Puls begynder en ganske almindelig oktoberdag. Clayton Riddell har netop underskrevet en kontrakt om at udgive sin tegneserie, da verden pludselig går amok. En husmor angriber en ismand og to teenagepiger, der et øjeblik før har fnist sammen over en mobiltelefon, flår nu bogstaveligt talt struberne ud på hinanden. Det lykkes Clay at undslippe tumulten sammen med en fremmed mand, Tom, og sammen søger de tilflugt på hotellet, hvor Clay bor for at finde ud af, hvad det er der foregår.
Tilsyneladende er en mærkelig form for virus, som spredes via mobiltelefoner, sluppet løs. De mennesker, der hører den, bliver vanvittige af raseri og forsøger at myrde alle i nærheden. De to mænd samt pigen Alice, som de redder ved hotellet, beslutter sig for at drage ud af byen sammen, og på deres rejse opdager de, at ”telefonfolket” begynder at ændre sig.
King skriver et flydende og fængslende sprog. Han rammer plet med sine personbeskrivelser, og man føler lynhurtigt for den lille gruppe, som bevæger sig igennem landet omgivet af sindssyge galninge. Men – en del af plottet hænger ikke sammen. Den forklaring, King giver på gruppens tvungne rejse, er simpelthen ikke god nok.
Alligevel er Puls værd at læse. King giver et skræmmende bud på, hvor hurtig vores verden kan bryde sammen. Bare forestil dig, at du ikke har mulighed for at bruge din telefon! Og oveni det kommer så det pludselige udbrud af vanvid og blodrus. Uhyggeligt – og uhyggeligt velskrevet.
Det er ikke Stephen Kings bedste roman, men mangler du en god bog at gyse lidt over, er Puls alligevel et godt bud.
Puls blev filmatiseret i 2016 med Tod Williams i instruktørstolen og John Cusack i rollen som Clayton.
Om Puls:
Originaltitel: The Cell
Udgivelsesår: 2006
Forlag: Aschehoug, 411 sider
Pingback: Exteria – pandemiantologi / red. Carl-Eddy Skovgaard