Under kuplen af Stephen King

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpefan af Stephen King. Jeg har læst langt det meste, af det han har skrevet, og ser trofast selv de ringeste filmatiseringer af hans historier (og græmmes over hvordan instruktører og manuskriptforfattere har ødelagt dem), så hver gang der udkommer noget nyt fra hans hånd, glæder jeg mig som et lille barn. Det gjorde jeg også med Under kuplen, men desværre lever King her langt fra op til sit bedste.

Den lille by Chester’s Mill afskæres pludselig fra omverdenen af en usynlig kuppel, som hverken kan gennemtrænges af missiler eller andet, som militæret finder på at forsøge sig med. Udenfor kuplen undrer man sig over, hvad der foregår, og gætter på alt fra terrorister til aliens.

Inde i kuplen undrer man sig også, men her bliver situationen lynhurtigt meget mere jordnær, for pludselig er hver dag blevet et spørgsmål om liv og død. Byens rådmand, Big Jim Rennie, ser nemlig sig selv som den eneste, der kan styrer byen igennem situationen. Og skulle der ikke være optøjer og uroligheder, han kan redde byen fra, så skaber han dem selv med hjælp fra sit nydannede politikorps.

Overfor ham står bl.a. den tidligere soldat Dale Barbara, som før kuplen kom på kant med Rennies søn, og nu kan se frem til en yderst ubehagelig fremtid så længe Big Jim står ved roret. Og det på trods af, at selveste præsidenten gerne ser Barbara som lederen af Chester’s Mill under krisen. Også byens reservelæge, den ene præst, journalisten på byens eneste avis og andre er imod Big Jims regime. Men de er få og uden våben.

For så vidt er historien egentlig meget interessant, for King undersøger, hvad der sker med folk under pres. Når de sættes i situationer, de ikke kan flygte fra, og når hele deres verdensanskuelse går fløjten fra den ene dag til den anden. Desværre bliver det hele bare alt for meget – ikke mindst pga. længden (1197 sider!) Vores helte kommer i usandsynlig mange situationer i løbet af meget kort tid – romanen løber over en uge – og vores skurke er så skurkagtige, at det er meget svært at forestille sig, at normalt tænkende mennesker har valgt dem til de embeder, de besidder.

Derudover er det ligesom om, King har fortalt historien før. Han har lavet verdens bedste apokalypse-roman med Opgøret, og her når Under kuplen ikke tilnærmelsesvis samme højder. Han har også skrevet om ‘Magtfulde Mænd Der Går Amok’ både i Den døde zone og Som en ond drøm m.fl., ligesom han har behandlet emnet om en by, som bliver isoleret (omend noget mere gradvist) i The Tommyknockers. Der er med andre ord ikke meget nyt at komme efter.

Der er dog glimt, hvor Kings evne til at skildre almindelige mennesker i ualmindelige situationer kommer til sin ret, og særligt hen mod slutningen vokser historien til noget godt. Men alt i alt blev jeg desværre lidt skuffet over Under kuplen, som burde være skåret mindst 400 sider ned. Det ville have gjort plottet mere skarp, og ville med garanti have skabt et langt bedre pace i historien, der ind i mellem føles utrolig langsommelig pga. alle de kringlede sidehandlinger King tager med. I andre af hans romaner virker det fantastisk, men her bliver det alt for meget. Måske vil jeg få mere ud af historien, hvis jeg engang læser den igen, men indtil da er det langt fra min bedste Stephen King oplevelse.

I 2013 kom første sæson af tv-serien Under the Dome, som bygger på Kings roman. Jeg har ikke selv set serien, som kørte i 3 sæsoner, men Kulturkapellet anmeldte den første sæson med ordene: “.. men selvom der sikkert er mange, der opfatter serien som tomme kalorier, er der intriger og hemmeligheder nok til at gøre tilskueren interesseret hele vejen igennem. Når det oven i købet er Steven Spielberg, der sammen med Stephen King producerer serien, er man også garanteret en serie, der ser lækker ud, som til trods for indholdet ikke virker og føles som en B-film.”

Blandt instruktørerne ses i øvrigt danske Niels Arden Oplev, der har instrueret pilot-episoden.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: Under the dome