De navnløse aka Los sin nombre

De Navnløse aka Los sin nombreLigesom en bølge af asiatiske gysere har ramt resten af verden, har jeg opdaget, at Spanien faktisk også kan levere nogle rigtig gode gysere. Derfor lod jeg mig straks friste af Los sin nombre, med den danske titel De Navnløse, da jeg så den på biblioteket.

En 6-årig pige er forsvundet, og da liget af en pige i den alder findes – fuldstændig uigenkendelig bortset fra et armbånd med hendes navn og det faktum, at hendes højre ben er kortere end det venstre – går politiet og forældrene ud fra, at det er deres datter, Angela. Man finder ikke morderen, og livet går videre.

Historien springer 5 år frem i tiden. Claudia er blevet skilt fra sin mand, og nu lever hun kun for sin karriere. Men en dag ringer telefonen, og en pigestemme siger, at hun er Angela, og at hun lever. Nu begynder Claudia med hjælp fra den tidligere politibetjent Bruno at efterforske sagen igen, og de finder frem til en mystisk sekt De Navnløse, som søger ren ekstase gennem ren ondskab…

De Navnløse er en trøstesløs og yderst effektiv film. Måske snarere en thriller end en gyser, men det skal ikke holdes imod den. Den er filmet i afdæmpet lys, og stemningen er trist og kold hele vejen igennem. Man sidder ikke og hopper yderst på sædet. Derimod kryber filmen ind i én og efterlader én med en ubehagelig følelse i kroppen bagefter. En absolut seværdig film!

Jaume Balagueró har også instrueret [Rec], som Janus har omtalt på horrorsiden.dk samt Fragile, som godt nok ikke lever op til De Navnløse, men som alligevel er en okay film.

Om De Navnløse:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 1999

Læs også omtalen på Planet Pulp

Også omtalt på horrorsiden.dk

3 tanker om “De navnløse aka Los sin nombre

  1. Sus siger:

    Hej Jette, fristet af din omtale her, så jeg filmen i aftes. Du har ret – den er ganske godt skruet sammen. Meget stemningsfuld – på den grumnme måde. Jeg var dog en anelse skuffet over slutningen. Det er muligt jeg er lidt fatsvag, men jeg forstår ikke helt hvad det var “de navnløse” opnåede ved det der skete til sidst?? De havde ødelagt et mennske, ja. Men øh..fik de li’som noget “med hjem”? Ja andet end at de nu vidste at de kunne lade sig gøre…? Men det der med at få det onde isoleret??? Ved ikke helt om jeg synes det holder.

  2. Jette siger:

    Hej Susan
    Nu skal man jo passe på med at afsløre slutninger, men jeg tror ikke, at De Navnløse fik det, som de ønskede det. Lad os tale om det, når vi ses 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.