august 2016
M T O T F L S
« jul    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Ex af Teddy Vork

Nogen bliver hjemsøgt af minder, mens fortiden er mere håndgribelig for andre! En skræmmende ny roman fra en af Danmarks bedste horrorforfattere…

Edmund underviser på Esbjerg Gymnasium. Han er gift med Agnete, som han har sønnen Andreas sammen med. Ved siden af laver han dokumentarfilm, men det kan være svært at få tid til det hele. Især da Agnete lider af angst i så voldsom grad, at hun på et tidspunkt var indlagt for det.

Nu er hun dog i en god periode, og Edmund er i fuld gang med et rigtig spændende filmprojekt om et ældre ægtepar, hvis hus for mange år siden blev eksproprieret af militæret til øvelsesområde. Over 300 familier blev tvunget væk, og for mange familier, som havde boet på stedet i generationer, var det et bittert og voldsomt overgreb. Dette overgreb kommer til at blive en slags parallel til Edmunds situation, efterhånden som romanen udvikler sig.

Med det spændende projekt og Agnetes gode humør, er livet således godt for den lille familie – men så får Edmund at vide, at hans gamle kæreste, Regitze, er død. Edmund bliver nærmest besat af tanken om hende og prøver at huske tiden, de var sammen. Han prøver også at finde ud af, hvordan hun døde kun 31 år gammel, men før han finder frem til et svar, ser han hende.

Et ansigt, lige så hvidt som sneen. Sorte øjenhuler stirrede på ham mellem grenene på det yderste træ. MØRKE. Edmund kneb øjnene sammen. Det kunne ikke passe. En del af ham ønskede at lyset kom igen, så han kunne sikre sig at det han havde set, ikke var andet end en blanding af skyggespil og fantasi. En anden del tiggede om at det ville forblive mørkt. Et brag. LYS. Ansigtet var væk … nej, dér var det. Huden tynd og trukket så stramt over ansigtets knogler at den forekom gennemsigtig. Han følte sig udenfor sig selv. Stod bare der som et tomt hylster og stirrede, og ansigtet måtte hvert øjeblik forsvinde, opløse sig i grenenes forme og skygger, vise sig at være en optisk illusion. Men øjnene! Sorte, bizarre. Det var øjnene der havde forhindret øjeblikkelig genkendelse. Regitze.”

Og herfra bliver det kun værre. Regitze hjemsøger Edmund, og i forsøget på at finde ud af hvorfor og hvordan han kan stoppe hende, opdager Edmund en ubehagelig hemmelighed om sig selv, som han tilsyneladende har fortrængt.

Teddy Vork har tidligere skrevet novellesamlingen ”Hvor skyggen falder” (2008) og romanen ”Diget” (2010), begge udgivelser var jeg ret begejstret for, så det var med høje forventninger, at jeg gik i gang med ”Ex”. Heldigvis blev de stort set alle indfriet.

Romanen er opdelt i tre dele: Lethe, Acheron og Styx – floder fra den græske mytologi, hvor Lethe var glemslens flod, som den døde drak af for at glemme sit tidligere liv; Acheron var smertens flod og begge var bifloder til Styx, hadets flod, som markerede grænsen mellem de levendes verden og underverdenen.

Historien fortælles fra Edmunds synsvinkel, og ind i mellem putter Vork faktabeskrivelser ind, som Edmund falder over i sin jagt på at finde ud af, hvad der foregår. Sproget er flydende og sikkert, og Vork kan både beskrive sine personer levende og troværdige, samtidig med at han kan skabe en intens uhygge, som får læseren til at trække fødderne op under sig under læsningen.

I pressemeddelelsen skriver Vork, at han denne gang har trukket lidt på hovedstolen i skabelsen af sin hovedperson, Edmund, som også fremstår meget overbevisende og ikke mindst menneskelig. Hans kærlighed til familien blandes med forståelige frustrationer, over de begrænsninger de sætter, og samtidig er det dem, han frygter mest for, skal blive skadet af Regitze.

”Ex” virker på nogle måder som en lidt mere ”voksen” roman end ”Diget”. Ikke kun fordi hovedpersonen denne gang er en voksen, men fordi problemstillingerne i højere grad hører til voksenverdenen. Vork beskriver troværdigt, hvordan det er at elske en, som lider af en psykisk sygdom, og hvordan det griber ind i ens liv. Han fortæller om det at have en passion, som man må snige sig til at dyrke ved at fortælle hvide løgne, for ikke at få dårlig samvittighed i forhold til familien. Og samtidig fortæller han så en velkomponeret, troværdig og skræmmende spøgelseshistorie.

Med sine 327 sider er “Ex”  også Teddy Vorks længste roman indtil nu, og det lykkes fint for ham at holde kadencen. Efter en rolig introduktion, fører han langsomt læseren ind i et mere og mere skræmmende univers. I lang tid tænker man, at Edmund måske bare er stresset, og besættelsen af Regitze blot er et symptom herpå. Men i romanens sidste tredjedel sætter Vork fuld skrue på uhyggen, og Edmunds kamp for at redde sin familie og slippe af med Regitze er både skræmmende og rørende med en yderst vellykket afslutning.

Hvis nogen tidligere skulle have været i tvivl om, hvorvidt Vorks bøger skulle placeres på børnebiblioteket eller i voksenafdelingen, så maner han i hvert fald enhver tvivl i jorden med ”Ex”, som klart hører hjemme i voksenbiblioteket. Så til læsere af god dansk horror – men også ikke-horrorfans – kan jeg kun anbefale at tage et smut ind i Teddy Vorks univers, hvor det gælder om “at holde sig midt på vejen, uden for rækkevidde hvis noget – hvad som helst, men magert og med alt for mange led på fingrene – skulle springe frem fra mørket!”

Læs mere på Teddy Vorks hjemmeside eller besøg Forlaget Tellerup

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: breth design, Mette B. Klausen

Skriv en kommentar