Det er ingen hemmelighed, at jeg med forventningens glæde ser frem til hver ny historie om arkæologen Ruth Galloway med speciale i biologisk antropologi. Kvinden i blåt er 8. bind i serien, og jeg er stadig fan.
Da en ung kvinde findes død i en grøft i nærheden af Walshingham kirkegård, bliver kriminalkommissær Harry Nelson og hans team sat på sagen. Kvinden viser sig at være patient på Sanatoriet, en privat afvænningsklinik ca. 1,5 km. fra, hvor hendes lig blev fundet. Hun var også en kendt fotomodel og umiddelbart uden nogle kendte fjender.
Mens Nelson og teamet forsøger at opklare mordet, bliver Ruth kontaktet af en gammel studiekammerat. Hilary Smithson er siden blevet præst, og da hun skal på et kursus i Walshingham, foreslår hun Ruth at mødes. Ruth, som har et anstrengt forhold til religion qua sine forældre, er skeptisk. Men hun lader sig overtale, da Hilary insisterer. Hun har brug for Ruths råd i forbindelse med en ‘speget sag’.
Det viser sig, at Hilary har modtaget hadefulde breve fra en modstander af kvindelige præster, og det seneste brev er meget personligt. Ruth anbefaler, at Hilary viser brevene til politiet. Måske har de noget med mordet på kirkegården at gøre?
Kvinden i blåt er et dejligt gensyn med seriens kendte personer. Udover Ruth, Nelson og druiden Cathbad dukker også en bifigur fra bind to, Løgnens hus, op i fortællingen.
Omdrejningspunktet er mordet på den unge kvinde samt de hadefulde breve, men vi hører også om Ruth og Nelsons privatliv, der ikke er blevet lettere med årene. Som vanligt sørger Elly Griffiths ligeledes for at flette spændende viden om blandt andet relikvier og pilgrimme ind i fortællingen, uden at det føles belærende eller ødelægger historiens flow.
Jeg kan rigtig godt lide denne blanding af puslespilskrimi, sympatiske hovedpersoner og et ‘videnskabeligt’ velresearchet afsæt, som Elly Griffiths har perfektioneret i serien om Ruth. Her er ikke bloddryppende action eller hjernevridende plots. I stedet føles det som at gense en god ven, hver gang jeg sætter mig til rette med en ny Ruth Galloway-fortælling. Og det er i mine øjne seriens store styrke.
Er du til hygge-krimier, er serien om Ruth Galloway ikke til at komme uden om. Kvinden i blåt kan varmt anbefales, og har du ikke læst de første bind i serien endnu, så har du en masse gode timer i vente.
Uddrag af bogen:
“Der er nogen, der siger, at de munke, der blev henrettet af Henrik den Ottende, kastede en forbandelse over Walsingham. De svor, at mørket ville sænke sig over byen og aldrig løfte sig igen.”
Cathbad gyser. Han er altid til fals for en flot vending, og denne her lyder ualmindelig isnende. Er det munkenes mørke, han har mærket i det lille hus?
“Hvad med den kvinde, du fortalte om?” siger Janet. “Hende, du så på kirkegården.”
“Har du læst avis i dag? De har identificeret hende. Hun var en ung fotomodel, som var indlagt på Sanatoriet. Kvalt og smidt i grøften. Fred være med hende.”
“Jeg gad nok vide …” Janet tager en bog op af sin håndtaske. “Jeg gad nok vide, om det virkelig var det, du så.”
“Hvad mener du?”
Janet åbner bogen på en side, hvor der ligger et tørret blad som bogmærke.
Cathbad bliver kortvarigt distraheret, da de får overrakt menuen. Han vælger fisketærte og kigger så på de gulnede sider igen. “Walsinghams Blå Frue,” læser han højt. “Hvem er det?” (side 47)
Om Kvinden i blåt:
Udgivelsesår: 03.03.2021
Forlag: Gads Forlag, 351 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Woman in Blue, 2016
Oversætter: Lærke Pade
Pigen under jorden, 2018
Løgnens hus, 2018
Huset på klippen, 2018
Døden på museet, 2019
Det tavse vidne, 2019
De udstødte, 2020
Stemmer fra graven, 2020
Kvinden i blåt, 2021
