Hvis du mikser “The Amityville Horror” med “The Shining” og smider lidt “Poltergeist” ind over, så har du stort set historien i “7 days to live”. Det er dog ikke ensbetydende med, at “7 days to live” er en decideret dårlig film, blot at den hverken er særligt overraskende eller nytænkende.
Ægteparret Ellen og Martin Shaw flytter efter deres søns tragiske død langt ud på landet i et ensomt beliggende hus. Martin er forfatter, og han håber på at kunne begynde at skrive igen, mens de sammen kommer sig over dødsfaldet. Men de har ikke boet i huset længe, før Ellen begynder at få varsler om sin snarlige død.
I begyndelsen afviser hun det som synsbedrag og hallucinationer, men da hændelserne bliver ved, forsøger hun til sidst at tale med Martin om det. Han afviser hende dog fuldstændig, og bebrejder hende også at hun er gået til lægen med sine spekulationer.
Mens Ellen trækkes længere og længere ind i frygten, opdager hun, at Martin langsomt ændrer sig. Han bliver mere aggressiv og vil ikke lade hende komme ned i husets kælder, hvor han efterhånden opholder sig længere tid ad gangen. Samtidig går det dog rigtig godt med at skrive på hans nye roman, men da Ellen ser, hvad han skriver, åbenbarer den grusomme sandhed om hendes varsler sig.
Amanda Plummer, som spiller Ellen, er udmærket, mens Sean Pertwee, der spiller Martin, er oppe imod hårde odds, fordi man ikke kan lade være med at sammenligne ham med Jack Nicholson i “The Shining”, og den sammenligning taber de fleste. Han gør dog et ihærdigt forsøg, og det lykkes ham at vise en personlighedsændring fra normal til psykopatisk på en rimelig overbevisende måde.
Som sagt bliver historien dog ret forudsigelig, ligesom der er en del “tilfældigheder”, som virker lige vel usandsynlige, men som sørger for at plottet hænger sammen. Alt i alt er det dog en film, som er hurtigt set og sikkert lige så hurtigt glemt igen.
Instruktør: Sebastian Niemann
Udgivelsesår: 2000
