Vi kender nok alle lysten til at trykke på snooze-knappen og snuppe fem minutter mere, når vækkeuret ringer? Eller lige snuppe et afsnit mere på Netflix af vores yndlingsserie? Sådan har Anton det også i Det tager kun fem minutter af Ellen Holmboe. Han beder altid liiiige om fem minutter mere. Men det skal man måske passe på med?
Siden farens død har Anton påtaget sig en større del af ansvaret for sine to små søstre, Ida og Line. Det er snart jul, men pengene er små, så moren må tage nogle ekstra vagter. Det forstår Anton godt, for det er dyrt med julegaver og julefest.
På vej i skolen støder Anton ind i en mand, der sælger lodsedler. Manden taber dem alle, så Anton hjælper med at samle dem op igen. Men én af dem putter han i lommen, for tænk nu hvis han vandt en masse penge. Så kunne han få bærbar computer, og moren ville blive glad for alt det julemad, de kunne købe.
Hovedgevinsten viser sig at være fem minutter til at tømme en butik. Anton drømmer om den store præmie og forestiller sig alt det, han kan nå at samle på den korte tid. Men ind i mellem kan en drøm forvandle sig til et mareridt …
Jeg hørte Ellen Holmboe fortælle kort om Det tager kun fem minutter på en temadag. Historien er illustreret af Mads Themberg, og de flotte gråtonetegninger underbygger på bedste vis atmosfæren undervejs. Mod slutningen ændrer perspektivet i billederne sig, og understreger tydeligt at noget er helt galt. Og det er det. Anton vil jo egentlig bare det bedste, men han har stjålet lodsedlen, og når Ellen Holmboe skriver, bliver børn ikke nødvendigvis skånet.
Det tager kun fem minutter er både sørgelig og barsk. En slags moderne eventyr for de +9-årige, der advarer mod farer, som umiddelbart virker tilforladelige. Og skulle jeg nogensinde møde en høj mand med et spidst hoved og gedebukkeskæg, løber jeg så hurtigt jeg kan den modsatte vej …
Uddrag af Det tager kun fem minutter:
Anton løber stærkt for at holde varmen. Nu kan han se skolen. Det har ikke ringet ind endnu. Perfekt! Han drejer om et hjørne … og løber lige ind i en høj mand med et spidst hoved og gedebukkeskæg.
“Ups!” Anton stopper. Manden sælger lodsedler. Pengene går til de fattige. Men nu har han tabt alle sine lodder. Manden giver sig straks til at løbe rundt for at redde dem, inden de flyver væk. Hans hæle hamrer hårdt mod fortovet.
Anton skynder sig at hjælpe. Men lodderne ligger alle vegne. Anton lægger sig på knæ og kigger ind under en hæk. Der, langt inde, ligger et lod. Lyset fra en bil rammer loddet. Det stråler og skinner som guld. Anton kan ikke få øjnene fra det. Det er næsten som om loddet blinker til ham. Anton ser sig over skulderen. Manden kigger den anden vej. Så tager Anton chancen. Han ved ikke selv hvorfor; han gør ellers aldrig sådan noget, men Anton stikker det gyldne lod i lommen. (side 5)
Tak til forlaget Alinea der har foræret mig bogen til anmeldelse.
Om Det tager kun fem minutter:
Udgivelsesår: 2019
Forlag: Alinea, 40 sider
Omslag og illustrationer: Mads Themberg
Lix: 16
