The Monk udkom i 1796. Den blev skrevet af den 19-årige Matthew G. Lewis på kun ti uger, og handler om en munk, som falder i fordærv og ender med at begå de mest forfærdelige forbrydelser. Her er alt fra modermord over blodskam med søsteren til pagter med djævlen, til opgør med overtroen symboliseret i katolicismen (Lewis var engelsk protestant og så på katolicismen som overtro bygget på frygt og irrationalitet)
The Monk afstedkom et voldsom postyr, da den udkom. Romanen blev anset for blasfemisk, og mange mente, at den ansporede til revolution. Noget man tog meget alvorligt ovenpå den franske revolutions udbrud i 1789.
Det endte med, at Lewis af retten blev dømt til at ændre romanen, og da den allerede var blevet solgt i flere oplag, betød det, at han skulle tilbagekalde tredje oplag og rette fjerde oplag, så der ikke blev nævnt noget om sex, forførelse, mordforsøg og nøgne kvindekroppe. Men læserne havde dog en helt anden smag end domstolen, så det endte med, at de resterende bøger i tredje oplag blev solgt til tårnhøje priser i stedet for at blive destrueret.
Matthew G. Lewis skrev i den overnaturlige gotik. Her skal spøgelser og andre overnaturlige hændelser forstås som virkelige, og forfatteren ønsker at styrte læserens tro på det rationelle univers omkuld, mens man læser.
Det var dog ikke forskellen på naturlig og overnaturlig gotik, som gjorde The Monk så omtalt. Det var derimod fordi, Lewis beskrev volden og brutaliteten direkte for læseren, ligesom han ikke lagde fingrene i imellem på den seksuelle vold. Her blev kvinderne ikke reddet i sidste øjeblik fra voldtægten.
”…but I seized her by the wrist, and detained her forcibly. At the same moment Theofore, who had followed her into the room, closed the door, and prevented her escape. I took the veil of Agnes: I threw it round the Duenna’s head, who uttered such piercing shrieks that in spite of our distance from the Castle, I dreaded their being heard. At length I succeeded in gagging her so completely, that She could not produce a single sound…” (s.150)
Det lyder måske ikke så slemt set med nutidens øjne, men dengang var det en voldsom og detaljeret beskrivelse af mishandling af kvinder.
Lewis var stærkt inspireret af den tyske litteratur efter at have boet i Tyskland i en periode. I Tyskland blomstrede Sturm und Drang litteraturen, som i Gyldendals Verdens Litteraturhistorie kaldes for ”den første ungdomsbevægelse i litteraturen”. Målet for Sturm und Drang forfattere var ikke at leve op til de klassiske forbilleder som tidligere, nej, det var at være original og bryde med traditionen. Og det gjorde Lewis – dels med sin mere udpenslede beskrivelse af det uhyggelige, og dels i den måde han opbyggede sin fortælling. Han havde nemlig en meget moderne måde at skrive på, hvor han brugte at skifte synspunkt i historien midt i et højdepunkt. På den måde kom der hele tiden et nyt klimaks i historien, og suspensen blev holdt på et højt plan gennem hele romanen.
En anden ting, Lewis tog med sig fra Tyskland, var en kærlighed for historier om spøgelser, mord, hemmeligheder, djævle og tortur, hvad tyskerne kaldte Schauer-Romantik. Lewis brugte plot og karakterer fra disse historier i The Monk og i sine øvrige værker. Dette at genbruge fra andre værker er også typisk for den gotiske litteratur. Gotikken er så konventionel, at mange af historierne deler elementer som f.eks. personer og plots.
Læs mere på The Literary Gothic
Om bogen:
The Monk af Matthew G. Lewis med introduktion af Emma McEvoy (Oxford University Press, 1998)
Originaludgave 1796