I Morbide klassikere gendigter Michael Kamp på blodig vis fem kendte eventyr samt en klassisk børnebog. Måske nok en bog for børn, men det er bestemt ikke for sarte sjæle.
”Heksestjernens ankomst varslede stor ulykke for både bønder og adelige. I dens sygelige, grønne skær spredtes fordærv og korruption. Både nat og dag sejlede den hen over himlen mens høsten slog fejl, og kvæget sygnede hen.
Morbide klassikere følger seks skæbnetråde under den forbandede stjerne.
En fattig skovhugger bliver tvunget til at efterlade sine børn i skoven.
En ung kvinde sidder indespærret i et mystisk tårn.
En prinsesse må flygte fra sin stedmor der sender en jæger efter hende.
En gammel dukkemager skaber sig en søn.
En lille pige skal igennem den mørke skov med en kurv til sin bedstemor.
Og endelig en pige med gylden hårpragt der bryder ind i det forkerte hus.… og hver nat høres den klagende stønnen fra de vandrende døde der strejfer om i Heksestjernens matte glød.” (Fra bogens bagside)
De klassiske eventyr har det sidste årti oplevet en slags renæssance. Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har besøgt og gendigtet Grimms eventyr i to bind. Forlaget Silhuet udgav i 2018 antologien #moderneeventyr med 10 gendigtninger af kendte eventyr. Og ser vi til udlandet, har Neil Gaiman gendigtet Tornerose og Snehvide i den smukt illustrerede Søvn og torne.
I Michael Kamps gendigtninger befinder vi os i et univers, hvor heksestjernen skinner grønt om natten, og hvor de døde er stået op af gravene. Alene den tilføjelse gør eventyrene temmelig anderledes at læse. Herudover tvister han de kendte historier – og ikke til lyserøde happy-ever-after slutninger.
Den blodløse prinsesse
I ‘Den blodløse prinsesse’, som baserer sig på Snehvide, beskrives prinsessen som et blodløst væsen med grønne øjne, der får alle omkring sig til at opfylde sine ønsker. Uanset om det er at holde sin hånd i kogende suppe eller kaste sig ud af vinduerne. Historien er som det fremgår ret barsk, og pludselig er det ikke så romantisk at læse om, hvordan skovens dyr opsøger Snehvide, fordi de er fortryllede af hende.
I den blege månes skær
‘I den blege månes skær’ er baseret på ‘Guldlok og de tre bjørne’, og her fortæller Michael Kamp historien som en hårdkogt krimi a la Dashiell Hammett.
Navnet er Fenwick. Edgar Fenwick.
Jeg er en fixer.
Før var jeg en byvagt. En pokkers god en. Men en dag fulgte jeg sporene fra et mord til en greve, og så var det slut med at være byvagt. Også næsten slut med at være i live.
Nu holder jeg mig i skyggerne og gør det jeg er bedst til.
Jeg fixer ting.
Finder folk der er blevet væk.
Opklarer forbrydelser.
Tager indimellem et job med at opkræve penge når jeg selv ingen har.Jeg reklamerer ikke, men rygtet har det med at spredes.
Hvis du har penge og status, går du til byvagten.
Hvis du har brug for diskretion, eller adlen ikke er interesseret, kommer du til Fenwick.Denne sag skulle jeg ikke have rørt ved. (Side 151)
‘I den blege månes skær’ er samtidig den mest humoristiske af fortællingerne på grund af de hårdkogte klichéer. Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når Fenwick fortæller om sin helt store armbrøst, der er frygtelig uhandy men kan skyde gennem en dør. Jeg kom i hvert fald til at tænke på 80’ernes actionfilm, hvor de nærmest rendte rundt med en kanon til sidst.
Den hule dreng
Bagerst er indsat et kort indblik i de oprindelige historier, Michael Kamp genfortæller i samlingen. Jeg vidste f.eks. ikke, at romanen Pinocchio (1883) har meget lidt med Disneys filmversion at gøre, idet romanen indeholder en lang række groteske optrin. F.eks. dræber Pinocchio Jesper Fårekylling! I ‘Den hule dreng’ får vi også et indblik i Gepettos overvejelser om at lave en dukke som erstatning for sit døde barn. Om det vil koste ham hans menneskelighed. Det gør historien rørende, samtidig med at vold og død spreder sig ud over siderne. Men slutningen er ikke spor rar!
Vurdering
Jeg var ualmindelig godt underholdt af Morbide klassikere. Den mørke drejning af eventyrene er vellykkede, og flere af dem trækker tråde til hinanden. Selvom samlingen måske nok er rettet mod børn og unge, er Michael Kamp ikke bange for at lade blod og gru bide læseren. Voksne horrorelskere kan således sagtens læse med, og jeg vil elske at få endnu et bind med morbide klassikere.
Om Morbide klassikere:
Udgivelsesår: 31.10.2026
Forlag: Tellerup, 199 sider
Omslag: Tellerup A/S
Indhold
Hunger
Tårnet
Den blodløse prinsesse
Ulven
Den hule dreng
I den blege månes skær
Læs også:
#moderneeventyr.
Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker.
Grimm II – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker.
Søvn og torne af Neil Gaiman.
Blodets bånd af Christian Kronow.
Noget er på vej – 24 fortællinger om nordisk folketro / red. Helle Perrier.
Vinterherrens arving – legender fra Ishtaija af Casper Richter.
Mare, mare minde af Teddy Vork.
Fantasia Zoo af Jonas Wilmann.

