Velskrevet gotisk krimi, der suger læseren ind i et dystert og fordærvet mørke
Da filosofilæreren Maurice ser billedet af den brændte mand i lænestolen på Internettet, er han straks klar over, at noget er helt galt. Så da hans gamle veninde, Eva, som nu arbejder for Odense politi, kontakter ham umiddelbart efter, er han forberedt – tror han.
Det viser sig nemlig, at der er endnu et offer i sagen. Den brændte mands hustru, hvis krop er fuldstændig dækket af pulserende pusfyldte blærere, blev fundet i badeværelset og er nu blevet indlagt i koma på hospitalet.
Sagen virker uforklarlig, og det er derfor, Eva beder Maurice om hjælp. Han har nemlig evnen til at se ting, der er skjult for almindelige mennesker. Og han er slet ikke i tvivl om, at noget umenneskeligt er på spil, men hvad? Opklaringen bringer Maurice dybt ind i mørket, hvor lidenskab og menneskeligt fordærv kræver uhyrlige ofre.
Niels Ole Busk debuterer som romanforfatter med ”Lidenskabens pris”, der udkommer som en del af serien Gotisk Krimi fra H. Harksen Productions. Jeg har dog tidligere læst novellen ”Nysgerrighed” af ham fra antologien ”Pix”.
Først i bogen definerer Harksen, hvad der forstås ved en gotisk krimi: et skønlitterært værk om forbrydelser, der er dystre, uhyggelige og groteske, og opklaringen af disse forbrydelser. Og det er lige hvad ”Lidenskabens pris” er – grotesk, skræmmende og samtidig løber der en tør, sort humor som en befriende tråd under uhyggen.
Jeg kom til at tænke på Mike Careys okkulte detektiv John Constantine, som blev spillet af Keanu Reeves på det store lærred i filmen ”Constantine” fra 2005. Samme blanding af tør humor og det okkulte smurt ud over en krimigåde er med til at gøre ”Lidenskabens pris” til en virkelig underholdende oplevelse.
Min eneste anke er egentlig, at jeg overhovedet ikke bryder mig om forsiden. Med sin kedelige typografi, lyse baggrund og en sløret kvindesilhuet yder den slet ikke romanen retfærdighed.
Bogens univers er mørkt og emmer af uhygge og mørkets ukendte og farlige drifter. Men omslaget får mig blot til at tænke på en dårlig krimi.
Det er super ærgerligt, når man tænker på, hvor lækkert omslaget til ”Killer Killer” af Morten Ellemose (den første udgivelse i serien) med sin blodrøde baggrund og spændende brug af typografien, var. Her passede indhold og omslag langt bedre sammen.
Men det kedelige omslag bør ikke afholde nogen fra at læse ”Lidenskabens pris”, for her er tale om en velskrevet, dyster og grotesk rejse ind i mørket.
”Kom bare i gang,” sagde jeg uden synderlig interesse. Jeg havde rigelig travlt med at lade være med at kommentere på billedet. Det var ikke min opgave at opfordre eleverne til at se på den slags i mine timer. Jeg var der i min egenskab af gymnasielærer. For det er det, jeg er. Eller det kæmper jeg for at være. Det kan være svært at fastholde den slags dagligdags aktiviteter, når man skal forholde sig til forbrændte mænd med strittende pikke, hvilket jeg ret beset heller ikke var tvunget til. Som min far altid havde sagt, var der et alternativ. Jeg kunne vælge at gøre noget andet. Bare fordi jeg havde en viden, betød det ikke, at jeg skulle lade den diktere mine handlinger. Langt det meste af tiden gør vi alligevel ikke noget ved det, vi ved noget om. Sandt nok. Jeg blandede mig ikke i politik og sociale aktiviteter og filosofiske debatter, selvom jeg vidste noget om alle dele. Det var de færreste mennesker, der vidste halvt så meget som mig. Til gengæld kunne jeg ikke lade være med at blande mig, når der dukkede en sag som denne op. Den ’stakkels mand’ på billedet kunne for andre ligne en konstruktion i en syg sminkørs hjerne. For mig var han noget helt andet … For mig var det ikke bare et billede. Det var et tegn.”
Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk
Om bogen:
Udgivelsesår: 2014
Forlag: H. Harksen Productions
Sider: 133
