The Tommyknockers af Stephen King

The Tommyknockers af Stephen KingI “The Tommyknockers” bevæger Stephen King sig over i science fiction-genren med historien om det lille samfund, der pludselig ændrer sig i mere end en forstand.

Historien starter i Haven, Maine. Forfatteren Bobbi Anderson går tur med sin hund, Peter, og snubler over noget i jorden. På trods af Peters angst for stedet bliver hun nysgerrig over, hvad det er og begynder at grave tingen i jorden ud.

Imens er Bobbis ven Jim Gardener på turné med The New England Poetry Caravan. Han er alkoholiker og falder af vognen under turnéen. Efter en uges druk kommer han til sig selv og vil begå selvmord, men får en fornemmelse af at Bobbi er i fare og tager til Haven for at hjælpe hende.

Bobbi har i Gardeners drukperiode gravet videre i skoven. Samtidig har hun opfundet en masse mekaniske dimser, bl.a. en vandvarmer og en tankelæsende skrivemaskine, og Gardener kommer lige i tide til at redde hende fra at arbejde sig selv ihjel. Bobbi viser ham Skibet, og han beslutter sig for at hjælpe hende med at grave det ud.

Men det er ikke kun Bobbi, der er blevet påvirket af Skibet. Hele Haven er ved at ”become”. Gardener lader sig dog ikke imponere af Bobbis begejstring, og da han opdager, at Bobbi slog sin elskede hund Peter ihjel for Skibets skyld, beslutter han sig for at forsøge at standse Tommyknockerne.

John Power instruerede i 1993 en miniserie til tv over bogen med bl.a. Jimmy Smits, og Marg Helgenberger på rollelisten.

Om “The Tommyknockers”:

Originaltitel: The Tommyknockers
Udgivelsesår: 1987 (pt. ikke oversat til dansk)

2 tanker om “The Tommyknockers af Stephen King

  1. Pingback: Under kuplen af Stephen King

  2. Pingback: Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.