Det mørke tårn III: Ødemarken af Stephen King

Det mørke tårn III: Ødemarken af Stephen King

I tredje bind af Stephen Kings store episke fortælling om Det Mørke Tårn er Roland og hans revolvermænd på vej mod Tårnet. Men for at nå frem må de først igennem Den Store Vestskov som bl.a. er hjemsted for Shardik.

Samtidig er Roland ved at blive sindssyg. Han både husker og ikke husker drengen Jake, som både er død og ikke er død. For at løse paradokset – og genvinde Rolands forstand – må de tilbage til vores verden og hente Jake.

Stephen Kings mammut-saga om revolvermanden Roland og hans mere eller mindre frivillige følgesvende er godt på vej til at blive vor tids mest fascinerende stykke fantasi-foder. Vi bevæger os længere og længere ind i – eller bort fra – Rolands verden, og de ting, vi møder på vor færd, bliver stadig underligere.

Ødemarken er tredje bind i sagaen om Det Mørke Tårn – men vi er sandsynligvis stadig kun ved begyndelsen af vor vandring mod Tårnet, hvis magiske tiltrækning i dette bind begynder at indvirke på andre end Roland.

I dette bind møder vi Shardik, en af de tolv frygtindgydende vogtere af portene (check ordet – i Bjørn og knogle, afsnit 12), der fører til Midtverdenen, hvor Tårnet – måske – befinder sig.

Vi møder også et i bogstaveligste forstand besat hus. Kommer gennem en by beboet af lutter gamle mennesker. Gør ufrivilligt holdt i en storby, der kan få vor verdens Belfast til at ligne en badeby i vinterhalvåret. Og vi finder en børnebog, der viser sig at være en af nøglerne til de mange gåder på vejen til Det Mørke Tårn.

… og når vi taler om gåder, så har du ikke oplevet noget, før du har mødt Blaine, den talende og tænkende computer, der skal føre os videre på færden mod bind fire og Det Mørke Tårn … måske! (Forlagets beskrivelse)

Læs mere om serien på Det Mørke Tårns hjemmeside.

Om Ødemarken:

Udgivelsesår: 1993
Forlag: Artia, 442 sider
Omslag: Anette Joy Balboa Design
Originaltitel: The Dark Tower III: The Waste Lands, 1991
Oversætter: Mogens Wenzel Andreasen

2 tanker om “Det mørke tårn III: Ødemarken af Stephen King

  1. Pingback: Det mørke tårn VII: Det mørke tårn af Stephen King

  2. Pingback: Det mørke tårn V: Ulvene af Stephen King

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.