I en ikke nærmere bestemt fremtid hærges jorden af en virus, som slår mennesker og dyr ihjel, men lader menneskene genopstå som blodtørstige udøde. Hovedpersonen Robert Morgan arbejder på et laboratorie, hvor de forsøger at finde frem til en vaccine. Hans gode ven og kollega Ben Cortman arbejder også på sagen, men hvor Morgan nægter at se i øjnene, at sygdommens ofre kremeres i store massegrave, fordi de ellers vil vende tilbage som vampyrer, så indser Ben Cortman denne sandhed. Det redder ham dog ikke, og i filmens start er Morgan det eneste levende menneske i byen.
Gennem tre år har han levet alene. Om natten belejres hans hus af vampyrerne anført af Ben Cortman, og om dagen forsøger Morgan at dræbe så mange af vampyrerne så muligt. Ensomheden er ved at gøre ham sindssyg, så da han en dag ser en hund, bliver han nærmest overstadig af glæde. Glæden varer dog kun kort, men så opdager han en kvinde, der går rundt i parken ved højlys dag…
Vincent Price spiller hovedrollen som Robert Morgan i “The Last Man on Earth”, der baserer sig på Richard Mathesons fremragende roman “I am legend” fra 1956. Jeg har aldrig tænkt på ham som en karakterskuespiller, men her lykkes det ham ud over al forventning at tegne et portræt af den efterhånden psykisk nedbrudte og dybt ensomme Morgan, som er eneste overlevende efter den verdensomspændende epidemi.
Filmen starter med en række skud af den forladte by, og helt fra starten slås den trøstesløse tone an. Herefter følger vi en almindelig hverdag for Morgan, som er fyldt med dagligdags sysler, såsom at reparere husets barrikade, sørge for ny hvidløg på døren, slibe pæle til at dræbe vampyrer med og ikke mindst jagten på vampyrernes hvilesteder, så han kan dræbe så mange af dem som muligt og dumpe deres lig i de evigtbrændende massegrave, der stadig brænder i byen.
En dag bringer minderne ham tilbage til sygdommens begyndelse, og vi oplever hvordan først hans lille datter og så hans hustru blev ramt af sygdommen. Minderne er lige ved at føre til Morgans død, idet han for sent opdager, at mørket falder på og vampyrerne myldrer frem, men det lykkes ham at komme hjem i sikkerhed, og så fortsætter den endeløse og sindssyge hverdag. Indtil kvinden dukker op.
Den version, jeg har set, var desværre temmelig grynet i billederne, men alligevel fik jeg en ret unik oplevelse ud af at se “The Last Man on Earth”. Vincent Price spiller godt, og hele filmen er gennemsyret af dysterhed og håbløshed. Så vidt jeg husker, følger filmen Richard Mathesons roman ret tæt, og heldigvis forfalder instruktør Ubaldo Ragona og Sidney Salkow ikke til at gøre filmens slutning til en Hollywood ending.
Udover “The Last Man on Earth” er der lavet yderligere to genindspilninger af romanen: “The Omega Man” fra 1971 og senest “I am Legend” fra 2007.
Instruktør: Ubaldo Ragona, Sidney Salkow
Udgivelsesår: 1964
Også omtalt på Horrorsiden.dk
