De underjordiske af Thomas Strømsholt

De underjordiske af Thomas Strømsholt

Jeg har tidligere med fornøjelse læst noveller af Thomas Strømsholt i diverse antologier, så jeg så frem til at læse hans første selvstændige novellesamling. Mine forventninger blev heldigvis indfriet, for De underjordiske er interessant, velskrevet, uhyggelig og stemningsfuld læsning.

Samlingen består af 19 noveller, heraf er ca halvdelen fortalt af en jeg-fortæller, og det var især dem, jeg faldt for. De både fanger stemningen fra de klassiske engelske spøgelseshistorier, som jeg personligt holder meget af, og er også fulde af den udefinerbare uhygge, som H. P. Lovecraft var ekspert i at fremmane. Lovecraft har Strømsholt tidligere hyldet med sin novelle i antologien Fra skyggerne, hvor 8 danske forfattere gav deres bud på en fortælling inspireret af Lovecraft. Her var Strømsholts bidrag “Den lede ting” min favorit.

Der er dog også flere af novellerne uden jeg-fortæller, som bør fremhæves. Bl.a. “Allesjælesnat” om præsten hvis mand er død, og som i sin sorg går til hans grav på Allesjælesnat. “Grønne fingre” om Andersen som nærmest er besat af at holde sin blomsterhave fri for ukrudt og skadedyr, og “Frygten og grundejerne” om David som sammen med sin mor flytter ind i et hus – der allerede har beboere.

Blandt jeg-fortællingerne vil jeg især fremhæve “Under overfladen”, som er en revideret udgave af en novelle, der tidligere har været trykt i Nyarlathotep nr. 3.  Hovedpersonen arbejder i en bank og er fascineret af tal, som for ham står for orden, sandhed og skønhed. Stor er derfor bestyrtelsen, da han en dag ender på -7 etage i banken, hvor parkeringskælderen er laveste niveau. Men værre bliver det, da han opdager, hvad der befinder sig på etagen. Også “Qivitoq” som foregår i Grønland hører til blandt samlingens bedste. Her er fortælleren på slædetur med en ven, da de ved et uheld mister den ene hundeslæde. Da vejret også skifter, søger de tilflugt i en nærliggende forladt bygd, og her gør de et uhyggeligt fund. Endelig er også både “Choronzon” og “Jeg ved nu, hvordan det hele ender” værd at fremhæve. I den første følger vi en civilingeniør, der sendes ned i byens kloaker sammen med desinfektøren, Weser, da store regnmængder har fået rotterne til at søge op ad. Nede i dybet finder de dog andet og mere end rotter. I den sidste er hovedpersonen en embedsmand, der oplever, hvordan verden forandrer sig i en periode med ualmindelig store mængder regn.

De underjordiske er i det hele taget en vellykket samling, som kun har enkelte skønhedsfejl – og det kan være en individuel smagssag, om det i det hele taget er skønhedsfejl, for Strømsholt er en teknisk dygtig forfatter, som man sprogligt ikke kan pege fingre ad, og samtidig skriver han også sært poetisk og til tider nærmest smukt. Personligt var jeg dog ikke så vild med “Heksen”, som jeg synes faldt lidt udenfor samlingen og mere var en form for debatindlæg, og heller ikke “Skrigedalen. Tre fynske pisalikker” som er en lidt spøjs genrehybrid af folkesagn, horror og science fiction var lige min stil. “Skiftningen” ramte heller ikke helt så dybt, men den tragiske slutning skal ikke forklejnes.

Samlingen er fuld af referencer til tidligere gotiske forfattere, men Strømsholt sender også sit bidrag i antologien Lyden af vanvid en lille hilsen. Her var hans novelle “Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden”, og  geologen Anders Berg er forfatter til bogen De underjordiske: Arkæologiske Undersøgelser og Meditationer, som der henvises til i “Troldomslatter. En fortælling fra det mørke Jylland“. I samme novelle refereres også til M. R. James, som skrev novellen “Nr. 13“, der udspiller sig på hotel Den Gyldne Løve i Viborg.

I et interview på Fantastiske Forfattere fortæller Strømsholt, at bortset fra 2-3 fortællinger er alle novellerne skrevet til De underjordiske, som skulle have danske sagn som overordnet tema (f.eks. har B. S. Ingemann også brugt titlen De underjordiske til sin fortælling af et bornholmsk sagn) , dog med plads til afvigelser. Strømsholt ønsker, at læseren skal finde nogle af de traditionelle gotiske motiver, bl.a. spøgelset, vampyren og varulven, men med udgangspunktet i danske sagn og det er lykkes.

Alt i alt er her tale om en absolut læseværdig debut, hvor flere af novellerne er af meget høj kvalitet. Thomas Strømsholt er bestemt et navn i dansk horror, som det er værd at holde øje med i fremtiden, og når han er bedst, rejser hans fortællinger sig langt over genreklicheerne og giver læseren en uventet oplevelse.

Indhold:

I en dans så lang
Troldomslatter. En fortælling fra det mørke Jylland
Traum
Heksen
Det møblerede værelse
Pan
Mosekonen
Skrigedalen. Tre fynske pisalikker
Allesjælesnat
Christina
Under overfladen
Grønne fingre
Frygten og grundejerne
Qivitoq
Beechiana
Spøgelset på Den Gyldne Løve
Choronzon
Skiftningen
Jeg ved nu, hvordan det hele ender

Læs et interview med Thomas Strømsholt på Fantastiske Forfattere

Besøg Thomas Strømsholt hjemmeside

Om De underjordiske:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen
Forlag: H. Harksen Productions, 186 sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.