På mit arbejde er jeg med til at lave den månedlige podcast Friske Faustnumre, hvor jeg og mine kollegaer fortæller om nogle af de nye titler (både film, bøger, musik m.m.), der er blevet købt ind til bibliotekets hylder. Det var i den forbindelse, jeg blev opmærksom på Når vi ikke længere forstår verden af Benjamín Labatut. Jeg synes, at den lød så interessant, at jeg udvalgte den som månedens hjertebarn, og nu har jeg så fået læst den.
Og den kan varmt anbefales …
Romanen består af en række fiktive biografiske portrætter af store naturvidenskabsmænd spundet omkring deres opdagelser. Labatut fortæller i efterordet, at bogen er “et fiktionsværk baseret på virkelige hændelser“, hvor det fiktive vokser i løbet af bogen, men stadig med fokus på at forblive tro mod de videnskabelige idéer.
Labatut starter kapitlet ‘Preussisk blåt’ med Hermann Görings selvmord med cyanid. Herfra springer han til at fortælle om, hvordan både cyanid og Zyklon B, der blev brugt i Auschwitz, kan føres tilbage til opdagelsen af det første moderne syntetiske farvepigment i 1782 skabt af Johann Conrad Dippel. Selvsamme Dippel blev i øvrigt født på Frankenstein slot tæt på Darmstadt i det vestlige Tyskland. Ifølge Labatut udførte Dippel “de mest ubeskrivelige eksperimenter på levende og døde dyr, som han dissekerede med stor iver.” Målet var at transplantere sjælen fra én krop til en anden, og han kan således have været en inspirationskilde for Mary Shelley.
Fra opfinderen af preussisk blåt springer vi videre til kemikeren, der opdagede en ny kemisk forbindelse, han kaldte blåsyre, som også kendes som cyanid. Cyaniden bringer os til computerens fader, Alan Turing, som fører os til brugen af kemiske våben under 1. verdenskrig, som fører os til Fritz Haber. Haber er både opfinderen af klorgas, der slog tusindvis af soldater ihjel i skyttegravene, men også den første der udvandt kvælstof direkte fra luften og dermed gjorde gødning tilgængelig så jordens befolkning kunne vokse fra 1,7 til 7 milliarder på under 100 år. Og så kommer vi også lige omkring Hitler, så ringen sluttes i forhold til kapitlets indledning.
Senere kapitler undersøger bl.a. matematikkens og kvantemekanikkens gåder. For sidstnævntes vedkommende introduceres vi for Louis de Broglie, Erwin Schrödinger og Einstein på den ene side, og Werner Heisenberg og Niels Bohr på den anden side. For mig var det lidt af en øjenåbner at opdage, at Schrödingers berømte tankeeksperiment om katten i boksen var ment som en demonstration af Københavner-fortolkningens absurditet, og nu i stedet bruges som argumentation for den.
Romanen slutter med en epilog om nattegartneren, som jeg læser som en beskrivelse af, hvordan idéen til romanen er opstået gennem tilfældige møder og oplevelser i Labatuts hverdag. Om det er korrekt, ved jeg dog ikke.
Forhåbentlig giver ovenstående en fornemmelse af, hvordan Labatut på nærmest kvantemekanisk facon springer mellem ubeslægtede emner, der viser sig alligevel at hænge sammen. Labatut beskriver videnskaben, men lader os også få indblik i de mænd, der udtænkte den. Hvordan de ofte kæmpede med hverdagen, fordi de i den grad var drevet af deres passion. Og måske er det derfor, de ofte er blevet overrasket, når deres opfindelser bliver misbrugt.
Jeg vil langt fra påstå, at jeg forstår alle de videnskabelige landvindinger, romanen beskriver, men det betyder intet for min oplevelse af bogen. Selvom det ind i mellem er kompleks læsning, er det også vanvittigt interessant og dybt fascinerende. Og er man det mindste interesseret i en forståelse af verden omkring os, bør man give Labatuts roman en chance.
Andre skriver:
“Generelt er Labatuts nysgerrighed og begejstring smittende, og som læser får man virkelig lyst til at følge ham ned i videnskabshistoriens afkroge …” (Information 3. Juni 2022)
“Benjamin Labatuts bog ‘Når vi ikke længere forstår verden’ er forrygende læsning om fire af det 20. århundredes store fysikere. Og foruroligende læsning …” (Politiken 12. Juni 2022)
“Benjamín Labatuts vanvidsridt gennem det 20. århundredes videnskabelige revolutioner er en suveræn historisk roman til en overvældende tid …” (Weekendavisen 25. Maj 2022)
“Mød videnskabens superstjerner og deres skelsættende opdagelser i denne underholdende og lidt nørdede roman …” (Jyllands-Posten 18. Juni 2022)
“Labatut griber en tråd og følger den ad overraskende veje for at fortælle om videnskab, videnskabsmænd og uventede konsekvenser. Det gør han legende let, fascinerende og gribende …” (Horsens Bibliotek)
“Denne dualitet er gennemgående i romanen og er med til at gøre ‘Når vi ikke længere forstår verden’ til en fascinerende og intens læseoplevelse, fyldt med detaljer og afkroge, men ikke tung at læse. Værket må placeres i en genre for sig mellem videnskab og fiktion …” (Litteratursiden.dk)
“Bogen vil absolut ikke tiltale alle læsere, men for mig var det en fantastisk læseoplevelse. Den var fascinerende, skræmmende og tankevækkende.” (Cats, Books and Coffee)
“Når vi ikke længere forstår verden er en turbulent, farverig og ufattelig fortælling om mennesket holdt op imod skæbne, videnskab og (manglende) medmenneskelighed. Hvad er det, der driver et menneske frem, og hvad kan stoppe et menneske, når det kommer for langt? Labatut springer tilbage i tiden og fortæller historien om de mennesker, der bragte videnskaben frem i verden på godt og ondt med fokus på, hvad små bitte valg og hændelser kan have af betydning for menneskeheden som et hele.” (Skriv for livet)
Om Når vi ikke længere forstår verden:
Udgivelsesår: 2022
Forlag: C&K, 195 sider
Omslag: Ute Lübbeke
Originaltitel: Un verdor terrible
Oversætter: Peter Adolphsen
Læs også:
Af stjernestøv er du kommet af Bo Karl Christensen
Tidssonde / red. Arthur C. Clarke
Hvad nu hvis … af Rasmus Dahlberg
Oprindelse af Lewis Dartnell
Meningen med livet af Anders Kofoed
Zeitgeist af Jane Mondrup
Næsten her af A. Silvestri
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm
En historie om mennesket af Rane Willerslev m.fl.
