Friday the 13th – part 3

Ligesom film 2 starter med at genfortælle slutningen af første film, starter film 3 med at vise Ginnys kamp mod Jason i film 2. Film 3 starter så umiddelbart efter film 2. Man hører i nyhederne, hvordan en gruppe unge mennesker er blevet slagtet ved Crystal Lake, og så ser man et ægtepar i nærheden af søen blive Jasons næste ofre.

Herefter springer handlingen til en gruppe unge mennesker, som skal bo i Chris’ forældres hus, der ligger ved søen. Det er 2 år siden, hun sidst har været der, og man fornemmer, hun var ude for noget slemt dengang. Men alt starter fredeligt, indtil 2 af de unge kommer til at genere den lokale biker-bande. De opsøger de unge, men bikerne bliver selv fundet af Jason, som herefter kommer efter resten af gruppen.

Film tre genbruger rigtig meget fra film et, og jeg er ikke klar over, om det er med vilje for at skabe et særligt univers, eller om de simpelthen ikke kan finde på noget nyt. Kevin Bacons død i etteren bliver kopieret, og hele søscenen fra film et bliver stort set også kopieret.

Det er her i film 3, at ishockey-masken bliver Jasons kendemærke. I første film er han jo ikke med, og i film 2 har han en sæk over hovedet, men i 3’eren slår han en spøgefugl ihjel, som netop har forskrækket de andre unge iført en ishockey-maske, og det synes Jason åbenbart er en rigtig god idé.

Jeg bliver vist ikke stor-fan af “Fredag d. 13”-serien, for jeg synes, det er temmeligt ensformigt og forudsigeligt.

Instruktør: Steve Miner
Udgivelsesår: 1982

Fredag d. 13. serien:

Friday the 13th – 1980, D: Sean S. Cunningham
Friday the 13th, part 2 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, part 3 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, the final chapter – 1984, D: Joseph Zito
Friday the 13th, a new beginning – 1985, D: Danny Steinmann
Jason lives, Friday the 13th part VI – 1986, D: Tom McLoughlin
Friday the 13th, part VII: The New Blood – 1988, D: John Carl Buechler
Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan – 1989, D: Rob Hedden
Jason Goes to Hell: The Final Friday – 1993, D: Adam Marcus
Jason X – 2001, D: James Isaac

Spin-off:
Freddy vs. Jason – 2003, D: Ronny Yu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.