Hvad nu, hvis du kunne leve videre efter at din krop var død?
Morten har ikke et særligt tæt forhold til sin mor, den berømte hjerneforsker Beate Nielsen. Alligevel bliver han noget overrasket, da han under et besøg hos sin egen læge finder ud af, at Beate, lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Han tænker på at ringe til hende, da han kommer hjem, men så tager den ene dag den anden, og pludselig er der gået flere uger. Så en dag ringer Beates assistent. Morten bedes komme hjem til Beate. Hun har brug for at tale med ham.
Det viser sig, at Beate er gået i gang med at genskabe sin hjerne digitalt, så hun kan leve videre efter sin død. Morten er chokeret, men han kan ikke gøre noget. Så da Beates krop dør, ‘lever’ hun herefter videre i en urne, med en højttaler som hun taler gennem.
Den digitale Beate bliver et stort hit. Hun får sit eget tv-program. Hun fortsætter sin forskning. Og hun lever i det hele taget et fuldt liv – og på et tidspunkt rækker hun ud efter Morten, som ikke har ønsket kontakt med hende, fordi hans mor er død i hans øjne.
Men langsomt opstår et nyt forhold mellem Beate og Morten. Han begynder at hjælpe hende, først med småting men bliver snart hendes assistent, og for første gang nogen sinde føler Morten sig elsket og anerkendt af sin mor.
Rygtet om hendes død er en tankevækkende og velskrevet roman, der undersøger, hvor langt vi vil gå for at undgå døden, og hvilke konsekvenser har det for de pårørende?
Ved at skabe et digitalt selv der kan kommunikere, huske og forske, vil Beate undgå døden, men er hun så stadigvæk levende? Hvad er det egentlig, der definerer et menneske? Har vi en sjæl eller består vores personlighed blot af elektriske impulser, der ligeså vel kan ledes via elektroniske kredsløb som via nervebaner i organisk væv?
Det er et rigtig interessant spørgsmål, og med den hastighed hvormed den teknologiske udvikling sker, er det formentlig bare et spørgsmål om tid, før vi må stille samme spørgsmål i virkeligheden.
Samtidig er Rygtet om hendes død også en fortælling om kærlighed. Morten har hele sit liv higet efter morens opmærksomhed, men hun har haft travlt. Jeg synes, Kasper Hoffman tegner et utroligt fint og stærkt portræt af forholdet mellem de to, og selv når Beates egoisme udstilles, så får vi alligevel også et indblik i hendes sårbarhed. For Morten kender hende.
Jeg blev meget betaget af Rygtet om hendes død, som underholder samtidig med at man gribes af historien. Det er godt skrevet, spændende tænkt og måske ikke science fiction særligt længe.
”Det er noget, jeg har tænkt rigtig meget over,” sagde B. Der var en skrøbelig alvor i stemmen, som ikke havde været der før. ”Jeg er ikke religiøs. Ikke i nogen traditionel forstand i hvert fald. Jeg tror ikke på en gud, der våger over os, eller på et liv efter døden. Men jeg tror, at universet er en gåde, og at vi er sat på Jorden for at løse den. Gåden er ganske enkelt, hvordan vi undgår at dø. Det er den fjeder, der driver os. Det er derfor, vi står op om morgenen. Det er derfor, vi æder og drikker og slås og formerer os. Det er derfor, vi elsker. Alting i livet kan føres tilbage til denne ene målsætning: Vi vil ikke dø. På den måde er vi mennesker ikke anderledes end alle andre levende organismer, selvom vi tror det. Vi er drevet af samme trang til overlevelse, som driver mos og giraffer og stafylokokker og hvaler. Men lige meget hvor meget vi kæmper, så vil alting få en ende en dag, for universet er ikke evigt. Det startede med et stort brag for 14 milliarder år siden, og en dag vil det trække sig sammen igen og ende i et stort KRUNSCH! – og så er de uigenkaldeligt forbi. Det er den gåd, jeg forsøger at løse. Formålet med livet er at finde en måde at fortsætte med at eksistere på, selv når universet ophører med at eksistere.” (s. 45)
Kasper Hoff har skrevet en række børnebøger samt flere skuespil. Rygtet om hendes død er hans debut som voksenforfatter.
Om Rygtet om hendes død:
Udgivelsesår: 2017
Forlag: Modtryk, 230 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
