindene i en gennemarbejdet, opgraderet, udvidet og sprogmæssigt justeret udgave på forlaget Valeta, og Requiem – Fort Ferguson er tredje bind i serie.

Der er gået flere hundrede år, siden zombierne fik civilisationen til at bryde sammen. Nu overlever befolkningen i små samfund, isolerede og spredt. På Ferguson farmen går dagene deres vante gang. Man passer sit arbejde i det lille minisamfund under gårdejeren Emil Ferguson, der styrer både farmen og menneskene med hård hånd.

Bag forsvarsværkerne føler man sig sikker, og livet er ikke meget anderledes end før. Så selvom zombierne er en konstant trussel, mærker man dem ikke i hverdagen.

Indtil en dag en kvinde dukker op. Hun fortæller, at hun kommer fra Havdrupgård, som er blevet overrendt af zombier. Svøben er tilbage.

Folkene på Ferguson farmen ved ikke helt, hvad de skal stille op. De forsøger at samle de øvrige småsamfund i området til et fællesmøde, men ingen tager dem alvorligt, og de må tage tilbage til farmen med uforrettet sag. Her har tingene i mellemtiden taget en drejning til det værre. En kæmpeflok zombier har fundet frem til farmen – og de er ved at bryde igennem de yderste hegn!

Requiem – Fort Ferguson er røvsparkende, bloddryppende, action-packed zombie-horror, når det er bedst. Her gælder det rå overlevelse, når zombierne vælter ind over murene, og Patrick Leis beskriver rædselerne med blodsprøjtende entusiasme og fortælleglæde. Jeg elsker det!

Nu er det mange år siden, jeg læste førsteudgaven af Requiem, så jeg husker ikke alt så tydeligt. Men det virker til, at Leis har forankret historien solidt i Necrodemic universet, samtidig med at man stadig kan læse den som en selvstændig historie. Det fungerer fint, og jeg var totalt underholdt under læsningen.

Vi hører om folkene på Ferguson farmen, om hverdagen og hvordan tingene har ændret sig i forhold til før. Hvordan traditioner er blevet særligt vigtige, fordi der er så få af dem. Derfor er det årlige besøg af Påkalderen nærmest helligt, selvom religion stort set ikke findes mere.

Men vi får også et kort glimt i en anden verden. Den verden hvor teknologien udvikler sig, hvor millionbyer stadig findes, og hvor farmenes ordsprog ‘Alt liv er helligt’ bestemt IKKE gælder.

Jeg er fan af serien, og Requiem – Fort Ferguson er nok min yndling. Den sprudler i den grad af indvolde, død og ødelæggelse, så man bare må læne sig tilbage og nyde de dødes symfoni. Og nu kan jeg næsten ikke vente på bind fire: Pax Immortalis – Opgøret.

Tak til forlaget Valeta der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Requiem – Fort Ferguson:

– De er her!

Hermans udråb flåede ham ud af drømmen, tilbage på platformen i tårnet, til en verden hvor de første soldater fra den fremrykkende hær netop havde rundet skovbrynet.

De slaskede kroppe stavrede af sted, lignede mennesker der netop var vågnet op efter en alt for kraftig bedøvelse, og på flere af kadaverne dinglede hovederne fra side til side, som var halshvirvlerne lavet af gummi. På afstand så de nærmest lidt komiske ud, mindede om kludedukker der kom vandrende over marken, men de blev ved med at komme, og snart fylde de hele horisonten.

– For helvede da! 

Jesse bøjede sig over kikkerten, fokuserede og røg tilbage  med et sæt, da linsen bragte ham helt ind i fjæset på kadaverne. Tæt på var der intet morsomt ved de udøde … (side 215)

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Requiem – Fort Ferguson:

Udgivelsesår: 01.11.2018
Forlag: Valeta, 386 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
World War Z af Max Brooks
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Død verden af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
The Walking Dead af Robert Kirkman
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning
Pandaemonium af A. Silvestri

De dødes tid af Thomas Helle

De dødes tid af Thomas HelleEn ukendt virus hærger Europa. Symptomerne minder om influenza, men feberen er kun det indledende stadie. De smittede er dødsdømte, men kan ikke engang regne med den evige hvile som afslutning. For virussen får de døde til at genopstå – med en umættelig trang til menneskekød.

Jeg elsker zombier. Jeg ved godt, at nogen synes, at zombien er et kedeligt bekendtskab, fordi der kun er X antal måder, man kan beskrive samfundets undergang for zombiehånd på. Men jeg er ikke enig. Jeg lader mig stadigvæk forføre og underholde af gode zombiefortællinger, og Thomas Helles debutroman De dødes tid hører til i den kategori.

Vi følger en række forskellige personer før, under og efter zombiernes ankomst. En gennemtestet og vellykket formel til at beskrive det fysiske og psykiske kaos samfundet rammes af, når samfundet falder fra hinanden. Sideløbende hører vi, hvordan virusset opstod og om planen bag den, og sidstnævnte er en af de ting, der adskiller De dødes tid fra flertallet af zombiefortællinger.

Chris Jensen underviser i Oldtidskundskab, da han pludselig får brug for sine erfaringer fra sin tid i frømandskorpset. Reservelæge June Holten arbejder i døgndrift på hospitalet for at finde en kur mod den nye virus. Præsten Finn Andersen havde opgivet alt, men må atter se sig selv i rollen som hyrde for en flok. Playboyen Patrick må modvilligt erkende, at de uforpligtende dage som trussetyv er forbi. Og pigen Mathilde pakker sin bamse i en rygsæk og tager ud for at finde en voksen, da moren bliver spist af naboen.

Efterhånden som begivenhederne udspiller sig, finder denne umage flok hinanden i deres forsøg på at overleve og måske endda leve i en ny og dødbringende verden.

Jeg er overbevist om, at Thomas Helle er stor fan af Stephen King og i særdeleshed af hans mammutroman The Stand. I hvert fald er dele af De dødes tid en tydelig homage hertil, bl.a. brugen af Yeates digt “The Second Coming”, men også persongalleriet bringer mindelser til gyserkongen. Det gør dog ikke romanen til en ligegyldig efterligning, for selvom elementer af historien måske nok er set før, så giver Thomas Helle fortællingen sit eget twist. Og så fortæller han simpelthen så energisk og underholdende, at jeg stort set ikke lagde bogen fra mig før sidste kapitel var læst.

Skal jeg være lidt kritisk, stod visse dele af fortællingen dog en smule uforløst, da jeg lukkede bogen. F.eks. tager bogens indledende kapitel os med til Haiti i 1969, men jeg synes ikke, at begivenhederne her følges til dørs i romanen. Ligeledes kommer det ikke til at stå helt klart for mig, hvad direktørens mål er, og heller ikke hvad kuffertens indhold betyder. Men på trods af disse par flagrende tråde så er helhedsindtrykket stadig en vellykket og underholdende debut.

Min eneste rigtige anke er, at jeg faldt over nogle trælse korrekturfejl. Det er en af de ting, der fanger mit øje, også selvom jeg godt ved, at mange overhovedet ikke ænser det. Men når der allerede på bogens første side, griner en slåfejl til mig, ærgrer det mig, og jeg kan slet ikke lade være med at lede efter flere.

Dette lidt sure opstød skal dog ikke afholde nogen fra at kaste sig over De dødes tid, som overordnet set er en både flot og gennemarbejdet udgivelse. Så er du også til zombier, får du hele pakken her: action, følelser, splatter og ikke mindst en dramatisk historie med troværdige personer i en grum, grum verden. Jeg kan derfor kun sige: læs den.

Uddrag af De dødes tid

Den hvide kittel var sølet ind i blod, og det bølgende hår glinsede rødt og fedtet. 

“Michael, hvad er det sket?” udbrød June.

Overlæge Michael Romer ænsede hende tilsyneladende ikke og havde fronten vendt mod hendes kollega, mens han snerrende trådte nærmere.

Vicky lagde hænderne for munden i et forsøg på at undertrykke sit skrig, da hun så ind i de sorte øjne og lagde mærke til blodet omkring overlægens mund. Med ét var Romer over hende og væltede hende om på gulvet. Vicky skreg og forsøgte at værge for sig, men uden held.

“Hold op!” skreg June og forsøgte at hive overlægen væk. Han reagerede ikke og var for tung til, at June kunne løfte ham væk. Romer snappede efter Vickys ansigt, men June trak ham bagud, så det ikke lykkedes. Vicky holdt afværgende en arm op, så Romer bed sig straks fast i den, og smerten hørtes skingert og forfærdet i Vickys skrig. Som et dyr ruskede han armen, mens Vicky skreg.

June lagde alle kræfter i og forsøgte at trække Romer væk, men mistede sit greb i den blodige kittel og væltede bagover. Hun kom hurtigt på benene og så sig omkring. Taburetten ved mikroskopet var væltet, og hun fik fat i dens ben. Den var overraskende tung, så hun måtte lægge alle kræfter i, da hun svang den. Til gengæld ramte den meget hårdere, end hun havde regnet med. Den knasende lyd af Romers hjerneskal, der flækkede, da sædet ramte ham, gav genlyd i hele laboratoriet. June mærkede en lammende skræk, da hun så den livløse krop, og det gik op for hende, hvad hun havde gjort. Hun havde lige taget livet af sin chef. (s. 87-88)

Tak til Forlaget Facet som har sponseret læseeksemplaret

Om De dødes tid:

Udgivelsesår: 14.09.2018
Forlag: Forlaget Facet, 463 sider
Omslag: Breth Design

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Død verden af Louise Haiberg
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Opgøret af Stephen King
The Walking Dead af Robert Kirkman
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
Pandaemonium af A. Silvestri

Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen & Hanne Rump

Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen og Hanne RumpI 2017 udgav Klaus Frederiksen romanen Dagbog fra zombieland. Dagbog fra zombieverdenen er en selvstændig fortsættelse hertil, som udspiller sig i samme univers og med samme hovedperson, men denne gang fortalt i romanform.

Ingen ved hvorfor, men verden er blevet overtaget af zombier. Menneskene forskanser sig rundt omkring og prøver at overleve. I Aalborg har nogle forskere samlet sig og prøver at lave en kur. Noah var på en ekspedition fra Aalborg, da han blev nødt til at flygte. Under flugten bliver han samlet op af en fiskekutter, og her starter bind 2.

Det er en umage gruppe, Noah er faldet ind i. Den består af soldaten Emil, fiskeren Røskva, psykologen Jim og ingeniøren Ingwar. De er på vej til Svalbard, hvor en forskningsfacilitet opbevarer alverdens frø i tilfælde af en katastrofe. Tanken er, at zombier ikke bryder sig om kulde, og at at de mange frø vil gøre det muligt for dem at dyrke mad nok til at overleve. Noah er mest stemt for at komme tilbage til Aalborg. Han bliver dog underkendt, og snart er de på vej.

Vi følger Noah og gruppen på deres rejse, som bringer dem vidt omkring og i kontakt med overlevende fra mange lande. Ingwar er nemlig også radioentusiast. Zombierne er stadig et stort problem, og særligt superzombierne skal de passe på. De er ikke alene hurtige, men virker også intelligente. Og så kan de tilsyneladende undertvinge nogle mennesker mentalt.

Som i Dagbog fra zombieland er der fuld knald på handlingen. Gruppen må konstant kæmpe mod zombier, når de er i land efter forsyninger, og undervejs støder de på forskellige overlevende samfund. Det er forfriskende, at de to forfattere denne gang lader der være en vis optimisme i fortællingen. Hvor mange zombieromaner beskriver, hvor hurtigt civilisationen bryder sammen til hver mand for sig selv, oplever Noah og gruppen mest medmenneskelighed og hjælpsomhed i det omfang ressourcerne tillader det.

Noah har også et brændende håb om, at der vil blive fundet en kur. Han har nogle specielle oplevelser med en zombie, gruppen på et tidspunkt holder fanget ombord på kutteren, som måske er med til at puste ild i det håb. Også selvom resten af gruppen er overbeviste om, at det er utopi at tro, at zombier, der er så forandret, kan bringes tilbage til deres menneskelige form.

Dagbog fra zombieverdenen er grundlæggende god underholdning. Frederiksen og Rump har skrevet en spændende og actionfyldt zombieroman, hvor der også er plads til lidt filosoferen over menneskeheden. Sproget flyder let, og jeg synes, at bind to har udviklet sig positivt fra første bind. På nogle punkter er historien måske lidt naiv. F.eks. er der aldrig sprogproblemer, selvom Noahs gruppe taler med alverdens folkeslag, bl.a. russere, og de etiske diskussioner bliver aldrig så dybe. Men det er småting og ændrer ikke ved underholdningsværdien.

Med andre ord – er du til zombieromaner, så er Dagbog fra zombieverdenen slet ikke et dårligt bud. Jeg var i hvert fald fint underholdt en solbeskinnet søndag på en drømmeseng i haven.

“Ingen kunne længere være i tvivl om, at de nu var på vej om mod kajen. De norske soldater begyndte at trække sig, og pludselig lød de første maskingeværsalver. 
Røskva skreg. Jim sprang ombord, mens den sidste pose med proviant blev liggende tilbage på kajen.
Emil slog bak og klampede gashåndtaget helt i bund, men motoren startede langsomt. 
Røskva og Jim rev maskingeværer frem.
En brændende pil hamrede ind i en zombie, der faldt om lige på starten af kajen. En superzombie sprang kraftfuldt over det brændende lig og spændede ud ad kajen, mens båden langsomt speedede op i baggear.
Superzombien satte i et kæmpe spring ud mod båden, samtidig med at endnu en sprang over det brændende lig.
Røskva og Jim begyndte at skyde.
Tågen sænkede sig over Noah, da zombien på kajen begyndte at kalde.” (s. 50)

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret.

Om Dagbog fra zombieverdenen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 255 sider
Grafiker: Sabine Puk Sørensen
Grafisk produktion: KWG Design

Læs også:

Dødt kød af Nick Clausen
Dagbog fra zombieland af Klaus Frederiksen
Død verden af Louise Haiberg
Hvidt støv af Line Kyed Knudsen
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Zam af Jesper Wung-Sung