The Blair Witch Project – nu med trolde…
Nej, faktisk er det ikke fair af mig at sammenligne den norske film Troldjægeren med The Blair Witch Project, for den var jeg ikke ret vild med. Troldjægeren er derimod rigtig underholdende. Men mockumentarformen er den samme, og derfor ligger en sammenligning lige til højrebenet.
Tre studerende vil lave en dokumentarfilm om en krybskytte, som skyder bjørne rundt om i Norge. De støder på enegængeren Hans, der virker som den oplagte krybskytte. Men det viser sig, at han er ude i et helt andet ærinde. Han er nemlig ansat hos TST, en hemmelig afdeling i den norske stat, som tager sig af trolde, og nu er han på jagt efter en gruppe trolde, som er brudt ud af deres revirer og skaber ulykker overalt de kommer frem.
Naturligvis tror de unge ikke på trolde – men det kommer de til – og snart er de dybt involveret i jagten på de undslupne trolde og forsøget på at finde ud af, hvad der har drevet dem på flugt.
Troldjægeren er som sagt filmet som en dokumentarfilm, og indledningen fortæller, at filmen er fundet i råklip og klippet sammen i kronologisk rækkefølge. Men at ingen af de unge mennesker siden er set… Og når man har set den onde statsansatte Finn, som virkelig ikke bryder sig om, at de studerende følger Hans på hans jagt, så har man en klar fornemmelse af, at den norske stat ikke er så uskyldig, som vi tror.
Filmen er fyldt med facts om trolde: hvorfor nogen af dem bliver til sten, når sollyset rammer dem, mens andre eksploderer; hvilke typer trolde der bor hvor; hvorfor de norske fjelde er fyldt med højspændingsledninger osv.
Der går længe imellem, at jeg ser norske film, og jeg indrømmer blankt, at en af grundene til det, er broderfolkets sprogtone, som simpelthen ikke kan være uhyggelig ligegyldig hvad der sker på skærmen. Troldjægeren er da også mere morsom end skræmmende, men ikke desto mindre var jeg gevaldigt underholdt undervejs.
Det lykkes faktisk instruktør André Øvredal, at gøre historien troværdig, så vi næsten tror på, at troldene huserer i de norske fjelde. Han fortæller effektivt med en blanding af humor og enkelte mere uhyggelige scener, når Hans er på troldejagt. Ikke alle CGI-effekterne er lige vellykkede, men generelt er troldene interessante, omend ikke specielt uhyggelige.
Hvis du kan lide lidt skæve film, så er Troldjægeren et godt bud. Som James Lasome skriver på Best Horror Movies: “Overall, Trollhunter is a fine found-footage adventure. The film’s sound design and Norwegian shooting locations all help ring further tension and excitement out of an already brilliant script and performances. The added touches of dark comedy and palpable sense of adventure make this a hunt highly recommended.”
Om filmen:
Instruktør: André Øvredal
Udgivelsesår: 2010
Jeg var ikke vild med “Troldjægeren” – overhovedet ikke. Jeg synes, at den var decideret dårlig, utroværdig og yderst amatør-agtig. Starten er ganske interessant, hvor man ikke rigtig ved, hvor det bærer hen, og da er min nysgerrighed også vakt. Men da først mødet med den første trold er overstået, bliver filmen forfærdelig søvndyssende.
Meninger om film er jo altid subjektive – og gudskelov for det.
“Troldjægeren” bliver aldrig én af mine favoritter.
En rigtig god (og uhyggelig) norsk gyserfilm er “De dødes tjern” fra 1958. Selvom der tales norsk er det et gammeldags sprog lige som i 50’ernes Danmark og det virker rigtig fint i filmen (filmen er ude på dvd og kan fås til en hund fra cdon.dk).
Forstår slet ikke hvordan folk især fra Skandinavien ikke synes at Troldejægeren ikke er fascinerende. Jeg var dybt imponeret. Selv om den er filmet med håndholdt kamera, og jeg ingen undertekster havde 🙂
Det er en fantastisk film. Jeg var meget underholdt fra start til slut…
Jeg må prøve at få fingre i “De dødes tjern”, hvis den er lige så underholdende som “Troldjægeren”, som jeg er enig med Sasa og Thomas i, er super underholdende.
Uhh, Jette, når jeg nævner “De dødes tjern”, så var det nu mest, fordi den er norsk. Den er ikke “underholdende” på samme måde som en medrivende film som “Troldjægeren”, men den er derimod rigtig uhyggelig. Det er lidt, som at nævne “Psycho” overfor “Evil Dead II”. De har til fælles, at de begge er amerikanske og er gode – men absolut på hver sin måde. 😀