Som yngre læste jeg med stor begejstring bøger af Dean Koontz, men på et tidspunkt blev jeg mættet og synes, at hans forfatterskab blev lidt for forudsigeligt og klichéfyldt. Så dukkede den første roman om Odd Thomas op, og den levede helt op til Koontz første udgivelser. Også toeren Odd for evigt var værd at læse, mens tredje bind Broder Odd ikke rigtig gjorde noget godt for serien. Men heldigvis er Odds mareridt et skridt i den rigtige retning. Ikke helt så god som de første bind i serien, men alligevel underholdende.
Odd Thomas er bare en grillkok, men pga. sin evne til at se genfærd og til at forudse visse menneskeskabte katastrofer, har han aldrig levet et almindeligt liv. I de to første bind boede han i den lille by Pico Mundo i Mojaveørkenen, men i tredje bind tog han til et kloster i Sierrabjergene for at finde fred og ro. Det fandt han som bekendt ikke. Nu er han endt i havnebyen Magic Beach, hvor han arbejder som kok og altmuligmand for den tidligere filmstjerne Lawrence Hutchison. Men heller ikke her kan Odd leve et liv i ubemærkethed.
En dag på stranden møder han den unge, gravide kvinde Annamaria. Hun bliver forfulgt af nogle skumle typer, og Odd hjælper hende med at undslippe dem, men kommer så selv i deres søgelys. Og mere skræmmende er det, at han, da han rører ved en af mændene, får et syn af en strand, hvor et flammende genskær bugter sig, og noget ubeskriveligt grusomt stiger op af det pulserende hav. Et syn han flere gange har set i drømme.
Det lykkes Odd at undslippe mændene og finde frem til Annamaria igen. Men Annamaria er ikke en almindelig ung kvinde, og det går snart op for Odd, at han ikke har forhindret den kommende katastrofe endnu. Han må endnu en gang stå op imod onde mænd kun bevæbnet med sit ukuelige livsmod og troen på kærligheden og livet.
Som i de tidligere bøger om Odd fortæller Koontz historien med Odds mund. Han er et charmerende bekendtskab, som dog til tider bliver lidt anstrengende, fordi hans evigt optimistiske bemærkninger ind i mellem bliver gentaget lidt for ofte. Man er heller aldrig rigtig i tvivl om, om han nu klarer ærterne, for i Koontz bøger sejrer det gode ALTID over det onde, ligesom det gode aldrig er langt væk for den, som tror på det. For amerikanerne er denne usvigelige tro på Gud og det gode sikkert ikke nær så svær at sluge, som det kan være for en ganske almindelig rugbrødsdansker, der ikke anser sig selv for at være Guds udvalgte.
Odds mareridt er en actionfyldt historie, som er hurtig at læse og underholdende imens. Slutningen efterlader ikke tvivl om, at Odds eventyr langt fra er slut, og at Annamaria kommer til at spille en stor rolle i de kommende bind. Det er en klassisk Koontz-roman, som ind i mellem svømmer i klichér. Men klichéer er jo netop blevet klichéer, fordi de som udgangspunkt har været en god fortælling, og selvom jeg kan irriteres over, at Koontz altid synes, han skal fylde læseren med sin lommefilosofi, så kan der være ganske smukke passager gemt i alt plidderpladderet.
“Sorg kan ødelægge dig – eller give dig et fikspunkt. Man kan blive klar over, at et forhold var forgæves, fordi det skulle ende med døden for den anden og ensomhed for en selv. Eller man kan erkende, at hvert eneste sekund havde en dybere mening, end man dengang turde indse – var så fuldt af mening at det var alt for skræmmende – og derfor levede man bare livet og tog hver eneste dags kærlighed og latter for givet, uden at give sig selv lov til at dvæle ved, hvor grandiost det hele var.” (s. 152)
Om bogen:
Udgivelsesår: 2009
Omslag: Philip & Karen Smith/Getty Images
Dean Koontz hjemmeside
Odd Thomas-serien:
Odd Thomas, 2004
Odd for evigt, 2006
Broder Odd, 2007
Odds mareridt, 2009
