Nordlys – en rejse fra Solens indre til Jordens atmosfære er en handy lille fagbog på godt 200 sider, som på letforståeligt dansk og med masser af flotte illustrationer giver en forklaring på fænomenet nordlys.
Jeg har aldrig selv oplevet nordlys, men min mand boede i en årrække på Grønland, før vi mødtes. Han har fortalt, hvor smukt det er, og når jeg ser de fantastiske billeder i Tina Ibsens bog, er jeg ikke i tvivl om, at han har ret.
Gennem 9 overskuelige kapitler beskrives nordlysets rejse fra Solens indre til Jordens atmosfære. Vi starter med selve dannelsen af Solen for 4,6 milliarder år siden i en stjernetåge. Herefter bevæger vi os ind i Solens kerne, hvor temperaturen varierer mellem 15 millioner grader i kernen til omkring 6000 grader i den yderste del af konvektionszonen. Energien rejser fra kernen og ud, hvor vi kan se noget af den som lys, mens andet består af (for os) usynlige lysbølger som gammastråler, røntgenstråling, ultraviolet stråling, infrarød stråling, mikrobølgestråling og radiobølgestråling.
I kapitel 4 hører vi om Solens dynamiske atmosfære og om solvinden: “[…] Den konstante strøm af partikler, der bevæger sig væk fra Solen, betyder, at Solen konstant taber masse. Hvert sekund forlader omkring en milliard kilogram materiale Solen. Det virker helt vildt, og da jeg selv hørte det første gang, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at Solen jo så helt måtte forsvinde til sidst. For den havde jo allerede sendt en milliard kilogram materiale ud hvert sekund i 4,6 milliarder år! Men Solen er så stor og har så meget masse, at det kun er 1/100 procent af dens masse, den har mistet siden sin dannelse. Det siger noget om, hvor stor Solen rent faktisk er.” (side 119-121)
Den sidste del af bogen tager os ind i processerne, der fører til soludbrud, hvis plasma kan danne nordlys, når det rammer Jordens atmosfære. Men også hvordan kraftige soludbrud kan skabe en geomagnetisk storm, der kan medfører kortslutning i vores elnet og anden teknologi.
Til sidst hører vi om nordlys på de øvrige planeter i solsystemet, og bogen slutter af med gode råd til, hvor og hvornår man kan opleve nordlys på den nordlige halvkugle.
Tina Ibsen, der er uddannet astrofysiker med speciale i rumvejr, er god til at formidle det svære emne på en letforståelig måde. For eksempel når hun beskriver Solens komplekse magnetfelt som en omgang kluddermor med kæmpestore elastikker. Samtidig er bogen fuld af forklarende illustrationer og ikke mindst imponerende fotos. Hvert kapitel slutter af med en kort opsummering, så vi almindelige mennesker også kan følge med.
Selvom jeg ikke har spor forstand på astrofysik og kosmologi, synes jeg, det er enormt fascinerende at læse og høre om. Det er derfor fedt, at der er begyndt at komme en del fagbøger, som forklarer disse komplekse emner for lægfolk. Det er Tina Ibsens bog et godt bud på.
Så har du nogensinde spekuleret på, hvad nordlys er? Eller kigget op på himlen og beundret Solen? Ja, så snup Nordlys og få indblik i fysikken bag.
Uddrag af bogen:
Nebulateorien beskriver, hvordan stjerner dannes i en stjernetåge, enten en mørk tåge eller en reflektionståge, som kollapser under sin egen tyngde og herefter samler sig til stjerner og planeter. Stjernetågen kollapser under sin egen tyngde, og det meste af materialet fra stjernetågen falder ind i en central kugle, som igen falder sammen i sig selv. Omkring denne kugle ligger det sidste af materialet og danner en skive af gas og støv, som kredser omkring den centrale kugle. Materialet i skiven samler sig først til små stykker sten og is, og gennem sammenstød vokser de sig større og større.
Nebulateorien forklarer, hvordan solsystemet er gået fra at være en stjernetåge til at have de karakteristika, som vi ser i dag.
- Planeterne kredser i samme retning omkring Solen, da de er dannet af en skive af gas og støv med samme rotationsretning.
- Planeterne kredser omkring Solen i samme plan, da de alle er skabt ud af en skive af gas og støv.
- Solens ækvator ligger i samme plan, da Solen er blevet til ud af den centrale kugle af gas, som har ligget i centrum af skiven og har roteret i samme retning.
- Materialet i skiven har roteret cirkulært omkring den centrale kugle af gas, og derfor har planeterne også fået dette cirkulære kredsløb omkring Solen.
- Planeternes rotation sker primært i samme retning, da planeternes rotation oprindelig stammer fra den rotation, som skiven havde. Men da planeterne er dannet gennem sammenstød fra mange mindre stykker sten og is, er rotationen blevet ændret for nogle af dem.
- Tæt på Solen har det været så varmt, at vandet har eksisteret som damp, mens det har været is længere væk fra Solen. Hvor der fandtes is, kunne planeterne vokse sig større, og herefter indsamle store mængder af gas. (side 41-42)
Om Nordlys:
Udgivelsesår: 22.09.2020
Forlag: People’s Press, 211 sider
Omslag: Rasmus Funder
Illustreret af Claus Rye Schierbeck
Læs også:
En lille bog om universet af Anja C. Andersen
Af stjernestøv er du kommet Bo Karl Christensen
Astrofysik for travle mennesker af Neil DeGrasse Tyson
