Det er altid spændende at få fingre i en ny udgivelse fra Forlaget Valeta, for de udgiver så mange skæve og interessante ting, som de store forlag ikke tør gribe fat i. Et rigtig godt eksempel er Kolonien af Pierre Robert, som ikke er en gyser, ej heller en ‘rigtig’ science fiction roman eller en rejseskildring eller noget andet let genkendeligt. Til gengæld er Kolonien en fascinerende, tankevækkende, velskrevet og spændende fortælling, så derfor omtaler jeg den alligevel her på siden.
Om aftenen d. 10. september 1984 forsvinder den danske maskiningeniør Martin Damgaard på vej hjem fra arbejde. Politiet finder hans bil, hvor nøglerne stadig sidder i. Der er ingen tegn på en forbrydelse, og i 1991 bliver Martin erklæret død. Men hvad skete der egentlig med ham?
Kolonien er Martins fortælling, som den er blevet overleveret af Pierre Robert, der i 2006 dukkede op hos Martins bror og udgav sig for at være Martins søn. Pierre efterlod manuskriptet, og bad om hjælp til at få det udgivet. Hvad enten historien er en fiktiv thriller, eller en rejseskildring hinsides grænserne for vores virkelighed som afslører den skræmmende forklaring på Fermis paradoks, skal jeg ikke sige. Men jeg blev i hvert fald fanget ind fra første side.
Romanen fortæller den fantastiske historie om, hvordan Martin bliver bortført til en fremmed planet, hvor en gruppe mennesker holdes indespærret i noget kaldet Kolonien. Her må de under primitive forhold forsørge sig selv, og med jævne mellemrum hentes de til en forskningsstation, hvor de udsættes for grusomme eksperimenter.
Martin finder sammen med en lille gruppe ligesindede, der ligesom han er villige til at gøre alt for at komme væk fra Kolonien – eller dø i forsøget. Men hvorfor er de overhovedet i første omgang blevet bragt dertil? Og hvordan slipper man væk, når ens vogtere er telepatiske, og når verden udenfor Kolonien er både ukendt og farlig?
Historien fortælles kronologisk af Martin startende med bortførelsen, rejsen, ankomsten osv. med et forord og en efterskrift af hans bror. Her fortælles sagligt om oplevelserne under rejsen, om livet i kolonien og de mange problemer der er med sygdomme, mangel på tøj og sprogbarrierer, men også om det varme venskab der opstår blandt Martin og de øvrige i hans gruppe. Mod slutningen ændrer fortællingen lidt karakter, idet Martin får kendskab til, hvem der har kidnappet dem og hvorfor, så her bliver beretningen mere overordnet men stadig med den menneskelige synsvinkel.
Jeg blev som sagt straks fascineret af fortællingen, og jo længere ind i historien jeg kom, jo mere blev jeg spundet ind i romanens virkelighed. Slutningen er helt uforudsigelig men samtidig troværdig, og efter endt læsning kan man næsten ikke lade være med at spørge som fysikeren Enrico Fermi: Hvis der er intelligent liv i universet udover os, hvor er de så?
Til slut må jeg hellere afsløre, at jeg ikke kendte til Enrico Fermis paradoks, men i pressemeddelelsen foklarer forlaget det heldigvis:
”Under en frokost med kolleger, hvor talen faldt på intelligent liv andre steder i vor galakse, spurgte den kendte fysiker og nobelprismodtager Enrico Fermi: Hvor er de? Det spørgsmål er knap så naivt, som man kunne forledes til at tro. Enrico Fermi indså nemlig, at hvis højt udviklede civilisationer jævnligt opstår i vores galakse, ville de på nuværende tidspunkt for længst have spredt sig til hele galaksen, og følgelig burde vi have mødt dem. Spørgsmålet er siden blevet kendt som Fermis paradoks. Enten er intelligent liv langt mere sjældent end selv de mest konservative formodninger antyder, eller også udgør Jorden en slags undtagelse, som af ukendte årsager ikke er forbundet til et galaktisk netværk af civilisationer. Det første er sandsynligt men ikke særligt interessant. Det sidste er usandsynligt, men til gengæld særdeles interessant.”
Om bogen:
Udgivelsesår: 2012
Omslag: Kaare Bækgaard
Forlag: Valeta, 312 sider
Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside
Også omtalt på Litteratursiden.dk
