I A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors som er den tredje film om Freddy Krueger dukker Wes Craven igen op som manuskript-forfatter, selvom instruktionen denne gang er ladt i hænderne på Chuck Russell (som bl.a. også har instrueret genindspilningen af The Blob fra 1988). Resultatet er en efter min mening mere helstøbt film end 2’eren.
Nancy fra første film er nu blevet voksen og har specialiseret sig i drømmeterapi. Hun ansættes på et hospital, hvor en gruppe unge mennesker med søvnforstyrrelser er indlagt. Det viser sig (naturligvis), at de drømmer om Freddy, og at en af dem, Kristen, har en særlig evne. Hun kan trække andre ind i sine drømme. Den evne får de brug for, da Freddy begynder at slå dem ihjel – en efter en på sin særlige Freddy manér.
Her i 3’eren får vi en begyndelse på en forklaring af, hvorfor Freddy – måske – er endt som han er. Han er nemlig “the bastard son of a 100 maniacs”, og hvad det betyder, synes jeg, du skal se filmen og finde ud af.
Om A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors:
Instruktør: Chuck Russell
Udgivelsesår: 1987
A nightmare on Elm Street serien:
A nightmare on Elm Street (1984) D: Wes Craven
A Nightmare on Elm Street Part 2: Freddy’s Revenge (1985) D: Jack Sholder
A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors (1987) D: Chuck Russell
A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master (1988) D: Renny Harlin
A Nightmare on Elm Street: The Dream Child (1989) D: Stephen Hopkins
Freddy’s Dead: The Final Nightmare (1991) D: Rachel Talalay
New nightmare, 1994. D. Wes Craven
Freddy vs. Jason, 2003. D. Ronny Yu