Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger 2 - Alt godt fra havet

Det er svært ikke at være imponeret over den gejst og glæde for de fantastiske genrer, som forlaget Ildanach udviser. Siden de udgav første bind af horror antologien Frygtelige fynske fortællinger i 2020, er det blevet til yderligere en science fiction antologi i 2 bind samt en fantasy antologi i 2021, og her i starten af 2022 kommer Frygtelige fynske fortællinger 2 – Alt godt fra havet.

Hvor forfatterne i første bind skulle forbinde deres fortælling med Fyn og ellers havde frit valg i forhold til tematik og indhold, har redaktør Nils Anker Tønner-Oldefar tilføjet et benspænd denne gang. Alle noveller i Alt godt fra havet skal bruge havet som et element i fortællingen.

“[Havet] er stort, ukendt og lige så meget en kilde til forundring, som til forfærdelse. Indenfor min egen levetid har forskere opdaget arter, der i århundreder blev opfattet som sagndyr (eksempelvis gigantblæksprutten og opdagelsen af antikke byer der blev opslugt af havet), og mens vi gennem science-fiction har kigget mod stjernerne og planlagt vores rute dertil, så har havet, hvorfra al liv oprinder, beholdt sin mystik.” (side 10 i forordet)

De forskellige forfattere har tolket benspændet meget forskelligt. Nogen har brugt det som det afgørende element i fortællingen, mens andre næsten blot har havet med i en bisætning. Det giver en antologi, der trods et enslydende udgangspunkt serverer 16 meget forskellige noveller for læserne. Jeg ville have elsket en lidt skarpere vinkel på brugen af havet, og for mig er de bedste noveller i antologien, dem der netop udnytter havets potentiale. Men det er en smagssag, og betyder ikke at de øvrige noveller er dårlige. De har bare et andet fokus end havet.

Min yndlingsnovelle i Alt godt fra havet er Sophie Vahls ‘Sundfarten’. Veninderne Trine og Sandra tager på en hygge-rundfart med M/S Helge en dejlig sommerdag. Pludselig ændrer stemningen sig dog, da motoren går ud, og vejret slår om. Novellen udnytter havet som scene på allerbedste vis, og er samtidig underholdende og velfortalt.

“Hørte du det?” spurgte jeg med munden fuld af chokoladekiks.
Trine rynkede brynene. “Ja, hvad fanden var det?”
Jeg rejste mig fra det læderbetrukne sæde og kiggede ud ad vinduet bag os. De store tunge regndråber var blevet til en tæt finregn. Det gav en tågeagtig effekt, der gjorde det svært at se kysten, selvom jeg vidste, at den ikke var langt væk. Jeg lagde min hånd på Trines skulder.
“Se lige vandoverfladen. Er det normalt?” spurgte jeg.
Trine vendte sig om for at kigge. Vandoverfladen omkring M/S Helge opførte sig som en rytmisk pulserende membran. Som på en højtaler i lav frekvens.
“Nej, det der er ikke normalt,” sagde en stemme bag os.
(side 242)

En anden novelle, der skal fremhæves, er Karina Sund Laustsens ‘Gensyn’. Iben deltager i en spirituel workshop, som afholdes af Hekate Cassiopeia (den fynske shaman) og som skal ende i en genfødsel af deltagerne i Det Sydfynske Øhav. Historien bruger havet aktivt i plottet og tager en overraskende drejning undervejs. Samtidig trækker fortællingen en tråd til forfatterens novelle i første bind af Frygtelige fynske fortællinger, hvilket jeg synes er en fin gimmick.

Hun vendte sig halvt om mod os og pegede ud mod det natblå hav med en fejende armbevægelse.
“Under overfladen finder vi alt godt fra havet,” sagde hun, “ligesom vi finder alt det gode og vigtige hos os under overfladen. I kan mærke det. Vi befinder os midt i den portal, så mange har valfartet til siden fordums tid. En portal mellem denne verden og den anden virkelighed. Og en portal er altid en åbning til sandheden.
” (side 80)

Ingen horror antologi med hav-tema er fuldendt uden en hilsen til H.P. Lovecraft. Den står Torben Magnild Husum for med sin vellykkede novelle ‘Før vi vågner’. Historien udspiller sig i den lille fynske by Nedre Dyreborg i 1839. Her finder man liget af en lille pige med nogle mærkelige tegn tatoveret. Siden dukker endnu et barnelig op i vandkanten, og de lokale mistænker Maren Havkat for at stå bag de ugudelige mord. Det tror betjent Villumsen dog ikke på, men hvem har så dræbt børnene?

“Har hun lidt druknedøden?”
“Jo, det vil jeg bestemt mene. Der er store mængder saltvand i hendes lunger. Men der er også disse besynderlige mærker på halsen.” Han pegede under hagen på liget med en spids finger og berørte et par sår på halsen, der mest af alt lignede tatoveringer lavet af en amatør med en kniv og en håndfuld kul eller andet sortnet materiale. De snørklede mærker var stort set udvisket efter et ophold af ukendt varighed i Faaborg fjords kølige favn. “Det ligner tegn eller runeskrift af en art, men havets nådesløse hærgen har bearbejdet dem i en sådan grad, at de er uigenkendelige som sligt.”
“Særdeles fascinerende,” sagde landbetjenten. Han gravede en rund metalbrille på en lille stang op af lommen og studerede sårene på barneliget nærgående. “Har De set den slags før, Hr. Doktor?”
“Det kan jeg med sikkerhed benægte. Men det er heller ikke hver dag, der skyller barnelig i land i vores lille søvnige del af verden.”
(side 211)

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve i denne omgang, er Niels Kjærgaards ‘Skadedyr’. Parret Hjalte og Agnes har købt et forfaldent strandhotel på Langeland, som de vil sætte i stand. Hotellet viser sig dog at have nogle uvelkomne beboere, og Agnes må finde en helt ny side frem af sig selv. Historien er en spændende revenge-fortælling, og selvom havet kun bruges perifert, var jeg vældig underholdt under læsningen.

Han trækker vejret dybt. Der er helt stille udenfor døren. Ingen ved, at hun er her. Forsigtigt bevæger hun sig hen mod døren, men noget får hende til at stoppe. Sorgen bobler i hendes mave. Vreden koger i blodbanerne. Hun vender sig om, går hen til madrassen og trækker langsomt puden væk under Firbenets hoved. I nogle sekunder står hun med den i favnen. Stirrer ned på det forfærdelige menneske, der grinede af Hjaltes død.” (side 116)

Jeg kunne sagtens fremhæve flere noveller, og Alt godt fra havet er overordnet set en underholdende antologi for alle, der elsker gode gys. Det tæller bestemt heller ikke ned, at prisen er mere end rimelig. Det er ikke ret tit, at man får næsten 300 siders uhygge for 159,-

Underholdende antologi om havets sære væsener, menneskelig ondskab og portaler til andre verdener.

Reklame: Tak til forlaget Ildanach som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Alt godt fra havet:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Ildanach, 273 sider
Omslag: René Kovac
Vignetter: Karsten Brandt-Knudsen

lndhold:

Forord af Nils Anker Tønner-Oldefar
Hvad havet bragte af Maria Sofie Henriksen
Fjorden af Gry Oustrup
Nedad af Christine Godman
Sten, stumper og det salte skum af Karsten Brandt-Knudsen
Enebærodde af A. Silvestri
Gensyn af Karina Sund Laustsen
Skarpretteren af Thomas Stodal
Skadedyr af Niels Kjærgaard
Lige til at spise af Kasper Grandetoft
Iglens mærke af Niels Kjærgaard
Portenes tavle af Jakob Alexander Brahm
Hunderups hævn af Jane Mondrup
Før vi vågner af Torben Magnild Husum
Sundfarten af Sophie Vahl
En frygtelig kærlighedshistorie af Anne-Mette Brandt
Fru Virosa af R.H. Jørgensen

Læs også:

Uhyret af Peter Benchley
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Tidevandet af Nick Clausen
Frygtelige fynske fortællinger 1
Fyrtårnet af Nikolaj Johansen
Hvisken fra dybet af Patrick Leis
Skyggen over Innsmouth af H. P. Lovecraft
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.