Rare Exports

Rare Exports

Det er blevet d. 3. december, og bag dagens kalenderlåge gemmer sig Rare Exports.

Finland kan også være med, når det gælder uortodokse julefilm. Rare Exports er fra 2010 og er instrueret af Jalmari Helander.

I moderne tid er julemanden en gemytlig og rar tyk mand, der kommer med gaver til jul. Men sådan har det ikke altid været, og her i Rare Exports får vi den sande historie om julemanden.

Firmaet Subzero har afspærret Korvatunturi-bjerget i den finske ødemark for at udgrave det. Ingen ved, hvad de laver, men da noget begynder at dræbe de lokales rensdyr, er de sikre på, at det er importerede russiske ulve.

Ikke langt fra Korvatunturi bor drengen Pietari med sin far, Rauno. Rauno opstiller en ulvefælde, selvom det er ulovligt, men det der går i den, er ikke en ulv. I stedet er det en gammel mand, der bliver voldsomt ophidset, når Pietari er i nærheden.

Pietari har læst op på historierne om julemanden, og han er overbevist om, at den gamle mand er en hævngerrig julemand, der kommer efter de uartige børn. Ingen tror dog på ham, og snart dukker der flere voldelige gamle mænd op.

Rare Exports er en skæv og vældig underholdende film, der fortæller en coming of age historie drysset med fantasy og gys i et juleunivers. Et noget anderledes juleunivers men ikke desto mindre. Trods det fantastiske oplæg er filmen samtidig yderst realistisk filmet, og så har den en helt fantastisk slutning.

Se den på Filmstriben

Om Rare Exports:

Udgivelsesår: 2010
Instruktør: Jalmari Helander

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.