In the tall grass af Stephen King og Joe Hill

In the Tall Grass af Stephen King og Joe HillBecky og Cal DeMuth er søskende. Deres forældre kalder dem “the Irish Twins”, fordi de gør alt sammen. Når den ene starter en sætning, slutter den anden af, og til tider virker det næsten, som om de kan læse hinandens tanker.

Da Becky bliver gravid, er Cal dog ikke involveret. Men da hun beslutter sig for at flytte hjemmefra og bo hos en onkel og tante i en anden stat under de sidste måneder af graviditeten, beslutter Cal sig for at følge med.

Således ender de to en varm efterårsdag på en støvet rasteplads i Kansas ved en mark med højt, grønt græs. Her hører de en lille dreng kalde indefra: “Help, help, I’m lost. I can’t find the road“, og som de ansvarlige unge mennesker de er, begiver Cal og Becky sig af sted for at hjælpe drengen. For hvor vanskeligt kan det være at finde en lille dreng i en græsmark? Meget vanskeligt viser det sig, og snart er de selv blevet borte – også fra hinanden.

In the Tall Grass blev oprindeligt udgivet i to dele i Esquire Magazine i juni/juli og august 2012 numrene. I oktober blev novellen efterfølgende udgivet som e-bog, og jeg har hørt den som lydbog indlæst af skuespiller Stephen Lang.

Umiddelbart tænker man måske, at her er en historie, der er hørt mange gange før, men efterhånden som jeg kom længere ind i handlingen, blev der skruet eftertrykkelig op for både uhygge og twists i plottet. Beskrivelsen af græsmarkens univers fik mig til at tænke på novellen “1408” fra samlingen Everything’s Eventual. Her beskriver King et hotelværelse, hvor alle naturlove træder ud af kraft, og resultatet er skræmmende uhygge. Det samme gælder for græsmarken, hvor afstand er relativ, og kun de frelste finder vejen ud.

Som trofast læser af Stephen King ved jeg godt, at man ikke kan regne med noget, når han lukker op for sluserne. Det samme gælder for Joe Hill, og i In the Tall Grass her har de et godt parløb, hvor man ikke kan pege på noget og sige, det er King, eller det er Hill. Det er bare godt skrevet. Og slutningen – ja, den er ikke smuk, men den er god. Lige en fortælling efter mit hoved.

Fearnet.com anmeldte første del af novellen d. 3. juni 2012 og skrev bl.a.: “Fans of King’s and Hill’s know that a story steeped in horror tradition doesn’t mean it stays traditional.  Concern slips into dread within paragraphs; in the tall grass, Cal and Becky begin to understand how fragile their lifelong closeness really is.  It works as a metaphor, but it works even better viscerally, as the concepts of time and distance become meaningless, and the sheer intangible panic of being lost grips them – and us.”

Mens Fantasy-faction.com skriver: “If there is a very simple recipe for a great horror story it is this; tell the audience why they should care for the protagonists and then proceed to ruin the lives of all involved in the most creatively horrific ways you can. With that in mind, In The Tall Grass is a masterclass in story telling and in everything that is scary. The tension and the claustrophobia build up like a septic blood blister until it explodes in a terrifying yet very satisfying splatter. You won’t feel comfortable but you won’t be able to look away.”

Se mere på Stephen Kings hjemmeside

In the Tall Grass blev filmatiseret på Netflix i 2019. Vincenzo Natali har instrueret, og rollelisten tæller blandt andre Laysla De Oliveira, Avery Whitted, Will Buie Jr. og Patrick Wilson. Læs en anmeldelse af film på rogerebert.com.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Simon & Schuster Audio

2 tanker om “In the tall grass af Stephen King og Joe Hill

  1. Den lille Bogblog siger:

    Interessant samarbejde. Jeg har læst rigtig meget af Kings forfatterskab, så det kan være, jeg skal kaste mig over denne på et tidspunkt. Nu er den i hvert fald skrevet på boginspirationslisten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.