Sjælesøstre af Sarah Waters

Sjælesøstre af Sarah Waters“Hun sad på sin træstol, men havde ladet hovedet falde tilbage og lukket øjnene. Hendes strikketøj lå i hendes skød, og hendes hænder var ført sammen og en anelse foldede. Det gule glas i hendes vindue var oplyst af solen, og hun havde vendt ansigtet op mod vinduet for at fange varmen fra solen … Hendes hår, hvor det stak frem under kanten af hendes kappe, var lyst. Hendes kind var bleg, og hendes lyse ansigtsfarve fremhævede hendes buede bryn, læber og øjenvipper. Jeg var sikker på, at jeg havde set en kvinde som hende før; en helgen eller en engel i et maleri af Crivelli.”

Sådan møder den yngre overklassekvinde, Margaret, første gang den spiritistiske fange, Selina Dawes, i fængslet Millbank, hvor hun er startet som besøgsdame som en form for terapi efter et selvmordsforsøg oven på faderens død.

Margaret bliver dybt fascineret af den unge Selina, og et varmere venskab, end det egentlig er tilladt i fængslets dystre og tavse verden, opstår mellem de to. Selina bringer budskaber fra faderen i åndeverdenen til Margaret, som efter en umiddelbar skepsis lader sig overbevise af de mange fysiske manifestationer, hun også modtager.

Efterhånden ændrer Margarets følelser sig til kærlighed, som gengældes – eller gør den?

Historien, der foregår i Viktoriatidens London, fortælles gennem Margarets dagbog, hvilket gør læseoplevelsen endnu mere intens og fængslende. “Sjælesøstre” er velskrevet og giver et fint portræt af Margaret som den intellektuelle pebermø, der ikke passer ind i samfundets opfattelse af kvinders rolle. Samtidig er den også spændende som en thriller med gotiske træk og en overraskende slutning.

Historien læses i flere lag. Der er fortællingen om de forbudte følelser og længslen efter frihed og kærlighed, som både Margaret og Selina nærer. Der er det fascinerende og uhyggelige indblik i Millbanks fængselsverden, hvor man har indtryk af, at forfatteren har lavet sin research grundigt. De barske straffemetoder og den kyniske omgang med fangerne er mere end godt skrevet. Endelig er der også hele det spirituelle spørgsmål. Er Selina og de andre medier svindlere, eller findes åndeverdenen og alle mysterierne?

Sarah Waters modtog i 2000 Somerset Maugham-prisen og Sunday Times’ “Young Writer of the Year”-prisen for “Sjælesøstre”. Romanen blev i øvrigt filmatiseret i 2008 af Tim Fywell under titlen “Affinity”.

Sarah Waters betegner selv sine romaner som “lesbisk victoriansk ramasjang”. Læs et interview med hende her.

Om Sjælesøstre:

Udgivelsesår: 2001
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 396 sider
Originaltitel: Affinity
Oversætter: Henrik Enemark Sørensen

4 tanker om “Sjælesøstre af Sarah Waters

  1. Pingback: Gyseren » Lille fremmede af Sarah Waters

  2. Pingback: Al kødets gang af Ambrose Parry

  3. Pingback: Occidentens stjerne af Benni Bødker

  4. Pingback: Sankt Michaels Sanatorium af Elsebeth Gundersen Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.