Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard

Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard

12 noveller. 12 små sorte perler. 12 udflugter ind i det mørke, det mærkelige og det mareridtsagtige. Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard er en yderst vellykket novellesamling for folk, der som jeg elsker et overraskende lille gys.

I Victoriatidens England opstod en tradition for at fortælle uhyggelige historier op til jul. Senere overtog tv opgaven, hvor bl.a. BBC årligt sendte en spøgelseshistorie op til jul. Mange holder stadig af at blande hygge med uhygge i årets sidste måned, og Alice Aagaards novellesamling passer perfekt ind i den tradition.

Man kan ikke som sådan betegne fortællingerne i Galgeleg som ren horror. Titlen fortæller jo også, at her er tale om skæbnefortællinger, dog i familie med gyset. Sikkert er det i hvert fald, at novellerne er overraskende, underholdende og velskrevne.

Emnemæssigt strækker de sig fra biltyven, der pludselig opdager en lille pige på bagsædet. Hundeføreren, hvis lighund pludselig begynder at markere på ham. Ægteparret der har været gift i 42 år, men nu keder konen sig så meget, at hun vil skilles. En navigator der fører uventede steder hen. En genforeningsfest for gamle klassekammerater. To politifolk der skal opklare mordet på en mand i et aflåst og afspærret værelse. En nybagt mor med en mulig fødselsdepression. En gammel skibskiste med en hemmelighed. Og ikke mindst en historie om juleglæde og klimabevidsthed.

Nogle af novellerne har et element af noget overnaturligt i sig, andre udspiller sig alene på det realistiske plan. I ‘Lighund’ og ‘Fornuftens søvn’ møder vi den samme politimand, mens historierne i ‘Galgeleg’ og ‘Human Eyes’ spredes ud over flere noveller.

Ud af de 12 noveller har fire været trykt før, men bringes her i en redigeret udgave. Her i blandt ‘Fornuftens søvn’, som jeg har læst i antologien Monster. De resterende otte er alle nyskrevne.

Blandt mine favoritter er novellen ‘Destination’. Her følger vi den arbejdsløse Robert, der beslutter sig for at besøge en gammel ven fra HF. Vennen har købt en gammel gård ikke så langt fra Risskov, hvor Robert bor, så 3. juledag sætter Robert sin navigator til og kører ud for at besøge vennen. Spørgsmålet er dog, hvor navigatoren fører ham hen?

Titelnovellen ‘Galgeleg’ om biltyven, der pludselig befinder sig i en gætteleg med den lille pige, som overraskende sidder på bagsædet af den bil, han har stjålet, er også en lille perle. Det er ‘Harrys Hafenbasar’ ligeledes med sin blanding af gys og grin, ligesom ‘Fæld selv’ overraskede mig fuldstændig. Svagest er efter min smag novellen ‘Syv’, som bliver lidt lang. Men det er i småtingsafdelingen.

Jeg har med andre ord været vældig underholdt af Galgeleg, og kan kun anbefale den til alle der holder af små, skarpe fortællinger, der ikke nødvendigvis ender godt. Eventuelt kan du læse den som en lille julekalender med en ny novelle hver dag de sidste 12 dage op mod jul.

Uddrag af bogen:

Klaus Brauer, der bestyrer Harrys Hafenbasar, er en mager mand i halvtredserne. Hans hår er skulderlangt og tjavset, og hans nussede, mørkeblå cardigan er alt for stor. Den ene side af hans ansigt er vansiret. Det højre øje hænger, det løber konstant i vand, og et friskt, rødt ar deler den højre kind i to.

Klaus tager et ternet stoflommetørklæde op af sin bukselomme og dupper sit øje. Han tager en slurk lunken kaffe af et beskidt kaffekrus, der står på skrivebordet, så stiller han kruset så hårdt fra sig, at kaffen skvulper over. Han snurrer rundt på kontorstolen, så han sidder med front mod reolerne. Klaus Brauer har fået en idé.

Resolut rejser han sig fra stolen og går ned ad den reolgang, hvor trækisten står. Han kaster sig ned på knæ og trækker kisten ud midt på gulvet. Kisten har et låsebeslag af messing, og der er udskårne ornamenter og filigran i det mørke træ. Klaus løfter det støvede låg, det er dejligt tungt. Han tager bestik af kistens størrelse, måler den op med sine hænder, omtrent 80 gange 50 centimeter, det er godt. Så rusker han i låsemekanismen, også den virker stærk. Hunden kommer hen til ham.

“Felix.” Klaus’ stemme dirrer. “Nu har vi chancen. Nu, i morgen.”

Klaus smækker skibskistens låg i, en sky af støv rejser sig, og løber tilbage til skrivebordet. Felix lægger hovedet på skrå og kigger efter ham. Butiksbestyreren griber sin vinterfrakke, sin pung og sine nøgler, så løber han ud i byen for at købe bratwurst. (Uddrag af ‘Harrys Hafenbasar’)

Reklame: Tak til Byens Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Galgeleg:

Udgivelsesår: 30.11.2021
Forlag: Byens Forlag, 130 sider
Omslag: Michelle Rivas

Indhold:

Galgeleg
Lighund
Human Eyes
Destination
Human Eyes 2
Syv
Fornuftens søvn
Barnet i fryseren
Harrys Hafenbasar
Human Eyes 3
Fæld selv
Galgeleg 2

Læs også:

Black Out af Kenneth Bøgh Andersen
Liv af Rasmus Hastrup
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg
Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki
I lygternes skær af Steen Langstrup
Menneskekød: Grotesker 1910-1920
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen
Tågevals / red. Nikolaj Højberg
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.