Suspiria

For nogle år siden så jeg første gang Suspiria, og jeg må indrømme, at selvom jeg vidste, at det var en Dario Argento film, så blev jeg bare ikke særlig grebet af den. I går tænkte jeg, at jeg skulle prøve at give den en ny chance, for det er trods alt en klassiker.

Suzy Bannion tager til en lille tysk by for at gå på et højt berømmet danseinstitut. Den aften, hun ankommer, myrdes en af skolens elever, Pat, og Suzy ser hende løbe forvirret ud af skolens dør. Suzy bliver først indlogeret hos en anden studerende, men efter et ildebefindende flyttes hun ind på skolens område. Her bliver hun også sat på en særlig kost med rødvin hver dag for at styrke blodomløbet.

Suzys nabo, Sara, er sikker på, at noget er galt på skolen, og hun fortæller Suzy om sin mistanke – at lederne måske er hekse! Kort efter forsvinder Sara, og Suzy beslutter sig for at undersøge sagen selv. Hun opdager, at skolens grundlægger ganske rigtig blev beskyldt for at være heks, men at hun døde i en brand for mange år siden. Men er det nu også sandt? Og hvor går lærerne hen hver aften?

Dario Argento har lavet en film, som var meget usædvanlig for sin tid. Dels er der nogle yderst blodige scener, som f.eks. når vi ser kniven gå ind i brystet på den myrdede elev. Dels er både musikken og billederne meget pågående. Temasangen er yderst insisterende, og bliver hængende i hovedet længe efter filmen er slut. Og farverne er også meget voldsomme. Flere scener er enten helt røde eller helt blå! Det virker så anderledes, at det bliver truende.

Jeg  må indrømme, at jeg heller ikke blev voldsomt grebet af filmen denne gang. Det kan dog godt hænge sammen med den dårlige lyd-synkronisering, der var på udgaven jeg så. Men derudover synes jeg heller ikke, at der er en særlig stor helhed i historien. Hvorfor er skolens lærere f.eks. så opsatte på at rydde Suzy af vejen? Og hvilken rolle spiller Albert, madame Blancs nevø? Endelig føler jeg også, at skuespillerne generelt overspillede helt vildt, men det kan selvfølgelig være et bevidst valg.

På plus-siden er, at jeg lagde mærke til flere fine detaljer, og selvom jeg ikke blev specielt forskrækket undervejs, så kan jeg dog godt se, at Argento har nogle fantastiske idéer. Scenen hvor den blinde Daniel bliver overfaldet midt i byen, er måske nok for langtrukken, men har helt sikkert en meget skræmmende optakt, og flere af optagelserne på skolens grund, når pigerne lister rundt om natten for at finde ud af noget, er også opfindsomme og med uhyggelige træk.

Suspiria bliver betragtet som en af Argentos bedste film, og den næsten drømmeagtige måde filmen er opbygget på, er bestemt også interessant. Selvom det ikke bliver en af mine personlige favoritter, kan jeg sagtens forstå fascinationen, og må indrømme at Argento fortjener sit prædikat som en af de bedste horror-instruktører gennem tiden.

Om Suspiria:

Instruktør: Dario Argento
Udgivelsesår: 1977