Efter solnedgang udkom i USA sidste år med titlen Just after sunset. Det er Kings 7. novellesamling, hvis man medregner titler som Hearts in Atlantis, Four past midnight og Different seasons Indholdet er hovedsageligt nye noveller, men enkelte har tidligere været trykt i blade eller antologier.
I forordet til Efter solnedgang skriver King hvordan noveller altid har været en glæde for ham. Før han kunne leve fuldtids af at skrive, skaffede de familien de ekstra penge, der var nødvendige, og han tænkte aldrig over, hvordan han skulle skrive dem. Men efterhånden som han blev mere etableret som forfatter, opdagede han en dag, at han ikke længere kunne skrive noveller. Så da han blev bedt om at være gæste-redaktør på serien Best American Short Stories, sagde han straks ja i håb om at genfinde evnen til at skrive noveller. Det lykkedes og kort efter skrev han “Willa”, som er første novelle her i samlingen.
“Willa” handler om det unge par, David og Willa, som sammen med en række andre passagerer venter på en togstation på en forbindelse videre frem. Pludselig opdager David, at Willa ikke er der, og han tager ind til byen for at lede efter hende. Men hun beder ham se, hvad der er lige for næsen af ham.
I “En to tre løb” har Emmy og Henry mistet deres lille datter. Sorgen får dem til at glide fra hinanden, og en dag løber Emmy bogstaveligt talt hjemmefra under et skænderi. Hun tager til sin fars hytte på Vermillon Key, og her bruger hun tiden på at løbe og læse billige kriminalromaner, mens hendes hjerte langsomt heler sig selv. En dag opdager hun en anden beboer på øen, og i hans bagagerum ser hun liget af en ung pige. Før hun kan reagere, er hun bundet i hans køkken, parat til at blive hans næste offer. Men Emmy nægter at give op.
“Harveys drøm” er en underspillet uhyggelig fortælling om ægteparret, som har været sammen i mange år. Kvinden føler, at de kender hinanden ud og ind. Men en morgen opdager hun, at der alligevel gemmer sig overraskelser i manden – og det af den slags man helst vil være fri for.
“Rastepladsen” fortæller om en engelsklærer, der skriver krimier under pseudonym. En dag hvor han er på vej hjem efter et forfatterforedrag, holder han ind på en rasteplads for at tisse. Men før han når derind, hører han en mand banke en kvinde. Hvad gør man så, når man i virkeligheden bare er en lærer.
I “Motionscyklen” får Sifkitz at vide af sin læge, at hvis han ikke ændrer livsstil, vil han om få år have alvorlige problemer med helbredet. Sifkitz tager beskeden alvorligt og køber en motionscykel. Men turene på den fører helt andre steder hen.
“De ting de efterlod” er inspireret af terrorangrebet d. 11. september, og handler om en mand, som overlevede, mens alle de andre på hans kontor døde. Nu knap et år efter begynder der at dukke ting op i hans lejlighed. Ting som alle stammer fra hans kollegaer, men som ikke burde eksisterer mere.
Samlingens svageste novelle efter min mening er “Efter translokationen”. Janice er kæreste med rigmandsdrengen Bruce, og efter deres translokation skal de feste. Mens Janice går og tænker over, hvordan fremtiden vil se ud, ændrer himlen sig pludselig. King skriver i noterne, at idéen til novellen kom, da han oplevede nogle bivirkninger efter den smertestillende medicin han fik i forbindelse med sin ulykke i 1999. Men jeg synes nok, at historien er lidt for tynd.
“N” er stærkt inspireret af Arthur Machens “The great god Pan”, men jeg kom nu også til at tænke på H. P. Lovecraft. N er patient hos psykiateren Johnny Bonsaint. Historien fortælles som Bonsaints noter efter konsulationerne, noter der formentlig skulle være endt i bogform. Det er en grum og nådesløs fortælling, hvor virkligheden bliver tynd, og “det” fra en parallelverden kun venter på at bryde igennem.
Da jeg læste “Helvedeskatten”, tænkte jeg: Hov, den har været trykt i en anden samling. Men det viste sig, at det er historien bag en af filmene fra Tales from the darkside. Historien handler om den gamle mand Drogan, der hyrer en lejemorder til at slå sin kat ihjel. Det er dog ikke en helt almindelig kat.
“Særtilbud på The New York Times” tager også udgangspunkt i 11. september. Annes mand er blandt de omkomne i flyet, der styrtede ned, og hun er ved at gøre klar til begravelsen, da telefonen ringer, og det bogstaveligt talt er en stemme fra graven.
I “Stum” hører vi Monette fortælle sin historie i skriftestolen. Hans kone har været ham utro – og har bedraget sin arbejdsplads – men Monette har brug for tilgivelse i en helt anden retning.
“Ayana” handler om døden. Fortællerens far er dødssyg af kræft, men mens han ligger på sit yderste, dukker en lille pige op. I novellen arbejder King med tankegangen, at når nogen pludselig bliver helbredt kalder lægerne det for fejldiagnose frem for mirakel. Men hvilket er mest sandt?
“I klemme” handler om Curtis Johnson, som har en alvorlig nabostrid med Grunwald. En dag ringer Grunwald ham op for at afgøre sagen i mindelighed. Men sådan går det ikke.
Jeg læste Efter solnedgang hurtigt og med glæde, men det er en anden slags historier, end King tidligere har skrevet. Flere af emnerne kredser om problemer, som dukker op, når man er midaldrende og derover, og så er King også meget tydeligt inspireret af d. 11. september terrorhandlingen. Det er der ikke noget at sige til, men som dansker er begivenhed ikke helt så skelsættende som for en amerikaner, og dermed rammer King ikke lige ned i frygtens hule, som han så ofte gør.
Generelt er novellerne måske mere “voksne” og går ikke efter at skræmme på samme måde som tidligere. De er mere lavmælte og underspillede, men stadig velskrevne og stadig fascinerende. Det er dog ikke denne novellesamling, jeg vil anbefale til Kings yngre læsere.
Om Efter solnedgang:
Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Just after sunset
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 398 sider
Nu har jeg ikke læst King rigtigt i lang tid, men den her kunne jeg nu godt finde på at snuppe. Bare synd med den ufatteligt kedelige danske forside 🙁
Ja, jeg undrer mig også over, hvorfor forsiderne til hans bøger altid skal være enten utroligt grimme eller vildt kedelige.