Jeg har efterhånden set en del gyserfilm – både gode og dårlige – men at se filmatiseringen af Teddy Vorks roman Mulm var en helt særlig oplevelse.
Jeg var blevet inviteret til forpremiere i Esbjerg, hvor både Teddy Vork og instruktør Martin Vrede var med, og hvor Jacob Krogsøe introducerede filmen samt styrede den efterfølgende Q&A. Det var vildt sjovt at føle sig som en VIP. Da vi ankom var der dækket op med lækre sliders, øl, sodavand og bobler, som vi kunne nyde før filmen, og de unge piger, der serverede sørgede for, at alle så rigeligt fik, hvad vi havde lyst til. Dernæst introducerede Jacob Krogsøe Teddy Vork og Martin Vrede og gav en kort intro til filmen. Og så gik Mulm – filmen i gang.
En time og otteogtredive minutter senere sad jeg nærmest helt forpustet i biografsædet og kunne konstatere, at filmen var en fin filmatisering af Teddys roman. Og ikke mindst – at det var en rigtig god film.
Handlingen:
Maja og Jacob bor sammen med deres lille søn Johannes i Esbjerg. Livet er godt, men en dag ringer telefonen på Jacobs arbejde. Maja er blevet indlagt på psykiatrisk skadestue.
Nu starter en tumultarisk tid for Jacob. Pludselig står han med alt det praktiske omkring Johannes oveni sit sædvanlige arbejde. Dertil kommer naturligvis de mange tanker og følelser, som Majas indlæggelse udløser. Hvorfor opdagede han ikke, at hun var syg? Hvor længe skal hun være indlagt? Og hvad med Johannes?
For Johannes savner sin mor. Han opholder sig mere og mere på sit værelse, hvor han leger med sten og taler med sin usynlige ven. Samtidig begynder Jacob at føle sig utryg i huset, og da han finder Majas dagbog, ser han en sammenhæng med det, han selv oplever.
Psykologen Lars forsøger at hjælpe Jacob ved at rationalisere, hvordan både Jacob og Johannes reagerer på den usædvanlige situation. Hvordan sorg og savn kan afføde voldsomme ændringer i opførslen. Og hvordan pårørende kan spejle den syge. Men er det nu også kun det, der foregår? Eller kan nutidens psykologiske forklaringer være et tyndt dække over en ældgammel ondskab, vi foretrækker at glemme?
Et godt dansk gys:
Jeg syntes som sagt rigtig godt om Mulm – filmen. Jeg er dybt imponeret over skuespillet. Jens Sætter-Lassen er fantastisk i rollen som Jacob. Han er med i stort set hver scene, og formår i den grad at formidle de mange svære følelser Jacob tumler med. Julie Christiansen er overbevisende sårbar som Maja, mens Louis Trinskjær er fremragende som Johannes. Replikkerne falder naturligt, og det samme gør skuespillet. Han ER Johannes.
Jeg er personligt glad for, at Martin Vrede er loyal overfor romanen, samtidig med at han sætter sit eget præg på fortællingen. Bog og film er to meget forskellige medier, og Martin bruger lyd og billede til at fortælle historien på en måde, som det skrevne ord ikke kan. For eksempel ved med kameravinkler og klipning at formidle følelsen af, at noget gemmer sig lige udenfor vores synsvinkel. Fuldstændigt som Jacob i filmen.
Lyden er også et kapitel for sig selv. Filmen er en slowburner, og der bruges god tid på at opbygge karaktererne. Men allerede tidligt introduceres vi for et stemningsskabende score, som jeg først tænkte var lidt overdrevent, men det var altså bare uhyre effektivt. Pulsen røg især op i filmens sidste tredjedel. Og så er titelsangen til Mulm – filmen i øvrig skrevet af det esbjergensiske rockband Kellermensch (Læs mere på Gaffa)
Martin har også ændret lidt på fortællestrukturen i forhold til romanen for at tilpasse historiens flow filmmediet. Disse ændringer fungerer godt. Og så er jeg også rigtig glad for, at man har holdt sig til ‘less is more’, når det gælder CGI-effekterne.
Sidst men bestemt ikke mindst er det lykkes at overføre rædslen fra romanens klimaks til filmen. Efter den rolige opbygning, hvor utrygheden langsomt sniger sig ind på os, nærmest eksploderer det hele i slutningen. Lyd, billeder, skuespil og special effects spiller max sammen, og resultatet er en slutning, jeg bestemt ikke glemmer lige med det samme. Virkelig stærk og virkelig skræmmende.
Danske gyserfilm bliver ofte talt ned herhjemme. Eksempelvis Finale – filmatiseringen af Steen Langstrups Alt det hun ville ønske hun ikke forstod, som blev jordet af anmelderne. Ikke desto mindre vandt den en lang række priser på filmfestivaller verden over, og personligt var jeg vældig godt underholdt, da jeg så den. Men det er som om, dansk horror ikke anerkendes for at være dansk. I stedet bebrejdes det for ikke at være amerikansk. Det, synes jeg, er trist.
Mulm – filmen favner stolt det skandinaviske og gør det til sin styrke. Her binder gammel norrønsk mytologi fortiden sammen med nutiden, og ordene, der bruges i filmen, blev også brugt til at formilde guderne for hundredevis af år siden.
Veistu, hvé rísta skal? Veistu, hvé ráða skal? Veistu, hvé fáa skal? Veistu, hvé freista skal? Veistu, hvé biðja skal? Veistu, hvé blóta skal? Veistu, hvé senda skal? Veistu, hvé sóa skal? (Hávamál)
Mulm – filmen har biografpremiere den 5. december, og vises i 20 biografer rundt i landet fra København til Skagen. Jeg kan kun varmt anbefale at se den.
Om Mulm – filmen:
Premiere: 05.12.2024
Produktionselskab: Æon Film ApS
Instruktør: Martin Vrede Nielsen
Læs mere om Mulm – filmen HER
Læs en mere dybdegående anmeldelse af Mulm – filmen på Arkade.dk