“Rickshaw-genfærdet” fortælles af Jack Pansays bekendte, som har fået fat i det manuskript, Pansay selv nedskrev om de efterfølgende begivenheder.
Jack Pansay var udstationeret i Indien, og på vej tilbage efter en lang orlov mødte han mrs. Agnes Keith-Wessington, der var gift med en officer. De to indledte et forhold og Agnes forlod hele sit liv for Pansays skyld. Desværre gled hans betagelse over, og skønt Agnes vedblev at håbe og forsøgte at få ham til at glemme “fejltagelsen”, så bryder han helt forbindelsen og forlover sig ydermere med den unge miss Kitty Mannering. Kort efter dør mrs. Agnes af et knust hjerte.
Nu burde verden ligge åben for Parsay, men på en ridetur ser han pludselig Agnes rickshaw, og det viser sig, at han er den eneste, som kan se den! Herfra følger rickshawen ham overalt, og omverdenen tror, han er blevet gal, da han gør opmærksom på den. Det ender med, at Kitty bryder forlovelsen, og Parsays liv ender i fuldstændig ruin. Hans sidste tanker går på, om han mon vil genfinde sin kærlighed til mrs. Agnes i den næste verden, eller om han i al evighed skal føle væmmelse ved hende.
“Rickshaw-genfærdet” blev første gang publiseret i “Quartette”, en juleudgave af “The Civil and Military Gazette” 1885. Udgaven indeholdt bl.a. fire historier af den 19-årige Rudyard Kipling. En revideret udgave af novellen blev i 1888 udgivet i samlingen “The Phantom Rickshaw and Other Ghost Stories”.
Udgaven, jeg har læst, er trykt i “Mine bedste gysere” redigeret af Dave Allen.
Udgivelsesår: 1885
Originaltitel: The Phantom Rickshaw
Læs mere på Kipling.org