Det sidste hus af Jonas Wilmann

DetSidsteHus_JonasWilmannUdkantsdanmark slår tilbage i Jonas Wilmanns novelle “Det sidste hus”.

I et fremtidigt Danmark har den statsansatte lejemorder Hedenius fået til opgave at rydde det sidste hus i Vesthimmerland Kommune. Hele området skal afvikles for at skabe plads til en gigantisk vindmøllepark, der skal sørge for energi til Danmarks fire største (og snart eneste) byer.

Selvom området burde være ubeboet holder en enlig ældre mand, I. L. Kejser, stadig stand i sit hus i Ranum. Hele 12 lejemordere har forsøgt at rydde ham af vejen, men er selv forsvundet i stedet. Nu er det op til Hedenius at slutte opgaven. Han er sikker på, at de andre lejemordere blot er deserterede, for hvor svært kan det trods alt være at slå en gammel mand ihjel?

Wilmann skrev novellen i 2012 under titlen “Det sidste hus i Vesthimmerland”. Året efter udgav han “Udkantshistorier”, som udspiller sig i samme univers men i øvrigt er urelaterede. Novellen udkom første gang i “Mestertyvens sidste ønske: ny dansk fantasty 2013”. Nu er den blevet genudgivet på forlaget Calibat, spændende illustreret af Aske Schmidt Rose.

Calibat udgiver bøger indenfor de fantastiske genrer og målgruppen er børn og unge. Dog udgiver forlaget også titler, der appellerer på tværs af aldersgrupper og et ældre publikum. Her hører Wilmanns udgivelse klart til i mine øjne.

Fortællingen er både rå og blodig, og giver samtidig et kritisk blik på hvordan det nutidige danske samfund langsomt afvikler områderne udenfor de store byer – naturligvis med Wilmanns eget twist.

Illustrationerne underbygger på bedste vis historien, og der er arbejdet virkeligt spændende med farverne, så tekstsidernes baggrund følges med illustrationerne. I det hele taget er “Det sidste hus” en lækker udgivelse at sidde med i hånden, så selvom de små 50 sider er hurtigt læst, så holder indtrykket længere.

Besøg forlaget Calibat eller Jonas Wilmanns hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Aske Schmidt Rose
ISBN-13: 9788793281097
Sideantal: 49
Forlag: Calibat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.