Invasion of the Body Snatchers (1956)

Invasion of the body snatchers 1956Jack Finneys roman Invasion of the body snatchers fra 1955 har efterhånden givet udslag i flere filmatiseringer. Bedst er efter min mening Philip Kaufmans version fra 1978, hvor bl.a. Donald Sutherland spiller med. Nu har jeg så også fået set den første filmatisering fra 1956, og jeg er overrasket over, hvor god jeg egentlig synes, den er.

I den lille by Santa Mira begynder den lokale læge, Miles Bennell, at få nogle mærkelige henvendelser. Flere patienter påstår, at deres nærmeste ikke er dem, de udgiver sig for, men når Miles taler med dem igen efter nogen tid, er alt igen som det skal være.

En aften bliver Miles kaldt hjem til vennen Jack, som har fundet en ufærdig krop i sin have. Miles er lige så forundret over kroppen som Jack, men foreslår at Jack og hustruen Teddy holder øje med kroppen natten over. I løbet af natten falder Jack i søvn, og Teddy opdager, at kroppen vågner op. Heldigvis får hun vækket Jack, og de tager hen til Miles. Sammen med Miles er Becky, og de beslutter, at Teddy og Jack skal forsøge at hente hjælpe udefra, mens Miles og Becky prøver at finde ud af, hvem i byen de kan stole på. Men hvor længe kan de klare sig uden søvn?

Historien om de mystiske frø fra rummet, som forvandler sovende til følelsesløse kopier af dem selv, er stadig skræmmende i dag. Selvom historien er meget 50’er agtig med handlekraftige mænd, og kvinder der klynger sig til dem, når der opstår problemer, så fungerer hele setuppet.

Invasion of the body snatchers var i juni 2008 nr. 9 på American Film Institutes liste over de 10 bedste science fiction film, og det forstår jeg egentlig godt.

Om filmen:

Instruktør: Don Sigel
Udgivelsesår: 1956

Andre filmatiseringer:

The Invasion – D: Oliver Hirschbiegel, 2007
Body snatchers – D: Abel Ferrara, 1993
Invasion of the body snatchers – D: Philip Kaufman, 1978

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.