24 dage af Per Jacobsen

24 dage af Per Jacobsen

Det er blevet 1. december, og bag dagens kalenderlåge gemmer sig Per Jacobsens julekalenderroman for voksne: 24 dage.

Jeg kan ligeså godt starte med en bekendelse. Jeg har læst 24 dage i et stræk. Til mit forsvar skal siges, at jeg gerne ville nå at skrive om den her på Gyseren før juleaften, så derfor snød jeg. 24 dage er nemlig en julekalender, hvor kapitlerne læses dag for dag fra den første til den fireogtyvende december.

Men glem alt om julehygge og den kære gamle julemand, når du sætter dig til rette med Per Jacobsens version af en julekalender. For her daler sneen ikke stille ned. Her vælter den ned og gør det umuligt at komme væk. Og her er det ikke julemandens dragt der er rød, men blodet der splatter ud over sne og vægge.

I håbet om at bringe sin familie tættere sammen arrangerer Adam Gray en ferie i en afsidesliggende hytte på et sneklædt bjerg. Tingene tager dog en mørk drejning, da nogen hænger en julestrømpe op på ladeporten og begynder at efterlade gaver i den.

Hver morgen bringer noget nyt, og indholdet bliver gradvist mere og mere foruroligende. Snart står det klart for familien, at deres usynlige nisseven ikke vil dem noget godt, og hvis de vil overleve den bizarre leg, bliver de nødt til at presse sig selv – og hinanden – til det yderste. (Forlagets beskrivelse)

Jeg var vældig underholdt af 24 dage, som starter roligt ud, for så at gå helt amok jo længere ind i historien vi kommer.

Hvert kapitel løber som sagt over en dag. I sit efterord fortæller Per Jacobsen lidt om de udfordringer, det gav. Blandt andet at 24 kapitler i streg skulle indeholde en cliffhanger. Derudover kunne han kun springe få timer frem ad gangen, fordi datoerne skulle overholdes.

Oveni fortælles historien på skift af familiens fire medlemmer. Det betyder, at vi i kapitlerne, hvor det er den yngste datter Chloe, der fortæller, kun får det at vide, som hun oplever, og som hun forstår det. Og det samme for de øvrige familiemedlemmer. Det fungerer godt og holder suspensen oppe, fordi vi altid kun ved en lille del af, hvad der sker.

Jeg er vild med settingen, hvor en lettere dysfunktionel familie bliver isoleret i bjergene af sneen og må stå sammen for at overleve. Da de opdager, at de tilsyneladende ikke er sikre i hytten, beslutter sig for at forsøge at nå til civilisationen. Her viser det sig, at det ikke kun er deres ‘nisseven’, der er farlig. Sneen, vinden og kulden kan også slå dem ihjel.

Per Jacobsen skriver flydende, og jeg blev hurtigt fanget ind af handlingen. Familien fremstår troværdige, og jeg kunne ikke undgå at blive grebet af deres skæbner. Hvad ‘nissevennen’ angår, får vi ikke mange forklaringer. Men til gengæld har julen måske fået sin egen Michael Myers?

Læs et interview med Per Jacobsen her

Andre skriver:

Bibliotekernes lektørudtalelse
Voldsom og brutal julegyser, hvor fingrene ikke lægges imellem når familien trækkes gennem alverdens pinsler. Det hele er velskrevet og spændingskurven tårnhøj

Jennly Reads
For fans of horror featuring stalkers, psychological and physical torture, and books that ooze with a feeling of dread that does not go away when the last word is read 25 Days is a solid read for any time of the year. (Læs hele anmeldelsen her)

The Romantasy Diaries
The atmosphere is the book’s strongest weapon. The way Jacobsen describes settings, the sharp bite of cold air, the silence of snow, the way darkness seems to fall a little too early in winter, it all builds this eerie, claustrophobic feeling that makes you feel like you’re trapped in the story right alongside the characters […] The pacing is tight, almost relentless. Short, sharp chapters keep you barreling forward, but Jacobsen still knows when to slow things down to let the unease sink in. There were moments where I had to put the book down just to breathe, only to pick it right back up because I had to know what was coming next. The dread builds in such a satisfying way, layering mystery on mystery until the payoff smacks you in the face. (Læs hele anmeldelsen her)

Om 24 dage:

Udgivelsesår: 05.11.2025
Forlag: Humblebooks, 380 sider
Omslag: Per Jacobsen

Læs også:

Ingen engle ved juletid af Rune Adelvard
Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Menneskekød af Nick Clausen
Ondskabens hotel af Stephen King
Julefandens hævn af Patrick Leis
Vinterherrens arving – legender fra Ishtaija af Casper Richter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.