Hvad har bidød i Nordamerika med kødproducenter i Finland at gøre? Få svaret i Johanna Sinisalos roman Englenes blod.
Vi befinder os i en nær fremtid. USA plages af fødevareruroligheder, efter at bestanden af bier er faldet drastisk på grund af pludselig bidød, Colony Collapse Disorder. I Finland passer Orvo Toivonoja sine bistader ved siden af jobbet som bestyrer for begravelsesforretningen ‘Afsejlingshavnen’.
En dag finder Orvo en død dronning i et tomt bistade. Det ser ikke ud til at bierne er sværmet, eller er væk af andre naturlige årsager, og Orvo frygter, at pludselig bidød nu er nået til Finland. Men før han får indregistreret sit fund, flytter andre begivenheder hans fokus fra det tomme stade.
Orvos søn, Eero, har lært kærligheden til bierne og naturen at kende fra sin far. Farfaren Ari har derimod et helt anderledes syn på dyr. Han har en fabrik med kvæghold og slagteri, og her gælder maksimum profit for minimale omkostninger uden tanke for dyrevelfærd. Et besøg på fabrikken som barn grundlægger Eeros modstand mod menneskets udnyttelse af produktionsdyr, som han skriver om på sin blog.
Orvo kender ikke til sønnens aktiviteter, men da politiet en dag dukker op, afsløres det, at Eero ikke nøjes med at skrive blogindlæg. Han arbejder aktivt for at stoppe udnyttelsen af produktionsdyr.
Finske Johanna Sinisalo er en fascinerende forfatter. Jeg har tidligere læst Solens kerne, der beskæftiger sig i fiktionsform med racehygiejne, kønspolitik og totalitarisme. I Englenes blod handler det om menneskets mishandling af vores jord. Hvordan vi gang på gang skaber ravage i klodens komplicerede økosystem, og hvordan det kan få katastrofale følger.
Historien springer mellem Orvos fortælling og Eeros blogindlæg i en blanding af tanker, skræmmende facts og hadske internet-kommentarer. Langsomt oprulles, hvad der skete den dag, Orvo fandt den døde bidronning, før vi når til den nærmest mytologiske slutning.
Jeg har tidligere læst Biernes historie af Maja Lunde, der også ser nærmere på betydningen af bier i vores verden. Det er nemlig ikke kun honning, vi må undvære, hvis bierne forsvinder. De bestøver også den mad, vi og produktionsdyrene spiser, så uden bier vil der hurtigt opstå hungersnød. Og desværre er de skræmmende beretninger om pludselig bidød som Sinisalo beskriver i romanen taget fra den virkelige verden.
Englenes blod er oprindeligt skrevet i 2011, og er således en af de romaner, der sparkede gang i cli-fi genren i 2010’erne. Det er en betagende og uhyggelig roman om klima og dyrevelfærd, men også en historie om kærlighed og håbet om en bedre fremtid. Som læser kan man ikke undgå at blive grebet af bogen, der svinger mellem sorg og vrede og sætter masser af tanker i gang om vores forhold til dyrene – og til mennesker med andre holdninger end os selv.
Uddrag af bogen:
Nogle uger efter hændelsen var Eero og jeg i et stort supermarked.
Kølediskene bugnede af okse, svin, lam, der var elg, rensdyr, antilope. Den ene røde dynge efter den anden, enorme stakke, som næsten nåede toppen af kølediskene, overflodsbjerge; de lå så langt øjet rakte, de dryppede af blod eller kødsaft efter dybfrysningen, i saftpølene spejlede de lydigt deres egen endegyldige destruktion. De poserede med ben, uden ben, som stege, fileter, koteletter, skanke.
Døde søgte de stadig vores øjne, anbragt forførende og æggende. En velhængt entrecotes dysterhed og gennemtænkte marmorering lokkede øjet, andetsteds var en svineskinkes hoftebue anbragt med sit sensuelle fedtlag i netop den rigtige vinkel. Hakkekød blev badet i bordelrødt lys. Let bedaget kød var blevet penslet med orange marinade som med en foundation, der skjuler ældningstegn.
Eero stoppede op foran en køledisk.
“Stykker af et dødt dyr.” Han sagde det højt, næsten trodsigt.
Jeg nåede ikke at sige noget, før en dame, der tog imod en hvid pakke fra en ekspedient, vendte sig om imod os.
“Føj. Sådan siger man da ikke.”
Eero så på hende, hans øjne var klare, uskyldige. “Hvorfor ikke?” spurgte han.
Kvinden så ikke på ham, men på mig. “De skulle tage at lære drengen, hvordan man taler om mad.” (side 69)
Andre skriver:
Litteratursiden:
’Englenes blod’ er nemlig et gennemarbejdet argument for et opgør med vores moderne livsstil, en moralsk løftet pegefinger, der forsøger at åbne vores øjne i forhold til menneskehedens syn på (og misbrug af) naturen. Men derudover er det en rørende historie om en far og søn og om, hvordan bierne på mange måder er nøglen til balance – både i livet og i døden. (Læs hele anmeldelsen HER)
Bogrummet:
‘Englenes blod’ er pirrende og lidt mystisk, men også hyggeligt hverdagsagtig, når vi hører om Orvos liv som forladt ægtemand, bedemand og bistadeholder. Her demonstrerer den flere gange prisbelønnede Sinisalo sin varme medmenneskelighed og livsvisdom. Men først og sidst er bogen en stærk og uafrystelig (og en lille smule nørdet) advarsel mod vores ubesindige måde at behandle naturen og dyrene på. Fremover vil denne let chokerede anmelder spise endnu flere grøntsager; og de skal være økologiske. (Læs hele anmeldelsen HER)
Skriv for livet:
Englenes blod er simpel skønhed, dyb sorg, storslåede naturbeskrivelser, stilhed, ensomhed, eftertænksom. Det er den stille skrift med de dybe undertoner, det er tusind ord i et, og det er litteratur, når litteraturen slår sine kronblade ud og viser sig i sit fulde flor. (Læs hele anmeldelsen HER)
Bibliotekernes lektørudtalelse:
Johanne Sinisalo har skrevet en rædselsvækkende roman om “den dag, bierne døde”, men med en let overnaturlig drejning, der gør romanen endnu mere gribende. En fantastisk og meget nutidig roman, der tager fat om mange af de temaer, der er i samfundsdebatten i dag. Meget velskrevet og elementært spændende.
Om Englenes blod:
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Jensen & Dalgaard, 280 sider
Originaltitel: Enkelten verta, 2011
Oversætter: Siri Nordborg Møller
Læs også:
48 timer i Massachusetts-havet
Oryx og Crake af Margaret Atwood
Komplekskuller – klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard
Efter syndfloden af Kassandra Montag
Akerons porte af Niels E. Nielsen
Solens kerne af Johanna Sinisalo
Ord har hærget af Gudrun Østergaard
