Vellykket persondreven krimi om et mord uden umiddelbart motiv
Vicekriminalkommisær Matthew Venn er ikke velkommen til sin fars begravelse. Alligevel deltager han i det skjulte, og hans tanker er derfor på døden, da en kollega ringer. En død mand er fundet på stranden i nærheden. Myrdet. Ingen ved tilsyneladende, hvem offeret er, så første del i opklaringen er at finde frem til hans identitet.
Det viser sig snart, at manden hed Simon Walden, og var en mand med et alkoholproblem og en kompliceret fortid, men umiddelbart uden fjender der kunne ønske ham død.
Kort efter mordet på Walden forsvinder en kvinde med Downs Syndrom fra Woodyards aktivitetscenter. Et lokalt center for kultur og fritid, hvor mordofferet havde arbejdet som frivillig. Kan der være en forbindelse mellem de to sager? Matthew Venn og hans team tror det, men ingen af de mange spor, de finder frem til, peger i en entydig retning.
Pressematerialet til Døden på stranden citerer Elly Griffiths for ordene “En udsøgt fornøjelse“. Forventningerne var derfor i top, da jeg begyndte læsningen. Her er da også tale om en velskrevet krimi, hvor et interessant persongalleri går hånd i hånd med et velkomponeret plot.
Matthew Venn er en kompliceret mand. Han voksede op i et religiøst samfund, som ekskluderede ham, da han som ung erkendte, at han ikke havde troen. Det betød også et farvel til forældrene, der ikke kunne acceptere hans udmeldelse. Farvellet førte Matthew ind i politiet, hvor han kunne udleve sit behov for at skabe orden og følge reglerne, som Barumbrødrene tidligere gav ham. Men han kæmper konstant med en mindreværdsfølelse, og denne tvivl gør ham spændende at følge.
På hans team er også den unge kriminalbetjent Ross May, der næsten er Matthews diametrale modsætning. Han strutter af selvtillid og har klare ambitioner. Og så er der kriminalassistent Jen Rafferty. Efter skilsmissen fra sin voldelige mand fik hun job i Devon og flyttede dertil med sine to børn. Hun er en dygtig betjent, men hendes liv er meget langt fra Matthews nærmest puritanske livsstil. De tre betjente udgør tilsammen en god enhed, der er masser af potentiale i.
Men det er ikke kun de gennemgående personer Ann Cleeves giver sig tid til. Vi får også lov til at dykke ind i de mange bipersoner, der befolker fortællingen. Og ikke mindst viser offeret Simon Walden sig at være et rigtig interessant bekendtskab, som bliver mere og mere nuanceret, jo længere ind i efterforskningen vi kommer.
Udover at persongalleriet i Døden på stranden er værd at følge, så er selve plottet også godt skruet sammen. Det starter som et “almindeligt” mord, men efterforskningen fører i et hav af retninger, og jeg havde på intet tidspunkt gennemskuet hvem og hvorfor. Alligevel får Ann Cleeves samlet alle tråde, og i den dramatiske slutning falder alt på plads.
Her er ikke tale om en bloddryppende krimi med mord på hver side. Døden på stranden udvikler sig stille og roligt. Målet er naturligvis at finde morderen, men undervejs er fokus på, hvorfor Walden skulle dø. Det giver en interessant vinklet krimi, der har personerne og deres indbyrdes forhold som centrum.
Døden på stranden af Ann Cleeves er første bog i en ny serie med Matthew Venn i hovedrollen. Jeg har tidligere læst et par af hendes Shetlands-krimier, og hun er også kendt for krimiserien om Vera Stanhope, der er blevet filmatiseret med Brenda Blethyn som Vera.
Tak til Gads Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.
Om Døden på stranden:
Udgivelsesår: 24.10.2019
Forlag: Gad, 375 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Originaltitel: The Long Call
Oversætter: Brian Christensen
Læs også:
Den onde vilje af Karin Fossum
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Harpiks af Ane Riel
Den sorte engel af Nina von Staffeldt
