juli 2019
M Ti O To F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Verdens ende af Massimiliano Frezzato

Verdens ende af Massimiliano FrezzatoFango, Erha og Zerit er endelig nået frem til Tårnet, men der er stadig forhindringer at overkomme i sidste bind af Frezzatos flotte tegneserie Masirs vogtere.

Det er lykkedes for Fango, Zerit og Erha at nå Tårnet, men de er ikke kommet langt ind, før de bliver fanget af Tusar, den første Mester, som nåede Tårnet. I de 25 år, der siden er gået, har han udforsket det, men det er aldrig lykkedes ham at nå ind i det øvre tårn. Den mulighed har han nu, hvor Det hellige Symbol er kommet til ham med Erhas ankomst.

Men der er også andre beboere i Tårnet. Mara-Khamay kaldet Erindringens Dronning holder til i den nederste del af Tårnet sammen med Egoerne og de besynderlige kimærer. Hun vogter over Solblomsten, hvor al Kolonis liv begyndte. Derudover huser Tårnet også andre, som alle er underlagt Tusars regime.

Da Fango, Zerit og Erha med hjælp fra Oro flygter fra Tusar, søger de ned til Mara-Khamay – kun for at opdage at Tusar er fulgt efter dem. Det ender i et voldsomt slag, hvor også Tyta og Succo dukker op, og hvor dværgene angriber Tårnet udefra. Men slaget er ikke afslutningen…

Også her i Verdens ende formår Frezzato at fascinere læseren med sine fantastiske tegninger. Ikke kun billederne, men også billedrammerne bruges til at bringe historien fremad ved f.eks. pludselig at bryde en stribe op i mange små fragmenter – som et spejl, der er slået i stykker.

Tegningerne er detaljerede og farvestrålende for så at skifte til mere sketch-agtige holdt i jordfarver i guide-afsnittet.

Selve historien stadig er lidt svær at få hold på. Jeg genlæste de to første bind, og det kan man med fordel gøre, da det giver lidt mere styr på personerne. Det er dog lykkes for Frezzato at samle de fleste af enderne i Verdens ende. Men selvom jeg stadig var lidt i tvivl om, hvordan f.eks. Yokdronningen klarer sig, så synes jeg alligevel, at her er tale om en flot og velfortalt tegneserie.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2007
Forlag: G. Floy Studio, 120 sider

Skriv en kommentar