august 2019
M Ti O To F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘zombier’

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 2 af Nick Clausen

Sol, sommer og børnefødselsdag – det kan næsten ikke blive mere idyllisk. Men det kan blive væsentlig mere blodigt.

Da Selina vågner op med tømmermænd og opdager, at hendes pap-lillesøster skal holde fødselsdagsfest for pigerne i sin klasse, tror hun ikke, at det kan blive værre. Men det kan det. Pludselig dukker to betjente op. De leder efter en ung pige der forsvandt i området dagen før. Mens Selinas far taler med betjentene, opdager Selina en skikkelse, der nærmer sig huset ude på marken. Er det mon pigen, politiet leder efter?

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen lever helt op til forventningerne. Jeg var begejstret for første bind, som udspiller sig lige præcist på det tidspunkt, hvor zombiesmitten opstår og begynder at sprede sig. Nu er det dagen efter, og trods alle forsøg i Dødt kød – dag 1 er smitten ikke slået ned. Den unge pige, som politiet leder efter, er nemlig en zombie. Men det ved de ikke.

Clausen forstår at spille på alle zombiegenrens tangenter. Vi når lige at håbe på, at politiet kan redde dagen, så går det galt, og Selina står pludselig med verdens skæbne på sine skuldre. Hun får undervejs hjælp af Dan, der oplevede zombiesmitten på udbruddets førstedag, men kan to teenagere overbevise myndighederne om, at de døde genopstår og smitter deres ofre? Eller må de snarere kæmpe imod myndighederne for at redde verden? Og er det overhovedet muligt at inddæmme smitten, før den spinner ude af kontrol?

Der er fuld fart på historien, som er skrevet i nutid, hvilket giver spændingsniveauet en ekstra tand. Sproget er letforståeligt og holdt i kortere sætninger, uden dog på nogen måde at tale ned til læseren. Så selvom her er tale om en ungdomsbog, kan voksne læsere altså sagtens være med.

Igen må jeg også rose Peter Nielsens stemningsfulde illustrationer. Vi er nået længere i forrådnelsesprocessen, så denne gang er omslaget holdt i lilla toner, mens zombien der byder læseren velkommen er en ung mand, hvis øjne følger én uanset, hvor man er i rummet. Det er yderst effektivt, og giver lige et ekstra pift til historien.

Der skal nok være dem, der er ved at være trætte af zombiefortællinger, men dem hører jeg ikke til. Jeg nød turen ind i zombieland, og cliffhangeren til slut lover godt for fortsættelsen. Så jeg ser allerede frem til at læse bind tre.

Uddrag af Dødt kød – dag 2:

Selina tager en dyb indånding. “Jeg tror måske, at jeg har set hende Jeanette, I leder efter.”

Alles opmærksomhed rettes omgående mod hende. Selv Allan vender sig væk fra vinduet og stirrer på hende.

“Javel,” siger Søren. “Og hvornår var det så?”

“Lige nu. For to minutter siden. Jeg så – ” Selina får øje på noget ud gennem vinduet.

Pigen kommer masende ind gennem hybenbuskene. Tornene griber fat i tøjet og efterlader blodige rifter på armene, men pigen bemærker det overhovedet ikke. Hun fortsætter bare ud på græsplænen med stavrende skridt.

Det er pigens ansigt, der gør Selina målløs. Det uglede hår kan ikke skjule den grønlige kulør, som huden har antaget, eller de mælkehvide øjne, der ligner noget fra en død fisk snarere end en ung pige. Øjnene stirrer direkte på den ene af pigerne, som står med ryggen til kun få meter væk. (side 14-15)

Om Dødt kød – dag 2:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 112 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Zam af Jesper Wung-Sung

Zombiekongens kald af Lasse Bo Andersen

Zombiekongens kald af Lasse Bo AndersenDet vrimler med zombier i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park. Ikke sjove udklædte zombier, men vaskeægte kødædere der er undsluppet deres bur og nu bider alle, de kommer i nærheden af. Alex mor er kommet til skade, og Alex og Mark er taget hen på direktørens kontor, hvor førstehjælpskassen er. Her opdager de nogle billeder, der fortæller om parkens historie, og Mark genkender en stor stålbeholder på et af dem. En stålbeholder han har set i parken …

Imens får ilden fat i bygningen. Vennerne er fanget, og udenfor venter zombien med de røde øjne, der tilsyneladende kan styre de andre zombier.

Zombiekongens kald er sidste bind i spin-off serien Zombie Splatter Fun Park, og handlingen accelerer stadigt. Lasse Bo Andersen kan noget særligt, når det gælder zombier. Historien sprudler af fortælleglæde, og vi får opklaret et spørgsmål helt tilbage fra Endestation Z, ligesom et par gamle kendinge dukker op. Og så er der – naturligvis fristes jeg næsten til at sige – en grum overraskelse til sidst.

En actionfyldt afslutning på en zombielicious serie for de +10-årige læsere. Den er letlæst, underholdende og spændende. What’s not to like 🙂

Uddrag fra Zombiekongens kald:

– Kom, vi må videre. Vi har ikke tid til at kigge på de fotos. Vi skal have fundet den medi …

– Det ser ud, som om der har været en kælder mere, sagde Mark og afbrød hende.

– Hvad mener du? spurgte Alex.

– En kælder under den første kælder, sagde Mark. Han lyste og pegede på fotografierne på væggen. – Se!

Alex stirrede forbløffeet på dem. Mark havde ret. Det var tydeligt, at der blev udgravet en kælder mere.

– En hemmelig kælder, sagde Alex langsomt.

– Og der står direktøren. Se, hvor han smiler over hele hovedet.

På fotografiet stod direktør Wilson ved siden af en stålbeholder. Den var halvt begravet i murbrokker.

– Det gør han sgu ikke mere, sagde Alex tørt.

Mark kom i tanke om synet af Wilson, der slæbende på fødderne nærmede sig Rødøje. Og på det store, gabende sår, han havde haft på halsen.

Pludselig gik det op for ham, hvad det var for en stålbeholder, Wilson stod ved siden af på fotoet. (side 15-16)

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Zombiekongens kald:

Udgivelsesår: 12.03.2019
Forlag: Tekst&Tegning, 86 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 4
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne
Zombiekongens fald

Zombien med de røde øjne af Lasse Bo Andersen

Zombien med de røde øjne af Lasse Bo AndersenAlex skreg højt.

Hun skreg, fordi Mark skreg. Deres skrig rungede gennem de mørke gange i Zombiehuset. Den unge mand med cykelhjelmen kom nærmere. Han vraltede sidelæns hen mod dem. En stank af forrådnelse og fugtig jord kom dem i møde.

– Det er zombien med cykelhjelmen! hylede Mark. – Vi er fanget i den her blindgyde! Han trådte et skridt baglæns og kom til at jokke Alex over tæerne.

– Av for … Alex bed tænderne sammen. Men smerten fik hende vækket. Hun greb fat i den syvarmede gulvlysestage ved siden af døren. Den var af metal, og modsat alt andet var den ægte. Men til gengæld var den boltet fast til gulvet. (uddrag side 13-14)

I tredje bind af spin-off serien Zombie Splatter Fun Park er Alex og Mark trængt op i en krog i forlystelsesparken. Det er lykkes zombierne at undslippe fra deres indhegning, og nu går jagten på menneskekød.

Og det er ikke kun Alex og Mark, der pludselig er blevet byttedyr. Skolebøllen Zeb og hans venner bliver også jaget af de undslupne zombier, der springer på alle der befinder sig indenfor hegnet. Men virker zombierne ikke mere fokuserede og målbevidste, end de hjernedøde kødædere der hærgede for 20 år siden?

Zombien med de røde øjne er endnu et underholdende kapitel i Lasse Bo Andersens zombie saga. Her er splatten tilbage for fuld tryk, kombineret med svigefulde mennesker, heltemod og venskab. Topklasse for de +10 årige zombieentusiaster.

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Zombien med de røde øjne:

Udgivelsesår: 12.03.2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 3
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne
Zombiekongens fald

De rådne vender tilbage af Lasse Bo Andersen

De rådne vender tilbage af Lasse Bo AndersenAction fra start til slut for de +10-årige zombie entusiaster

Alex er på flugt fra vagterne i forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, og leder efter et sted at gemme sig. Ved et tilfælde støder hun ind i Mark, der gemmer sig for skolebøllen Zeb. Men parkens vagter er helt på dupperne og gennemsøger alle steder, så hvor kan de to gemme sig?

Da der opstår tumult ved hegnet, bliver der fri bane til et stort gråt telt, som indtil da har været bevogtet af vagter. Det må være det bedste gemmested! Men indeni teltet gemmer sig en rådden overraskelse …

De rådne vender tilbage er andet bind i Lasse Bo Andersens spin-off serie: Zombie Splatter Fun Park. Vi starter lige hvor bind et sluttede, så jeg anbefaler stærkt at læse I zombiernes skygge først.

Som i første bind er der højt tempo fra start til slut. Vi følger skiftevis det umage makkerpar, Alex og Mark, og bøllerne der jagter Mark. Zeb er opsat på hævn, og han vil gå langt for at få den. Sproget er letlæst, med korte sætninger og overskuelige kapitler, men spændingen er stadigvæk i top.

Endnu en gang afsluttes bogen med en modbydelig cliffhanger, der nok skal få målgruppen til at længes efter at læse bind tre. Og selvom jeg er langt over +10 år, så glæder jeg mig også.

Uddrag fra De rådne vender tilbage:

Mark smilede atter lidt forlegent. Men smilet forsvandt hurtigt.

– Jeg tror, at der kommer zombier her i parken, sagde han så.

– Ja, er du tosset? Det kommer til at vrimle med dem herinde, grinede Alex og pegede rundt. – Der skal vralte sminkede og udklædte folk rundt mellem gæsterne i parken, har jeg læst. Og man bliver jagtet af zombier i Zombiehuset og i de mange andre baner. Det bliver en helt vild skræmmende oplevelse, når …

Mark rystede energisk på hovedet. – Nej. Jeg tror, at der kommer rigtige zombier herinde.

Alex rynkede panden. – Hvad mener du?

– Jeg har set et skilt, sagde Mark og tøvede lidt. – inde i skiltemandens bil …

– Og?

– Og der stod: “Kom og bliv bidt af en ægte zombie! på det. 
(side 20)

 

Tak til forlaget tekstogtegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om De rådne vender tilbage:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park, 2
Lix: 23

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

I zombiernes skygge af Lasse Bo Andersen

I Zombiernes skygge af Lasse Bo AndersenUnderholdende zombie-action for de +10-årige 

Der er gået mere end 20 år, siden zombierne blev overvundet. I dag har alle nærmest glemt katastrofen, og zombier betragtes som sjov underholdning. Den helt store nyhed for zombiefans er forlystelsesparken Zombie Splatter Fun Park, der snart åbner.

Mens Alexandra (kaldet Alex) er vild med zombier og drømmer om at få et fritidsjob i forlystelsesparken, er Mark hundeangst for dem. Så da en gruppe PR-zombier omringer ham i storcenteret, er han ved at dø af skræk. Det er desværre ikke dagens lavpunkt. Kort efter opdager Zeb (skolens bølle) nemlig Mark, og så går den vilde jagt. Mark gemmer sig på toilettet, men herfra går tingene fra skidt til værre.

Imens er det lykkes Alex at komme til jobsamtale i parken. Men udenfor parkens hegn samler en demonstration sig anført af Alex mor. Hun er nemlig zombiemodstander – og med god grund.

I zombiernes skygge er første bind i en ny spin-off af Lasse Bo Andersens totalt underholdende Zombie Splatter-serie. Vi befinder os i en fremtid, hvor zombierne er blevet bekæmpet, og det giver plads til et par forfriskende nye hovedpersoner. Alex er datter af Lisa og Johnny, som vi kender fra Zombie Splatter. Hun er en sej pige, der ikke er sådan at slå ud. Mark er derimod en forsigtig dreng, som gemmer sig lidt i skyggerne. De to beskrives troværdigt og nuanceret og tegner til at blive et lovende bekendtskab fremadrettet.

Selvom første bind ikke rummer så meget splat, så er her alligevel masser af action og spænding. Derudover får vi lidt baggrundsopfølgning på de tidligere serier, hvilket giver historien en ekstra dimension og dybde.

Jeg kunne lide både Zombie Splatter-serien og Zombie Splatter Efterskælv. Ikke desto mindre er jeg lige ved at tro, at Zombie Splatter Fun Park bliver endnu bedre. I hvert fald starter serien stærkt ud med I zombiernes skygge, som viser ualmindeligt gode takter. Jeg ser absolut frem til at læse bind to, for som altid efterlader Lasse Bo Andersen læseren med en næsten ubærlig cliffhanger!

Uddrag fra I zombiernes skygge:

Mark gispede efter vejret. Rundt om ham havde flere af kunderne i storcenteret vendt sig om. De kiggede hen på ham. Mange af dem lo højt. Nogle af dem pegede fingre ad ham. Alle zombierne lo også. Han blev rød i hovedet.

– Forskrækkede jeg dig? klukkede den zombie, der havde grebet fat i ham. – Så husk at kom til åbningen af Zombie Splatter Fun Park i morgen. Så dør du helt sikkert af skræk!

Den udklædte mand slog en høj latter op og rakte i det samme Mark en farvestrålende reklameflyer. Flokken af zombier fortsatte videre. De vraltede hen forbi butikkerne i storcentret. På vejen delte de flyere ud til alle, de mødte. (side 11)

 

Tak til forlaget tekstogtegning der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om I zombiernes skygge:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tekst&Tegning, 74 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Serie: Zombie Splatter Fun Park; 1
Lix: 24

Serien Zombie Splatter Fun Park:

I zombiernes skygge
De rådne vender tilbage
Zombien med de røde øjne (udkommer 12.03.2019)
Zombiekongens fald (udkommer 12.03.2019)

Requiem – Fort Ferguson (Necrodemic, 3) af Patrick Leis

Requiem - Fort Ferguson af Patrick Leis

Så er der røvsparkende, bloddryppende zombie-action til fans af Necrodemic-sagaen

I 2003 udgav Patrick Leis zombieromanen Requiem. Oprindeligt var det tænkt som en enkeltstående roman, men allerede under arbejdet med bogen blev Leis klar over, at her var grobund for et langt mere omfattende univers. Og sådan gik det. Necordemic-sagaen var født. Nu genudgives alle bindene i en gennemarbejdet, opgraderet, udvidet og sprogmæssigt justeret udgave på forlaget Valeta, og Requiem – Fort Ferguson er tredje bind i serie.

Der er gået flere hundrede år, siden zombierne fik civilisationen til at bryde sammen. Nu overlever befolkningen i små samfund, isolerede og spredt. På Ferguson farmen går dagene deres vante gang. Man passer sit arbejde i det lille minisamfund under gårdejeren Emil Ferguson, der styrer både farmen og menneskene med hård hånd.

Bag forsvarsværkerne føler man sig sikker, og livet er ikke meget anderledes end før. Så selvom zombierne er en konstant trussel, mærker man dem ikke i hverdagen.

Indtil en dag en kvinde dukker op. Hun fortæller, at hun kommer fra Havdrupgård, som er blevet overrendt af zombier. Svøben er tilbage.

Folkene på Ferguson farmen ved ikke helt, hvad de skal stille op. De forsøger at samle de øvrige småsamfund i området til et fællesmøde, men ingen tager dem alvorligt, og de må tage tilbage til farmen med uforrettet sag. Her har tingene i mellemtiden taget en drejning til det værre. En kæmpeflok zombier har fundet frem til farmen – og de er ved at bryde igennem de yderste hegn!

Requiem – Fort Ferguson er røvsparkende, bloddryppende, action-packed zombie-horror, når det er bedst. Her gælder det rå overlevelse, når zombierne vælter ind over murene, og Patrick Leis beskriver rædselerne med blodsprøjtende entusiasme og fortælleglæde. Jeg elsker det!

Nu er det mange år siden, jeg læste førsteudgaven af Requiem, så jeg husker ikke alt så tydeligt. Men det virker til, at Leis har forankret historien solidt i Necrodemic universet, samtidig med at man stadig kan læse den som en selvstændig historie. Det fungerer fint, og jeg var totalt underholdt under læsningen.

Vi hører om folkene på Ferguson farmen, om hverdagen og hvordan tingene har ændret sig i forhold til før. Hvordan traditioner er blevet særligt vigtige, fordi der er så få af dem. Derfor er det årlige besøg af Påkalderen nærmest helligt, selvom religion stort set ikke findes mere.

Men vi får også et kort glimt i en anden verden. Den verden hvor teknologien udvikler sig, hvor millionbyer stadig findes, og hvor farmenes ordsprog ‘Alt liv er helligt’ bestemt IKKE gælder.

Jeg er fan af serien, og Requiem – Fort Ferguson er nok min yndling. Den sprudler i den grad af indvolde, død og ødelæggelse, så man bare må læne sig tilbage og nyde de dødes symfoni. Og nu kan jeg næsten ikke vente på bind fire: Pax Immortalis – Opgøret.

Tak til forlaget Valeta der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse.

Uddrag af Requiem – Fort Ferguson:

– De er her!

Hermans udråb flåede ham ud af drømmen, tilbage på platformen i tårnet, til en verden hvor de første soldater fra den fremrykkende hær netop havde rundet skovbrynet.

De slaskede kroppe stavrede af sted, lignede mennesker der netop var vågnet op efter en alt for kraftig bedøvelse, og på flere af kadaverne dinglede hovederne fra side til side, som var halshvirvlerne lavet af gummi. På afstand så de nærmest lidt komiske ud, mindede om kludedukker der kom vandrende over marken, men de blev ved med at komme, og snart fylde de hele horisonten.

– For helvede da! 

Jesse bøjede sig over kikkerten, fokuserede og røg tilbage  med et sæt, da linsen bragte ham helt ind i fjæset på kadaverne. Tæt på var der intet morsomt ved de udøde … (side 215)

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Requiem – Fort Ferguson:

Udgivelsesår: 01.11.2018
Forlag: Valeta, 386 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
World War Z af Max Brooks
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Død verden af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
The Walking Dead af Robert Kirkman
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning
Pandaemonium af A. Silvestri

De dødes tid af Thomas Helle

De dødes tid af Thomas HelleEn ukendt virus hærger Europa. Symptomerne minder om influenza, men feberen er kun det indledende stadie. De smittede er dødsdømte, men kan ikke engang regne med den evige hvile som afslutning. For virussen får de døde til at genopstå – med en umættelig trang til menneskekød.

Jeg elsker zombier. Jeg ved godt, at nogen synes, at zombien er et kedeligt bekendtskab, fordi der kun er X antal måder, man kan beskrive samfundets undergang for zombiehånd på. Men jeg er ikke enig. Jeg lader mig stadigvæk forføre og underholde af gode zombiefortællinger, og Thomas Helles debutroman De dødes tid hører til i den kategori.

Vi følger en række forskellige personer før, under og efter zombiernes ankomst. En gennemtestet og vellykket formel til at beskrive det fysiske og psykiske kaos samfundet rammes af, når samfundet falder fra hinanden. Sideløbende hører vi, hvordan virusset opstod og om planen bag den, og sidstnævnte er en af de ting, der adskiller De dødes tid fra flertallet af zombiefortællinger.

Chris Jensen underviser i Oldtidskundskab, da han pludselig får brug for sine erfaringer fra sin tid i frømandskorpset. Reservelæge June Holten arbejder i døgndrift på hospitalet for at finde en kur mod den nye virus. Præsten Finn Andersen havde opgivet alt, men må atter se sig selv i rollen som hyrde for en flok. Playboyen Patrick må modvilligt erkende, at de uforpligtende dage som trussetyv er forbi. Og pigen Mathilde pakker sin bamse i en rygsæk og tager ud for at finde en voksen, da moren bliver spist af naboen.

Efterhånden som begivenhederne udspiller sig, finder denne umage flok hinanden i deres forsøg på at overleve og måske endda leve i en ny og dødbringende verden.

Jeg er overbevist om, at Thomas Helle er stor fan af Stephen King og i særdeleshed af hans mammutroman The Stand. I hvert fald er dele af De dødes tid en tydelig homage hertil, bl.a. brugen af Yeates digt “The Second Coming”, men også persongalleriet bringer mindelser til gyserkongen. Det gør dog ikke romanen til en ligegyldig efterligning, for selvom elementer af historien måske nok er set før, så giver Thomas Helle fortællingen sit eget twist. Og så fortæller han simpelthen så energisk og underholdende, at jeg stort set ikke lagde bogen fra mig før sidste kapitel var læst.

Skal jeg være lidt kritisk, stod visse dele af fortællingen dog en smule uforløst, da jeg lukkede bogen. F.eks. tager bogens indledende kapitel os med til Haiti i 1969, men jeg synes ikke, at begivenhederne her følges til dørs i romanen. Ligeledes kommer det ikke til at stå helt klart for mig, hvad direktørens mål er, og heller ikke hvad kuffertens indhold betyder. Men på trods af disse par flagrende tråde så er helhedsindtrykket stadig en vellykket og underholdende debut.

Min eneste rigtige anke er, at jeg faldt over nogle trælse korrekturfejl. Det er en af de ting, der fanger mit øje, også selvom jeg godt ved, at mange overhovedet ikke ænser det. Men når der allerede på bogens første side, griner en slåfejl til mig, ærgrer det mig, og jeg kan slet ikke lade være med at lede efter flere.

Dette lidt sure opstød skal dog ikke afholde nogen fra at kaste sig over De dødes tid, som overordnet set er en både flot og gennemarbejdet udgivelse. Så er du også til zombier, får du hele pakken her: action, følelser, splatter og ikke mindst en dramatisk historie med troværdige personer i en grum, grum verden. Jeg kan derfor kun sige: læs den.

Uddrag af De dødes tid

Den hvide kittel var sølet ind i blod, og det bølgende hår glinsede rødt og fedtet. 

“Michael, hvad er det sket?” udbrød June.

Overlæge Michael Romer ænsede hende tilsyneladende ikke og havde fronten vendt mod hendes kollega, mens han snerrende trådte nærmere.

Vicky lagde hænderne for munden i et forsøg på at undertrykke sit skrig, da hun så ind i de sorte øjne og lagde mærke til blodet omkring overlægens mund. Med ét var Romer over hende og væltede hende om på gulvet. Vicky skreg og forsøgte at værge for sig, men uden held.

“Hold op!” skreg June og forsøgte at hive overlægen væk. Han reagerede ikke og var for tung til, at June kunne løfte ham væk. Romer snappede efter Vickys ansigt, men June trak ham bagud, så det ikke lykkedes. Vicky holdt afværgende en arm op, så Romer bed sig straks fast i den, og smerten hørtes skingert og forfærdet i Vickys skrig. Som et dyr ruskede han armen, mens Vicky skreg.

June lagde alle kræfter i og forsøgte at trække Romer væk, men mistede sit greb i den blodige kittel og væltede bagover. Hun kom hurtigt på benene og så sig omkring. Taburetten ved mikroskopet var væltet, og hun fik fat i dens ben. Den var overraskende tung, så hun måtte lægge alle kræfter i, da hun svang den. Til gengæld ramte den meget hårdere, end hun havde regnet med. Den knasende lyd af Romers hjerneskal, der flækkede, da sædet ramte ham, gav genlyd i hele laboratoriet. June mærkede en lammende skræk, da hun så den livløse krop, og det gik op for hende, hvad hun havde gjort. Hun havde lige taget livet af sin chef. (s. 87-88)

Tak til Forlaget Facet som har sponseret læseeksemplaret

Om De dødes tid:

Udgivelsesår: 14.09.2018
Forlag: Forlaget Facet, 463 sider
Omslag: Breth Design

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Død verden af Louise Haiberg
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Opgøret af Stephen King
The Walking Dead af Robert Kirkman
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
Pandaemonium af A. Silvestri

Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen & Hanne Rump

Dagbog fra zombieverdenen af Klaus Frederiksen og Hanne RumpI 2017 udgav Klaus Frederiksen romanen Dagbog fra zombieland. Dagbog fra zombieverdenen er en selvstændig fortsættelse hertil, som udspiller sig i samme univers og med samme hovedperson, men denne gang fortalt i romanform.

Ingen ved hvorfor, men verden er blevet overtaget af zombier. Menneskene forskanser sig rundt omkring og prøver at overleve. I Aalborg har nogle forskere samlet sig og prøver at lave en kur. Noah var på en ekspedition fra Aalborg, da han blev nødt til at flygte. Under flugten bliver han samlet op af en fiskekutter, og her starter bind 2.

Det er en umage gruppe, Noah er faldet ind i. Den består af soldaten Emil, fiskeren Røskva, psykologen Jim og ingeniøren Ingwar. De er på vej til Svalbard, hvor en forskningsfacilitet opbevarer alverdens frø i tilfælde af en katastrofe. Tanken er, at zombier ikke bryder sig om kulde, og at at de mange frø vil gøre det muligt for dem at dyrke mad nok til at overleve. Noah er mest stemt for at komme tilbage til Aalborg. Han bliver dog underkendt, og snart er de på vej.

Vi følger Noah og gruppen på deres rejse, som bringer dem vidt omkring og i kontakt med overlevende fra mange lande. Ingwar er nemlig også radioentusiast. Zombierne er stadig et stort problem, og særligt superzombierne skal de passe på. De er ikke alene hurtige, men virker også intelligente. Og så kan de tilsyneladende undertvinge nogle mennesker mentalt.

Som i Dagbog fra zombieland er der fuld knald på handlingen. Gruppen må konstant kæmpe mod zombier, når de er i land efter forsyninger, og undervejs støder de på forskellige overlevende samfund. Det er forfriskende, at de to forfattere denne gang lader der være en vis optimisme i fortællingen. Hvor mange zombieromaner beskriver, hvor hurtigt civilisationen bryder sammen til hver mand for sig selv, oplever Noah og gruppen mest medmenneskelighed og hjælpsomhed i det omfang ressourcerne tillader det.

Noah har også et brændende håb om, at der vil blive fundet en kur. Han har nogle specielle oplevelser med en zombie, gruppen på et tidspunkt holder fanget ombord på kutteren, som måske er med til at puste ild i det håb. Også selvom resten af gruppen er overbeviste om, at det er utopi at tro, at zombier, der er så forandret, kan bringes tilbage til deres menneskelige form.

Dagbog fra zombieverdenen er grundlæggende god underholdning. Frederiksen og Rump har skrevet en spændende og actionfyldt zombieroman, hvor der også er plads til lidt filosoferen over menneskeheden. Sproget flyder let, og jeg synes, at bind to har udviklet sig positivt fra første bind. På nogle punkter er historien måske lidt naiv. F.eks. er der aldrig sprogproblemer, selvom Noahs gruppe taler med alverdens folkeslag, bl.a. russere, og de etiske diskussioner bliver aldrig så dybe. Men det er småting og ændrer ikke ved underholdningsværdien.

Med andre ord – er du til zombieromaner, så er Dagbog fra zombieverdenen slet ikke et dårligt bud. Jeg var i hvert fald fint underholdt en solbeskinnet søndag på en drømmeseng i haven.

“Ingen kunne længere være i tvivl om, at de nu var på vej om mod kajen. De norske soldater begyndte at trække sig, og pludselig lød de første maskingeværsalver. 
Røskva skreg. Jim sprang ombord, mens den sidste pose med proviant blev liggende tilbage på kajen.
Emil slog bak og klampede gashåndtaget helt i bund, men motoren startede langsomt. 
Røskva og Jim rev maskingeværer frem.
En brændende pil hamrede ind i en zombie, der faldt om lige på starten af kajen. En superzombie sprang kraftfuldt over det brændende lig og spændede ud ad kajen, mens båden langsomt speedede op i baggear.
Superzombien satte i et kæmpe spring ud mod båden, samtidig med at endnu en sprang over det brændende lig.
Røskva og Jim begyndte at skyde.
Tågen sænkede sig over Noah, da zombien på kajen begyndte at kalde.” (s. 50)

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret.

Om Dagbog fra zombieverdenen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 255 sider
Grafiker: Sabine Puk Sørensen
Grafisk produktion: KWG Design

Læs også:

Dødt kød af Nick Clausen
Dagbog fra zombieland af Klaus Frederiksen
Død verden af Louise Haiberg
Hvidt støv af Line Kyed Knudsen
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Zam af Jesper Wung-Sung

Castra Damnatorum (Necrodemic, 2) af Patrick Leis

 

Castra Damnatorum af Patrick LeisNår det gælder danske zombifortællinger, er det ikke til at komme udenom Patrick Leis’ Necrodemic-serie, der nu bliver genudgivet i en revideret udgave på forlaget Valeta. Første bind var Necropolis – de levende døde, der kom i 2016, og nu er så Castra Damnatorum klar.

Castra Damnatorum er en revideret og udvidet udgave af de to bøger Camp 41. I introduktionen fortæller Leis, at der udover det nye omslag også er tilføjet nye illustrationer samt en intro-tegneserie. Desuden er der tilføjet nye afsnit og visse hændelser er blevet korrigeret, så de passer med resten af serien.

At gennemskrive denne mammutserie må have været en kæmpeopgave. Både at holde styr på de mange handlingstråde og personer, men også at sørge for at tidslinjen holder og undgå redundans. Da bøgerne oprindeligt er skrevet over lang tid og udgivet på forskellige forlag, har det også været nødvendigt at give dem et  sprogligt eftersyn. Og for at starte med lidt malurt så er det desværre ikke lykkes helt. Der er stadigvæk en del korrekturfejl, som burde være blevet fanget, og det er en skam.

Handlingen i Castra Damnatorum udspiller sig i flygtningelejren Camp 41 under kommandant Videkamp. Her afventer et par tusind civile, at hæren får nedkæmpet zombierne, så folk kan vende tilbage til deres normale liv. Men zombierne er ikke en almindelig fjende. De kan ikke afskrækkes, og hver gang en soldat eller en civil dør, genopstår de som zombier. Så i stedet for at minimere fjendens antal, maksimeres det støt.

Vi følger en række forskellige personer, som er interneret i lejren. Teenagepigen Lomis, der mener, at man kun kan stole på én person her i livet – sig selv. Kommandant Videkamp som forsøger at redde lejren med militær disciplin. Pigen Tilde med den talende bjørn hr. Knut, og drengen Bernard der bliver hjulpet ind i lejren af sortbørshandleren Jason.

Nogle af personerne er gengangere fra Necropolis – de levende døde, som romanen tidsmæssigt udspiller sig samtidig med. Mens andre får en betydning i seriens kommende bind. Atter andre bruges til at sætte fart i handlingen, som f.eks. Mugge der tror på survival of the strongest, eller religiøse Ann Magret der anser Svøben som Guds straf over synderne, og selv mener at hun kan udpege og dømme dem. Endelig er der også det mærkelige søskendepar, som tilsyneladende har rødder i sigøjner slægten, og som pludselig dukker op i lejren, uden at nogen ved hvor de kommer fra.

Livet i lejren er dog langt fra problemfrit. Videkamp forsøger efter bedste evne at opretholde ro og orden, men efterhånden som de må modtage flere og flere traumatiserede flygtninge, og det bliver sværere og sværere at få forsyninger igennem, forværres stemningen. Soldaterne begynder at slække på disciplinen, religiøs fordømmelse blusser op og interne stridigheder om mad, plads og alt muligt andet bliver mere voldelige.

Angst og sult flår langsomt civilisationens fine lag fernis af lejrens beboere, og snart er det ikke kun zombierne man er nødt til at frygte.

Castra Damnatorum er skræmmende læsning. Civilisationens sammenbrud er – trods alle vore teknologiske fremskridt – ikke langt væk. Når først selvopholdelsesdriften sparker ind, glemmes let alle humanistiske forestillinger om at hjælpe de svage. Så gælder det overlevelse.

Jeg er som udgangspunkt vild med Patrick Leis serie, men Castra Damnatorum er ikke mit yndlingsbind. Selvom beskrivelserne af de menneskelige sammenbrud hos bl.a. Videkamp og Mai er gode, og man virkelig føler hele lejrens forfald, så synes jeg det næsten bliver for meget, når vi også introduceres for “magi” i form af søskendeparret, ligesom Ann Magrets figur minder mig lidt for meget om Stephen KingsTågen”.

Der er dog ingen tvivl om, at Castra Damnatorum trods mine anker er underholdende læsning. Særligt mod slutningen når handlingen accelerer, sidder man på det yderste af stolen og kan ikke slippe bogen. Her mærker man for alvor Leis’ evne til effektivt at beskrive gru og rædsel, så man får trang til at se sig over skulderen under læsningen.

Jeg vil glæde mig til næste bind i serien Requiem – Fort Ferguson udkommer. Og håber det ikke varer for længe.

Den nye Necrodemic-saga:

Regnum Mortis
Pax Immortalis – Opgøret
Requiem – Fort Ferguson
Castra Damnatorum – Camp 41
Necropolis – De levende døde

Læs mere om serien på Patrick Leis’ hjemmeside

Om Castra Damnatorum:

Udgivelsesår: 01.12.2017
Forlag: Valeta, 532 sider
Omslag og illustrationer: Patrick Leis

 

Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 3)

Rejsen til SELU af Line Kyed KnudsenRejsen til SELU er tredje bind i Line Kyed Knudsens trilogi Hvidt støv. Et par dage før Emilys 18 års fødselsdag brød en dødelig epidemi ud, der dræbte en stor del af befolkningen og efterfølgende forvandlede dem til zombier. Emily og skolekammeraten Palina overlevede, og søgte i første omgang tilflugt i hospitalet i Lindestead. Her forsøgte en gruppe overlevende at finde en kur mod virussen. Forskellige omstændigheder sendte dog atter gruppen på flugt, og i slutningen af Himlen brænder søgte de mod Nationalparken for at finde sikkerhed.

Livet i Nationalparken er dog ikke lutter lagkage. Gruppen mangler mad, og selvom de indtil videre har undgået zombierne, så er det blot et spørgsmål om tid. Men meningerne er delte om, hvad de skal gøre. En del af gruppen ønsker at blive i Nationalparken, mens andre, heriblandt Liam, Emily og Palina, planlægger at drage videre til rumforskningscenteret SELU, hvor de håber på at finde både svar og hjælp.

En dag bliver beslutningen taget for dem. Lejren overfaldes, og under kampen bliver Emily væk fra de andre. Anthony, som blev bidt og forvandlet til en af de vilde i bind to, redder hende og hjælper hende hen til Liam og resten af de overlevende. Liam tror dog ikke på, at Anthony vil dem det godt. Han er overbevist om, at de vilde er ligeså farlige for mennesker som zombierne, og Emily kan ikke overbevise ham om andet.

Uanset er de i hvert fald nødt til at tage videre, så de sætter kursen mod SELU. Men rejsen er lang og fuld af farer. Det er ikke kun zombier og vilde, der lurer på dem undervejs. Også gamle fjender dukker op igen, og da de endelig får målet i sigte, venter en stor skuffelse.

Rejsen til SELU holder tempoet fra de to første bind i Line Kyed Knudsens trilogi. Her er masser af spænding, bedrag og barsk overlevelse krydret med en smule romantik. Sproget er letlæst og levende, og jeg var endnu engang godt underholdt under læsningen. Ikke mindst fordi slutningen var noget af en overraskelse.

Hvidt støv er ikke så barsk som norske Sigbjørn Mostues trilogi I morgen er alt mørkt, men serien er absolut stadig læseværdig. En fin ungdomstrilogi om overlevelse, håb og kærlighed, som også sagtens kan læses af voksne.

“Fuck,” mumler Filip og banker i rattet.
Bilen standser langsomt og går i stå med en lyd, der minder om et dybt suk. Vi er løbet tør for brændstof.
Filip vender sig mod os. “Vi skal ind i skoven, er I klar?”
Vi nikker og stiger ud. De nærmeste zombier er omkring 20 meter fra os. Der er stadig strøm på bilens batteri. Liam tænder for anlægget. Dunkende musik strømmer ud fra dens højtalere. Et sug af minder strømmer igennem mig. Vi hørte den samme musik til Palinas fest den weekend, inden det hele startede. Jeg kan næste høre latteren fra poolen, dufte kødet på grillen og se lyset fra Ranton flimre i mørket.
“Hey,” siger Filip og griber min arm. “Vi har ikke tid til at feste.”
Vi løber hen mod buskadset.
Jeg ser mig tilbage. Alle fire bildøre står åbne. Zombierne bliver tiltrukket af lyden og stavrer hen mod bilen. De omringer den og står hvæsende og forvirrede og banker på taget. 
Vi står et øjeblik og betragter dem på afstand.
“Sommerens sidste hit,” siger Filip ironisk, inden han maser sig ind i et buskads. (s. 25)

Besøg Line Kyed Knudsens hjemmeside

Om Rejsen til SELU:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Gyldendal, 250 sider
Omslag: Mette Breth Klausen

Serien Hvidt støv:

De døde vågner
Himlen brænder
Rejsen til SELU