Carmilla blev første gang publiceret i magasinet “The Dark Blue” i 1872. Senere blev den udgivet i novellesamlingen “In a Glass Darkly” samme år.
I prologen fortæller Le Fanu, at doktor Hesselius har skrevet et essay om emnet, som det vedlagte manuskript beskriver. Manuskriptet er en 16 kapitler lang beretning, som fortælles af den unge pige Laura.
Laura vokser op langt ude på landet på et schloss i Sterimark sammen med sin fader, to guvernanter og tjenestefolkene. En af hendes første erindringer er et skrækkeligt mareridt, hvor en ung dame kommer til Lauras værelse en nat og putter sig ind til hende i sengen. Men drømmen ender med en skarp smerte som af to nåle, der blev jaget i hendes bryst, og Laura glemmer det aldrig.
Som ung dame får hun og faderen en ukendt gæst. De skulle egentlig have haft besøg af General Spielsdorfs niece, men hun dør pludselig, og generalen aflyser sit besøg. I stedet møder de tilfældigt den unge kvinde Carmilla, hvis rejsevogn forulykker netop ved deres schloss. Carmilla bliver boende for at komme til hægter, mens hendes moder haster videre i et uopsætteligt ærinde, og aftalen er at hun vil hente Carmilla efter nogle måneder.
De to unge piger bliver gode veninder. Dog synes Laura, at Carmilla i visse henseender er meget apatisk, og ind i mellem henfalder hun i et mærkeligt humør, hvor hun med sin vanvittige tale og blikke, skræmmer Laura og gør hende forlegen.
Som tiden går, sker der flere pludselige dødsfald blandt de unge piger på egnen, alle startende med nogle få dages afkræftethed og så pludselig død. Men da Laura selv får disse symptomer, bider hun ikke mærke i dem. Først da det går op for hendes fader, at der er noget galt, tilkaldes lægen, og det viser sig, at Laura er i yderste livsfare. Hendes redning hænger sammen med General Spielsdorfs pludselige opdukken, for det viser sig, at han har fundet frem til, hvem der stod bag hans nieces død, og nu ønsker han hævn.
Carmilla er blevet fremhævet som inspirationskilde til Bram Stokers mere kendte vampyr-roman “Dracula“. Stoker lod i sin kladde Dracula stamme fra Styria – samme sted som Carmilla udspiller sig – men ændrede det senere til Transylvanien. Stokers figur Lucy er meget ens med Le Fanus Carmilla – begge høje, slanke, apatiske og med store øjne, fyldige læber og bløde stemmer. Også inspirationen til vampyrjægeren Van Helsing kan findes i Le Fanus historie, nemlig i generalens ven, Baron Vordenburg, som via sin forskning i vampyrens væsen, hjælper familien med at dræbe vampyren.
Vilkårene for vampyrerne er dog ikke ens i de to historier, idet Carmilla hos Le Fanu godt kan bevæge sig udenfor om dagen, omend hun dog som regel ikke står op før hen på eftermiddagen.
Udover at være en inspirationskilde for Bram Stoker har Carmilla også inspireret flere filmskabere, blandt andre Carl Th. Dreyer hvis film “Vampyr” fra 1932 er løseligt baseret på Le Fanus fortælling.
Læs også Mogens Høegsbergs anmeldelse
Om Carmilla:
Udgivelsesår: 1872
